Post by Katja Wenice on May 23, 2021 17:34:21 GMT
Matthew J. Darklighter
Hun havde håndfladerne presset mod muren og gispede efter vejret i hurtige ryk alt imens hun forsøgte at tælle til ti baglæns. Hun forsøgte igen og igen at få kontrol over sin vejrtrækning, mens hun famlede sig frem langs muren for at presse sig selv længere ind i den lille gyde hun havde fundet. Hun begyndte at se sorte prikker for øjnene fordi hun hyperventilerede så hårdt og endnu en gang tog hun en dyb vejrtrækning ned i sine lunger. Det summede i hendes fingrer og læber fordi hun fik for lidt ilt til hjernen. Hun vendte sig om og pressede sin ryg og baghoved mod muren, lukkede sine øjne og lod sig langsomt glide ned af muren i en siddende stilling.
Hun trak vejret igen og igen, fokuserede på de dybe vejrtrækninger og holdt sine øjne lukkede for at panikken ikke skulle gribe hende igen. Det er over nu. Hun vidste hun tog fejl og at hun ikke havde set hvad hun troede hun havde set, det var blot forestillinger i hendes hjerne, skabt af frygt og intet andet. Hun åbnede forsigtigt øjnene igen og hendes vejrtrækning faldt endelig til ro. Det summede stadig i fingerspidserne og læberne. Hendes hænder rystede og hun rakte ned i sin sorte jakkelomme efter en pakke cigaretter. Hun vidste godt hvad det gjorde ved kroppen, hun var dog ligeglad lige nu, lige nu havde hun virkelig brug for et sug.
Hun fumlede med pakken og tabte den på jorden. Hun bandede lavmælt og fik samlet den op igen selvom den nu var en smule våd udenpå plastikken, som hun gudskelov, havde ladet sidde på. Hun åbnede den og trak en smøg ud af pakken. Hendes hånd rystede voldsomt da hun forsøgte at sætte den op for munden. Hendes bryst gjorde ondt da hun trak vejret. Hun fik endelig cigaretten op for munden og fandt sin lighter frem. Hun havde altid en lighter på sig i tilfælde af mugglere var i nærheden, og så gjorde den hende tryg på en underlig facon. Der var noget rart over at mærke metallet mellem fingrene når hun klikkede ned på knappen og der tændtes et lille lys. Hun smilte for sig selv over hendes fjollede trang til muggler objekter og tændte sin smøg i stilhed.
Hun sugede med stor iver det første drag og holdt det inde i et par sekunder før hun pustede ud. Hendes krop slappede naturligt mere af ved kontakten til nikotinen og nu føltes det hele lidt mere overskueligt. Hun rejste sig op igen og tog endnu et drag. Hun hadet at ryge i virkeligheden, men når panikken tog over på den her måde, foretrak hun at ryge en smøg for at slappe af i kroppen igen. Selvom hendes bryst stadig gjorde ondt efter hun havde hyperventileret. En naturlig reaktion selvfølgelig, men ubehageligt alligevel. Hun kiggede på sin cigaret mellem hendes tynde fingrer og nærstuderede det hvide filter før hun tog et tredje sug. Hun hadet smagen og lugten, men det var som en sutteklud for hende når angsten tog sit jerngreb om hende. Det var nærmest det eneste der kunne få hende tilbage til en normal tilstand igen.
Hun havde intet overblik over hvilken gyde hun havde krybet ind i, men hun kiggede længere ned af gyden og så der lå små butikker længere nede, så helt øde var den nok ikke hele dagen. Men det var sen aften nu og derfor langt mere stille end normalt. Hun sukkede og rettede på sit sorte hår og børstede den smule sand der var kommet bagpå hendes jakke, af. Hun var egentlig på vej hjem, men nu følte hun pludselig hun godt kunne bruge en drink eller noget afveksling fra hendes eget hjem. Eller denne gyde midt i London for den sags skyld. Hun prøvede at orientere sig om hvor hun var, stadig ikke kendt i byen overhovedet, men hun mente det burde være let nok at finde et sted at drikke. Ikke?
Hun havde håndfladerne presset mod muren og gispede efter vejret i hurtige ryk alt imens hun forsøgte at tælle til ti baglæns. Hun forsøgte igen og igen at få kontrol over sin vejrtrækning, mens hun famlede sig frem langs muren for at presse sig selv længere ind i den lille gyde hun havde fundet. Hun begyndte at se sorte prikker for øjnene fordi hun hyperventilerede så hårdt og endnu en gang tog hun en dyb vejrtrækning ned i sine lunger. Det summede i hendes fingrer og læber fordi hun fik for lidt ilt til hjernen. Hun vendte sig om og pressede sin ryg og baghoved mod muren, lukkede sine øjne og lod sig langsomt glide ned af muren i en siddende stilling.
Hun trak vejret igen og igen, fokuserede på de dybe vejrtrækninger og holdt sine øjne lukkede for at panikken ikke skulle gribe hende igen. Det er over nu. Hun vidste hun tog fejl og at hun ikke havde set hvad hun troede hun havde set, det var blot forestillinger i hendes hjerne, skabt af frygt og intet andet. Hun åbnede forsigtigt øjnene igen og hendes vejrtrækning faldt endelig til ro. Det summede stadig i fingerspidserne og læberne. Hendes hænder rystede og hun rakte ned i sin sorte jakkelomme efter en pakke cigaretter. Hun vidste godt hvad det gjorde ved kroppen, hun var dog ligeglad lige nu, lige nu havde hun virkelig brug for et sug.
Hun fumlede med pakken og tabte den på jorden. Hun bandede lavmælt og fik samlet den op igen selvom den nu var en smule våd udenpå plastikken, som hun gudskelov, havde ladet sidde på. Hun åbnede den og trak en smøg ud af pakken. Hendes hånd rystede voldsomt da hun forsøgte at sætte den op for munden. Hendes bryst gjorde ondt da hun trak vejret. Hun fik endelig cigaretten op for munden og fandt sin lighter frem. Hun havde altid en lighter på sig i tilfælde af mugglere var i nærheden, og så gjorde den hende tryg på en underlig facon. Der var noget rart over at mærke metallet mellem fingrene når hun klikkede ned på knappen og der tændtes et lille lys. Hun smilte for sig selv over hendes fjollede trang til muggler objekter og tændte sin smøg i stilhed.
Hun sugede med stor iver det første drag og holdt det inde i et par sekunder før hun pustede ud. Hendes krop slappede naturligt mere af ved kontakten til nikotinen og nu føltes det hele lidt mere overskueligt. Hun rejste sig op igen og tog endnu et drag. Hun hadet at ryge i virkeligheden, men når panikken tog over på den her måde, foretrak hun at ryge en smøg for at slappe af i kroppen igen. Selvom hendes bryst stadig gjorde ondt efter hun havde hyperventileret. En naturlig reaktion selvfølgelig, men ubehageligt alligevel. Hun kiggede på sin cigaret mellem hendes tynde fingrer og nærstuderede det hvide filter før hun tog et tredje sug. Hun hadet smagen og lugten, men det var som en sutteklud for hende når angsten tog sit jerngreb om hende. Det var nærmest det eneste der kunne få hende tilbage til en normal tilstand igen.
Hun havde intet overblik over hvilken gyde hun havde krybet ind i, men hun kiggede længere ned af gyden og så der lå små butikker længere nede, så helt øde var den nok ikke hele dagen. Men det var sen aften nu og derfor langt mere stille end normalt. Hun sukkede og rettede på sit sorte hår og børstede den smule sand der var kommet bagpå hendes jakke, af. Hun var egentlig på vej hjem, men nu følte hun pludselig hun godt kunne bruge en drink eller noget afveksling fra hendes eget hjem. Eller denne gyde midt i London for den sags skyld. Hun prøvede at orientere sig om hvor hun var, stadig ikke kendt i byen overhovedet, men hun mente det burde være let nok at finde et sted at drikke. Ikke?
