The story of tonight

[Thereza Beaumont]

Lucilla Locket

Tid: om eftermiddagen i weekenden
Sted: Krostuen i De Tre Koste
Vejr: køligt men solrigt

Krostuen var stuvende fuld af folk, elever og besøgende efter der havde været Quidditch-kamp på Hogwarts. Folk var klædt i farverne fra deres respektive kollegier, meget modsat hvad man plejede når man var på tur til Hogsmeade. Normalt valgte rigtig mange at tage noget mere normalt tøj på, men ikke denne gang.
Det fik Thereza til at føle sig endnu mindre som en del af skolen og hendes normale, vovede outfit skilte sig ud iblandt Hogwarts eleverne. Hun høstede nogle blikke, men fik også sagt hej til et par tidligere kollegianere hun kendte. Men hun var her af en anden årsag. Hun havde modtaget en ugle fra hendes veninde Lucilla om at de skulle mødes denne eftermiddag, så her var hun. Hun havde savnet Lucilla. Sidste gang hun havde set hende var en måned siden næsten, og det var til festen i Darklighterpalæet hvor hun havde sagt farvel og efterladt hende alene med ulven, a.k.a. Matthew Darklighter. Hun havde følt sig skyldig over det men for mange ting havde præget hendes opstart på Hoghaven til at kunne række ud til sin veninde. Og nu fik hun så hendes besked om at mødes da der var noget hun ville fortælle. 
Thereza gik op til baren og bestilte en ingefærøl og så sig omkring for om hun kunne spotte sin veninde. Det burde ikke være svært men der var så mange elever det var alligevel en smule besværligt.

[Lucilla Locket]

Lucilla have været bekymret lige siden... ja. Hun havde haft brug for at tale med nogen, og hun kunne ikke finde andre hun turde at betro sig til, som ville kunne forstå hende bedre end hendes gode veninde Thereza. Åh, hvor ville hun ønske at Thereza stadigvæk gik på Hogwarts - det ville gøre alt ting nemmere.

Heldigvis var hun gået med til at mødes ved De Tre Koste, selvom Lucilla havde foretrukket noget mere privat... alligevel turde hun ikke helt at bevæge sig over på Hoghaven, selvom hun havde hørt at Thereza havde sit eget værelse der. Der var bare noget forkert ved det børnehjem.
Hun var iført grønne farver, ligesom hendes andre kollegiefæller. Det slog hende hurtigt hvor svært det måtte være for Thereza at finde hende i strømmen af grønne, røde, gule og blå farver. Men Lucilla fandt hende. Sidst de havde ses havde Lucilla faktisk været en smule skuffet over hendes veninde, men nu hvor hun stod i samme lokale som hende igen, så var det hele okay igen. Hun nærmede sig med hastige skridt baren og lagde armene om hende bagfra, ”Thereza!” hun omfavnede hende kærligt. Savnet havde været stort og endnu større, nu hvor... det måtte de tale om.

[Thereza Beaumont]

Det blide dunk da Lucilla fandt vej hen til Thereza gav hende lidt anledning til at hun næsten slog sin øl til siden men nåede at gribe den inden hun vendte sig om og lyste op i et smil til hende inden hun gengældte hendes kram.
“Lucilla! Hvor er det fedt at se dig igen!!” Næsten sang hun mens hun viftede til bartenderen om at komme med endnu en ingefærøl, og hun greb dem begge mens hun begav sig ind bagved til en del af krostuen der var knap så befolket. De fandt et bord bagerst, og fik sat dem begge ned og skubbede øllen over til Lucilla med et smil. “Hvad så? Hvordan går det? Hvad har du på hjertet der ikke kunne vente?” Spurgte hun og satte glasset for munden for at drikke en stor slurk som kunne fylde hendes mund med skum.

[Lucilla Locket]

Lucilla ville ønske at hun kunne overtale nogen på Hogwarts til at give hende en chance til. Hoghaven passede ikke til en pige af hendes slægt... hun havde det sikkert forfærdeligt, selv hvis hun ikke vidste det.
De sneg sig sammen til en mere privat del af kroen og det lettede gevaldigt. Hun havde ikke brug for at andre elever hørte om det her. Ikke endnu.
En ingefærsøl blev skubbet over til hende, men hun skubbede den høfligt lidt væk fra sig. Da spørgsmålet kom, kunne hun alligevel ikke få sig selv til at gå direkte til sagen. ”Jeg var bare... Jeg har bare virkelig savnet dig Thereza. Jeg kan ikke tro at du ikke går på Hogwarts længere,” hun satte sig til rette i stolen, men hun kunne ikke finde en position, der kunne afslappe hende, ”Får du nok at spise på Hoghaven?” hun rakte sin veninde hånden over bordet, mens hun kiggede en smule bekymret på sin veninde. Det var nemt at gemme frygten for fremtiden, som var malet i blikket, når man kunne få lov til at sidde og se bekymret ud på andres vegne.

[Thereza Beaumont]

“Ej men det er så godt på Hoghaven!” Udbrød Thereza glædesstrålende og tog sin venindes hånd med begge sine og gav den et klem mens hun strøg hendes fingre. “Jeg har mit eget værelse og ikke en fricking sovesal, jeg kan tage hele vejen hjem til London hvis jeg vil, jeg er den bedste til så mange af fagene. Ingen trælse klassekampe eller irriterende tøser!” Forklarede hun næsten drømmende imens hun så på sin venindes bekymrede ansigt. “Jeg vil næsten ikke tilbage, altså! Ja, udover for at være sammen med dig og hjælpe min kusine med hendes engelsk,” indskød hun hastigt og sendte hende et velment smil og hendes fingre strøg fortsat over hendes håndryg. Ikke noget om at nævne hvordan hun håbede at charmere sig lidt ind på forstanderen og få flere frynsegoder, måske en anden god gang. “Men nok om mig, hvad med dig? Du skrev du havde brug for at snakke,” denne gang var det hende der måtte lægge ansigtet i bekymrede folder og skævede til den urørte ingefærøl. “Skal du ikke have den?” Spurgte hun og hævede sin egen øl mens hun nikkede til øllen som Lucilla havde afvist imens hun selv drak endnu en stor, grådig slurk så hendes kinder næsten bulede ud.

[Lucilla Locket]

Lucilla var enormt ufokuseret og nikkede mens hendes veninde snakkede. Hun ville ønske hun kunne lytte bedre efter, nu hvor de ikke havde set hinanden så længe, men hendes egne bekymringer fyldte. Hun vidste ikke om hun skulle grine eller græde.

”Hvad?” spurgte hun en smule fraværende, trods hun lige havde siddet og smilt for sin veninde og nikket. Det var ingefærøllen. ”Åh, nej, jeg har allerede fået en, så jeg tror jeg bliver dårlig, hvis jeg får en mere.” løj hun, mens hun blev en smule mere bleg af nervøsitet. ”Og så er jeg også gravid.” spyttede hun ud, som en tilføjelse, fordi hun ikke kunne finde en anden måde at få det sagt på.

[Thereza Beaumont]

Thereza havde startet med at tage hendes undskyldning for gode vare mens hun drak sin egen øl, men hendes tilføjelse kom fuldstændig bag på hende. Nok til at hun satte øllen ned fra munden inden hun havde drukket færdig og spyttede sin mundfuld ud over bordet og sin finde veninde med ordene: “AHVA’ ER DU???” Udbrød hun fuldstændig perpleks. Nok var hendes liv måske lidt et rod fra tid til anden, men hun sørgede ALTID for at drikke den eliksir hendes mor havde lært hende SPECIELT hvis hun så fyre mere eller mindre fast. Hun stirrede på Lucilla og forstod nu bedre hvorfor hun ikke drak sin øl men samtidig pressede et andet spørgsmål sig på selvom hun måske et eller andet sted frygtede at høre svaret.
“Med... med hvem?” Spurgte hun alligevel og hendes hånd greb hendes igen og holdt hende fast, næsten desperat i håb om at svaret ikke var det hun troede det ville være

[Lucilla Locket]

Lucilla tyssede på sin veninde ved at holde en finger foran sine læber, ”Gravid, Thereza... jeg har ikke blødt og... og til Spådom spåede vi i te-kopper, og da jeg spurgte min tekop, om jeg var gravid, svarede den ja..” hun sukkede bekymret. For Lucilla var spådomme noget der skulle tages seriøst - hun var ikke en seer, langt fra, men hun havde altid været god til faget. Derudover var hun ogsp virkelig sent på den med hendes menstruation og hun havde haft meget kvalme her på det sidste.
”Åh, hvem tror du... Matthew..” hun rødmede og kunne nu mærke hvordan øjnene blev lidt varme, som tårerne pressede sig på. ”Jeg er sikker på han tager det godt...” hun rømmede sig nervøst.

[Thereza Beaumont]

Thereza sad som forstenet, ølskum og øl der dryppede fra hendes hage som efter en af hendes vilde aftener med flere fyre, mens hun stirrede på sin veninde og blinkede. Spådomme kunne i nogle tilfælde være hokus-pokus på den dårlige måde, men hvad Lucilla sagde ud over det gav mening. Meget mening. Og med hvem... ja. Hun tog en dyb indånding.
“Hvornår regner du med at fortælle ham det?” Spurgte hun en smule mistroisk som om hun stadig ikke helt kunne finde hoved og hale i hvad hun havde sagt. Nu var de næsten rigtigt i familie kunne man sige, hvis hun fik hans barn. “Vil du beholde det?” Kom det bagefter. Det var vel en option at abortere. Måske ville Matthew kræve det blev aborteret? Hun tvivlede dog.

[Lucilla Locket]

Lucilla rystede på hovedet, for hun havde faktisk ikke rigtig tænkt dybdegående over hvornår hun burde fortælle ham det, ”Jeg ved det faktisk ikke. Måske når jeg har lidt mere mave? Så han tror på det.” hun bed sig i læben og kiggede en smule overvejende på ingefærøllen, som hun alligevel tog en slurk af, fordi hun var så ubehageligt tør i munden.. og mange procenter var der heller ikke i.
”Jeg vil... jeg tror ikke jeg kan være mor nu, tror du? Kunne du se mig som mor, Thereza?” hun rettede sig op og kiggede over på sin veninde med et bekymret smil. Hun ville gerne have det her med Matthew, men det føltes bare som om det var i den forkerte rækkefølge. ”Jeg tror jeg beholder det.” hun aede sig selv på maven, sådan ganske kort.

[Thereza Beaumont]

“Jeg - altså - det - du-“ Thereza forsøgte at finde ord til sin veninde inden hun endelig fik taget sig sammen og rakt ud efter en serviet i en holder på bordet og tørret øllen af sig og af bordet og rakte lidt klodset over bordet for at fjerne et par dråber der var landet på Lucillas kind. Det hjalp lidt at have noget at lave og hun dumpede tilbage i stolen og sukkede så tungt at man kunne se skummet på hendes øl foran hende vibrere lidt fra luften der blev presset ud mellem hendes læber. Hun foldede hænderne foran sig med en forretningsagtig attitude. 
“Lucilla, jeg tror du vil være en skøn mor!” Startede hun med et lille smil men også et alvorligt blik, “men med en mand som... ham? Han er jo... hvad? 23 år ældre end dig?? Tror du ikke han vil blive... træt af det? Og han har jo allerede, ja, børn,” tilføjede hun med et lille skuldertræk inden hun så ned på sin øl og bed sig i læben. “Jeg håber du ved hvad du gør,” afsluttede hun inden hun så op på hende med et sagtmodigt smil.

[Lucilla Locket]

Lucilla havde knap nok bemærket hvordan Thereza havde spyttet mundfulden af øl i hendes retning. Hun anede ikke hvordan hun havde overset det. Måske var det manglen på søvn og alle de myldrende tanker hun havde haft, siden hun fandt ud af at hun var gravid. Hun skar en grimasse, da Thereza tørrede øllen væk fra hendes kind, “Tak…” hun rømmede sig, men smilede så taknemmeligt, fordi hun mente at hun ville være en skøn mor. Lucilla kunne godt forestille sig at hun ville være en fantastisk mor for sit barn… Og Matthew havde styr på alt - han var klog, charmerende og en der skabte så trygge rammer omkring ham. “Og hvad så om han er ældre end mig?” lød det en smule mere defensivt fra hende, “du render jo også rundt med ældre mænd… Er det ikke det samme?” det var ikke for at kritisere hendes veninde, “og han har netop haft børn før, så han bliver en fantastisk mand at få et barn med. Han kender til det… Alle de små hemmeligheder til hvordan man luller et barn i søvn,” hun lo let og fik røde kinder. “Jeg tror jeg ved, hvad jeg gør… Men jeg beholder ikke barnet uden hans støtte,” hun sank en klump og mærkede nervøsiteten presse på igen. Lucilla havde intet sagt til sine forældre om det endnu, for uden et sikret ægteskab ville de måske bare kaste hende bort.

[Thereza Beaumont]

Thereza åndede tungt ud og lagde sig hen over bordpladen med panden mod bordet og armene rakt hen over det lakerede træ i sin venindes retning.
Nej, ok, men jeg sørger for at drikke den her eliksir som min mor har lært mig at lave," sagde hun sigende inden hun hævede hovedet og hvilede hagen mod bordet mens hun så opgivende på Lucilla. "Jeg sørger NETOP for ikke at ende med en bolle i ovnen, du ved, af indlysende årsager," forklarede hun inden hun rettede sig lidt mere op med et støn og hvilede hagen i sin håndflade mens hun betragtede Lucilla med et lidt vemodigt smil. "Fricking gør hvad du synes er bedst, bare, lov mig at passe på dig selv ikke? Skal du fortælle ham det snart tror du? I mean, der kan jo kun gå så og så lang tid inden det ikke længere er noget man kan ændre," tilføjede hun eftertænksomt.

[Lucilla Locket]

Lucilla tog ikke stor notits af at hendes veninde lagde sig hen over bordet, selvom hun fik fornemmelsen af at hendes veninde følte sig opgivende i en eller anden forstand. “Hvilke indlysende årsager? Jeg synes ikke årsagerne er så indlysende…” hun havde aldrig hørt om sådan nogen eliksirer før, men det kunne også være lige meget. Hun var ikke bange for at være gravid med Matthews barn. Hun tog sig en dyb indånding, “Jeg skal nok passe på mig selv,” hun nikkede uden at kigge på sin veninde til først. Hun vidste godt at hun burde sige det til Matthew, “Jeg tænker næste gang jeg ser ham... “ hendes blik fandt hendes veninde igen. Hun var splittet, så splittet.

[Thereza Beaumont]

“Hvad med at tage afsted så hurtigt som muligt? Send en ugle til Hogwarts og sig der er problemer i familien og du skal være borte lidt? Eller brug kurset som en undskyldning??” Foreslog Thereza og satte sig mere op i stolen og tog sin øl mellem hænderne mens hun så ned i skummet. “Des hurtigere, des bedre, Lucilla, og jeg tror, nu skal jeg ikke gøre mig vildt klog på min onkel, men jeg tror han ville være glad for at få det at vide hurtigt,” forklarede hun mens hun drejede ølkrusset lidt imellem hænderne og endelig satte det for læberne igen, denne gang med håb om ikke at sprutte det hele ud over bordet igen.