These Days

[Anthony Lither]

Tid: 12:00, søndag
Vejr: Tungt og tordenvejrs-varslende. 
Tag: Matthew J. Darklighter

---

Anthony havde lukket sig selv ind i rummet, hvor de plejede at sidde og spille deres meget langtrukne troldmands-Risk spil. Han var blevet lukket ind i selve boligen af husalfen, som ligeledes kendte ham som næsten fast inventar i boligen. Anthony holdt virkelig af spillet, selvom det ikke rigtig var ligesom hans virkelighed. 
Han satte sig i en af de bløde lænestole på den side af brættet, der var hans. Det var tradition. Deres spil var snart slut og det så ud til at det ville blive uafgjort eller så tæt på som muligt. 
"Ah, Matt," sagde han med et høfligt smil, da hans ven trådte ind af døren. Han fremdrog sin tryllestav og prikkede til et lys der stod på et lille bord bag dem, så rummet blev mere lyst op og man kunne se brikkerne på brætspillet komme til live efter de havde hvilet sig. 
"Så blev det søndag igen, hva'?"

[Matthew J. Darklighter]

Det var efterhånden blevet helt rituelt. Deres små danse om hinanden, som Anthony Lither og han delte når deres hænder krydsede over spillebrættet med de små brikker. Kanonerne der røg, infanteriet der marcherede afsted og rytterne der stejlede.
"Ah, Tony, hvor godt folk er, kommer godt folk til," svarede Matthew idet han åbnede døren og så sin ven fra ministeriet sidde placeret som han havde mange andre søndage i træk når de havde deres lille rendez-vous. Han trådte ind i den lille stue der lå mere afsides i østfløjen, forbeholdt små sammenkomster for palæets beboere. Han fremviste en flaske vin han havde fundet i kælderen og satte på bordet ved siden af inden han med sin tryllestav gjorde en besværgelse så proppen blev hevet af og den røde drik skænket op i to glas med en klukkende lyd, inden han satte sig til rette overfor ham.
"Hvor kom vi fra?" spurgte han og foldede hænderne foran læberne inden han så direkte over på sin spillemakker.

[Anthony Lither]

"Den fyr her-" Han knipsede til en af kanonerne, hvis soldat kiggede op på ham afventende og irriteret over at blive vækket fra sin lur "Skulle til at affyre, men vi nåede det ikke før der blev sendt bud efter dig, travle mand," drillede han kærligt. Han havde altid sagt at Matthew arbejdede for meget, måske mest fordi han selv var kommet til at lave meget administrativt arbejde efterhånden som han blev ældre. Det var ikke så hårdt for kroppen. Han kunne dog stadig slå sin gamle ven i et spil golf i ny og næ.
"Så det er din tur," afsluttede han og tog et sip af vinen Matthew havde taget med. En god årgang. Han var ikke lige så vild med vin som manden overfor sig, men en god rødvin sagde man jo aldrig nej til!

[Matthew J. Darklighter]

"Ah ja, selvfølgelig," Matthew rettede sine tropper lidt mere sirligt indenfor landegrænserne og tog bestik af situationen rundt omkring i verden inden han foretog sit træk. En kanon sendte en kugle ind mellem et regiment infanterister der blev mejet ned og små søer af blod spredte sig på spillebrættet. Han smilede lidt. Han havde altid foretrukket Troldmands-risk fremfor Troldmands-skak. Han lænede sig tilbage som tegn til at det var Anthonys tur og tog sit glas vin.
"Hvordan står det til i ministeriet, min ven?" spurgte han og tog en slurk af vinen. Hans isblå øjne funklede herinde i den lille stue hvor ingen vinduer kunne genere hans øjne med det naturlige lys fra solen udenfor.

[Anthony Lither]

"Åh, det går, det går," svarede Anthony og sukkede let før han fortsatte: "Jeg har fortalt dig om min assistent, ikke? Han er ubrugelig og de vil ikke lade mig hyre en ny eller fyre ham, fordi vi har ansættelsesstop," Hans tone var opgivende. Jo, han havde fortalt om assistenten mange gange. Det var faktisk en af hans yndlingsting at brokke sig over.
"I tirsdags brugte han en time på at skrive papirflyvere rundt til alle i afdelingen om at vi skulle huske at tage vores mad med hjem i weekenden. Ej, men Matt. Vi er voksne mennesker,"
Han tog sit træk og endnu flere små bloddråber spredte sig over brættet, som han indtog nyt land.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew lyttede med et lille smil mens han tog endnu en slurk vin og lo en lille, dæmpet latter, næsten en klukken. “Ah ja, din assistent,” sagde han med morskaben strålende ud ad stemmen, hvilket var en sjældenhed. “Men hvis han nu kom ud for en ulykke, så kunne du vel få en erstatning? Jeg har hørt gode ting om Remus Weasley-Lupin inde i ministeriet,” fortalte han mens han så flere blodsudgydelser folde sig ud på brættet. “Han er notarius, men han kan komme langt hvis han fik de rigtige overordnede,” han skævede hen over glassets kant mens han tog endnu en slurk vin, satte glasset fra sig og foretog sit modtræk ind i en ny region hvor hans tropper nedskød en hest så den faldt over sin rytter og døde.

[Anthony Lither]

"Tro mig, der er ikke en dag, hvor jeg ikke overvejer at smide ham i Azkaban og smide nøglen væk," sagde Anthony tørt.
"Godt træk," Han nikkede mod brættet. Det var ikke ofte de talte om spillet, medmindre der var sket noget helt specielt, men Anthony var god til at rose når der var belæg for det.
"Remus Weasley-Lupin?" Han hævede et busket øjenbryn. Han havde ikke hørt om manden før. "Er han til at snakke med?" spurgte han videre. Måske man kunne omrokere i staben, hvilket ville smyge sig udenom ansættelsesstoppet i hans afdeling.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede smalt ad ham mens han tog hans diskrete kompliment til sig med et afmålt men velment nik. Det var ikke hver dag at man fik anderkendelse af selveste Hr. Lither.
"Du kan snakke med ham, og så kan du snakke med ham, hvis du forstår," sagde han med hænderne foldet og afventede sin makkers næste træk. "Han er kompetent har jeg ladt mig fortælle af Desmond. Du kender godt Desmond ikke? Brunt hår, briller, transport-et-eller-andet i ministeriet?" spurgte han med et let hævet øjenbryn.

[Anthony Lither]

"Desmond kender jeg," sagde han mens han tog det næste træk, der satte ham på den gode side af vinder-stregen. Det kunne dog hurtigt ændre sig i deres spil.
"Måske jeg skulle tage en snak med ham. Hvad med dig, min ven? Hvordan går det med firmaet?" Han vidste jo det gik godt. Det gjorde det altid. De var begge succesfulde. "Og kærligheden?" Han blinkede til ham på en ret gammelfar agtig måde og hævede vinglasset igen mod sine læber.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew sad stille og iagttog hans træk med hænderne foldet foran læberne og øjnene som smalle, knivskarpe sprækker. Han tog istedet glasset med vin og tog en slurk mens han overvejede næste træk. Han sendte sin ven et smil.
"Firmaet er hvad firmaet er. Kurset går godt, og der er kun nogle få kurrer på tråden når Angelique roder sig ud i nogle uheldige ting på Hogwarts, men det er hvad det er," svarede han inden han besluttede sig for sit næste træk og sendte en styrke ind over en landegrænse der viste sig at være lidt for godt bevogtet og han kom ud af trækket med et nederlag. "Uheld i spil giver uheld i kærlighed," bemærkede han med et lille træk i mundvigen inden han lænede sig tilbage og ventede på at det atter blev hans tur. Han foldede hænderne bag hovedet og sukkede mens han strakte sig lidt. "Jeg har mødt én, Tony," sagde han og hans blik blev en smule fjernt. Det var nu Anthony kunne vinde, for hans sind blev draget i retning af Angelique.

[Anthony Lither]

Han blev så overrasket, at øjenbrynene skød op i panden på ham. Mødt en? Matthew? Hans ven, Matthew? Han smilede glædeligt.
"Scheiße, Matthew! Dét må du altså lige uddybe! Håber ikke det går ud over vores golf til sommer!" drillede han kærligt. Der var ingen hemmeligheder (i hvert fald ingen han kendte til) mellem de to mænd og det var også kun Matthew og Eva der kendte til den virkelige Anthony. Han tog et sjusket træk hvilket udlignede Matthews klumsede angreb fra før. Han var ikke stolt af det, men han ville nu hellere høre om kærlighedshistorien end vinde Risk. Men det var meget tæt løb.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew lagde hovedet tilbage og slog ud i en høj latter inden han lænede sig frem igen og frigjorde hænderne fra deres greb bag hans nakke.
"Det skulle ikke gøre indhug i vores aftaler," sagde han med et smil og så på hans træk med lidt vurderende øjne inden han tog endnu et modtræk, også kampelendigt så han mistede flere ryttere. Han sukkede dog med et smalt smil og lænede sig til siden mod armlænet mens han tog endnu en slurk vin. "Hendes navn er Lucilla, og hun er..." man kunne se fryden spille på hans læber i smilet og i hans isblå øjne. Det var ikke normalt at han sad og dagdrømte så meget, men Lucilla havde fået det bedste frem i ham i lang tid, og hun kunne håndtere ham. Hun kendte hans dybeste hemmelighed og hun var alligevel stadig ved hans side. Han klukkede lidt mens han tænkte over det med et fjernt blik.

[Anthony Lither]

"Lucilla," gentog han og trommede let med fingrene på armlænet af stolen, før han rejste sig og hævede sit glas og sin tryllestav, "Matt, hvor er det dejligt! Det skal fejres!" sagde han bestemt og mumlede en besværgelse han ikke havde brugt længe, så ufarlige gnister af rød og hvid sprang ud fra spidsen som et lille festfyrværkeri, hvorefter han højtideligt skålede med Matthew.
"Til Lucilla!" skålede han og klinkede glassene sammen, hvorefter han satte sig ned igen. Alt var glemt om spillet indtil brikkerne begyndte at se utålmodige ud.
"Hvor har I mødtes?"

[Matthew J. Darklighter]

Matthew måtte le lidt af sin vens teatralske optræden til ære for hans kærlighed. Han valgte dog blot at smile og skåle med ham. Det var i sandhed lykkelige omstændigheder, kunne man sige. Han ville ikke umiddelbart fortælle om graviditeten, det kunne altid komme senere. Men til en start...
"Hun er kursist hos mig," svarede han blot. Det var ikke ukendt at han udnyttede sine kursister, og fik den viklet og snoet om sin lillefinger mens de var i hans vold og han kunne træne dem til at blive de perfekte magikere han gerne så dem være. De kom selv til ham når ordet om hans kursus nåede deres ører, og han gav dem forløbet så de i sidste ende ville munde ud, hjernevaskede og med sindet peget i den retning han havde sørget for at indstille det til. Men det var sjældent at nogen havde fanget ham, faktisk var det ikke sket før nu.

[Anthony Lither]

"Hvor er jeg glad på dine vegne. Det har du fortjent. Fortæl mig om hende!" bød han og lænede sig tilbage i stolen. Han havde længe ønsket dette for sin ven. Han vidste godt der var en del polygami i hans liv og var egentlig ganske ligeglad med det. Så længe han selv havde sin Eva var han godt tilfreds, men sådan var folk jo så forskellige. Og nogle forskelle var acceptable.
"Er hun smuk?" spurgte han med et glimt i øjet. Matthew kunne jo vælge og vrage, så han var sikker på at hun var gudeskøn.