Does Your Mother Know That You're Out

[Thereza Beaumont]

Hun smilede og trak ansigtet lidt fra hans. Hendes udtryk var åbent og kærligt. "Siger hvem? Siger du? Hvad nu hvis jeg vil??" spurgte hun og hendes finger gav et tydeligt tegn til at hun gerne ville det. Hun sukkede tungt mens hun smilede op til ham. "Det vil du vidst også, vil du ikke? Hvorfor lyve for dig selv når det er det her du gerne vil, Augustin?" spurgte hun med hovedet lidt på skrå og et blik kastet i retning af trappen der førte op til de værelser der tilhørte kroen. De var måske ret ramponerede og ikke særlig indbydende men senge og borde og badeværelser var dér da til rådighed for at have det sjovt.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Jeg har lige mødt dig, du er ..." Han ville have sagt 'et barn', men det var hun jo tydeligvis ikke. Hverken i sind eller krop. Men han var så gammel i forhold til hende. Han kunne faktisk være hendes far, hvis han havde fået hende tidligt.
Han tog hendes hånd, men slap den hurtigt igen. Det var som om hendes berøringer brændte ham - på den gode måde. De tændte en ild i ham, som han havde troet forlængst var slukket og trampet ihjel.
"Jeg ved ikke engang hvem du er - Du ved ikke hvem jeg er!" Men beslutningen i hans ikke-så-fungerende hjerne var allerede taget. Hvis det var det her der skulle til, var det vel det her der skulle til og pigen lod jo ikke til at have noget imod det. Tværtimod.

[Thereza Beaumont]

//blackout

[Augustin Sylvain Jerreau]

På én gang var han helt afslappet og helt vildt oprevet over hvad han lige havde gennemført. Nu lå han i sengen og kiggede på Tessa, der tog tøj på.
"Tessa," sagde han stille, mens hun havde ryggen til ham. Han kunne ikke bære det. Han havde udnyttet hendes uskyld, "Tessa, du må ikke hade mig," bad han hende. Han fik fumlet underbukserne på under dynen og rejste sig op for at hjælpe med spændet på hendes BH. Han havde været rusten, men havde bestemt ikke glemt hvordan man behandlede en kvinde. Ja, kvinde. Sådan måtte han tænke på det for at få sine tanker til ikke at ville kvæle ham. "Kan jeg ... Kan jeg se dig igen?" Han vidste ikke hvor ordene kom fra, som han strøg hende over håret, stadig uden at kunne se hendes ansigt.

[Thereza Beaumont]

Thereza sad lige så stille og tog tøjet på som hun altid gjorde. Hun var salig, fredfyldt men hun vidste også at hun snart skulle tilbage til Hoghaven inden Hildegaard begyndte at låse dørene af. Hun var derfor lidt overrasket over at han virkede så oprevet og sendte ham istedet et smil og rejste sig mens hun fik nederdelen op over hofterne igen sammen med trusser og andre beklædningsgenstande, såsom bh'en der alligevel var en kende for stor til hendes små bryster.
"Selvfølgelig skal vi ses igen," sagde hun med et strålende smil. Han var speciel, han kunne noget specielt og hun kunne mærke det var noget der gjorde hende nysgerrig og interesseret i ham. "Hvor længe er du i Hogsmeade?" spurgte hun mens hun fik samlet sit hår i en sirlig fletning og kastet bag nakken mens hun glattede tøjet ud så det så fint og pænt ud, som om intet var hændt. Hun var efter hånden veteran i at opretholde en facade.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Hvor længe var han i Hogsmeade? Egentlig kun en lille uge længere, men efter hvad han havde gjort i dag, overvejede han at blive for evigt, bare for at råde bod på hans fejltagelse.
"Jeg er her så længe du har brug for, at jeg er her," Han havde masser af afspadsering på arbejdet. Han kunne nemt forlænge sin ferie.
"Skriv en ugle, hvis du ..." Han stoppede igen sin sætning og kiggede ned på hende. Det kriblede allerede i ham efter at holde om hende igen, som de havde gjort kort tid forinden.
"Hør, Tessa, det var ikke... Jeg var ikke din første, vel?" spurgte han. Han tvivlede. Pigen havde haft nogle skills man ikke lærte på internettet.

[Thereza Beaumont]

Hun smilede over skulderen til ham og mærkede tydeligt at han var oprørt så hun drejede sig rundt og fik placeret kys på hans læber, kærligt og en kende barnligt, inden hun trak sig fra ham og rejste sig fra sengen med et let hop.
"Selvfølgelig er du ikke min første, bare rolig," sagde hun smilende. "Min mor lærte mig at s*ex er noget man kan bruge på gode måder for sig selv, og jeg, ja, jeg er bare en connaisseur, ikke?" spurgte hun med perfekt fransk udtale da sproget var hendes andet modersmål næsten. Hun smilede til ham mens hun smuttede i sine sko.
"Bliv her så længe du har lyst, Hoghaven ligger lige udenfor, og hvem ved? Måske er der nogen her i byen der kunne bruge en forsikring? Børnehjemmet får ihvertfald knaldet nogle vinduer af og til," sagde hun med et grin inden hun trak sin kappe over sig, gik hen til ham og kyssede ham en sidste gang så hendes ungpige hænder faldt om hans ansigt, kærlige og blide. Hun trak sig lidt fra ham og fugtede læberne som om hun smagte på ham igen uden at kysse ham.
"Vil du det? For mig?" spurgte hun, hendes stemme varm og sensuel. Hans hænder havde i sandhed givet hende hvad hun havde forestillet sig og mere til, dejlige, lange, store og sammen med resten af ham havde det været himmelsk.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Han nikkede lidt for hurtigt og ivrigt. Følelsen i hans krop var uforklarlig. Han var ikke forelsket, men han hungrede sådan. Der var bare noget ved hende, der gjorde ham kåd. Men koldt vand i blodet, han rystede på hovedet af sig selv og trådte et skridt tilbage. Hun skulle videre. Det hele var som en drøm. Måske var det slet ikke rigtigt. Måske lå han bare i sin seng på De 3 Koste og sov lige nu. Men han havde så sjældent våde drømme. Og da slet ikke nogen, der efterlod ham så tilfredsstillet.

[Thereza Beaumont]

Hun smilede og strakte sig på tæer igen for at give ham det sidste farvelkys inden hun satte kurs ud ad rummet. Hun nussede Thor på hovedet inden hun greb døren, trak den lidt op og forlod rummet med et smil over skulderen til ham så døren kunne lukke sig tungt i bag hende. Hun kunne mærke det mens hun gik, den gode fornemmelse, næsten den samme hun havde forladt børnehjemmet med efter hendes leg med Lockwood. Det var så uendeligt morsomt at se forskellen på mennesker på den her måde og hun frydede sig i sit stille sind. Augustin var nu noget specielt og han var her lige i nærheden til når hun havde brug for ham og hans gode egenskaber.
//out