Magic Endeavours

[Erik Arontage Darklighter]

Erik trak rullen til sig som et lyn. Den trælse følelse af neglene mod sig huede ham ikke og han sendte Arthur et kort blik inden han lagde rullen ved de andre og gav sig til at rulle den første sammen og åbne den anden. Han så ikke op på ham, lod blot sit blik glide over pergamentet og de sirlige linjer med information som han sugede til sig mens han grublede.
"Så længe du følger med og består er det vel dit valg, mon chere," svarede han med de sidste ord udtalt på klingende fransk inden han rettede sig op i stolen og sendte ham et sigende blik og et svagt smil dimrede i hans mundvig. "Du kan begynde til næste semesterstart," foreslog han.

[Arthur Q. Andromedius]

Det ville være synd at sige at Eriks bevægelser ikke morede Arthur. De små provokationer ved de trælse berøringer sendte et sus af eufori gennem Arthurs krop idet manden forsøgte at skjule sit had på en civiliseret måde. Arthur havde endnu ikke helt forstået hvad det var mandne ikke kunne lide ved berøringen, men ligesom med sin far havde han bestemt af kæft, trit og retning var den bedste medicin. ''Hvorfor så sent? Tror du ikke jeg kunne hoppe ind nu med min baggrund?'', spurgte han med ungdommens kraft bag sine ord. At Erik kaldte ham Chere, fik ham til at se op og stryge hånden gennem det lange blonde hår som spejlede hans. ''Og behøver jeg at flytte tilbage til skolen? Jeg tænker du nok er ligeså træt af de kollegieværelser som jeg... Hvilket minder mig om at du endnu ikke har besøgt mig som du lovede''. 

[Erik Arontage Darklighter]

"Jeg har ikke haft tid, Arthur," meddelte Erik kortfattet mens han fik samlet rullerne og lagt dem i en kronologisk rækkefølge af hvad han og Eva Lin skulle gennemgå dem i inden han foldede hænderne over den grønne skrivebordsmåtte og rettede sine blå øjne mod den unge mand. "Jeg har, modsat dig, ikke tid til at more mig og tage på visitter. Mit arbejde her er meget vigtigt," påpegede han med et slankt hævet øjenbryn. "Hvad angår dine studier her er der for kort tid til eksamen til at du ville kunne nå at opfylde de krav der er stillet til de studerende dette semester. Så nej, semesterstart, efter sommerferien," svarede han og det lille, krøllede smil trak atter i hans mundvig. "Og så længe du følger dit skema, ser jeg ingen grund til at du optager en plads på kollegieværelserne," tilføjede han med et skuldertræk. "Der er jo en del udenlandske studerende der søger plads for at komme her og studere, så det vil være nemmere hvis du, ja, ikke boede på værelserne," afsluttede han. Så skal jeg heller ikke bortforklare hvorfor jeg er der, tænkte han i sit stille sind.

[Arthur Q. Andromedius]

''More dig. Er det det du gør med mig?'', spurgte han med et smil som svar på det hævede øjenbryn. Han elskede at udfordre mandens stoiskhed. Et suk undslap dog Arthur da han indså at der ikke var nogen chance i at genoptage studierne nu, han hadede at føle sig 'sen', selvom at han i sin ungdom var alt andet end 'sen' i uddannnelsesmøllen og tværtimod var alt for tidlig i nogens øjne. ''Findes der nogle opgaver jeg kan starte med så jeg vil være forud? Jeg vil gerne være godt forberedt'', det var topstudenten i ham som talte og når de kom til hans mål antog han en mere alvorlig tone og drengen i hans blik forsvandt i det øjeblik. ''Desuden, hvad angår ministeriet Erik'', tanken manifesterede sig i øjeblikket som Arthur rettede sig op og trak sig nærmere skrivebordet i fald at portrætterne lyttede med. Den politiske mine indtog, den han brugte når han skulle fremføre sin sag. ''Jeg læste nogle dokumenter som jeg desværre ikke kunne få med. Der skulle findes en krypt under universitetet, har du hørt om den? Den skulle være blevet forseglet for nogle år tilbage, inden den store troldmandskrig''. 

[Erik Arontage Darklighter]

Erik ville ikke engang svare på hans første spørgsmål. Det var jo latterligt. Det var da mere end morskab de to havde haft sammen, men det var svært for begge parter at acceptere nogle gange. Det blev mere lagenrivaleri end lagengymnastik nogle gange, og Arthurs vildskab havde givet Erik en vis påpasselighed med ham. Hans næste spørgsmål fik ham dog til at smile en kende bredere.
"Du kan pudse dine pokaler i trofærummet, kan du," svarede han en smule sardonisk, men det var med en underlagt tone af munterhed og smilet forstummede ikke. Han lænede sig lidt tilbage i stolen som Arthur nærmede sig, en underbevidst reservationsbevægelse imod hans nærhed. "Åh? Det lyder interessant," svarede han og gled en finger langs læberne mens han anlagde en tænksom mine. "Forseglet? Har du nogle informationer om hvor og hvilke besværgelser der er tale om?" spurgte han og greb straks en fjerpen og et stykke pergament for at skrive ned.

[Arthur Q. Andromedius]

Arthur kunne ikke lade være med at sende Erik et blik ved hans kommentar selvom han ligeså brød ud i et lille finurligt smil. Der var mange pokaler, han havde jo været stjerneelev. Han måtte bide sig selv i tungen for ikke at kommentere at de vel måtte have folk til det, for han lod rektorens forsøg på munterhed hænge i rummet. Eriks ansigt lyste op med interesse, og Arthur føle et stik af stolthed ved at have fået hans nysgerrighed pirret. “Stop”, hvislede han advarende som han greb pennens top og hev den ud af Eriks hånd hurtigt. “Disse ord skal huskes, for det er også hvorfor jeg ikke kunne tage papirerne med. Alt skrift om rummet lægger endnu en lås”, han lagde langsomt pennen på bordet imens hans øjne hvilede på Eriks, han forventede næsten en lussing for sin uopfordrede bevægelse, men han havde forsøgt kkke at røre ved ham. “Så længe der findes skrift om rummet i bygningen vil rummet være forseglet. Jeg ved hvor indgangen skal findes men den var der ikke, så det må findes skrift”, han hævede sit blik fra Eriks og betragtede de mange bøger som omkransede dem.