Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2015 22:00:23 GMT
@niklas
15.37, torsdag April, 2051
Lucy begav sig ned gennem Hogsmeade mod Niklas lejlighed. Han havde sagt at de skulle snakke sammen og at det var "store nyheder." Hvad dette helt præcist indebar havde hun ikke rigtigt nogen ide om. Nysgerrigheden var dog ved at drive hende lidt til vandvid så hun satte farten op som vinden greb fat i hendes halstørklæde som lå løst omkring halsen på hende, det var lige ved at rive det af, men hun reddede det og kunne ikke helt lade være med at klappe sig selv lidt mentalt på skulderen for hendes ninjamove. Med smilet sollidt plantet på læberne skubbede hun den lidt tunge dør op ind til den lille trappeopgang hvor Niklas boede. Hun skyndte sig op til den pågældende etage og med en let pusten og blussende kinder over den fart hun havde haft på i processen bankede hun på døren. Hun vidste ikke om David var hjemme, men hun havde mødt ham nogen gange og kunne faktisk virkelig godt lide ham, skønt hun var blevet en del overrasket da Niklas var sprunget ud som homoseksuel...eller biseksuel var det vel rettere? Hun slog tanken lidt hen og bankede på igen. Det var lidt svært at stå og vente når man som hun, var pokkers nysgerrig. Det lå hende ganske naturligt at ville vide alt om alle selvom hun forsøgte at holde det på et lidt diskret plan. Lucy havde haft vanvittig ondt af Niklas dengang han havde fortalt deres forældre om David. Deres far ville jo slet ikke accepterer forholdet hvorimod Lucy nok fandt det en lille smule cool på en eller anden måde, hun skammede sig i hvert fald ikke over det på nogen måde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 27, 2015 22:39:12 GMT
Niklas elskede sin lillesøster over alt på jorden, han havde nok altid været den der typiske storebror, som passede på lillesøster og det gjorde han nok også stadig den dag i dag. Hvis hun kom i problemer eller havde brug for, at snakke om noget, så vidste hun at han var der for hende, ligesom han vidste hun var der for ham, når han havde brug for hende. Han havde efterhånden været kærester med David i mange år, men det var ikke mere end en månedenstid siden at han havde friet, selvom han da ville have ønsket det havde været under en romantisk middag eller sådan noget, så var pointe bare, at han og Lucy endelig havde fundet en dag, hvor de begge to havde tid, og de skulle bare rigtigt søskendehygge, han havde i hvert fald købt ind til lækker aftensmad, skønt han virkelig ikke var særlig god i et køkken.
Om Niklas var homoseksuel eller biseksuel, vidste han nok ikke engang selv, han vidste bare, at de følelser han havde for David var ægte, og så var han sådan set fuldstændig ligeglad med hvad han havde mellem benene. Han sad og spillede lidt playstation, mens han ventede på at Lucy ville dukke op. Han sad fuldstændig fordybet i spillet og hørte derfor slet ikke, at det bankede på, før anden gang. Nok også fordi han var så vant til, at både David og Sam som var dem som besøgte ham oftes, bare selv gik ind. Han lagde joystikket fra sig for at gå ud og åbne. Et stort smil bredte sig med det samme på hans læber, "Hey smukke," sagde han varmt og lagde armene om hende i et kram og kyssede hendes kind, "Kom indenfor," sagde han og lukkede døren efter hende, "Har du det godt?" spurgte han nysgerrig og smilede til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 9, 2015 9:49:05 GMT
Der gik lidt før hun hørte skridt inden fra den anden side af den lukkede dør. Allerede der havde hun fundet sit velkendte glade smil frem på læben. Lucy var nok på mange punkter "den søde pige" hun havde altid hørt efter i timerne og var gået ud med gode karakterer. Jobbet på Hotel Jacobo var da også kun midlertidigt til hun lige fandt ud af hvad hun gerne ville arbejde med. -Der var jo så mange muligheder. Hun havde overvejet både at søge ind i ministeriet, eller i et advokatfirma måske, men det var ærligt nok mere bare de drømme hendes forældre ønskede for hende. Hvad hun inderst inde drømte om var nok at arbejde i et teater, gerne som skuespillerinde, men det var jo næsten umuligt bare det at komme ind på teaterskolen, dog havde hun overvejet at søge ind til sommer.
Som døren blev åbnet, voksede smilet sig større og hun kastede sig om halsen på Niklas nærmest øjeblikkeligt. "Niklas!" Udbrød hun glad og gav ham et stort kys på kinden. Hun havde altid set helt utrolig meget op til sin storebror. Især efter han havde turde stå frem med at han var sammen med en fyr, selvom han jo nok i forvejen allerede havde kendt til de konsekvenser der måtte komme ud af det. "Hvor er det godt at se dig!" Erklærede hun og trådte indenfor på hans opfordring. "Er du alene hjemme?" Hun ville jo gerne lige sige hej til David også hvis han var hjemme. Til hans spørgsmål nikkede hun og fugtede læberne med tungespidsen. "Jeg kan i hvert fald ikke klage." Jakken blev trukket af og hængt på knagen hvorefter hun så lidt afventende på ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 21, 2015 12:28:37 GMT
Niklas' smil voksede og han grinte, som han dårligt nok nåede at åbne døren, før hun hang om halsen på ham, "Og så blev jeg døv, min trommehinde og jeg takker," sagde han i et grin, og krammede hende tæt ind til sig. Hun var en fantastisk kvinde, altid i så strålende humør, og vigtigst af alt, så havde hun lige fra day one acceptret David. Han slap hende roligt igen, "I lige måde, det er godt nok længe siden" sagde han og lukkede døren efter hende. Han havde kun sin lille et-værelset lejlighed, med køkkenalrum, men ham og David havde snakket om, at de snart skulle finde et sted sammen. "Ja, David kommer ikke hjem før engang i aften," svarede han roligt med et smil på læberne.
Det var sådan set ikke fordi, at han ikke ville have, at Lucy og David skulle ses og sådan, men det var nu også meget rart, at have sin søster lidt for sig selv, når det nu var så sjældent de sås. "Hvor dejligt! Ingen fyre i livet?" spurgte han og blinkede til hende, en anelse for morende, også bare lige for, at hun måtte holde sin nysgerrighed ud liiige lidt længere. "Vil du ha noget at drikke?" spurgte han og gik ind i stue, hvor sovesofaen i dagens anledning var stået ind til en sofa. Niklas havde altid været et forfærdeligt rodehoved, så det var nok tydeligt, at se hvornår David havde været derhjemme og hvornår det var lidt længere tid siden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 7, 2015 12:23:03 GMT
Hun slap langsomt sit stramme tag om Niklas og smilede op til ham med strålende øjne. "Det er vel ikke noget problem? Du plejer jo ikke at høre efter alligevel," svarede hun i et lidt flabet grin og puffede blidt til ham. Hun havde altid anset Niklas for at være ham hun altid kunne komme til med alle sine problemer, for på trods af sit flabede ydre havde han altid været en fantastisk bror overfor hende og meget blid, sommetider havde hun en fornemmelse af at han gjorde alt hvad han kunne for at skåne hende mod alverdens ondt, så den dag hun fik sig en kæreste ville han nok også være den første til at stå og udspørge den stakkels fyr. Til gengæld ville det også uden tvivl være Niklas mening som ville betyde allermest for hende. "Så hænger du på mig helt alene," drillede hun blidt og samlede det lange rødbrune hår i en hestehale hvilket fik hende øre til at fremstå en lille smule som flyveører. Noget hun selv mente var charmerende, hun var ret tilfreds med sit udseende skønt hun alle dage havde vætet en smule diskret omkring det.
"Neej, en eller anden sagde engang til mig at kærester kun var til besvær," en replik hun havde hørt Niklas bruge mere end én gang, men det var naturligvis før David kom ind i billedet. Hun havde nu ikke selv noget imod det og var da også sikker på at hun nok skulle finde den eneste ene, hun havde bare ikke helt vildt travlt, ikke endnu. Hun slog sig ned på sofaen imens hun tænkte over hans spørgsmål "en kop te måske," svarede hun lidt eftertænksomt og lod tungespidsen glide over sine læber for at fugte dem en smule. Hun lod de lyse øjne glide rundt i rummet "man kan sandelig godt se at David er flyttet ind," kommenterede hun med et skævt smil. Niklas havde alle dage været et rodehoved, da de boede hjemme begge to havde han endda betalt hende et beløb for at ordne hans værelse, hun kunne ikke huske helt hvor meget, men hun var helt sikker på at havde det været under 100 galleoner havde hun været kraftigt underbetalt! "Men fortæl nu!" beordrede hun lidt utålmodigt og smilede atter mig ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 16, 2015 18:29:10 GMT
"Din flab, skal du ikke snart gå?" spurgte han tydeligt jokende, og puffede tilbage til hende, han elskede deres søskende forhold ikke havde ændret sig det mindste, selvom han havde fået sig en mandligkæreste, han havde jo før haft kærester, og mange af dem, og været sammen med endnu flere. Ingen tvivl om, at Niklas forventede at være den første om fik af vide, hvis Lucy fik sig en kæreste, og han skulle nok skræmme fyren væk, hvis han ikke behandlede hans lillesøster ordenligt. "Ja, jeg har faktisk også lidt ondt af mig," grinte han og blinkede til hende, "Så hvis du ikke allerede har gættet det, så står menuen på pizza, vi skal bare selv hente dem," sagde han, men det gjorde vel heller ikke noget, at komme lidt ud og få noget frisk luft når de altså på et eller andet tidspunkt ville blive sultne. Niklas havde aldrig været god i et køkken, han brændte alt på, selv noget så simpelt som pasta, så David havde mere eller mindre overtaget køkkenet.
"Mh, det lyder som en fornuftig 'en eller anden'," sagde han med en eftertænksom finger på hagen og grinte så, ja det havde han nok fået sagt et par gange eller ti, men hun var jo også en pige, det var noget andet. "Te kan jeg godt klare," sagde han og gik ud i køkkenet, selvom det var en et værelset, så det var egentlig et køkkenalrum, kun adskilt af en halv væg, hvor man også kunne sidde. "Hvad mener du med det?" spurgte han i et grin, selvom han udmærket godt vidste hvad hun mente, han kunne i den grad også godt selv se og mærke det, han rodede og David ryddede op, selvom Niklas da også hjalp til, hvis han altså blev spurgt, eller hvis han ville gøre David glad. "Nu har jeg jo ikke dig til, at gøre det for mig mere, så måtte jeg jo finde en mand som vil" sagde han og blinkede til hende. Han hældte vandet over på en kedel og satte den på bordet, "Du er så utålmodig," sagde han i et smil, han nød nok det her lidt for meget. Han gik ud efter et par kopper og satte sig så ved siden af hende, med et stort smil på læberne, "David og jeg skal giftes, jeg har friet til ham, og han sagde ja," fortalte han som hans smil, om muligt, blev endnu større.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 1, 2016 21:29:39 GMT
Hun lo varmt og daskede til ham. ”Jeg er da slet ikke flabet,” protesterede hun med en affejende håndbevægelse. ”Det er da bare dig der er nærtagende.” Hun rakte tunge af ham og krydsede det ene ben over det andet i sofaen. Hun så lidt skeptisk på ham, ”har du ikke engang købt ind til mad til din egen lillesøster,” drillede hun videre i hvad hun forgav at skulle være en såret stemme. Desværre kunne hun ikke holde facaden længe og begyndte at le.
Et lille hovedryst var til svar på hans kommentar, ”nah, bare fordi man siger en kvik ting gør det ikke en fornuftig.” Hun smilede igen drilsk, ”men hans søster derimod, hun er et geni kan jeg fortælle dig.” Hun elskede virkelig Niklas og det forhold de havde sammen. De kunne lave sjov med alt sammen. ”Ja altså du skal endelig ikke tro at det var en hentydning om at du var et rodedehovede – hvilket du er, jeg siger bare at man kan se gulvet til en forandring.” Hun havde glædeligt taget imod hans alt for lausige pengebetaliing for at gøre rent på hans værelse dengang de var yngre, men det var mange år siden nu. ”God stategi by the way.” hun var slet ikke i tvivl om at han og David passede godt sammen, de var simpelthen skønne de to. ”Ja og det har jeg ikke fra fremmede vil jeg lige understrege,” Han var jo heller ikke ligefrem tålmodigheden selv huskede hun noget om. Nyheden fik hende til at skyde øjnene helt op og munden blev formet i et perfekt ”o”. ”Det er da løgn!” Udbrød hun overrasket og sad lidt som hun forsøgte at sluge nyheden, efter lidt gik det op for hende at hun måske burde lykønkse ham frem for bare at sidde og glo dumt på ham. ”Hvor er det bare fantastisk!” Girlmode'et var nu total aktiveret som hun kastede sig om halsen på ham. ”Ih hvor er jeg glad på jeres vegne! Tillykke! Hvornår skal det være?” Hun kunne næsten ikke sidde stille af bare begejstring lige nu.
|
|
|