Does Your Mother Know That You're Out

[Augustin Sylvain Jerreau]

Vejr: Regnvejr 
Tid: 14:23
Sted: Udenfor Det Hylende Hus
Tag: Thereza Beaumont

---

Regnen havde gennemblødt Thors pels og den våde hund var i gang med at hoppe lidt i vandpytter, hvilket gjorde ham endnu mere våd. Augustin havde forlængst opgivet at holde hunden tør, men stod selv under en paraply i regnvejret og kiggede mod Det Hylende Hus. Det var ikke fordi han havde sight-seeing i tankerne da han gik herud, men dagen var kedelig og det spor han havde på varulveklanen var gået dødt. Men han havde en uge mere i Hogsmeade, som det så ud nu og han havde ikke rigtig andet at give sig til. 
Det var tydeligvis ikke Hogwarts-weekend for han var umiddelbart den eneste, der havde begivet sig herud denne regnfulde dag. 
"Thor, kom her!" råbte han efter hunden kom lidt for langt væk og det resulterede i at hunden spænede tilbage mod ham i en hastighed der var til at forstå. Hold da op, hvor han elskede det kræ. 

[Thereza Beaumont]

Thereza var gået en tur for at komme ud af Hoghaven for en stund. Endnu et forsøg på at smørre godt tykt på for forstander Lockwood var gået rent hjem og hun smilede lidt for sig selv som hun gik ned ad den brostensbelagte vej i den stille gade. Der var ikke så mange som der normalt plejede, og så regnede det også. Det var klart ingen gad at være ude. Hun havde brugt en besværgelse til at holde regnen fra sig så hun gik tør og frejdig afsted og kiggede ind ad vinduerne på de forskellige butikker inden hun nåede enden af gaden og drejede ned for blot at se en mand med en hund. En fure formede sig over hendes pande mens hun så manden stå og kalde den til sig. Han var ret pæn og hun strøg hænderne over det sorte, korte nederdel og begav sig lidt hen imod ham.
"Hej, er det din hund?" spurgte hun så sukkersødt som hun kunne med sin pigestemme.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Augustin vendte sig mod pigen med et ryk. Hun lignede jo en han havde set før. Men hvor, kunne han ikke lige sætte en finger på.
"Åh gud, du forskrækkede mig," sagde han og tog sig til hovedet med sin frie hånd, der ikke holdt paraplyen, "Det er Thor," svarede han så på hendes spørgsmål og lod hunden snuse lidt til kanten af hans frakke, mens den vagtsomt anskuede den nyankomne pige.
"Er du fra Hogwarts?" spurgte han så og kiggede op ad vejen hun var kommet fra. Hun var i hvert fald magiker - det kunne han se på besværgelsen der holdt hende tør.

[Thereza Beaumont]

Hun smilede lidt og satte sig ned med en hånd fremstrakt imod hunden som for at hilse på den og klappe den lige så stille. Hun vidste man kunne se op under nederdelen når hun sad sådan og hun håbede at han så det og forstod pointen. Hun hilste smilende på Thor inden hun rejste sig op igen og glattede nederdelen lidt men sørgede for at den stadig viste hvad den egentlig ikke burde vise.
"Jeg er et Hoghavenbarn," svarede hun stolt. Hun havde langt flere følelser for Hoghaven end for Hogwarts. På Hoghaven var hun dygtigere og havde mere engagement i sine timer. Hogwarts var bare en privatskole for rige magikere. Hoghaven var the real deal. "Jeg vil ikke anbefale at gå derind," hun nikkede mod det hylende hus. "Det er et ret skidt sted," pointerede hun og tænkte på det metalrør der lå derinde sølet til i Angeliques blod, der sikkert var størknet nu.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Et skidt sted? Jeg troede bare det var en myte," sagde han interesseret og forsøgte at flå øjnene væk fra den korte nederdel og de antagelser han lavede grundet den. Måske de var der et sekund for længe alligevel? Hvad skete der med ham for tiden? Thor snusede velvilligt til pigen og lod hende med glæde klappe sig.
"Hoghaven? Det har jeg hørt om før," sagde han langsomt. Et spinkelt minde midt i alt hvad han ellers havde tænkt på om Isobel kom frem. Noget med at datteren gik og boede på et børnehjem? Han vidste det ikke helt. Måske var det bare noget han havde læst. Han huskede ikke så meget af deres samtale, for han havde haft travlt med andre ting under deres lille 'møde'.

[Thereza Beaumont]

Hun slog ud i en varm latter og gik hen til ham for at gribe ham lidt ved albuen med en lidt bestemt mine som kun en syttenårig kunne og trak ham lidt længere væk fra huset.
"Kom, skal vi ikke gå ind og sætte os et varmt sted? Hunde er velkomne på De Tre Koste ved jeg, så kan vi også tørre os og få varmen," foreslog hun for at få ham væk fra gerningsstedet. Hun hang lidt op ad ham og pressede sig ind til ham med et smil i hans retning. Selvom der var en vis højdeforskel og han var væsentligt ældre end hende var det ikke noget der holdt hende tilbage, tværtimod. "Jeg hedder Tessa," sagde hun mens de gik bort fra huset.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Tessa," gentog han. Ikke noget der sagde ham noget, men et pænt navn. Han lod hende føre sig ved albuen. Dråberne fra kanten af hans paraply dryppede ned mod hende og prallede af mod hendes besværgelse, så det lignede hun havde en aura af vand omkring sig.
"Jeg hedder Augustin," sagde han så. Han tænkte egentlig ikke videre over at hun pressede sig ind imod ham. Som sagt var det som om han allerede kendte en del af hende eller havde mødt hende før.
"De Tre Koste serverer vist også en god, hjemmelavet lemonade," Han havde drukket ret meget lemonade på det seneste for at minde sig selv om Isobel.

[Thereza Beaumont]

"Åh så du kender allerede stedet? Bor du her i nærheden??" spurgte hun nysgerrigt mens de slentrede tilbage til hovedgaden med kurs mod De Tre Koste og Thor i deres kølvand med logrende hale. Hun strøg sine hænder over hans arm mens de gik og gled sin hånd ned til hans for at flette sine fingre imellem hans store, lange fingre. Uff hun kunne mærke det krible allerede i kroppen ved tanken om hvad de kunne gøre ved hende. De nærmede sig De Tre Koste med dovne skridt og hun sukkede tungt og lagde hovedet lidt ind mod ham.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Hvis folk havde set dem udefra og ikke kendt dem, havde de måske set en hengiven datter og hendes ligeså hengivne fader. Han havde altid brændende ønsket sig børn, men aldrig fået nogen.
"Jeg bor på et værelse over De Tre Koste," indrømmede han og kiggede op mod det vindue der for tiden var hans.
For at lukke paraplyen var han nødt til at slippe hendes hånd, selvom han måtte indrømme, at det lidt ærgrede ham. England var sådan et koldt land i forhold til intimitet. I stedet åbnede han døren til den næsten affolkede krostue og lod hende gå ind først. Thor lagde sig ved hans fødder, da de havde sat sig ved et rundt bord i hjørnet. Varmen var til at mærke og det var lige før hans jakke dampede mod den.

[Thereza Beaumont]

Thereza var begyndt at være glad for De Tre Koste. Det nærede hendes voksende alkoholisme og der var altid nogle gode fangster når hun ikke kunne få Lockwood med på de små julelege hun lavede med ham, eller når han havde ærinder på børnehjemmet. Manden hun havde fundet virkede til at være et rigtig godt valg, og at han boede i selv bygningen de nu befandt sig i beroligede hende på en måde. Han var ikke fast beboer, bare en gennemrejsende. Hun skulle aldrig have noget at gøre med ham igen når de var færdige.
De satte sig ved et bord og servitrice kom ned og tog deres bestilling. Lemonade til Augustin, ingefærøl til Thereza. Thor fik et klap med på vejen fra servitricen der forlod dem og Thereza vendte nu imod Augustin og rykkede sig op ad ham med et smil.
"Så du bor her? Sælger du magiske varer? Er du varulvejæger? Antikvar?" spurgte hun og lagde sin hånd forførende på hans lår.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Han hævede et øjenbryn ved hendes benævnelse af 'varulvejæger' og kiggede på hende med en alvorlig mine.
"Varulve er meget farlige. Dem er der vist ikke nogen, der bør jage." valgte han så at sige for at slå det hen. Det var dog tydeligt i klangen af hans stemme, at der lå mere bag det. Han havde aldrig været en god løgner. "Nej, jeg er forsikringsmand, så kedeligt er det- Uuh, tak, frue," sagde han da lemonaden kom - denne gang bestilt uden isterninger.
"Så Thor og jeg sælger forsikringer til magikere, så de ikke ender med at lave ulykker de ikke har råd til," smilede han. "Hvilket semester er du på?"

[Thereza Beaumont]

"Men hvis de er farlige er det så ikke præcis grunden til at de skal jages?" spurgte hun med hovedet lidt på skrå inden hun lænede det imod hans skulder og tog sin øl med et smil. "Tak," sagde hun med et smil og trak kruset tættere på så hun kunne sætte det for læberne og suge til sig af skum og øl. Hun smækkede med læberne og satte kruset fra sig inden hun så smilende på ham og tørrede skummet væk med en finger som hun suttede af i munden mens hun holdt hans øjenkontakt.
"Jeg var på 6. år på Hogwarts, men så skiftede jeg til Hoghaven," sagde hun med et skuldertræk.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Hurtig hovedregning fortalte ham at hun måtte være cirka 16-17 år, hvis hun talte sandt. Det gav ham en underlig fornemmelse i maven, men for første gang i lang tid følte han noget røre på sig længere nede. Kemoterapien havde gjort det svært, ja nærmest umuligt.
"Varulve er ikke noget at spøge med, de burde udryddes en gang for alle, så mennesker ikke skal leve i frygt. Men det er ikke enhver mand eller kvinde, der skal begive sig ud på en fuldmåne og forsøge at skyde dem," sagde han.
"Dejligt, at du har fundet din hylde i livet. Hvad vil du så efter skolen?"

[Thereza Beaumont]

Hun lyttede lidt ligeglad med hans meninger om varulve. Alle var vel enige om at varulve var nogle udyr der ikke skulle være til i det magiske samfund, så hun forstod hans mening, og valgte ikke at gide beskæftige sig med det mere. Istedet gled hun hånden lidt frem og tilbage over hans bukseben på låret og for hvert strøg hun gjorde gled hånden lidt længere op med bæltestedet. Hendes fingerspiders der hvilede mod hans inderlår ramte på et tidspunkt noget og hun kunne mærke hun, uden at have gjort noget specielt, havde fået en reaktion ud af ham.
"Pshhh, livet er noget man lever, ikke noget man planlægger," sagde hun med et fnys mens hun lænede sig tættere på ham. Alt om deres drinks var glemt lige nu for hende. Hendes ansigt var tæt på hans og hun smilede lidt. "Synes du ikke?" og med de ord lænede hun sig ind og kyssede ham mens hendes hånd fandt noget helt specielt at massere blidt.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Han lænede hovedet tilbage, samtidig med at han kiggede ned på hende, hvilket skabte en del dobbelthager. Ikke det mest flatterende, men han havde ikke tid til at tænke over hvordan han så ud. Tankerne myldrede gennem hans hoved som en motorvej i rush hour. Hvorfor var det denne pige, der frembragte denne fysiske reaktion fra ham, når han ikke engang havde kunnet fremprovokere sig selv ved mindet om Isobel.
Hendes kys og berøringer kom så uventet at han stivnede (på flere måder). Thor løftede årvågent hovedet under bordet, for at se om hans herre var i problemer.
"Tessa," hviskede han, men kunne ikke helt stoppe sig selv fra at lægge en hånd på hendes kind, "Du vil ikke det her,"