Secrets and Consequences

[Quinten Andromedius]

Quinten havde spenderet dagen hjemme i det lille stenhus. Men selvom at dagen ikke var brugt på mugglerkontoret i et af de spejlende højhuse i Londons midte, så havde Quinten alligevel gået igennem en snesevis papirer for at øve sig i mugglerord såsom: lastbil, espressomaskine og Plastikproduktion. Muggleren var opfindsomme, det måtte han give dem selvom at alle de nye ord gav ham en dårlig smag i munden. Freya var stadig på arbejde, hvilket havde efterladt Quinten i den sølle position med gårdsdagens ret til aftensmad, og nu siddende tilbagelænet i sin yndlings lænestol med en gammel scroll i hænderne. Med en flyvende lup ved sin side sad han og skrev alle tegnene ned på et nyt pergament på stuebordet, arbejde der tilhørte deres research station i det gamle bibliotek, han savnede stadig duften og se kølige gange. Livet over jorden ville aldrig blive det samme igen. Det var først sa han hørte træet knage udenfor stuen at han så op, for at få øje på Erik. Et lille smil blomstrede på Quintens læber, selvom at han ikke rejste dig for st hilse. Ingen af dem var fan af berøring, så et venligt smil og et nik var nok i begges optik. “Erik, jeg beklager vores sidste møde. Hvilken redelighed. Ufattelig pinligt at min stupide lillesøster kunne tro sådan. Kom endelig ind og sid”, han gestikulerede mod en anden lænestol imens han knipsede for at få husalfen til at skænke en ny kop te.

[Erik Arontage Darklighter]

Erik havde meldt sin ankomst på forhånd men uden specifikt at sige hvad det var det skulle handle om. Han var netop blevet færdig med en kort ceremoni i templet og var derfor iklædt sin lange robe med de sirlige brokader der viste testraler og slagpopler i en underlig forenelse. Han kendte vejen til Quintins hus og havde taget den via kosten som han nu stillede udenfor døren så træet knirkede let og han lod døren gå op, da han anerkendte at Quintin nok havde hørt ham ankomme.
“Ah, Quintin,” han lagde en hånd ved brystet og bukkede, en ærefuld hilsen, inden han trådte længere ind i rummet og satte sig. “Ja, det var...” han trak på det imens han satte sig, “noget af en redelighed. Jeg er ikke sikker på hvor hun lige har fået de idéer fra,” han rettede klæderne til under sig og foldede hænderne foran sig mens han knap nok tog sig af husalfen der skænkede te op til ham.

[Quinten Andromedius]

“Lennox er.... Speciel”, Quinten himlede med øjnene inden han forsigtigt lagde det oldgamle pergament fra sig og greb om den skoldhede te. Det havde taget ham timevis at få Freya til at slappe af igen efter det hysteri Lennox havde bragt. “Det er nogle absurde tanker, Arthur er for intelligent til den slags pjat”, han tog en tår af teen og følte hvordan den hede te skoldede hans tunge. Han sendte kort husalfen et lynende blik inden han satte teen fra sig igen. “Hvordan gik ceremonien? Alt vel?”, han lænede sig frem end sine albuer hvilende på sine lår. Han havde ingen anelse om hvorfor Erik havde valgt at besøge ham i aften, men han havde en idé om at det handlede om religionen - hvorfor ellers beholde sine præsteklæder på?

[Erik Arontage Darklighter]

Erik måtte dy sig for ikke at komme med indvendinger. I realiteten vidste han jo udemærket hvordan tingene forholdt sig, og Lennox, hvor skør hun end var, kunne måske have fået en fornemmelse af det, men det var nogle yderst specifikke detaljer hun havde opsnappet, og det var kommet bag på ham. Han betragtede sin svoger brænde sig på teen og antog at han nok skulle lade den stå og køle lidt af endnu. Det efterlod ham med den eneste mulighed: at svare Quintin.
“Et renselsesritual for et nygift par der forsøger at blive svangre,” forklarede han med en let håndbevægelse som om det ikke var det store. “Men det fik mig til at tænke,” hans fingerspidser vendte tilbage til udgangspunktet mod den anden hånds fingerspidser, som to blege edderkopper der hvilede benene mod hinanden, “din kære søster, min elskede, at vi måske, hvis det var muligt, med din velsignelse selvfølgelig, at hun kunne modtage en renselse men... i kapellet.” Eftertrykket var sigende. Det var ikke templet der var tale om, og det var derfor en mere prekær situation han fremstillede for Quintin. “Jeg mistænker at hun ikke har taget sin medicin, og hun derfor har brug for hjælp fra... Matthew.”

[Quinten Andromedius]

Eriks foreslag kom naturligvis bag på Quinten som observerede manden med et par lyseblå perler. Han måtte bide sig selv i rungen for ikke at påpege det mest mærkværdige ved situationen: nemlig at Erik som præst ikke selv kunne styre eller rense sin hustru. Det fik Quinten til at hæve et øjenbryn inden han foldede sine hænder. “Først og fremmest er Lennox dit ansvar nu. Som husbond har du taget hendes helbred på dine skildre for det bedre og for det værre”, han gled den brændte tunge over underlæben inden han slog et højt smæld med den. “For det andet er du selv præst og børnkunne udvise hende retmæssige renselse uden at blande andre individer ind i det”, han lagde tryk på andre, for Matthew var ikke præst som de. Selvom at han måtte anerkende mandens arbejde. Quinten lænede sig nu tilbage i stolen og så Erik direkte i øjnene inden han sagde: “og for det tredje, så kunne du ligeså godt aflive hende nu. Hvad er hun overhovedet god for? Hun gør de andre fruer oprørte og dit hjem er ustabilt. Jeg kan hjælpe dig, en avada kedavra besværgelse er smertefrit”, ordene var tørre og alt følelse borte. Dette var hvad han havde regnet frem til var den mest logiske løsning.

[Erik Arontage Darklighter]

Erik sank en klump. Han vidste at Quintin havde ret, i mange af de ting han fremsatte. Nøgternt og velovervejet, som altid, men hans snak om en avada kedavra besværgelse huede ham ikke.
"Adonum forbyder det jo, med mindre det er selvværge eller i dødens mildhed," sagde han med sænket stemme som om han var bange for husalfen ville råbe op om deres snak til de højere magter, men den var heldigvis ikke videres interesseret i deres samtale. "Lennox behøver en anden renselse end du og jeg formår, og jeg tror at hun med medicin og den behandling som Matthew tilbyder, kan komme på rette køl igen. Hun snakker om at blive mor igen, være ét med Hendes Hellighed og atter bære frugt, og jeg ville ønske jeg kunne give hende det, men som lægerne på Skt. Mungos sagde efter Alphaeus' bortgang, så er hun ikke stærk nok mentalt, ikke nu og måske aldrig, men det kan være Matthew kan noget som de ikke formåede," forklarede han og flyttede en smule nervøst på benene og rettede præstekåbens folder omkring knæene med sirlige bevægelser inden han smilede smalt til Quintin.

[Quinten Andromedius]

“Adonum forbyder det mod raske individer og Lennox er ikke rask”, svarede han køligt med samme tone som inden. Han var ikke bange for at husalfen skulle høre noget, for han vidste hvor dens loyalitet lå. “Du lader dine følelser løbe af med dig”, med disse ord rejste Quinten sig ligeså rank og høj han var. Hans hænder foldede sig bag ryggen med samme selvsikre udtryk son han altid forførte sig med i de politiske cirkler. Han gik mod kaminen og stirrede tavst ind i de slikkende flammer. “Du kender min attitude mod det femte sind. Desuden spilder du din tid ved at blande Matthew ind i dette. Han ville kun prøve fordi de har en mærkværdig forbindelse efter Marias bortgang. Tåbeligt”, han fnøs inden han vendte sig mod Erik med sammenknebne øjne. Manden var tydeligvis berørt af Lennox idioti, for ikke qt tale om den ‘kærlighed’ han havde opfundet i sit hovede. Han vædede sine læber og slog ud med den ene hånd imens han beholdt den anden bag ryggen. “Fuldfør en langvarig renselse som bærer frugt. Klarer hun det ikke er du i alt ret tiæ at slå hende ihjel, det ville være i medlidenhed for både du og vores nærmeste”.

[Erik Arontage Darklighter]

Erik bed sig i læben og gned sin hage eftertænksomt mens Quintin snakkede, inden han rejste sig med en beslutsom mine.
"Hun er mere værd en du måske lægger hende til vægt, Quintin," sagde han en smule hårdnakket og ville have udbasuneret flere grunde til at man ikke bare kan dræbe ens hustru, men holdt sig igen. Der var ingen grund til at diskutere det med Quintin. De havde før været inde på hvordan livet og døden hang sammen og de havde to fundamentalt meget forskellige perspektiver på det.
"Jeg tror Matthew kan nå hende i kraft af deres forbindelse," påpegede han. "Og han derfor vil være i stand til at hjælpe med den renselse. Men langvarig, ja, og smertefuld, det bliver den," afsluttede han med et suk og gled hånden gennem den lyse manke der umiskendeligt mindede om Quintins søns hårpragt. At de to ældre Andromedius'er ikke havde set sammenhængen endnu frydede Erik i hans stille sind. "Hvis det kommer til det kan jeg lade hende indlogere hos Matthew for en stund. Bare ikke Skt Mungos og deres mudderblods-inficerede tankegang," hans læber krængede sig nedad i en grimasse over hvordan deres seneste behandling på det respekterede magikerhospital havde været.

[Quinten Andromedius]

“Bah! Lennox er ligeså meget værd som den forlorne tryllestavsbutik hun forsøger at holde over vande”, fjendskheden i hans stemme overraskede selv Quinten. Tryllestavsbutikken havde været familiens kæreste eje i generationer, og han havde selv spundet tryllestave i flor i sin ungdom. Magien og fingerstyrken var bundet fast i genetikken og gjorde hans ophav unægteligt. Pinligheden fik Quinten til at tage et dybt åndedrag imens han lyttede til Eriks ord. Han vidste at det ville være spild af Matthews tid at fokusere på Lennox. Efter hendes sidste udbrud havde Freya raset i dagevis, og uro var absolut ikke noget Quinten ønskede. “Og hvad med medicinen? Har du set hende tage den regelbundet?”, hans afslappede tone flød nu ud i stuen sammen med en halvskjult bebrejdelse. Han havde længe fundet Erik uduelig når det kom til at manage hans søsters daglige dosis, ellers ville hun vel ikke have sådanne udbrud? Et tungeklik smældte gennem stuen samtidig med at Quinten slog sig ned i sin lænestol på ny. Han slog ud med armene og undslap en lav brummende latter. “Så kontakt Matthew. Hun er dit ansvar, hvis du føler at du kan stå ved ‘oraklets’ indlogering i det femte sind, så gør det åh du store præst af Adonum”, ordene var seriøse, velovervejet men med en mobbende tone bag at kalde Lennie for et orakel. Hustruernes øgenavn for den stakkels skæbne.

[Erik Arontage Darklighter]

Eriks øjne blev smalle og hans blik hvilede stikkende på Quintin mens han talte inden han spidsede munden og hævede et øjenbryn. "Nej, det er problemet," sagde han. "Når jeg forsøger at få hende til at tage den tror hun at jeg forsøger at forgive hende," forklarede han og slog opgivende ud med armene inden han lagde dem over kors og nikkede kortfattet.
"Hvis Matthew kan få hende til at tage sin medicin, og dermed styrke en mulighed for at få en god renselse gennemført, så er jeg villig til at gøre lidt af hvert, selv udenfor mit Sind," afsluttede han med en fast stemme og gav Quintin et kort nik som tegn til at han ville tage sin afsked. "Jeg ser frem til at se Arthur tilbage på pinebænken efter sommeren," kommenterede han kort inden han vendte ham ryggen og de bølgende præsteklæder svang sig efter ham som han satte kurs mod entréen. Han vendte sig i døråbningen imod ham og smilede smalt. "Vi ses til introduktionsceremonien," hilste han inden han forlod Andromedius-residensen.
//out