Hvad fanden tænkte du på?!

[Desmond Beaumont]

Desmond tog et skridt mod Warren idet byldemonsteret begyndte at række sine arme mod ham. Nok var han uddannet healer, men han var iført sit nye smarte jakkesæt. ''Skt. Mungos... Ska-'', svarede han forundret men nåede ikke længere inden det brændte barn skreg det navn han havde været kendt under i årevis. Han hævede begge sine øjenbryn og lod sine grå øjne stirre på den skrigende banshee foran sig som det efterhånden gik op for ham hvem hun var. ''Thereza?'', spurgte han overrasket samtidig med en sky af bekymring tonede frem i hans stemme. ''Warren Blackwood, vil du straks give slip på min datter, og så vil jeg have at du forklarer mig situationen til punkt og prikke, forstået?'', bad hans hårdførte stemme, selvom han ikke gav udtryk til at nogen var i særlig fare, ihvertfald ikke endnu. 
Med øvede, og blide hænder, lagde han dem på hendes skuldre så snart han fik lov og gav sig til at tysse på hende, alt imens han lyttede til Warrens ord. ''Thereza, mon petite, vi klarer det, kom lad Papa se, tag dine smykker af fingrene'', hviskede han kærligt på fransk imens han med en hævet stav gav sig til at heale hvad han kunne med episkey. Men han vidste allerede nu, at hendes bylder krævede en mere indviklet eliksir. 

[Warren Blackwood]

Hvorfor de pludselig tog sådan på vej var Warren en gåde. Det var en simpel besværgelse han havde brugt, som han havde lært på sit 4. år af Hogwarts. Så svært var det bare heller ikke at få bylderne til at stoppe. Selvfølgelig ville det være lidt sværere at få dem til at forsvinde, men altså, hans Angie lå på Mungos lige nu pga af snerpen her. Med andre ord, Warren havde ikke en skid ondt i røven over hvad han netop havde gjort. Satte det hans praktikplads over styr? Jo vist, men det var bare en praktiskplads. Han havde intet forkert gjort. "Ja Sir, ikke at jeg holder fast i hende." Alligevel trådte han et skridt længere fra hende for at vise sin medgørlighed. "Sir sagen er den, at Thereza her har angrebet og overfaldet min forlovet. Hun har truet hende og jeg og generelt været modbydelig og har ikke kunnet forstå, når der er blevet sagt stop. Derfor så jeg ingen anden udvej end give hende en lærerstreg. Denne virkede hun desværre heller ikke til at respondere på, og jeg valgte derfor at gå skridtet videre." Han så på sin chef med rank ryg og oprejst pande. "Jeg beklager selvfølgelig at jeg ikke klarede den med Dem først, men alternativet havde været, at jeg havde anmeldt hende til myndighederne, og jeg vurderede at hun var for ung og smuk til Azkaban."

[Thereza Beaumont]

Hun tørrede tårerne bort mens hendes fars besværgelser tog toppen af de trælse bylder. Nogle af sårene efterlod ar der skulle ordnes af nogle andre eliksirer, men hun stolede på at hendes far kunne håndtere det når hun kom hjem til ham. Hun stod blot og så på Desmond, hun ville ikke engang unde Warren et blik. 
“Angelique og jeg har et udestående, der kun angår os,” svarede hun med dirrende stemme og knyttede hænderne langs siden uden at se sig over skulderen. “Den unge mand her synes åbenbart det er smart at slå på dem der er yngrer end ham selv fordi han er bange for sine jævnaldrende,” hendes øjne brændte, varme af vrede og tårer mens hun knugede sin fars ærme.

[Desmond Beaumont]

''Åh, du mener Angelique Darklighter?'', spurgte han roligt alt imens han sørgede for sin datter. Hendes tøj var sølet ind i byldevæske, og selvom han forsøgte at trylle det rente kunne han se at det behøvede en god tur i baljen. Men klokkerne ringede nu, når han huskede sin nieces kommende tvangsægteskab med lusen foran sig. ''Tøsefnidder er næppe baggrund for indelukkelse i Azkaban'', Desmond ignorerede prompte alle forsøg på at flattere ham, men beholde sin milde neutrale tone. ''De er kusiner, Mr. Blackwood. Jeg havde foretrukket en ugle istedet for dette. Men det lader jo til at vi bliver nødt til at blande Lord Darklighter ind i dette snart, når ikke du kan lade Miss Darklighter være i fred, Tessa'', Desmond hægtede nu den lange grønne trenchcoat af sig så han stod i sit minister-jakkesæt som måske var en tand for flamboyant for den almene muggler. Han svang den om Thereza's skuldre og lagde faderligt en arm om hende for at beskytte hende. Indeni skreg alt han havde på at tæske Warren gul og blå i en troldmandsduel men han vidste at knægten kom fra en fin baggrund og en han glædeligt vil gifte sin datter ind i en gang, hvis ikke hun ødelagde mere for sig selv. ''Desuden har Thereza allerede fået sin straf, Mr. Blackwood. Hun er temporært bortvist fra Hogwarts, og så vidt jeg forstår har hun ikke været nær Miss Darklighter siden december? At ty til vold overen så gammel hændelse lyder jo som noget Lord Darklighter gerne vil høre om inden han ægter sin eneste datter. Man skulle vel nødigt tro at du var sådan en type som tæsker sin hustru''. 

[Warren Blackwood]

Warren vendte sig og så direkte ind i øjnene på Desmond. Så måtte praktiskplads være praktikplads, med nogle ting gik han bare ikke på kompromis med! "December?! Sir, jeg kan i så fald forsikre Dem om, at De er fejl informeret. Det er ikke mere end nogle uger siden, at Deres Datter overfaldt Frøken Darklighter i Hogsmeade, så hun nu er indlagt med muligvis varrige men." Det var ikke fordi Warren havde hævet stemmen, men han var kniv skarp og udstrålede, at han ikke var til at rokke med. Respekt havde han dog endnu for Manden han talte med og udviste det også, men Desmond måtte også forstå, at han stod inde for sin gerning. "Jeg kan forsikre Dem om sir. Dette kun blev værre fordi Deres datter spillede op til det. Jeg finder mig ikke i måden hun tiltalte mig på, og så må hun selv stå til ansvar derfor, ellers skal jeg med glæde tage myndighederne ind over. Jeg ønskede dog at løse det, uden deres indblanding, eftersom hun endnu er ung, og nok desværre ikke ved bedre."

[Thereza Beaumont]

Thereza klemte sig fortabt ind til sin far og gemte sit ansigt hvor bylderne heldigvis var forsvundet og nu kun havde efterladt arvæv der skulle lappes sammen igen ved hjælp af langvarig healing en uges tid.
"Kan du ikke bare blande din store næse udenom og lege med nogen på din egen alder?" hvæsede hun ind i sin fars ærme uden at se på Warren. Hun var stadig vred og tårerne trillede ned ad hendes kinder så Desmonds ærme mærkedes varmt og fugtigt mod hendes ansigt. "Jeg håber aldrig at se dit grimme fjæs igen!" hulkede hun mere indestængt og håbede hendes far snart ville klare sagerne så de kunne komme væk. Væk fra den vederstyggelige skabning til Angeliques forlovede.