Post by Erik Arontage Darklighter on Apr 11, 2021 16:37:46 GMT
Han smilede og klappede hende akavet på skulderen. Det var altid så underligt at skulle udvise en eller anden form for empati med andre, og specielt skolens studerende forventede han egentlig ikke at han behøvede at gøre det med, men han følte alligevel at han måske havde kørt hende en lille smule hårdt, og derfor ville han også vise at han kunne være en kende mere jovial.
"Og næste gang der er noget at diskutere, så kom til mig, inden De tager det med mine professorer," sagde han med et smil og vendte sig bort for at gå tilbage omkring skrivebordet og sætte sig ned i stolen igen. Ikke at han forventede at hun ville vende tilbage til ham, men mere stoppe med at begynde at diskutere med hans undervisere. Hun fik denne chance, og næste gang ville han nok ikke være så mild i sindet. Han så sigende på hende og nikkede kort i retning af døren. "De kan gå nu, miss Brennan," sagde han, stadig smilende men uden at det igen rokkede ved hans kolde blik.
"Og næste gang der er noget at diskutere, så kom til mig, inden De tager det med mine professorer," sagde han med et smil og vendte sig bort for at gå tilbage omkring skrivebordet og sætte sig ned i stolen igen. Ikke at han forventede at hun ville vende tilbage til ham, men mere stoppe med at begynde at diskutere med hans undervisere. Hun fik denne chance, og næste gang ville han nok ikke være så mild i sindet. Han så sigende på hende og nikkede kort i retning af døren. "De kan gå nu, miss Brennan," sagde han, stadig smilende men uden at det igen rokkede ved hans kolde blik.