Helpless

[Matthew J. Darklighter]

Christine Blackwood

Tid: Over formiddag på en søndag

Sted: Kontoret på Darklighterpalæet

Vejr: Diset solskin

Som det var kotyme for folk der ville optages i hans kursus, havde Matthew afsendt en ugle tilbage med en dato og tidspunkt for mødetid for at have den indledende samtale. Den oprindelige besked han havde modtaget var ganske interessant og han havde med det samme sat Zacharias til at finde hvad han kunne i arkiverne om hvem Christine Blackwood var. Der var ikke det vildt store at finde ud af, så han tog Sebastians ord for gode varer og besluttede sig at følge den unge Monroes anbefaling om at tage hende ind hvis hun nogensinde kontaktede ham angående kurset. Sebastian havde allerede vist sig som en rigtig god mand i Matthews varetægt og han stolede på at han vidste hvad han bad om, når han gik til Matthew med en direkte besked om at hjælpe ham med at få Monroe-familien på rette køl igen.

Han havde derfor linet op foran pejsen i kontoret, en karaffel med glinsende koldt vand så det perlede på ydersiden af krystalglasset, to glas men også en flaske gylden vin. Han sad ved det berygtede skrivebord, lyset diset og hvidt faldt over hans skuldre og ryg, farvede hanten af hans skikkelse glødende hvid som han sad i silhouet til vinduerne hvor det søvnige søndagssolskin kastede sig ind igennem de blege gardiner og blandede sig med det orange skær fra den knitrende pejs. Han hørte det hule bank på den ene fløj af den dobbeltfløjede dør der ledte ind til kontoret og rettede sig op med et smil.

"Kom ind," bad han med et smil og så Rex træde ind.

"Miss Blackwood er her til sit møde," sagde butleren og bukkede så dybt at hans krogede næse næsten ramte gulvet inden han afslørede gæsten ved at træde til side. Matthew svor manden måtte være i slægt med husalfer.

[Christine Blackwood]

Folk havde lagt mærke til hende i parken, sammen med Tracy. Hun havde frygtet det. Christines forældre havde længe gået med tankerne om muligheden, men de havde ikke kunne sætte ord på det, før de havde haft samtalen med Christine. Hendes far havde taget det hårdest, men i sidste ende foreslog de at hun skulle prøve et kursus, som de havde modtaget en flyer om. Der var et kursus, der kunne hjælpe en med at forstå sig selv, og Christine havde lovet sine forældre at prøve.
Palæet var stort og smukt. Det virkede større og mere magtfuldt end et sted Christine burde befinde sig. Hun følte sig underkastet fra det øjeblik hun trådte indenfor, trods hun prøvede at grine af sin egen frygt. Selv butleren Rex lignede kun noget hun havde læst om…. Men menneskelig var han. Han førte hende ind på kontoret, hvor hun mødte en mand med langt ravnesort hår og isblå øjne. Christine stoppede i døren, da hun var kommet forbi Rex. Hun følte sig i et øjeblik lammet af frygt - især frygten for at skulle tale om sine private følelser med en fremmed mand. Det var i hvert fald hvad hun regnede med. Hun kom til sig selv og gik mod manden og rakte høfligt sin hånd frem, “Miss… Åh, De ved hvem jeg er. Miss Blackwood.” Rex havde jo præsenteret ham for hende.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede og rejste sig og tog hendes hånd med et blidt greb der forsvandt i en glidende bevægelse så hans fingerspidser mærkede hendes håndflader.
"Miss Blackwood, velkommen til," hilste han venligt og satte sig til rette i stolen. Modsat mødet med Lucilla en fire måneders tid siden, var hun henvist til en af de mere lemfældige stole foran skrivebordet og med lyset i øjnene så han sad som en silhouet foran hende i den høje stol. Han foldede hænderne foran sit ansigt, fingerspidserne imod hinanden som edderkopper der legede klappe-kage med hinanden.
"Du er her for at starte på mit kursus, har jeg ret?" spurgte han. Der var ingen grund til at tvivle på hvad der skulle ske. En bunke papirer ved siden af hans skrivebordsmåtte viste en overskrift over kurset og hvad det indebar at være medlem.

[Christine Blackwood]

“Jeg takker for Deres tid,” hun rystede hans hånd og satte sig derefter på stolen, som han henviste hende til. Hun havde foldet sine hænder i hendes skød, og hun pillede nervøst ved sin tommelfinger, mens hun kiggede på Matthew, som nævnte kurset for hende.
“Nemlig, mine forældre mente at det kunne være godt for mig, at prøve at gøre det her for mig selv. De fandt for nyligt ud af at jeg på nuværende tidspunkt dater en kvinde.” Hun rømmede sig helt til sidst. Hun ønskede at fortælle det præcis som sagen forholdte sig, så han ikke pludselig blev overrasket over diverse saftige detaljer.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede venligt som hun fortalte og greb en blækpen for at begynde at notere i de små sektioner af tilmeldelsespapirerne hvad hun fortalte.
"Javel, og hvad er deres ønsker at du skal opnå mens du er her hos mig?" spurgte han med et slankt hævet øjenbryn og lod blækpennen føres ned til næste sektion inden han så tilbage op på hende, de isblå øjne skar sig som syle igennem hende og han rakte kort ud for at se hvad sagen drejede sig om. En kvinde tilhørende en familie han måske allerede havde kendskab til? Han mindedes Sebastian havde snakket om noget lignende og at hans søster burde komme på rette køl.
"Vi hjælper alle med de ting der passer bedst for dem og deres familie, hvis det er ønsket," forklarede han inden han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende indgående, de isblå øjne venlige i lyset men stadig med en kølig, skærende antydning af at ville tage hendes sjæl, knuse den som is, blende den i en cocktail shaker og hælde resterne over i et martiniglas for derefter at sætte den til livs som en blid snack.

[Christine Blackwood]

Christine noterede mentalt hans venlige smil, efter at have smidt bomben om hendes seksualitet. Det virkede til at han ikke umiddelbart havde et problem med det, og måske skulle hun give det her en lille chance, før hun skød tanken helt ned.
“At være lesbisk i min familie er lidt en stor ting. Der er visse forventninger, og det inkluderer ikke at forelske sig i en man ikke kan få børn med. Mine forældre vil gerne have at jeg udfordrer min egen overbevisning for at være sikker på at jeg er til kvinder. Jeg er sikker på at jeg er, men jeg vil gerne bevise det for mine forældre.” Hun vidste ikke om det gav mening. I mellemtiden var hun bange for at hun kom til at knække en negl, mens hun nervøst pillede ved sine fingre og fingrenegle. Ud over hænderne, så Christine meget fredfyldt og fokuseret ud.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew skrev ned og noterede vel hvad hun sagde inden han satte et fast punktum og nikkede med et smil til hende. "Jeg er selv fra en fuldblodsfamilie, jeg forstår fuldt ud din situation," svarede han med et mildt glimt i øjet for at etablere en vis sympati med hendes problematik inden han satte fjerpennen fra sig og rejste sig.
"Hvis du skal være en del at kurset så skal jeg have lov til at gå ind i dit inderste, dit mest skrøbelige og hemmelige, er du klar på det?" spurgte han og bevægede sig rundt om skrivebordet for at ende foran hende, hænderne afslappet foldet mod hans ene lår der hvilede mod bordkanten og hans blik og ansigt vendt imod hende.

[Christine Blackwood]

Hun så op på ham, da han rejste sig op. Hun stoppede med at pille ved sine fingre og hun sad stille og fokuseret, mens han kom hende nærmere. Det han ønskede var ikke noget hun havde et stort ønske om - men hvad gjorde man ikke for at gøre andre glade? Hun nikkede derfor på hovedet, med et lettere påtaget smil. ”Jeg er parat til at gøre et forsøg. Det er vel det mindste jeg kan gøre?” Hun kunne ikke lade være med at tænke på Tracy. Hun ville nok grine af at høre hvordan hun var endt i den her absurde situation. Det føltes som om hun var blevet sendt i behandling.

[Matthew J. Darklighter]

Han tog en knyttet hånd for munden og rømmede sig let inden han rettede sig op i sin fulde højde over hende som hun sad dér foran ham og han smilede ømt, næsten overbærende.
"Forsøge kan jeg ikke bruge til så meget, Christine," sagde han mildt og rakte hende en hånd for at få hende op ad stolen. "Kom, lad mig se dig i et lidt bedre lys så jeg kan tage dig bedre i øjesyn og se hvad vi kan tilbyde dig. Hvert forløb er individuelt anlagt og jeg er sikker på at vi kan finde en måde du kan komme dine "dæmoner" til livs," forklarede han som for at få hende på fødderne nemmere så han bedre kunne måle hende med blikket og beslutte om hun var besværet værd, eller om Sebastian Monroe var helt ude i hampen når han tænkte det kunne gavne hans familie at en kvinde fik frataget sin seksualitet.

[Christine Blackwood]

Det gjorde hende en anelse irriteret at han ikke godtog at hun ønskede at forsøge. Christine kunne ikke love at det ville lykkes... hvordan kunne hun det?
Alligevel forsøgte hun at bide sin irritation i sig og give Matthew et forsøg på at overbevise hende om at han var det hun havde brug for.

Christine rejste sig op, som Matthew befalede. Hun var ikke særlig høj, og hun følte sig utroligt lille under Matthews tårnende højde. ”Dæmoner?” Spurgte hun ham forvirret. Hun var ikke sikker på om hun ville kalde noget af det hun følte for dæmoner.

[Matthew J. Darklighter]

"Ja, dæmoner, kom, træd med mig herud," sagde han og dirigerede den unge kvinde med sig ud på midten af det bløde tæppe i midten af rummet mens han tog hende i bedre øjesyn som en skrædder der skulle afmåle en dyrebar kjole eller beklædningsgenstand til hende. Han lagde sine fingre mod hendes skuldre og lod dem glide over ryggen, fra skulder til skulder, ned langs rygsøjlen, han stillede sig tæt bag hende og med begge hænder imod hendes hofter trak han hende en smule ind imod sin krop så han stod bag hende, hendes hofter skubbet tilbage imod ham og han åndede hende i nakken.
"Vi har alle sammen dæmoner som vi ikke helt vil anderkende, og det er godt af og til at se dem i øjnene og anerkende dem, og at bekæmpe dem er endnu mere prisværdigt," forklarede han med sit ansigt sænket ned mod hendes øre inden han slap grebet i hende næsten lige så hurtigt som det var sket inden han cirkulerede tilbage foran hende og smilede ned til hende. "Jeg ser ingen grund til at du ikke kan komme i betragtning til mit kursus, men dine sessioner bliver måske ret intense, og gruppeterapi bliver nok en nødvendighed," afsluttede han.

[Christine Blackwood]

Christine trådte lydigt med ham ud på midten af rummet på et blødt tæppe. Hun stod og fulgte hans bevægelser med blikket. Det gøs i hende, da han trak hende tættere på ham, så hun mærkede ham tæt bagved hende. Hendes åndedræt blev tungere, ikke fordi hun kunne lide hvad han gjorde, men fordi det skræmte hende.
Hun nikkede til hans ord, selvom hun ikke helt var sikker på om hun forstod ham. Men han havde vel ret i at alle havde dæmoner at kæmpe med? Måske var hans dæmon at han var utroligt pågående over for folk han ikke kendte. Alligevel smilte hun høfligt til ham, da han stillede sig foran hende igen. Hun foldede sine arme under brystet på sig selv og hun rettede igen blikket mod ham, “Gruppeterapi?” spurgte hun mildt, men en anelse inkvisitorisk.

[Matthew J. Darklighter]

Han strakte begge hænder frem så fingerspidserne knap nok rørte hendes hage og kæbelinje mens han drejede hendes ansigt lidt fra side til side og derefter op og ned.
"Ja, der vil nok også indgå nogle kognitive og alternative metoder, såsom hypnose og indtagelse af nogle eliksirer med afslappende virkning i den forbindelse. Du er ikke alkoholiker eller bruger nogle rusmidler, vel? Det er vigtigt at du svarer ærligt, da det ellers kan have indflydelse på behandlingen," forklarede han inden han slap hende og kort stod med armene over kors, den ene hånd hævet så en pegefinger eftertænksomt dansede lidt frem og tilbage over hans læber. "Det bliver i forbindelse med gruppeterapien. De andre tilstedeværende vil være folk i din egen situation, så du kan være ganske rolig, men du skal indtage tingene og ned i hypnosen inden du møder dem, hvis du forstår," han vendte sig bort fra hende og gik hen til skrivebordet hvor han skrev hendes mål og vægt ned som om han havde kunnet gennemskue det på øjemål. "Og du er her af egen fri vilje?" spurgte han mens han skrev ned.

[Christine Blackwood]

Christine kunne ikke tro på at hun lod ham behandle hende som en hippogriff på et snavset marked. Han var den første mand, hun havde ladet komme så tæt på hende i sine voksne år. Hun rystede på hovedet, “Jeg drikker kun i weekenderne engang imellem, men jeg vil ikke kalde mig for en alkoholiker,” det havde hun i hvert fald aldrig overvejet før. Eliksirerne havde hun ikke et stort problem med - det var så naturlig en del af den magiske verden alligevel, og et respektabelt firma gjorde nok ikke brug af noget der kunne sætte en i fare.
“Okay, så forstår jeg,” rømmede hun sig. Hun var ikke sikker på hvad meningen helt var med det. Det var dog i sidste ende ikke det der var vigtigt for Christine, så længe hun kunne finde ro i sin egen identitet på den her måde. Måske ville hun også være mere tryg ved at være sig selv ude i det offentlige, når hun var sammen med Tracy.
Hun havde nær himlet med øjnene, da hun blev spurgt om hun var her af egen fri vilje. Hvis hun var her af helt egen fri vilje, så var hun nok stukket af i det øjeblik han var kommet hende så nær. Men hun havde forældre at imponere og gøre stolte, så nu sad hun her - delvist frivilligt. Det var forventet, og hun gjorde hvad der var forventet. “Ja, jeg er her af egen fri vilje,” hun smilte ganske kort og nikkede. Hendes blik fulgte med i hvad han skrev, selvom hun ikke var i stand til at se det på den afstand der var mellem hende og papiret.

[Matthew J. Darklighter]

"Godt så," Matthew fik sat et punktum og lagt pennen fra sig igen inden han rettede sig op fra skrivebordet og vendte sig imod hende med et smalt smil. "Jeg skal bare have din underskrift her, her og her," han vinkede hende hen til bordet og viste hende med fingeren hvilke linjer hun skulle skrive under på. Han trak en anden pen fra en holder og gav hende, den var ikke forgyldt og tydeligvis én han lod gæster bruge af hensyn til ikke at lade sin dyrebare blækpen blive brugt af nogen, der ikke fortjente det. "Hvis du ikke har travlt kan jeg vise dig rummet hvor vores gruppeterapi foregår, inden du tager hjemad? Så kan du se hvad der er at forvente, og du skal ikke spekulere på det," foreslog han.