Post by Deleted on Oct 24, 2015 20:51:39 GMT
@mitchel
Parker var egentlig i Skotland for at besøge Heartland Dragereservat. Hun ledte altid efter mere information til en ny bog, men også bare til at gøre deres reservat bedre. Dragers vilkår var virkelig hvad der var vigtigst for hende. Hendes forældre havde altid sagt at hun havde drager på hjernen, altså lige siden hun så en drage som lille pige. Men nu hvor hun så faktisk var i Skotland kunne hun ikke lade værre med at tænke på alle hendes år på Hogwarts. Det havde været gode år, og hun havde haft en masse venner, men nu var mange af de venskaber løbet i vandet. Det var vel nok hvad hun kunne have forventet sig, da hun flyttede til Rumænien for at kunne arbejde som adfærdsekspert på en af de bedste dragereservater i verden. Der var ikke særlig mange der flyttede i samme retning, og som hun var her nu kunne hun ikke lade værre med at tænke på alle de forhold hun havde haft.
Hun gik stille og roligt ned igennem Hogsmead med en dampende varm kaffe i hænderne. Den var dejlig til at give lidt varme sådan en marts dag hvor foråret endnu ikke havde sat helt ind. Vejret i Rumænien var ikke meget anderledes, så heldigvis frøs hun ikke. Hun havde faktisk troet at der ville være varmere i Rumænien, i hvert fald med placeringen, men fandt sommerdage på omkring 20 grader, så ikke rigtig nogen forskel der. Hun følte en voldsomt nostalgi som hun gik igennem Hogsmeads gader omgivet af Hogwarts elever lukket ud her midt i weekenden. Selvom det efterhånden var nogen år siden det havde været hende, kunne hun tydeligt huske følelsen af at få lov til at komme ud. Den samme følelse kunne hun nu se i børnenes ansigter.
Hun tog en tår af hendes varme kaffe, og satte sig på en bænk sat op udenfor en af butikkerne. Butikken var kommet siden hun stoppede, men eleverne virkede til at være glade for den. Som hun bare kiggede rundt kunne hun ikke lade værre med at tænke at det måske kunne se lidt forkert ud sådan som hun bare studerede eleverne og hele stemningen. Men så igen, hvem vidste hvornår hun kom til Skotland igen? Hun havde bare lyst til at tage det hele ind. Nostalgien havde for øjeblikket skubbet alle tankerne om drager ud af hendes hoved, og det kunne ellers være svært at gøre, men lige nu gav hun sig bare tid til at nyde det. Hun savnede det, og hun savnede folkene. Ikke fordi hun ikke elskede hendes liv, for hun gjorde det hun elskede, og fortrød ikke et sekund de valg hun havde taget for at komme hertil, men man kunne vel stadig savne det? Det gav hun sig i hvert fald lov til som hun tog endnu en varmende slurk af kaffen og satte sig tilbage på bænken. Glad for at det for en gangs skyld ikke havde regnet, så den ikke var våd.
Parker var egentlig i Skotland for at besøge Heartland Dragereservat. Hun ledte altid efter mere information til en ny bog, men også bare til at gøre deres reservat bedre. Dragers vilkår var virkelig hvad der var vigtigst for hende. Hendes forældre havde altid sagt at hun havde drager på hjernen, altså lige siden hun så en drage som lille pige. Men nu hvor hun så faktisk var i Skotland kunne hun ikke lade værre med at tænke på alle hendes år på Hogwarts. Det havde været gode år, og hun havde haft en masse venner, men nu var mange af de venskaber løbet i vandet. Det var vel nok hvad hun kunne have forventet sig, da hun flyttede til Rumænien for at kunne arbejde som adfærdsekspert på en af de bedste dragereservater i verden. Der var ikke særlig mange der flyttede i samme retning, og som hun var her nu kunne hun ikke lade værre med at tænke på alle de forhold hun havde haft.
Hun gik stille og roligt ned igennem Hogsmead med en dampende varm kaffe i hænderne. Den var dejlig til at give lidt varme sådan en marts dag hvor foråret endnu ikke havde sat helt ind. Vejret i Rumænien var ikke meget anderledes, så heldigvis frøs hun ikke. Hun havde faktisk troet at der ville være varmere i Rumænien, i hvert fald med placeringen, men fandt sommerdage på omkring 20 grader, så ikke rigtig nogen forskel der. Hun følte en voldsomt nostalgi som hun gik igennem Hogsmeads gader omgivet af Hogwarts elever lukket ud her midt i weekenden. Selvom det efterhånden var nogen år siden det havde været hende, kunne hun tydeligt huske følelsen af at få lov til at komme ud. Den samme følelse kunne hun nu se i børnenes ansigter.
Hun tog en tår af hendes varme kaffe, og satte sig på en bænk sat op udenfor en af butikkerne. Butikken var kommet siden hun stoppede, men eleverne virkede til at være glade for den. Som hun bare kiggede rundt kunne hun ikke lade værre med at tænke at det måske kunne se lidt forkert ud sådan som hun bare studerede eleverne og hele stemningen. Men så igen, hvem vidste hvornår hun kom til Skotland igen? Hun havde bare lyst til at tage det hele ind. Nostalgien havde for øjeblikket skubbet alle tankerne om drager ud af hendes hoved, og det kunne ellers være svært at gøre, men lige nu gav hun sig bare tid til at nyde det. Hun savnede det, og hun savnede folkene. Ikke fordi hun ikke elskede hendes liv, for hun gjorde det hun elskede, og fortrød ikke et sekund de valg hun havde taget for at komme hertil, men man kunne vel stadig savne det? Det gav hun sig i hvert fald lov til som hun tog endnu en varmende slurk af kaffen og satte sig tilbage på bænken. Glad for at det for en gangs skyld ikke havde regnet, så den ikke var våd.
