Af banen!!

[Liam Chang]

Tråd til Grace Brennan
Marts - 2058
Outfit

---

Liam drejede hastigt om et hjørne væk fra selve diagonalstrædet. Der var en journalist samt dennes fotograf, der havde fået øje på ham og nu jagtede ham for at få en udtalelse om et eller andet, men han magtede det ikke. Han gad ikke endne i mediernes søgelys og derfor havde han nu valgt at tage flugten. Løbe ville han dog ikke da der var en del folk, men hastige skridt fungerede også, det vil sige, det gjorde de lige indtil han drejede om hjørnet og bankede direkte ind i en kvinde på omkring hans alder. "Undskyld. Jeg.. Jeg.. skal være fra pressen. Slog du dig?" Spurgte han skønt han samtidig nærmest var på vej videre.

[Grace Brennan]

Grace gik i sin egen verden og undersøgte sine nye omgivelser med stor omhu. London var en helt ny verden for hende, og hun var fast indstillet på, at hun skulle se samtlige gader og stræder byen havde at byde på. Det var derfor ikke underligt at hendes færden havde taget hende ned af en mærkelig sidegade med alskens mystiske butikker, og hun var netop ved at stoppe ud for en særligt interessant butik med healingsingredienser da en ung fyr brasede ind i hende fra rundt om hjørnet.

Hun nåede dårligt at registrere hvad der var sket før hun var ved at udbryde at han skulle kigge sig for - men så gik det op for hende hvad han lige havde sagt. Pressen? Det var da en underlig ting at flygte fra, og meget fjernt fra hendes egen virkelighed. Da hun endelig fik nærstuderet ham et øjeblik gik det endelig op for hende hvem han var. "Liam Chang? Undskyld, havde jeg vidst at golden boy var på vej havde jeg flyttet mig med det samme," udbrød hun overrasket, med et lille smil. Hun var usikker på om det var uhøfligt sagt, men hun havde aldrig været god til at pakke tingene ind. "Jeg tror der er en lille gyde hernede! tilføjede hun flygtigt, og begyndte at gå tilbage hvor hun kom fra.

[Liam Chang]

Oh han gad virkelig ikke pressen! Efter de havde fået nys om at han var tilbage i England og havde startet en karriere som koreograf, havde det søgt ham dag og nat for en udtalelse. Ikke om han gad. De ville helt sikkert stille spørgsmål til hans forældre og tvinge ham ud i nogle ubehagelige snakke. Han var allerede forbi kvinden med flere skridt, da han hørte hendes ord, og fik så selv en langt bedre ide. I nogle få skridt var han tilbage ved hendes side, trak hætten godt op over hovedet og stille sig lidt i skjul bag hende. "Jeg giver en ingefærøl, hvis du fortæller dem, at jeg løb den vej."  Han pegede i den retning han ellers havde været på vej i, og bad til at hun ville hjælpe ham.

[Grace Brennan]

Grace vendte sig om og kiggede lidt betænksomt på ham, men tog så en hurtig beslutning. Ingefærøl sagde hun aldrig nej til! Med et skævt smil sagde hun "Intet problem", og gav sig så til at kigge ind i en butik mens hun skyggede for ham. Da en forvirret journalist med sin fotograf i hælene kom flyvende rundt om hjørnet kiggede hun op og skabte øjenkontakt. Hun smurte sit bedste uskyldige ansigtsudtryk på, og med en god bevidsthed om Liam lige bag hende rettede hun ryggen lidt. "Han løb den vej!" udbrød hun, og selv om journalisten så lidt skeptisk ud fortsatte han og fotografen ned af gaden i fuld galop. Hun kiggede lidt videre i butiksvinduet for ikke at vække nogen mistanke, og sagde lavmælt til Liam "de er på vej væk, men vi må hellere vente et øjeblik før vi finder den ingefærøl," med et smil i stemmen.

[Liam Chang]

Liam hørte pigen lede folkene i en anden retning, og forholdt sig helt stille imens, for ikke at blive opdages. Han orkede næsten ikke i dag. Forældrene have lige udgivet nye briller, der skulle være vandafvisende til quidditch i regnvejr. Han ønskede virkelig ikke at snakke om dem. Han var stolt af at være en Chang, det var han helt sikkert, han ville bare gerne også være Liam. 
Han lod der gå yderligere nogle minutter før han så rettede sig op og kørte fingrene igennem det halvlange hår. "Tusind tak. Virkelig. og ja, så skylder jeg vel en ingefærøl." Han trak grinene på skuldrene. det var virkelig det mindste han kunne give efter dette her.

[Grace Brennan]

Grace sendte ham et strålende smil for at vise, at hun værdsatte hans taknemmelighed. "Det var intet problem," svarede hun simpelt og kiggede ned af gaden for at tjekke, at de nu rent faktisk også var væk. Da hun var sikker på at der var fri bane vendte hun sig tilbage mod Liam. "Jeg er ret ny i London, så jeg tænker at du garanteret kender et bedre sted til ingefærøl end jeg gør - og så kan du fortælle mig lidt om hvorfor du flygter fra pressen," sagde hun med et skævt smil og frydede sig over, at eftermiddagen var blevet langt mere spændende end hun havde regnet med.

[Liam Chang]

Liam trak hætten op, for nu at skærme sig lidt mere for hvem han var. Det var da super irriterende, at han ikke bare kunne gå rundt som han ville, men omvendt så havde denne opmærksomhed også givet ham for vane at have hætten oppe og gerne også solbriller på, for virkelig at skærme sig. Uden at han var så berømt som så mange andre. Det var nok mere vane end nødvendighed efterhånden. "Hvem jeg er?" Spurgte han næsten overrasket og trak lidt skævt på smilebåndet. Hun vidste det altså ikke? Det var næsten en befrielse, ikke at være genkendt. "Liam Chang ældste søn i den berømte Quidditch familie, Største skandale over ikke at vil gå i forældrenes forspor, hvilket også gør mig til Familiens sorte får, da min lillebror Owen Rei Chang stadig mener sporten er toppen af poppen."Han trak på skuldren og så på hende. Han havde egentlig ikke et problem i at Owen ville spille Quidditch, så længe det var hans valg og ikke noget han følte sig tvunget til at forældrene. "OG hvem har jeg den ære at takke som min redningskvinde?" Spurgte han og flirtede lidt med hende, bare fordi han kunne, mens han første vej hen til der, hvor de kunne få noget at drikke.

[Grace Brennan]

Grace fulgte med ham og lyttede tålmodigt til hans ord, dog med en smal rynke mellem brynene. Da han var færdig sendte hun ham et imødekommende men lidt overbærende smil. "Jeg ved skam godt hvem du er, Chang familien er jo plastret overalt. Men jeg følger ikke med i quidditch, og jeg læser ikke sladderblade, så jeg havde ingen idé om at der var så meget drama i familien," forklarede hun med et grin. Endelig fremme ved pubben skubbede hun døren op, og vendte sig mod ham i døråbningen med udstrakt hånd. "Grace Brennan, jeg læser dragestudier på Det Magiske Universitet," forklarede hun med et smil og så på ham afventende.

[Liam Chang]

Liam grinede kort og kløede sig lidt i nakken mens han endnu så på pigen. "Helt ærligt, så er man ikke super populær,når man vælger at stille kosten på hylden og i stedet fokusere på dansen. Du skulle have set min far den dag, jeg fortalte ham det." Liam rystede på hovedet, som for at understrege hvor skidt det nok var gået. Det var ikke en dag han mindedes med gode tanker og det havde været en personlig hård dag for ham, fordi han havde været nødt til at sige en masse ærlige ting, som havde været med til at knuse hans forældres stolthed. Det havde været nødvendigt dog for hans skyld og hans videre liv.
Han så på hende, som hun præsenterede sig og smilede så til hende. "Dejligt at møde dig Grace." Han fulgte efter hende ind på pubben og gik direkte op i baren for at bestille dem noget at drikke.