Misunderstandings

[Grace Brennan]

Ever Goldstein

Tid: September 2057, aften

Sted: Semesterstarts-fest

Vejr: Lunt men overskyet

---

Grace havde en svag fornemmelse af, at dette var starten på et nyt eventyr for hende. Da hun drog ud på sin jordomrejse for flere år siden havde hun aldrig forestillet sig at hun nogensinde ville slå sig ned eller få en uddannelse, men på sigt havde hun indset, at hvis hun ville gøre sig bemærket og komme frem indenfor drageverdenen var hendes arbejde nødt til at tage bund i noget akademisk. Det Magiske Universitet var verdenskendt, og England var et land hun ikke havde besøgt endnu, så i sidste ende var valget relativt let. Alligevel følte hun sig fuldstændig ude af sit element, i en fremmed by og omgivet af mennesker som så mange gange før, men nu med en forventning om at hun skulle etablere en form for hverdag hér som ikke havde drager som omdrejningspunkt. 

Festen var allerede godt i gang, og hun prøvede desperat at finde noget at tage sig til. Hun havde cirkuleret mellem baren, dansegulvet og en gruppe af mennesker som allerede var opdelt i etablerede grupper, men havde svært ved at finde sin plads og bryde ind i de oplivede og håbefulde samtaler mellem folk der allerede kendte hinanden fra Hogwarts. Hun stod nu et stykke fra døren med frit udsyn over festen, og overvejede om hun skulle tage hjem. Hun var taget afsted for at møde nye mennesker, men hun var tæt på klar til at give op da hun pludselig spottede en ung fyr støde til og kigge rundt. Endelig et menneske uden vedhæng! Uden videre tanke strøg hun over mod ham, som var han en redningskrans og hun flød alene ude midt på havet. Med det venligste smil hun kunne fremtrylle tvang hun sig ind i hans synsvinkel og rakte hånden frem. "Hej! Jeg hedder Grace, jeg er lige startet. Hvad hedder du?" Hun krydsede fingre for at han ville være imødekommende, og at hun ikke havde mistet evnen til at socialisere i normale situationer.

[Ever Goldstein]

OUTFIT

---

Ever stod egentlig bare og glanede med en øl i hånden. Han var stort set lige kommet tilbage til England, og havde fået fast bopæl for første gang i nogle år nu. Han huskede dårligt de mindre kendte ansigter fra sin Hogwartstid, eftersom han havde været på opdragelsesanstalt de sidste to år af den del af skolen. Noget hans forældre havde valgt for ham, fordi de ikke ønskede en homoseksuel søn, og troede at den slags totur (for det var det) kunne 'rette op' på ham. Men han var stærk, og var kommet mere eller mindre hel ud på den anden side. Selvom han endnu ikke havde formået at finde Haru Faa, men det skulle han nok. Før eller siden. Var han heldig, så dukkede han måske op til den her fest?

Men det var ikke Haru, som kom over imod ham. Nej, det var en ung kvinde, måske ældre end ham med et par år, og han var ikke helt tilfreds med det faktum. Mest af alt fordi flere piger allerede havde prøvet at flirte med ham til den her fest. Det var grunden til, at han nu stod alene, fordi han havde givet den ene blanke afvisning efter den anden. Han var trods alt homoseksuel, og derfor på ingen måde interesseret i kvinder på den måde. Måske var det hans mørke glød og øjne samt det krøllede hår, som de fandt charmerende?

"Hey. Ever Goldstein," svarede han dog høfligt, og rakte hånden frem til hilsen, "Også lige startet. Jeg læser Forvandling."

Han smilede på den der charmerende, drengede måde, som han nu gjorde af vane, og lagde hovedet let på skrå, som han så undersøgende på hende. Var hun her for at flirte, eller var hun bare venlig? Well, han måtte jo vente og se.

[Grace Brennan]

Grace var tæt på at grine af lettelse over endelig at have nogen at snakke med, og at aftenen måske ikke var gået helt i vasken endnu. Hun følte på én eller anden måde, at det var vigtigt at hun fik etableret nogle relationer hvis hun skulle overleve de næste par år fastankret til ét sted, men samtidig var situationen så uvant for hende, at hun blev helt i tvivl om hvordan i al verden man dannede relationer til andre mennesker.

Hans fremstrakte hånd satte dog gang i en helt automatisk respons, og hun tog den og gav ham et blidt håndtryk. "Hvor spændende! Men så kommer vi desværre ikke til at have undervisning sammen, jeg læser Dragestudier og har også taget nogle ekstra timer i healing og magiske dyrs adfærd," sagde hun og gengældte hans smil. Hun overvejede et kort øjeblik hvor meget man kunne tillade sig at overfuse et vildt fremmed menneske, og tilføjede så "Jeg er vild med dit outfit, du ser skarp ud!" - hun nåede dårligt at få ordene ud før hun korsede sig over sin egen akavethed, men forsøgte at skjule det med et let grin.

[Ever Goldstein]

Ever smilede venligt til hende, og trykkede også hendes hånd, dog noget mere fast og turde man sige... maskulint? Han lyttede til hendes ord, og nikkede interesseret, som hun bare lukkede ord ud. Hun virkede lettet over, at han talte til hende, hvilket han syntes var underligt, for rent objektivt så hun jo godt ud? Det var da mystisk. Var der noget ved hende, som han ikke vidste, men som alle andre havde opfanget? Han smilede dog videre.

"Jeg har enkelte timer i Healing ved siden af, så måske vi ses alligevel? Mit hovedfag er Forvandling, og så har jeg nogle ekstratimer i andre fag lidt her og der. Herunder Besværgelser, Healing - som jeg allerede har sagt - og så Talmagi, fordi jeg bare synes det er fedt," svarede han eftertænksomt, mens han så på hende med blide øjne.

"Dit tøj er nu heller ikke helt ringe," sagde han med sit skæve, drengede smil, og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre af sine hænder, for han ville godt mærke på stoffet, men det ville blive akavet ikke?

[Grace Brennan]

Grace smilede bredt da han nævnte, at han også havde timer i healing. Så var der måske én hun kunne støtte sig lidt op ad socialt. Fyren hun snakkede med lød trods alt britisk, så han måtte da kende i hvert fald et par mennesker fra sin tid på Hogwarts. Hun, derimod, havde ikke den luksus. Da han nævnte talmagi samlede hendes bryn sig i et nysgerrigt udtryk, og hun lagde hovedet på skrå. Hun havde altid hadet talmagi. "Hvad er det du synes er så fedt ved talmagi?" spurgte hun og glemte alt om, at det var meningen at hun skulle opføre sig eksemplarisk og få venner i aften, ikke sætte spørgsmålstegn ved alt som hun plejede. Nu var det dog for sent at tage det tilbage.

Hans kommentar til hendes tøj fik hende næsten til at fnise, og hun drejede rundt for ham så han kunne se den blomstrede kjole fra alle vinkler. "Nå den her? Den er spritny, jeg tror ikke jeg har haft så pænt tøj på i flere år," indrømmede hun og rettede let på sit hår.

[Ever Goldstein]

"Det er bare..." Han viftede sigende med hænderne et par gange, uden sådan rigtig at kunne forklare sig, "Magi er bare fedt you know? Og kombineret med tal? Det er bare fantastisk!" kom det begejstret fra ham, før han drejede en enkelt omgang rundt om sig selv, ude af stand til at holde sin begejstring inde.

"Fedt! Jeg har bare et gammelt Danny Zuko-kostume på," grinede han og håbede lidt, at hun forstod referencen. Ellers ville det her i hvert fald blive pænt akavet for ham. Så han børstede lidt støv af sine sorte bukser, og strøg sit hår tilbage i Danny Zuko-frisure, så han håbede på, at hun måske kunne huske en snert, den mindste snert, at Grease-filmen. Måske?