Here comes trouble

[Grace Brennan]

Erik Arontage Darklighter

Grace havde kun én gang før været på rektors kontor, dengang hun gik på Ilvermorny. Der havde hun haft en lidt for passioneret diskussion med sin professor om drager, og af det havde hun fået sin første dyrebare lektie i det akademiske felt: Man skulle vælge sine kampe med omhu, og man skulle vide sig sikker på hvad man diskuterede. Det var ikke noget hun just mestrede endnu, men hun var blevet bedre, og derfor overraskede det hende at hun nu blev kaldt til møde med rektor - hun mente bestemt at alle diskussioner hun havde haft havde været saglige, og andet ballade mente hun bestemt ikke hun havde lavet. Det var nok heller ikke akademiske udmærkelse der bragte hende hertil, for hun afskyede at skrive opgaver og klarede sig derfor ikke synderligt godt. 

Som hun stod der foran døren gjorde hun sit bedste for at berolige sig selv. Uanset hvad der mødte hende på den anden side af døren skulle det nok gå, for hvis hun kunne stå ansigt til ansigt med en kinesisk ilddrage og komme levende derfra, så kunne hun bestemt også klare et møde med rektor. Med en dyb indånding plastrede hun det mest artige smil på som hun kunne fremtrylle, og åbnede døren. "Godmorgen, rektor. Hvad kan jeg gøre for Dem?

[Erik Arontage Darklighter]

Erik havde modtaget besked fra en af sine professorer om en aldeles ivrig og måske lidt for frembrusende elev der trængte til at vide lidt mere om hvad takt og tone var på et universitet. Han havde ikke gjort så meget ud af kontoret i denne anledning. Alting lå sirligt på deres plads. Den grønne skrivebordsmåtte lå parallelt med skrivebordets kant, blækhus og fjerpen ligeledes præcist afmålt afstand i hans armslængde. Gardinerne var trukket for de høje, buede vinduer og lyset faldt ind gennem det grå stof mens der også fra oven i en lysekrone svang sig gyldne stråler af lys. Han rejste sig da døren gik op og gik rundt om bordet for at møde den studerende.
"Ah, miss Brennan, kom indenfor," hilste han med en fremstrakt hånd til hende for at afvæbne situationen en smule. "Mit kontor var ikke for svært at finde, vel?" spurgte han med en lille jovial latter der dog ikke ændrede de kolde øjnes glimt.

[Grace Brennan]

Rektorens fremstrakte hånd fik Grace til at slappe lidt mere af. Hun tog den selvsikkert og sendte et mere oprigtigt smil afsted. Hans latter virkede let påtaget, og fik hende til at hæve paraderne lidt igen, mens hun mindede sig selv om at hun skulle opføre sig ordentligt. "Nej bestemt ikke hr., jeg har en ret god retningssans," svarede hun med et snert af stolthed i stemmen, og slap hans hånd.

Nu ordentligt inde i kontoret kiggede hun sig forsigtigt omkring. Det fremstod som at alting havde en plads, meget ordentligt og stik modsat hvad hun følte sig hjemme i. Hun var vant til at flytte meget, og i den forbindelse opstod der naturligt meget rod, så de fint anrettede genstande over hele kontoret slog hende lidt ud af kurs. Hendes bryn samlede sig i en fure mens hun kiggede over rektorens hylder, og så kom hun i tanke om hvor hun var. Hendes uhæmmede kiggeri ville formentlig blive tolket som uhøfligt, så hun vendte sig tilbage mod rektor, foldede pænt hænderne foran skødet og kiggede afventende på ham.

[Erik Arontage Darklighter]

"Tag endelig plads," bad Erik hende med et venligt smil, der dog virkede lige så naturligt som en dukkes fortrukne læber på porcelænsansigtet. Han gik omkring skrivebordet og satte sig så kappen svang sig elegang om hans skikkelse og foldede hænderne foran sig over den grønne skrivebordsmåtte. Lyset var behageligt idag, nok til at der var et spil i skyggerne samtidig med at han kunne betragte hendes ansigt nøjsomt. "Jeg hører at De er særdeles glad for at sætte spørgsmålstegn ved vores professorers arbejde og forskning?" spurgte han. Han havde kun fået den korte version af historien men nok til at han ville høre hendes side af den inden han tog stilling til hvad der skulle ske yderligere.
"Ikke fordi videbegærlighed er forbudt, men jeg er interesseret i den specifikke hændelse De havde med vores professor i drage-etik, hvilket er grunden til at jeg indkaldte Dem til samtalen idag," forklarede han og lænede sig lidt tilbage for at se afventende på hende med de blå, klare øjne.

[Grace Brennan]

Grace placerede sig i stolen foran hans skrivebord, påpasselig med ikke at sætte sig alt for godt til rette og fremstå uoplagt. Hun var meget bevidst om hans status og de forventninger der var til hendes opførsel, og gjorde sig umage for at ligge ansigtet i de rette folder. Hans næste ord fik hende til at smile høfligt - aha, så det var altså de evindelige diskussioner der havde sat hende i denne situation. Hun skrev sig bag øret at hun måtte gøre en ekstra indsats for at styre sine impulser, og lagde hovedet lidt på skrå mens hun lyttede til hans videre forklaring.

Hun tøvede et kort øjeblik og prøvede at komme i tanke om hvad hun egentlig havde været utilfreds med. Der var næsten altid flere ting i en forelæsning hun noterede sig, men jo, den dag var der én specifik ting der havde tændt ild under hende. "Professoren fortalte om den svenske bulsnude, og hvordan dens skind kan bruges til at lave meget magtfulde skjold. Jeg forsøgte egentlig bare at argumentere for at indfangsten og drabet af netop den art af drage, udelukkende for vores egen vinding, burde ses som uetisk," forklarede hun pragmatisk med et svagt smil. Hun holdt sig tilbage for ikke at virke for selvsikker, men mente bestemt at hun havde fat i den lange ende af den diskussion, selv om den måske havde kørt lidt af sporet til sidst.

[Erik Arontage Darklighter]

Erik sad og lyttede uden at fortrække en mine mens han trak vejret næsten uden at det kunne ses udefra. En statue, en skulptur af en filosof mere lyttende end tænkende. Dog blev en lille trækning om øjnene synlig og gjorde dem en my smallere da hun nævnte hendes verserende konflikt med professoren, som han egentlig knap nok kendte, men som havde været tomatrød i hovedet af vrede da han var kommet ind på lærerværelset nogle dage forinden og havde brokket sig over en af de studerende og prompte bedt Erik om at kalde hende til samtale.
"Jaså," svarede han kort som den første umiddelbare reaktion på hendes fortælling. Han lænede sig lidt frem i stolen, rettede ryggen og drog et lille suk. "Mens jeg bifalder Deres observationer, og meningsdannelse specielt, er jeg sikker på at De også ved, at meninger er subjektive, mens den forskning der foregår i netop det felt De beskæftiger Dem med, er genstand for objektivitet og ikke så meget meninger og holdninger til hvad der måtte være foregået før i tiden, har jeg ret?" spurgte han og hans øjenbryn hævede sig en kende for at understrege hans ordvalg.

[Grace Brennan]

Rektorens ord brændte sig ind i Grace's hud og tog hende tilbage til en verden hvor hun var en lille og ubetydelig brik i et større spil, men nu var ikke det rette tidspunkt til at have et af hendes berømte udbrud, og hun måtte derfor tage en dyb indånding og styre det iltre temperament. Med en dyb fure mellem brynene overvejede hun hans ordvalg nøje, og besluttede sig for at hendes næste ord måtte vælges med stor omhu hvis hun ikke skulle træde nogen over tæerne. Dette var et universitet, ikke en vildmark, og det var yderst vigtigt at hun fremførte sig mere akademisk end passioneret.

Med et høfligt smil gav hun rektoren sit svar: "Absolut hr., og det er netop også derfor jeg har valgt universitetet frem for mere arbejde i felten - for at styrke mine objektive argumentationer og fremme mit arbejde. Men lige præcis etik må De da også anerkende er præget af en høj grad af subjektivitet, og er et felt der bestemt fremmes af de forskellige synspunkter der drages frem?" Hun håbede at han ville sætte pris på hendes forsøg på saglighed, og se værdien i at hun trods alt havde lidt kendskab til etikkens grundsten.

[Erik Arontage Darklighter]

Hans læber strammede sig lidt an i en form for spids mens han smagte på hendes forklaring, søde ord fra en passioneret studerende. "Deres lidenskabelighed for Deres fag er anerkendelsesværdigt," startede han ud med. Det var altid vigtigt at give de rosende ord først inden man tog hammer og mejsel og bankede de unge hjerner ind i den rigtige vinkel så de passede til deres studieformat. "Hvor meget arbejde har De i felten før De valgte at starte her på Det Magiske Universitet? Jeg kan forestille mig at De ikke har mødt megen akademisk modstand førhen, og De måske ikke er så vant til mere objektivitet fremfor en passioneret hverdag med hænderne i materialet, bogstaveligt talt," spurgte han og hans stemme var mild og dog med en undertone af, at hendes tidligere erfaring ikke altid ville svare til det liv der var på et universitet. Han rakte ud til siden efter et glasfad med små sukkerperler med mintsmag formet som iskrystaller og skubbede det imod hende for at byde hende én og dermed forhåbentlig lukke munden på hende.

[Grace Brennan]

Grace kunne godt fornemme, at de rosende ord blot var et røgslør for den kritik der uden tvivl var på vej. Hans næste ord var dog en kende overraskende, og ramte hende mere end hun ønskede at indrømme. Arbejdet i felten var bestemt en helt anden hverdag end den hun var ved at etablere her på universitetet, men hendes problem var jo netop, at hun ikke kunne følge med på det akademiske plan og hun derfor altid blev undermineret i sit arbejde. Den smertefulde indsigt var hvad der havde drevet hende så langt fra alt hun var tryg ved.

Med et suk sank hun lidt sammen, og besluttede sig for at være oprigtig med ham i håb om at han kunne hjælpe hende med at finde en bedre rytme. Hun var ikke kommet her for at fortsætte med at slås, og hun havde en fornemmelse om at han reelt ønskede at hjælpe hende på rette vej. "Sandheden er, at jeg næsten har oplevet for meget akademisk modstand i felten. Jeg har arbejdet intenst med drager i 6 år, hele verden over, og jeg er klar over at det ikke udgør nogen form for akademisk merit. Felten er gennemsyret af mænd med lange uddannelser som i kraft af det har den helt forkerte indgang til arbejdet med drager, og det er derfor jeg gerne vil.." Hendes stemme vaklede lidt, og hun havde svært ved at finde ordene til at beskrive, hvad det egentlig var hun gerne ville. Hun så opgivende ned på sine hænder, og afventede den kommende irettesættelse.

[Erik Arontage Darklighter]

Eriks blik flakkede fra fadet med mintpastillerne til hende, og tilbage til mintpastillerne inden han med en smule irriteret mine skubbede dem tilbage på deres plads hvor man kunne se de havde stået i mange år da solen havde bleget træet en smule om fadets smalle fod. Han foldede istedet atter hænderne foran sig og lyttede tavst til hendes ord inden han strøg en slank hånd gennem de lyse lokker med endnu et lille suk, måske for at få irritationen mere ud af systemet.
"De er pragmatisk anlagt, miss Brennan, det forstår jeg tydeligt," besvarede han hendes ord med en afmålt mine mens han søgte efter en god formulering. "Men Deres erfaring, 6 år, er jo ingenting i forhold til den tid det tager at oparbejde sig et bagkatalog af omstændig viden og formå at kunne anvende det i den praksis som De måske har været for tidligt ude i, hvis De forstår," han trommede lidt med fingrene i den grønne skrivebordsmåtte inden han rejste sig og gik rundt om bordet hvor han lænede sig mod bordkanten med siden lidt til hende og hænderne foldet foran sig. "Hvis De selv skulle vælge, vil De så tilbage i felten, eller vil De blive her på Det Magiske Universitet og følge de semestre der er tilrettelagt i Deres skema og læse det pensum som er klargjort af professorer med omfattende viden i det fag, De netop brænder så meget for?" spurgte han, og tonen var skiftet over til en mere alvorlig, bestemt intonation.

[Grace Brennan]

Rektorens svar irriterede Grace. Hvor vovede han at påstå at hun ikke havde været klar til at arbejde felten, han kendte hende slet ikke, og havde aldrig set hende arbejde. Havde hendes jordomrejse været præmatur og dumdristig? Måske lidt. Men de erfaringer hun havde gjort sig var ikke til at sætte en pris på, og hun vidste uden en eneste tvivl at de ville komme hende til gode på et senere tidspunkt. Pludselig kom det til hende, som et lyn fra en klar himmel, hvad hendes formål med den akademiske uddannelse præcis var, og netop som hun skulle til at åbne munden og uddybe rejse han sig.

Grace fulgte ham med et utålmodigt blik, og ventede på at han fandt sin plads ved bordkanten, hvor han snakkede videre. Hans spørgsmål kom endnu en gang bag på hende, og hun mærkede tydeligt vigtigheden af det svar han forventede fra hende. Hun skulle rette ind, eller give op - og der var ingen tvivl om hvor hun landede. Hun rettede ryggen og gav ham et stålsat blik. "Jeg vil blive her rektor, om forlov. Jeg startede her for en dag at kunne gøre en forskel i den akademiske verden, og den beslutning står jeg ved." Alle idéer om høflighed og ordentlig opførsel var for længst røget ud af vinduet, og hun var tilbage til sit sædvanlige selv der ikke lod noget stå i vejen for hende. Hun var fuldt bevidst om at det formentlig ikke var gavnligt for hendes sag, men hun kunne ikke holde det tilbage længere.

[Erik Arontage Darklighter]

"Ah, javel så," svarede han med et kort nik inden han rettede sig op fra skrivebordet og så ned på hende med et sigende blik. "Hvilken forandring i den akademiske verden forventer De at kunne udrette, miss Brennan? Mange har som De bevæget sig ind fra et andet, hvad skal man kalde det med moderne ord?, mindset, og forventet at kunne bringe deres erfaringsregi ind i en akademisk diskurs, men finder at vejen til succes er belagt med modstand, som de ikke har oplevet før, og ender med at indse at deres bestræbelser ikke kan forlige de to verdener fordi de er vidt forskellige. Hvad for Dem til at tro at De kan gøre det? Hm?" spurgte han afventende. Han kunne mærke passionen fra hende, hendes temperament, lidenskaben, hendes engagement, men han vidste også at mange før havde brændt fingrene på at forsøge at forene det pragmatiske med det teoretiske.

[Grace Brennan]

Grace mødte hans blik og lyttede opmærksomt til hans ord. Hun pausede og overvejede nøje hvad hun skulle svare, og kiggede kort ud i rummet mens hun tænkte. Hvordan skulle hun egentlig få det her til at lykkedes? Hun var tydeligvis ikke særlig egnet til akademia, hun hadede faktisk langt de fleste af de ting der fulgte med. Men om hun ville eller ej kunne hun tydeligt mærke, at dette var den vej det var meningen hun skulle gå, og hun kiggede igen op på rektor med et bestemt blik.

"Med al respekt, så er det meget muligt at andre har forsøgt samme vej som jeg nu har begivet mig ned ad, og fejlet, men jeg er ikke nogen af dem, og hvis jeg gav op så let ville mine overbevisninger ikke være meget værd. De kender mig ikke, men jeg kan fortælle Dem at når jeg først har sat mig for noget, så skal jeg nok få det til at ske, på den ene eller den anden måde - ellers havde jeg aldrig overlevet 6 år i felten. Jeg er vant til modgang og det styrker kun mit engagement," svarede hun resolut og så afventende på ham.

[Erik Arontage Darklighter]

Det krøllede smil fandt sig vej til hans læber igen og de blev strakt yderligere, en smule mere overbærende end egentlig velment. En tungespids fugtede dem let inden han nikkede og lagde armene over kors.
"Vi får se, miss Brennan," sagde han med et frydefuldt glimt i øjnene. "Så længe jeg ikke hører yderligere fra mine undervisere om Deres påtrængenhed, så er universitetets veje åbne for Dem. Men," han hævede en slank finger, "De gør bedst i at indordne Dem i forhold til de spilleregler der er her på mit universitet, det håber jeg står klart, ikke sandt?" påpegede han med et sigende blik på hende inden han vendte rundt og gik over til en reol og fandt en bog frem om objektiv diskursmetoder, en gammel, laset sag, og vendte tilbage til hende for at række hende den. "Jeg håber De kan finde glæde i denne bog, ligesom jeg gjorde da jeg studerede her på universitetet i sin tid. Jeg glæder mig til at diskutere den med Dem," fortalte han hende med et sagte smil stadig på læberne. Han håbede hun forstod hentydningen.

[Grace Brennan]

Grace åndede lettet op ved rektors beslutning. Et kort øjeblik havde hun været i tvivl om hun faktisk var her for at blive afskediget, men nej, det var bare en irettesættelse som forventet. Hun måtte virkelig gøre en indsats fremadrettet for at opføre sig som det blev forventet af hende - hun kunne ikke smide alt sit hårde arbejde ud af vinduet fordi hun ikke kunne styre sit temperament. Hun smilede venligt til ham og sagde "Ja, naturligvis, mange tak hr.," mens hun tænkte for sig selv, at han skulle bare se når hun kom ud herfra. Hun ville udrette store ting.

Hun stod lidt afventende og regnede med at få besked på at hun måtte gå, så da han gik over og hev en stor, gammel bog ud af reolen rynkede hun lidt på brynene. Han rakte den frem mod hende, og da hun tog den i hænderne indså hun hvor tung den faktisk var. Hun scannede coveret med et nysgerrigt blik. Objektiv diskursmetoder? Hans næste ord forvirrede hende lidt, men hun besluttede sig for at det nok var bedst blot at være taknemmelig, så hun nikkede og sendte ham et forsigtigt smil. "Jeg ser frem til at læse den, tak."