Starting Over

[Gabriel Jacques Darklighter]

Lennox Andromedius Darklighter

Tid: midt på dagen, en tirsdag
Sted: udenfor Andromedius' Wanders
Vejr: Solskin

Selvom han havde haft andre planer på programmet var Gabriel blevet paced ud af hoveddøren til palæet og i retning af Diagonalstræde. Han skulle arbejde senere men havde da håbet på at kunne sove lidt længe for en gangs skyld. Men Matthew var i et af sine ubarmhjertige humører og efter en lidt mere heftig morgenseance i lagenerne var Gabriel kommet afsted for at opsøge Lennox Andromedius angående hendes tryllestavsbutik. Hvis han ville ind på universitetet skulle han snart vælge sine fag og han havde efterhånden slået sig fast på at det var den retning han ville gå. Det ville være en måde at ære familiens spirituelle ophav og samtidig også lære kernen i det magiske samfund, ihvertfald det europæiske hvor tryllestave var mest udbredt.
Han havde gået og nydt solskinnet inden han var drejet ind for at finde butikken der lå i en gyde for sig selv, afsides og ganske forladt. Butikkens facade var krakeleret i malingen og teksten var bleget og skallet af som om det var nedlagt. Man kunne knap se ind ad vinduerne for snavs og en enlig tryllestav stod i vinduet, træet bleget ligesom teksten over døren. Han stod kortvarigt inden han tog i dørhåndtaget. Messinget knirkede som han pressede ned og man kunne mærke at det ikke just var her folk gik hen for at få deres tryllestave. Ollivanders var mange længder foran, selvom interiøret der mødte ham måske ikke var meget anderledes. Reoler med tryllestave og plakater med oversigter over kerneindhold hang skævt i nogle rammer. Trægulvet knirkede og støv hvirvlede lidt op om hans skosnude da han trådte ind. Den lille trækvind medvirkede til at endnu mere støv rejste sig. Alligevel kunne han genkende symbolikken fra Adonum ret nemt. Han vidste at flere fra templet havde fået lavet deres stave her, da Lennox havde forståelse for religionens kerneværdier. 
"Hallo? Mrs Andromedius?" spurgte han forsigtigt som han lukkede døren bag sig. Der var ikke mange tryllestave på udstilling, men dem der var var absolut høj kvalitet. Det var næsten som om man kunne mærke magien radiere fra dem som de lå i deres holdere på reolerne og hylderne.

[Lennox Andromedius Darklighter]

Det var første gang i ugevis at Lennox havde været i butikken i længere tid. Normalt åbnede hun kun når folk fra religionen ønskede en specifik stav, med andre ord, det var ikke ofte. Hun sad i baglokalet og stirrede ned i den rygende varme te, imens hun forsøgte at huske hvad hun egentlig lavede dér, når feerne var derhjemme og kaldte på hende. Men hun turde heller ikke at gå hjem selv, det var bedre at vente til at Erik kom og hentede hende. Da dørklokken gik, skuttede hun sig, som forsøgte hun gemme sig bag det slidte røde fløjlsgardin der adskilte butiksrummet og baglokalet. Engang havde butikken været fornem, hvilket kunne ses på de misholdte møbler og interiør. Men da hun hørte Gabriels stemme, greb hun alligevel om gardinet og flyttede det forsigtigt for at kigge på ham med øjne som et dådyr- ''Gabriel?'', spurgte hun som var hun genert inden hun rejste sig fra sin stol. Hun var tynd, høj og iført en fin lang kjole - Eriks valg. Hun gled en hånd gennem håret som var hun nervøs og forsøgte at sende ham et smil. ''Hvor er du blevet stor'', roste hun, det var nogle år siden hun sidst rigtigt havde set ham. Måske var det Alphaeus begravelse? Eller var det hans dåb? Det stak hende i hjertet.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel stod og så sig om da han så det røde fløjl bevæge sig og blive trukket til side og et lidt magert men kønt ansigt tittede frem. Han sendte hende et blændende smil præcis som han havde lært det for at charmere bukserne af selv den tørreste kiks.
"Mrs Andromedius, eller, Lennox? Hvad vil du helst have jeg siger?" spurgte han og gned hænderne lidt imellem hinanden mens han kastede et lidt nervøst blik rundt i rummet inden han nærmede sig hende lidt mere. Det var en del år siden de havde set hinanden sidst. Hun havde været et hærget øg da den syge søn var død og blevet begravet, alligevel var begravelsesritualet og ceremonien pompøs og andægtig. "Jah, det er da en del år siden," han trak på skuldrene og forsøgte at skjule de små smertetrækninger i kroppen fra dagens tidligere udskejelser under Matthews hænder. "Min far sagde jeg måske skulle starte her i praktik hen over sommeren inden jeg begynder på uddannelsen på Det Magiske Universitet," forklarede han mens han gik nærmere hende og rakte en langfingret hånd frem.

[Lennox Andromedius Darklighter]

“Lennox er fint... Jeg er ikke blevet kaldt Andromedius i mange år”, smilet var blegt fra hendes manglende farvebi kinderne. Hun havde forsøgt at sidde udenfor men kulden havde bidt i hendes kinder og husalfen havde lokket hende indenfor igen. Hun lyttede til drengen som hun havde kendt helt fra Marias graviditet, en herlig unge trods sit ophav. I det mindste var Matthew en udemærket forældre - og rar for at tage en stakkels hitteunge ind. Lennox blik faldt på Gabriels udstrakte hånd men hun tog den ikke. Hun vidste at Erik kunne blive frygtelig jaloux og selvom han ikke var der, ville det føles som et tillidsbrud. “Det er nok ikke så meget praktik... mere et arbejde. Jeg vil gerne have at du står i butikken, hvis du har lyst? Jeg ved du plejer at stå i nogen... bar? Eller? Det her er ikke meget anderledes”, hun slog sin cardigan tættere om kroppen og tog et skridt tilbage så at Gabriel kunne komme med bag kassen. “Butikken er familieejet igennem flere generationer... jeg vil gerne renoverer den men jeg kan ikke bestemme mig for farverne”, hun vendte blikket mod loftet og begyndte at stirre tavst mod lysekronen.

[Gabriel Jacques Darklighter]

"Jeg plejer at arbejde på Den Utætte Kedel," forklarede Gabrie og pegede og skulderen med en tommelfinger som om hans arbejde lå lige udenfor men det var i virkeligheden et godt stykke væk fra det lille afsides sted i Diagonalstræde hvor han nu stod omgivet af tavse tryllestave og beskidte hylder.
"Og arbejde er også fint nok, I mean, jeg kan hjælpe med at gøre lidt rent og rydde op og måske hjælpe kunder når de kommer ind og skal have ting og sager, måske lave nogle visitkort og sprede i Den Utætte Kedel så folk ved stedet eksisterer?" foreslog han lidt uden at ville mene mere med det men han kunne allerede se mindst hundredeogsytten ting der kunne forbedres ved stedet. Udseendet var én ting men publicity var også noget der skulle gøres noget ved. "Du har lavet tryllestave til Adonums Vogtere, ikke sandt?" spurgte han som han nærmede sig hende lidt mere og lagde en prøvende hånd på hendes skulder. Hun virkede næsten krumbøjet af en eller anden sær tyngde der holdt hende nede og som om hun ikke kunne folde sig ud i sit fulde potentiale.

[Lennox Andromedius Darklighter]

Lennox lyttede med et halvt øre til det som Gabriel sagde. Istedet havde hendes blik låst sig på den store lysekrone der hang midt i butikken, eller nærmere dets sokkel. Hun vidste at der var massere som kunne renoveres i butikken, at der behøvede at blive støvet af og vasket af, og at de fleste bænke behøvede både olie og maling. Det ville tage nogle dage hvis flere stave end hendes blev brugt til at hjælpe. Måske hvis Rachel og Zacharias også kom, så ville det gå hurtigere. Hendes læber formede sig til en lang smal streg ved tanken om at indrage familien i hendes kæreste eje, som indtil for få år siden havde været i perfekt stand. Den pludselige varme og tyngde mod hendes skulder, fik hende til at gispe og hoppe en anelse af forskrækkelse. Chokeret, vendte hun sine store blå øjne mod den blonde unge mand. Billeder susede gennem hendes indre og hun vristede sig løs fra hans greb. ''Pas på den falske fuldblod'', udbrød hun i en stemme ulig sin egen. Hun blinkede et par gange og forsøgte at påtage sig et venligt smil selvom hendes hånd begyndte at ryste og hun måtte gribe fast i bordpladen. ''Jo, jo det har jeg. Vi sælger sjældent til nogen udenfor...''. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriels bryn knyttede sig sammen til en rynke og han så lidt overvejende på hende. Var det her en stabil kvinde der kørte butikken eller skulle hun måske indlogeres på Skt. Mungos istedet? Det virkede nærmere som det sidste end det første. Falske fuldblod, hvad pokker mente hun med det? Alligevel virkede det som om det havde været en vision der var gået igennem hende. Var hun synsk? Hvad foregik der??
"Har du... et sted vi kan begynde eller...?" hans ord trillede ud i stilheden der var opstået imellem dem efter hendes mærkelige udbrud. Det kunne også være hun havde en dårlig dag. Han valgte at slå det hen for nu men være opmærksom og notere sig alle ting hun foretog sig eller gjorde for at aflægge rapport til Matthew hvis det blev nødvendigt.

[Lennox Andromedius Darklighter]

Lennox tog notits af hans blik, hun vidste hvad hans slags synes om hendes. I gamle dage ville hun være blevet tilbedt, men nu blev hun blot anset for at være en anden tosse. ''Øh ja... Kan du huske dengang du fik din første tryllestav?'', hun sendte et mat smil til ham, det var sådan de fleste blev oplært, og huskede hun ret så var det hendes far som havde solgt Gabriel sin første stav. Det var inden at hun og Erik havde taget over efter at Quinten havde gjort deres fader så skuffet. ''For nogle tager det timer og for andre tager det blot et par minutter at finde den rette, men det kommer an på tryllestavsmagerens egen intuition. Så eksempelvis så... Hvis du nu skulle have en ny tryllestav så havde jeg nok valgt...'', hun hævede den før rystende hånd som var blevet underligt stille imens hun forklarede, til sin hage imens hun så undersøgende på Gabriel. ''Piletræ og enhjørningehorn. Williehår vil blive for kraftigt når du selv er....'', hendes stemme døde hen imens hun tog et skridt bort fra drengen og vendte sig mod hylderne. ''Du kan starte med at vaske hylderne af'', ændrede hun sig. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Et lille undseeligt suk undslap hans læber en smule trist da hun vendte sig fra ham. Der var helt klart et eller andet galt men han valgte at lade det ligge for nu og smilede lidt ved hendes intuition.
"Det er sådan min nuværende er," svarede han og klappede sig selv på lommen hvor tryllestaven lå sikkert gemt. Han fugtede læberne lidt mens han kiggede rundt. "Okay," svarede han og gik ud bag det røde gardin til baglokalet hvor han fandt en spand, en gammel klud der havde set bedre dage og fik den vrede op inden han kom tilbage ind i butikslokalet og gik igang med at tørre hylder af. Skidt og snavs og støv hvirvlede op og han måtte hoste et par gange.
"Såeh, hvor længe har du haft butikken her?" spurgte han over skulderen til hende mens han antog at det var det bedste at holde lidt afstand til kvindemennesket. Ikke at hun virkede truende, men utilregnelig var nærmere ordet.

[Lennox Andromedius Darklighter]

Lennox lænede sig mod væggen imens hun betragtedehvordan den unge mand nøje gav sig til at rense hver en hylde. Han mindede hende om Zacharias, hvilket fik et stik af savn til at gå gennem hendes krop. Måske det var på tide at skrive en ugle til ham, og måske endda en til Rachel. ''Jeg overtog den da Rachel og Zacharias var små.... Måske 18 år?'', svarede hun imens hun fik møvet sig hen på en høj stol. Hendes blik faldt på hvordan hans hår skinnede hvidligt i de gamle petroliumslamper. Hun huskede Maria og hvordan hun havde samlet lange hvide hår op efter hende, når de havde været på besøg i palæet. En halv snes vogtere havde nu Marias hår i deres tryllestave, men det var dog intet hun nogensinde havde fortalt. ''Gabriel, må jeg få noget af dit hår?'', spurgte hun imens hun vendte sig mod det lille arbejdsbord og fremdrog en saks fra en af skufferne. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel, der tavst havde været igang med at gøre rent på hylderne og lyttet kort til hendes snak om hvor længe hun havde haft butikken, standsede i sine bevægelser og vendte sig langsomt om imod hende med en panderynke. "Mi-mit hår?" spurgte han og kiggede op som for at sikre sig at det var det hun mente. "Altså det kan ikke bruges til tryllestave, hvis det er dét du mener," sagde han og lod kluden dumpe ned i spanden inden han vred den op igen og fortsatte med at tørre hylder af. "Jeg er kun med willieblod, jeg er ikke willieslægt, så magien er ikke lige så stærk i mig som i, f.eks. en kvindelig willie," forklarede han med et lidt bedrøvet blik mens han lod det vandre over hylderne han var ved at gøre rene for skidt og støv. "Min mor derimod var en stærk willie," han sukkede lidt og hans bevægelser gik lidt i stå mens han forsøgte at huske hende. Det var dog for tidligt i hans liv at hun var død til at han havde deciderede minder om hende. Kun fornemmelser, dufte, lyde, sanseindtryk. Det gav ham en blid rislen ned ad ryggen og han smilte lidt undskyldende til Lennox. "Hendes hår ville være en formue værd for en tryllestavsmager," sagde han og blinkede et par gange for at fjerne tårene i øjnene. Og for mig," tilføjede han stille for sig selv i tankerne inden han genoptog sit arbejde.

[Lennox Andromedius Darklighter]

''Man kan lave børnetryllestave med dit hår, det er akkurat magisk nok til at få staven til at gnistrer, fuldblodsforældre er vilde med det'', svarede hun, et lille trick for børnene i religionen, og desuden kostede stavene en formue. Alligevel sænkede hun saksen da Gabriel forklarede sin position og et stik af skyldfølelse ramte hende i maven da han begyndte at tale om sin mor. Uden at tænke videre over det, vendte hun sig på ny mod det lille kabinet der hang over hendes arbejdsplads og gav sig til at glide de lange fingre over de mange flasker så at de klirrede drilsk. Hun fremdrog en lille flaske med et lysende hvidt hår og holdt den op i lyset så at håret reflekterede regnbuensfarver. ''Det her er din mors hår'', svarede hun imens et lille smil prydede hendes blege ansigt. ''Hun gav mig et ekstra da jeg lavede din fars tryllestav'', det havde været en intim gestik og sågar en der havde landet hende et smækkys fra manden. ''Når du bliver rigtig dygtig, og viser mig en perfekt tryllestav. Så må du få det'', hun rakte ham glasset så at han kunne tage et kig. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Det var som om tiden gik lidt i stå. Han havde ikke rigtig tænkt nærmere over at hun ville lave børnetryllestave. Han vidste at Matthew havde fået lavet én til Angelique i sin tid, men det gav vel mening, når det ikke var mere end små gnister og lignende, ligesom en stjernekaster. Han vendte sig dog langsomt mens han hørte hende snakke og finde glasset med hårene frem. Det var som en lille flakon med lys der kunne drive de største, mørkeste edderkopper væk fra de mørkeste afkroge af en ubarmhjertig verden, som var en stjerne fanget i glasset, og han rakte langsomt ud, fingrene dirrende, og greb let om flasken. Han vendte og drejede den imellem fingrene som studerede han en juvel og hans øjne var blanke af både glæde men også sorg mens han så ned på det sidste der var at finde af hans mor. Han havde et halssmykke hjemme i palæet med hendes billede i, men det var alt hans far havde givet ham. Han sank en klump og pressede den kortvarigt mod brystet. Den anden hånd strøg heftigt en tåre bort inden han langsomt rakte flasken tilbage til hende og smilede til hende, taknemmeligt.
"Jeg vil gøre mit bedste," sagde han med et lille suk, varm af tanken om at få muligheden for at få lidt af sin mor i sit liv. Han kunne næsten dufte hende igennem flaskens glas, eller også var det noget han forestillede sig.

[Lennox Andromedius Darklighter]

Tåren gjorde Lennie sikker i sit valg. Sandheden var, at hun havde beholdt håret netop af den grund at hun kunne sælge det engang i fremtiden - hvis nu at hun og Erik skulle stå uden penge. Men livet så ud til at snegle sig og de var langt fra fattige, så hvorfor ikke gøre en lille dreng glad? Et genuint smil formede sig på hendes læber som hun tog imod glasset, og holdt det oppe for at vise Gabriel hvor det hørte hjemme ved hendes arbejdsplads. ''Selvfølgelig gør du det, og hvis du er rigtig god kan du komme i lære efter 3 år, og måske hos mig'', hun vendte sig mod ham efter at have drejet nøglen om til det lille skab. I hånden holdt hun saksen på ny. ''Måtte jeg få noget af dit hår?'', spurgte hun igen - bramfrit. Hun havde trods alt gjort ham en tjeneste nu, så han måtte vel udvise en velvilje. Det var vel sådan hans slags var, sådan nogle som forstod sig på forretning.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han lod sit åndedræt undslippe gennem hans næse, ikke et fnys som sådan, men lidt mere en anerkendelse af at hun ganske rigtigt havde gjort en lille tjeneste i - måske - at give ham lovning på at komme i lære hos hende og dermed kunne få fingrene i hans mors fysiske rester. Han skævede til saksen men rakte op med en hånd til nakken.
"Glem den dér, den ødelægger bare min frisure, men du kan få lidt," sagde han og kneb øjnene sammen som han trak en lille håndfuld hår ud af nakken og rakte ind over disken til hende. Det var ikke smertefrit men det var egentlig heller ikke vildt problematisk. "Hvis du skal bruge flere håber jeg at du kan vise mig hvordan du laver en børnestav en dag," svarede han med et lille, smalt smil.