Post by Katja Wenice on May 23, 2021 18:03:36 GMT
Christopher Antoney Halliewell
Hun vidste godt at der lå en magisk afdeling i den zoologiske have i London, men hun havde ikke den store interesse i at besøge den i dag. Hun betragtede tigeren i dens habitat mens hun lænede sig frem på det gelænder der var foran hende og kiggede på den enlige tiger der havde startet sin dag med at sove siden hun var kommet og at se den. Hun havde tilbragt godt og vel en time ved tigeren, hun havde ikke fjernet blikket fra den overhovedet. Hun havde ignoreret de mange mennesker der var gået forbi og givet hende underlige blikke med på vejen, men hun var blot blevet stående i dyb fascination.
Hun hørte en lyd fra den anden ende af dens indelukke, og det samme gjorde tigeren. Det var fodringstid. Det var det her hun havde ventet på så længe, det der interesserede hende mest. Ind gennem en sluse på en kraftig stålwire kom en stykke ben og lår flyvende ind. Tigeren var straks vågen og interesseret og mens den tykke stålwire blev styret ind over dens indhegning, sprang den op efter kødet. Dens store klør sprang ud fra potterne og satte sig dybt i kødet. Den blottede sine tænder og afslørede et imponerende tandsæt som også røg i kødet.
Katja havde aldrig før set en tiger og hun stirrede derfor længe på det imponerende dyr hun kun havde set film og lignede. Hun lænede sig længere frem mens dyret forsøgte at trække og hive lårbenet ned fra den stålwire den var kommet ind på. Man kunne tydeligt se dens muskler spænde om og arbejde under den orange, sorte pels og endelig rejste hun sig op og tog fat med begge hænder om gelænderet mens hun stirrede med dyb fascination på dyret. Hendes øjne var fikseret på dyret og lårbenet mens tigeren igen og igen sprang op for at få kødet ned.
Hun vidste ikke meget om dyr, hun vidste heller ikke om dyret nød dens liv i fangenskab. Et fangenskab den uden tvivl ikke selv havde valgt, men om igen, hvem havde valgt sådan et liv? Hun havde i hvert fald ikke valgt det, men hun havde en generel teori om at de fleste var fanget. Magikere, mugglere, husalfer og alt derimellem. De var alle fanget af et eller andet her i livet, noget der holdt dem tilbage, spændte ben for dem for at leve et frit liv. Meget få yndede at leve totalt uafhængigt af andre. Katja var i hvert fald ikke en af dem, det var helt sikkert. Angst, frygt og fortiden var hendes mentale bur. Hun kiggede endelig væk fra tigeren og strakte sig. Hendes ryg var øm efter at have stået lænet frem så længe. Pokkers, det skulle hun havde tænkt på noget før.
Hun trak sin sorte jakke tættere om sig og fandt en hårelastik frem af lommen og samlede sit ellers korte sorte pagehår i en lille hestehale i nakken. Det var køligt og hun havde egentlig ikke set ret meget af den zoologiske have og overvejede om hun overhovedet gad se andre dyr. Måske hun skulle tage et kig nu hun alligevel var her? Hun lukkede sin jakke og stak hånden i den anden lomme for at mærke at hendes cigaretter stadig var der. Ikke fordi hun følte en trang for dem lige nu, men hun kunne godt lide at vide hun havde dem på sig. Hun gav et lettet suk fra sig da hun kunne konstatere de stadig var i hendes lomme hvor hun havde efterladt dem. Endnu en tremme i buret.
Hun vidste godt at der lå en magisk afdeling i den zoologiske have i London, men hun havde ikke den store interesse i at besøge den i dag. Hun betragtede tigeren i dens habitat mens hun lænede sig frem på det gelænder der var foran hende og kiggede på den enlige tiger der havde startet sin dag med at sove siden hun var kommet og at se den. Hun havde tilbragt godt og vel en time ved tigeren, hun havde ikke fjernet blikket fra den overhovedet. Hun havde ignoreret de mange mennesker der var gået forbi og givet hende underlige blikke med på vejen, men hun var blot blevet stående i dyb fascination.
Hun hørte en lyd fra den anden ende af dens indelukke, og det samme gjorde tigeren. Det var fodringstid. Det var det her hun havde ventet på så længe, det der interesserede hende mest. Ind gennem en sluse på en kraftig stålwire kom en stykke ben og lår flyvende ind. Tigeren var straks vågen og interesseret og mens den tykke stålwire blev styret ind over dens indhegning, sprang den op efter kødet. Dens store klør sprang ud fra potterne og satte sig dybt i kødet. Den blottede sine tænder og afslørede et imponerende tandsæt som også røg i kødet.
Katja havde aldrig før set en tiger og hun stirrede derfor længe på det imponerende dyr hun kun havde set film og lignede. Hun lænede sig længere frem mens dyret forsøgte at trække og hive lårbenet ned fra den stålwire den var kommet ind på. Man kunne tydeligt se dens muskler spænde om og arbejde under den orange, sorte pels og endelig rejste hun sig op og tog fat med begge hænder om gelænderet mens hun stirrede med dyb fascination på dyret. Hendes øjne var fikseret på dyret og lårbenet mens tigeren igen og igen sprang op for at få kødet ned.
Hun vidste ikke meget om dyr, hun vidste heller ikke om dyret nød dens liv i fangenskab. Et fangenskab den uden tvivl ikke selv havde valgt, men om igen, hvem havde valgt sådan et liv? Hun havde i hvert fald ikke valgt det, men hun havde en generel teori om at de fleste var fanget. Magikere, mugglere, husalfer og alt derimellem. De var alle fanget af et eller andet her i livet, noget der holdt dem tilbage, spændte ben for dem for at leve et frit liv. Meget få yndede at leve totalt uafhængigt af andre. Katja var i hvert fald ikke en af dem, det var helt sikkert. Angst, frygt og fortiden var hendes mentale bur. Hun kiggede endelig væk fra tigeren og strakte sig. Hendes ryg var øm efter at have stået lænet frem så længe. Pokkers, det skulle hun havde tænkt på noget før.
Hun trak sin sorte jakke tættere om sig og fandt en hårelastik frem af lommen og samlede sit ellers korte sorte pagehår i en lille hestehale i nakken. Det var køligt og hun havde egentlig ikke set ret meget af den zoologiske have og overvejede om hun overhovedet gad se andre dyr. Måske hun skulle tage et kig nu hun alligevel var her? Hun lukkede sin jakke og stak hånden i den anden lomme for at mærke at hendes cigaretter stadig var der. Ikke fordi hun følte en trang for dem lige nu, men hun kunne godt lide at vide hun havde dem på sig. Hun gav et lettet suk fra sig da hun kunne konstatere de stadig var i hendes lomme hvor hun havde efterladt dem. Endnu en tremme i buret.
