A dangerous move

[Benjamin Buchanan]

Tråden er tilegnet Grace Brennan

De Tre Koste

Slut August 2057

---

Krostuen var proppet og havde det ikke været fordi starten af skoleåret lå lige om hjørnet så havde Benjamin heller ikke været til at finde forrest i køen til baren, insisterende på at få noget alkohol indenbords. ,,En ingefærsøl, tak", lød det i et ekko, fra herren hamselv og personen der stod ved siden af ham. Aftenen var knap nok lige begyndt og det sidste Benjamin ønskede var drama fra en eller anden der muligvis havde en promille der var langt over det tilladte.
,,Det var vidst min tu-" Som ordene blev sagt, blev fokusset samtidigt rettet mod vedkommet. Overrasket blev øjnene spærret en anelse op som de mørke øjne havnede på den kønne lille skikkelse med stort hår. Larmen omkring dem samt skubberiet fra de andre havde muligvis overdøvet det faktum at ekkoet kom fra en kvinde. Benjamin var en gentleman - eller det meste af tiden i hvert fald, og havde han set hende havde hun uden tvivl fået lov til at bestille først og han havde heller aldrig talt til hende som han havde gjort, en kende irriteret. ,,Jeg beklager.", han sendte et smil kombineret med et undskyldende nik. Uden at lade kvinden svare tilbage, skævede han derefter tilbage på bartenderen. ,,To ingefærsøl, til frøkenen og jeg -" atter blev blikket rettet tilbage på hende. ,,- hvis hun selvfølgelig tillader?"

[Grace Brennan]

Grace var ankommet til London for to dage siden og havde efterhånden fået pakket sine - omend sparsomme - ejendele ud i sin lille lejlighed, og nu var det endelig tid til at komme ud og opleve hvad byen havde at byde på. Hun var endt på en tilfældig kro efter at have vandret rundt på må og få. Om hun kunne finde vej tilbage til sin lejlighed senere var bare endnu et eventyr for hende, men netop nu var hun ved at dø af tørst, og hun maste sig derfor gennem menneskemængden for at nå op til baren. Der var massere af liv og det stod i skarp kontrast til den ødemark hun havde forladt for intet mindre end en uge siden, så let utilpas og meget varm nåede hun endelig frem. "En ingefærøl!" halvt råbte hun for at overdøve de højlydte gæster bag hende, i kor med manden ved hendes side. Han vendte sig mod hende og begyndte påståeligt at sige, at det var hans tur, hvorfor Grace gjorde sig klar til at undskylde - hun havde ingen idé om kotymen for barbestillinger i London, og måske man rent faktisk skulle vente i kø.

I stedet fik hun indstuderet hans ansigt nærmere da han overrasket spærrede øjnene op. Hans upolerede charme ramte hende som en mursten, og hun fik dårligt hørt de ord der derefter kom ud af hans mund. Hun hørte til gengæld hans opfølgende bestilling hos bartenderen, og følte sig både smigret og ualmindeligt heldig over, at det ikke bare var en flot men også overraskende venlig mand hun var stødt ind i, frem for de uhøflige mandschauvinistiske røvhuller hun var vant til at omgås. Hun sendte ham derfor et oprigtigt smil og svarede "frøkenen tillader," med et lille grin i stemmen.

[Benjamin Buchanan]

Smilet blev lynhurtigt gengældt som hun kørte med på den. Det var det mindste Benjamin kunne gøre, og så kunne han heller ikke stå for et kønt ansigt som muligvis senere kunne udvikle sig til godt selskab... andre steder. Atter røg fokusset over på bartenderen som allerede var i fuld gang med at skænke to ingefærøl op. Galeonerne blev lagt på bordet og uden tøven fangede troldmanden de to store ingefærøl. Et lille nik med hovedet indikerede at hun skulle følge med. ,,Følg med mig hvis De ønsker at overleve", lød det lettere gådefuldt men jokende fra ham hvorefter han begyndte at mase sig gennem mængden af mennesker og hen til det nærmeste bord der heldigvis stod tomt. ,,Jeg glemmer aldrig et kønt ansigt -", glassene blev placeret på bordet og selvom han lød så klichéagtigt som overhovedet muligt så var der noget sandt over det; han havde et ry og han havde ingen skam over det. ,, - så jeg antager at De er ny her i byen?" Hovedet blev tippet en anelse på skrå som han igen lod blikket lande på hende og der lod det mere naturlige og charmerende smil tage over. Han afventede hendes svar, både på spørgsmålet og på den indirekte invitation på om hun ville nyde sin øl med ham.  

[Grace Brennan]

Mandens smil gjorde hende næsten blød i knæene, og hun støttede sig let op af baren som øllene blev skænket op, mens hun sendte ham et blændende smil. Med en elegant bevægelse tog han begge øl, og hans næste ord fik hendes mave til at slå en kolbøtte. Trods hans jokende tone havde han ramt hovedet på sømmet, og hun kunne ikke holde hendes milde latter tilbage som hun villigt fulgte med. Den første aften i en ny by var altid et spørgsmål om overlevelse, og oftest også den aften hun kunne få lettet trykket før et par måneder i vildmarken. Mændene plejede dog ikke at falde i skødet på hende som nu, og var ikke halvt så charmerende, men klage ville hun bestemt ikke.

Hun tog plads overfor ham ved det smalle bord, og følte allerede at de sad behageligt tæt og nærmest i deres egen boble trods larmen omkring dem. Hun smilede skævt mens hun lyttede til hans spørgsmål, og sendte ham et smigret grin før hun kastede sig ud i et bundærligt svar - små måtte det briste eller bære. "Ny i byen, ja det kan man vist godt sige. Jeg er lige ankommet efter at have brugt de sidste par måneder i Amazonasregnskoven på at arbejde med Nahuatl-drager i deres naturlige habitat," startede hun, og uddybede hurtigt "det er en type af drage med fjer," da det gik op for hende at han formentlig ikke anede hvad hun snakkede om. "Så det er lidt mærkeligt pludselig at være tilbage i civilisationens verden, og skulle vente i kø for at få noget at drikke," tilføjede hun afslutningsvis, i en drillende tone. Hun kunne snakke om drager fra nu og til solen stod op, men det var nok bedst at hun lige fik trukket vejret og gav den stakkels mand lov til at svare.