Wrong Girl, Dude

[Deleted]

@tyler - Park i Godric Dalen - Februar 2051.

Gabriella havde langt om længe fået sig en lille, meget lille, men bedre end ingenting, taglejlighed. Det var en privat udlejer, godt nok en muggler, men det var et tag over hovedet, hvilket var fint med hende. Den havde et køkken alrum og et lille indhak hvor der kunne stå en seng. Mere plads behøvede hun sådan set ikke, når hun jo kun var sig selv, og hun  brugte det meste af sin tid på Daycare Centeret anyway.
Det bedste ved lejligheden var dog dens udsigt. Hun kunne sidde i sin vindueskarm og kigge direkte ned i parken som lå. Hun kunne sidde og lytte til musik, tegne, læse en bog eller skrive lidt og kigge ned på alle de mange mennesker som rendte rundt og nede i parken. Hvilket hun hyggede sig ret godt med. 

Denne eftermiddag havde hun fået fri fra knapt en halv time siden, og hun stod nu nede ved den lille sø midt i parken og kastede brødkrummer ud til fuglene. Det var en smule køligt i vejret, men heldigvis var det til, at mærke de snart ville gå foråret i møde. Hun kæmpede stadig en del med sine traumer, men det ville hun nok altid gøre på et eller andet punkt, selvom hun faktisk var begyndt at stole en smule på Davy.
Hun tømte det sidste fra posen ud i sin ene hånd, og satte sig så ned i hug, for at håndfodre ænderne som forsigtigt kom og spiste af hendes hånd, hvilket fik et smil frem på hendes læber, inden hun rejste sig igen og vendte så rundt, for at smide posen ud, og så skulle hun ellers bare hjem.

[Deleted]

Tyler prøvede egentligt bare at komme lidt ud, trække vejret og tænke tingene fuldkommen igennem, det var svært for ham at accepterer hvis han skulle til at være far, han ville gerne være der for Isabella, og han vidste godt at man var to om at lave børn,m men han havde jo fra starten sagt at det ikke var nemt for ham.
Han havde denne dag været ude på en journalistisk opgave og interviewet et gammel ægtepar i Godric dalen, nu var det jo snart ved at være så mange år tiden at Voldemort faldt, at man måtte ud og fange de sidste der stadig kunne huske det til en artikel.

Tyler kom gående ned igennem parken, som han fik øje på Isabella et stykke fremme, havde hun ikke skiftet hårfarve: "Hey smukke!" sagde han i et smil til hende, som han nærmede sig: "HVad har du gjort ved dit hår?" spurgte han undrende.
Ikke fordi at det var da ganske okay til hende, men han måtte da indrømme at han bedre kunne lide hend emed blond hår, der var intet mere samlejeet end en blond pige der havde frækt undertøj på, og den fantasi kunne Isabella jo heldigvis leverer.

[Deleted]

Gabriella stod lidt i sin egen lille verden, derfor reagerede hun ikke rigtigt på, den fremmede mands ankomst, før han smilede til hende, hvilket fik en mild pande rynken frem, som hun kneb øjnene en smule sammen og hendes hænder gled automatisk ned i hendes lommer på læderjakken.
Hun så ham ikke i øjnene på noget som helst tidspunkt, men hendes mund gled op i en lille sprække, da han kommenterede på hendes hår. Havde han stalket hende eller hvad? Hun så lidt på ham som var han lige faldet ned foran hende, fra en anden planet, "Ehm.. Ikke noget Sir?" svarede hun, han så tydeligt ældre ud end hende, og på børnehjemmet havde hun fået en over nakken, hvis hun ikke tiltalte de mandlige pædagoger som 'hr' eller 'sir', så det lå bare så dybt i hende, at det gjorde man bare.

Hun vidste ikke helt om hun bare skulle gå videre, men hun ønskede heller ikke, at han skulle følge efter hende og finde ud af hvor hun boede, hvis han nu var en eller anden sindssyg, som stort set alle mænd som hun havde mødt var, ja da lige for uden Davy. Hun vendte igen blikket væk fra ham, og undgik hele tiden øjenkontakten.
"Hvis De vil have mig undskyldt, så var jeg faktisk så vej hjem," sagde hun og kæmpede en indre kamp for at holde stemmen i ro, mens hun blot mærkede sit hjerte banke på liv og lyst i hendes brystkasse. Hun gjorde tegn til, at hun gerne ville forbi ham, men hun ville heller ikke for tæt på ham.

[Deleted]

Okay hun var faktisk en smule underlig og Tyler rynkede på panden som hun fortsatte sin vanding: "Hvorfor fanden opfører du dig så underlig?" sagde han blot, han kunne ikke helt forstå hvorfor hun pludseligt gjorde sådan.
"Og hvorfor kalder du mig sir? Selvom jeg da må indrømme det er pænt samlejeet" sagde han og blinkede til hende, han ville helt sikkert fortryde dette her når han odpagede det ikke var Isabella, han var jo ikke typen der sådan bare lige spillede smart overfor fremmede piger, han havde jo et renomé han gerne ville opretholde bare sådan nogenlunde ihvertfald, nu havde han jo ikke det bedste ry ude i nattelivet i forvejen.

"Hallo? Isabella? Det er mig... Tyler, hvorfor er du sådan der?" sagde han og blev et øjeblik bekymret for om hun mon havde droppet ham eller noget i den stil, sig mig gad hun ikke alligevel?
Hun havde da så længe gået og snakket om at de skulle være sammen og nu lød hun som en der ikke vidste hvad hun ville? Det kunne han da ikke rigtigt bruge til noget, og han endte med at sørge for hun ikke gik, han ville da som minimum have et svar på hvad det var der foregik.

[Deleted]

Gabriella stoppede lidt op igen, da manden forsat snakkede til hende. Dog ikke med hendes gode vilje, men hun turde heller ikke afvise ham fuldstædig, det havde hun bare erfaring med ville ende i en voldtægt i stedet for, hun måske ville kunne snog sig ud af det på den ene eller den anden måde. Hun anede slet ikke hvad hun skulle svare ham, og endt blot med at trække lidt på skulderne. Opførte hun sig underligt? Det var da ham som kom hen og snakkede til hende som om han kendte hende.
Hans næste sætning fik til genglæd alle alarmklokker til at ringe i hende med det samme, som hendes mund gled op i et lille o, og hun lynende hurtigt sin jakke helt op og lagde armene over kors, "Almen høflighed, det var på ingen måder for, at opstemme Dem," sagde hun og rystede på hovedet. Han var på ingen måde nogen behaglig fyr, og det løb koldt ned af hendes ryg da han blinkede til hende.

Hvorfor kunne han dog ikke bare lade hende være? Isabella? Hun rynkede lidt på panden, og stammede sine arme omkring sig, og rystede igen lidt på hovedet, "Hør, jeg har aldrig set Dem før, men mit navn er ikke Isabella," sagde hun og undgik stadig al øjenkontakt med ham.
Det gav et sæt i hende da han afskærmede hende vejen og et gips forlod hendes læber, som hun endte med at bakke et par skridt i stedet for, bare for at komme en smule på afstand af ham. "Please, lad mig nu bare gå," bad hun stille og vendte for første gang kort blikket mod hans ansigt sådan rigtigt. Hvis han havde tænkt sig at voldtage hende, kunne han så ikke bare få det overstået, i stedet for, at stå og kalde hende ved et andet navn.

[Deleted]

Tyler stoppede stift op foran hende, han fattede ingenting af hvad hun sagde lige nu eller hvorfor hun var så underlig, sådan plejede hun da aldrig at være gjorde hun? Men måske at hun havde fundet sig selv med det nye hår og lige nu legede en leg hvor hun ville lade som om at hun aldrig haft mødt ham.
"Hvorfor fanden er du så mærkelig? Sig mig har du taget et eller andet?" spurgte han i en lettere irriteret stemme, hvorfor kunne hun ikke bare sige det ærligt hvis det var fordi at hun var træt af at glo på ham?

"Er dit navn ikke Isabella? Hvem er du så?" spurgte han blot, hun lignede da Isabella helt utroligt meget, udover håret naturligvis, men nu blev han et øjeblik bange for at han havde dummet sig og stod og talte grimt til en hel fremmede, hvilket jo ikke helt var hans mening.
"Ehm... Jeg må indrømme jeg er lidt forvirret lige nu" sagde Tyler og lod en hånd glide igennem sit halvstrittende hår. Tyler var ikke en særlig voldelig type, jo altså han kunne da godt slå fra sig i byen hvis folk var idioter, men det var jo for det meste mænd der prøvede at spille store og stærke, ligesom dengang med Lucas og Realyn.

[Deleted]

Gabriella rystede kraftigt på hovedet, "J-jeg har ikke taget noget som helst, og helt ærligt, så må jeg nok indrømme, at det er Dem jeg finder mærkelig, jeg kender Dem ikke, og De kender ikke mig," sagde hun og bakkede en smule mere væk fra ham, indtil hun mærkede et træ i ryggen, hvilket fik et nyt lille gisp til, at forlade hendes læber, hun frygtede virkelig for, hvad denne mand kunne finde på.
Hun overvejede kort om hun bare skulle go for it, og prøve at løbe uden om ham, men han ville sikkert være hurtigere end hende. Næste overvejelse lød på, at skubbe ham hårdt væk, men eftersom han for det første var en mand, og for det andet så ældre ud end hende selv, så var han jo nok også stærkere end hende.

Håret var naturligt blond, men hun farvede det ofte mørkt, for at undgå mændenes opmærksomhed. Hun rystede på hovedet, "Jeg hedder Gabriella, jeg kender ikke nogen ved navn Isabella og jeg kender ikke Dem," understregede hun endnu en gang, i håb om at han ville lade hende gå. En simpel misforståelse måtte det jo være.
"De må forveksle mig med en anden," sagde hun og vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, hun ville bare gerne væk fra manden, og hun vidste intet om, at hun havde en tvillingesøster, så det var ikke lige en tanke om slog hende. Hun vidste jo ikke engang hvor hun var født henne, hun havde boet på børnehjem i USA hele sit liv, og var først flyttet til England som 18 årig, hvor hun havde været gammel nok til, at forlade det forfærdelige sted.

[Deleted]

Tyler følte sig virkeligt forvirret og i et langt øjeblik måtte han lige huske sig selv på at han faktisk ikke havde drukket eller taget noget, han var da ellers helt sikker på at det var Isabella: "Du ligner altså virkeligt en jeg kender på en prik" sagde han blot.
Dog tænkte han at det nok bare kunne være et tilfælde og denne kvinde virkede ikke ligefrem begejstret for at stå og tale med ham og han kunne derfor ikke helt finde ud af om han bare skulle gå videre, han ville jo trods alt ikke ende med at skræmme hende.

"Det må du virkeligt undskylde... Men.. Ja du lignede bare, sorry" sagde Tyler i et venligt smil og gik roligt videre, han ville jo helst ikke freake hende ud: "Jamen så må du have en fortsat god dag" sagde Tyler i et venligt smil.
Tyler endte med blot at gå videre ned igennem gaden, stadig meget undrende overfor det faktum at hun virkeligt lignede Isabella meget, de to kunne jo have været tvillinger, me det kunne jo naturligvis også være at det bare havde været et virkeligt pudsigt tilfælde.

//Out.