Moon mad

[Deleted]

Ezekiel Amardeus

Hvorfor det havde været en god ide at tage til Skotland før en fuldmåne, var en tanke der nu så absolut var flere mile væk fra hendes sind denne våde og ekstrem kolde morgen. Skovbunden var fugtig og enkelte steder forekom der iskrystaller som havde formet sig over nattens kulde, for ikke at tale om den kolde vind som stadig løb mellem træernes stammer. Heldigvis var dette ikke et højland uden dække, for så ville vinden havde været bidende og nedkølende til et punkt hvor hvad end der stod i den ville blive frosset fast.

Natten havde været et helvede. Men sådan var de jo altid. Fuldmånenætterne havde sat sit præg, og det havde ikke været en nensom berøring. Krøllet op i fosterstillinger lå der en kvinde, ved et større træs fod. Hun var nøgen efter nattens forvandling og frøs af kulde, mens hun forsøgte at ignorere det utal af rifter og sår hun havde erhvervet sig gennem natten. Det var ikke lykkes hende at blive forvandlet tilbage i nærheden af hendes tøjpakke, og hun var for træt til at rejse sig og gå hen efter det. Hvor end det så lå.

Cassandra løftede hovedet endnu engang med en skælven. Hun var kommet dybt ind i skoven, og havde ingen ide om hvad vej der førte ud. Det virkede lige nu som hendes mindste problem. At være uden tøj i denne kulde, kunne frembringe en forfærdelig omgang influenza hvis ikke snart hun kom ud af den. Men hvilke vej skulle hun tage.

Et knæk fra skovbunden, vækkede hende for alvor op af den lettere groggie tilstand hun havde siddet i, af ren udmattelse. Hun kravlede tættere op af træet og spejdede rundt som et såret dyr.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke var dukket op i kaminen hjemme i dagligstuen for en lille halv times tid siden. Hans forvandling var der intet nyt at skrive hjem om, den foregik som altid i Azkaban hvor han normalt arbejdede. En god ven låste ham inde i en af cellerne på en ubrugt afdeling i det enorme fængsel. Om morgnen når han vågnede havde den samme lagt hans tøj lige udenfor tremmerne og låst "buret" op så Zeke kunne komme ud. Dette havde været proceduren gennem mange år efterhånden.
Han var selv komplet udkørt ovenpå forvandlingen og havde egentlig mest lyst til at falde sammen på sofaen og bare sove. Hvad Ashleen lavede denne tidlige morgen var han ikke helt sikker på, hun havde vidst snakket om at hun skulle et eller andet, men lige nu kunne han ikke helt erindre hvad.

Med tunge skridt bevægede han sig mod hoveddøren, skønt han ikke direkte frøs på trods af den kolde morgen, havde huset ikke godt af at blive for koldt, sådan var det jo med træhuse. Desværre havde han ikke tænkt nok til at hente brænde i går eftermiddags så det måtte han jo ud og gøre nu.
Han forlod huset uden at låse efter sig, der kom alligevel aldrig nogen på disse kanter, og bevægede sig så om til brændeskuret. Han begyndte at stable en bunke op i sine arme da han hørte noget pusle lidt i krattet ikke så langt fra hvor han stod. Det kunne naturligvis være et mindre dyr af en eller anden slags, hans varulvesanser var altid svagest efter en fuldmåne, så han kunne umildbart ikke lugte noget. I stedet gik han lidt frem mod lyden, som han nærmede sig et stort træ fik han pludselig øje på noget der kunne ligne en der søgte skjul. Hans alarmklokker begyndte småt at ringe "Hallo?" Var det bedste han kunne komme frem med, "dette er privat område," tilføjede han lige så meget som for at understrege han ikke var i humør til julelege.

[Deleted]

Lyden af fodtrin syntes at komme nærmere og nærmere. Hvis det da overhovedet var fodtrin? Cassandra var efterhånden så rundtosset over natten at hun ikke vidste om det var et dyr eller et menneske. Men noget af hendes forstand fortalte hende at det måtte være fodtrin. Ikke at det var særlig beroligende i denne tilstand.
Ved lyden af en stemme, løftede hun hovede lidt og vendte det efter lyden. Hun løftede det væk fra skjulet og så næsten skræmt rundt for at finde stemmens ejer. "Undskyld.." det var en skræmmende spinkel stemme der kom over hende. Cassandra havde aldrig nogensinde haft lyst til at lyde eller fremstå svag, og hun fik næsten en dårlig smag i munden af at høre sin egen stemme være så svagelig. Men det var der ikke noget at gøre ved. Det havde været en lang nat og hun skulle også helst slippe levende fra den.
"Jeg ved ikke hvor jeg er.. Undskyld.." hun havde ikke ligefrem planlagt at komme ind på privat grund, men hvor man endte var aldrig rigtig til at vide sig sikker på.

Med rystende ben kom hun lidt bedre op og sidde og forberedte sig mentalt på at rejse sig, selvom det ikke gik helt godt. Han havde ikke lydt speciel venlig, men så igen, ganske forståeligt. Der havde siddet en fremmed og gemt sig på et privat område. Der var ikke megen civilisationer herude i forvejen, så det tegnede nok ikke altid godt at folk snusede rundt på området. Med et træt suk, fik hun kæmpet sig op og stå, stadig med det meste af kropsvægten lænet mod træet. Det tunge åndedrat fortsatte, mens hun forsøgte at klemme sine arme så varmende om sig som muligt.

[Ezekiel Amardeus]

Idet han hørte den skrøbelige stemme faldt han lidt til ro. Det lød ikke ligefrem som stemmen fra en der var ude på ballade. ”Er du faret vild?” Spurgte han ind og gik forsigtigt nærmere. Hans tonefald var langt blidere denne gang. Skønt hans sanser ikke var så kraftige lige efter fuldmånen, kunne han alligevel lugte blod. Ikke meget, men det var der. ”Er du kommet til skade?” Vidrespurgte han som han nåede frem til træet hun gemte sig bag.
Normalvis kunne han fornemme andre varulve, det måtte være et instinkt der gjorde det, eller måske han udledede en helt særlig duft når man var ulv. Zeke vidste det ikke, men han synes alligevel han fornemmede trækkende.

Roligt kiggede han omkring træet for at få hende i øjensyn. Hun var nøgen. Hurtigt lod han blikket glide i en anden retning, eftersom det nok ikke ligefrem var den fedeste situation for hende. ”Undskyld,” sagde han hurtigt og stod lidt og overvejede sit næste træk. ”Du er ret langt væk fra alting,” informerede han i tilfælde af hun ikke var klar over det.
”Jeg bor lige heromme bag træerne, er der noget jeg kan tilbyde dig? Måske noget tøj, mad og et varmt bad?” Ikke at han selv havde den store lyst til at stå og lave morgenmad, han ville egentlig bare gerne sove, men på den anden side var det måske meget godt at få lidt mad i maven. ”Øjeblik..her.” Han trak sin tshirt over hovedet og rakte den frem mod hende så hun kunne dække sig lidt til.

[Deleted]

Selvfølgelig kom der spørgsmål. Alt andet ville havde undret hende. Hun var ude midt i ingenmandsland og oven i det, var hun dækket ind i små sår, enkelte store og afskrabninger af forskellig art. Hvad fanden var hun løbet ind i i løbet af natten?!
"Ja, lidt til begge dele. Skaderne er ikke så slemme" svarede hun og var egentlig meget taknemmelig og glad for at stemmen var blevet mildere og ikke nær så faretruende. Det betød at han højst sandsynligt ikke angreb hende. Muligheden var der dog stadig.

Cassandra vendte de mørkebrune øjne mod manden som kom rundt om træet, og fik et træk i mundvigen til et smil, som hans blik meget hurtigt fjernede sig fra hendes krop. Hun var ikke bange for at vise sig frem, men var som de fleste kvinder, glad for respekt når det blev udvist. Som manden gjorde nu.
Hendes træk i læben forsvandt og blev erstattet af nervøsitet og usikkerhed. Skulle hun følge med en vildt fremmed, mens hun i forvejen var væk fra alt hun kendte. Næste spørgsmål kom så til, hvorvidt hun havde noget valg.
Taknemmeligt og overraskende stille ragte hun hånden frem mod tshirten og trak den over hovedet. Den var allerede varmet op grundet mandes kropsvarme, og var stor nok til at dække hende nogenlunde til. "Tak" denne gang nåede smilet hel frem. Det var ikke stort, men meget træt. "Hvis jeg ikke er til besvær, vil jeg gerne ind og have varmen.. Jeg fryser afsindig meget" indrømmede hun ærligt og tog imod hans tilbud. Hun var egentlig ikke rigtig vågen til noget som helst, og hvis et varmt bad kom hendes retning ville hun uden tvivl falde i søvn mere eller mindre med det samme.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke havde altid været meget blufærdig og det gjaldt uanset om det var ham der var nøgen eller den han stod overfor. Han ville gerne se skaderne nærmere an, men ville heller ikke så og overbeglo hende. "Hvad pokker har du lavet?" Spurgte han forsigtigt ind. Han havde nok allerede en ret god fornemmelse, det var trods alt ikke helt ukendt for ham at vågne op nøgen og diffus et eller andet random sted efter en fuldmånenat, skønt det var mange år siden det var sket for ham.
Alligevel valgte han at lade som ingenting, det var jo ikke alle varulve der brød sig om at snakke om det, nogen anede ikke engang at de var varulve, teknisk set kunne han jo ikke vide om hun var magiker eller muggler og han skulle ikke have Ministeriet på nakken.

Som han fornemmede ud af øjenkrogen at hun var blevet dækket til, rettede han de trætte grønne øjne mod hende og gengældte venligt hendes smil. Han var ikke så socialt akavet som han havde været i sine yngre dage, men han havde heller aldrig været den snaksagelige type når han ikke kendte folk. "Det er skam ikke til besvær," forsikrede han og begyndte at sætte i retning af huset, "denne vej," annoncerede han.
Det varede heller ikke mange minutter før de nåede frem og Zeke stablede nogen stykker brænde op i armene som de kunne tage med ind så der kunne komme gang i kaminen. Han var ikke helt sikker på hvornår Ashleen ville være tilbage, dagen før havde hun snakket om at besøge Alec og ja det bekymrede ham da at hun endnu ikke var tilbage, også selvom han måske ikke kunne tillade sig at være jaloux, Alec var hans bedste ven og Ashleen var ikke hans kæreste, ikke sådan officielt i hvert fald.
De trådte ind i den lille gang og Zeke lukkede døren efter dem. Huset var i træ hvilket gav det en helt speciel duft som Zeke altid havde fundet dejlig beroligende. "Stue og køkken ligger ovenpå," forklarede han velvidende om at det ikke var helt normalt. På denne etage var der blot nedgang til kælderen, et lille badeværelse, et gæsteværelse og hans kontor. 1. salen indeholdt køkken, stue/spisestue samt et lidt større badeværelse og 2. salen var så 2 værelser og soveværelset samt det store badeværelse.

[Deleted]

Det umildbare svar der kom til hans spørgsmål var et længere opgivende grynt. Det var simpelthen for besværligt at skulle til at forklare. Specielt som sandheden ville skræmme de fleste et godt styk væk fra hende. En hvis modvillighed for at ville snakke om det, dukkede derfor også op i hende, som hun slog det lidt væk med et skuldertræk og trækning i den ene mundvig. Indtil videre havde hun aldrig personligt fortalt nogen omkring hendes lidt uheldige situation.

Cassandra fulgte uden tøven med, mens hun gik med armene om sig selv for at tvinge lidt mere varme frem. Det havde hjulpet at få noget over kroppen, men det ændrede ikke på det kolde klima omkring hende. De gik et par minutter hvorefter et rimelig isoleret hus kom frem. Der var virkelig langt til civilisationen herfra. Måske var han sådan en eller anden eneboer midt ude i ingenting? Cassandra kunne vitterligt ikke forestille sig at bo så langt væk fra ingenting, selvom huset så ganske skønt ud.

Cassandra kiggede op af trappen som manden talte og løftede let overrasket øjenbrynene. Hun tog det som et tegn til at skulle gå ovenpå "Okay, skal jeg bare gå ind i stuen?" hun havde vendt sig på vejen op af trappen, en smule usikker på hvor hun skulle gøre af sig selv. Det var virkelig ikke normalt at finde hende i en situation som denne.

[Ezekiel Amardeus]

Huset var meget stort og var egentlig et smukt stykke håndarbejde. Zeke havde selv genopbygget det efter det havde stået tomt i en del år efter hans mors død. Han havde altid boet her, lige i undtagelse af de få år han havde boet hos sin onkel -igen efter morens død og med hans far sendt til Azkaban have der ikke været mange andre muligheder.
Da hun ikke kom med noget videre svar på hans spørgsmål, besluttede han at lade det ligge lidt for nu. "Ja lad os bare gå ovenpå, så finder jeg dig et håndklæde hvis du ville have et bad, jeg har nok også noget tøj du kan bruge." Ikke at det var hans, faktisk var det Ashleens, hun ville nok ikke blive ubetinget begejstret for at han bare gav det væk, men for pokker kvinden her kunne jo ikke vade nøgen rundt, og i sidste ende kunne han jo bare købe hende noget nyt, Zeke havde trods alt en del guld liggende i Gringotts.

"Sæt du dig bare så kommer jeg om lidt," annoncerede han som de kom ovenpå hvor en lys sofagruppe stod i en go afstand til pejsen således at man kunne få fuldt udbytte af ildens varme. Selv skyndte han sig op på 2. sal og ind i soveværelset hvor han havde håndklæder liggende. Derefter kiggede han fortigtigt ind på Ashleens værelse, sengen var redt hvilket måtte lede ham til at tro hun ikke havde sovet hjemme i nat, et strejf af bitterhed og jalousi skyllede ind over ham. Han brød sig ikke om tanken om at hun måske så andre, heller ikke selvom de jo teknisk set ikke var et par.
Han rakte ind i hendes skab og greb en tilfældig bluse og et par jeans, ikke at han på nogen måde have forstand på mode, han levede efter "tag det tøj der ligger øverst" -teknikken. Han vendte atter tilbage til kvinden i stuen og rakte tøj og håndklæder frem mod hende. "Sådan, jeg håber det passer," han smilede venligt. "Mit navn er forresten Ezekiel," informerede han så, idet det gik op for ham at de endnu ikke havde præsenteret sig for hinanden.

[Deleted]

"Tak, det vil jeg gerne" følelsen af at være iskold, samt godt og grundig beskidt var stadig over hende efter opvækningen endnu et fremmed sted denne morgen. Dertil var det mest forsvarligt at få renset de obligatoriske rifter inden der gik betændelse i dem på grund af skidt, for ikke at tale om at Cassandra ville foretrække at undgå en forkølelse eller influenza hvis det var hende muligt. Hun fortsatte op af trappen og fulgte uden spørgsmål de få instrukser som var mere venlige påpegelser, som at hun kunne sætte sig der.
Cassandra satte sig og trak trøjen lidt mere ned over sig mens hun kiggede ind i ilden der langsomt med effektivt begyndte at varme hende lidt mere op.

Efter lidt tid vendte manden tilbage med et lovet håndklæde og tøj som hun kunne beklæde sig i. Cassandra var en smule overvældet af al den venlighed, til trods for at det var svært at se på grund af trætheden som skyldende fortsat over hende. "Tusind tak" fik hun alligevel sagt som hun sendte ham et taknemmeligt smil. "Mit navn er Cassandra" Præsentrerede hun sig selv tilbage, inden hun rejste sig fra sofaen. "Jeg kommer tilbage om lidt." badet kaldte meget stærkt på hende, og hun kunne ikke udsætte det længere som hun stadig rystede svagt af kulde, selvom omgivelserne var blevet varme. Det tog hende heller ikke lang tid at finde badeværelset, hvor badet hurtigt skulle få varmet hende op helt ind til de inderste knogler.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke nikkede blot til hendes ord. Han forstod hende godt, som ung var han også ofte vågnet op i skoven nøgen, kold og uden nogen ide om hvor han befandt sig henne, der kunne han selv godt have brugt en venlig sjæl bare en gang imellem. Nu hvor han låste sig inde i en celle i Azkaban hver fuldmåne, var han altid klar over hvor han befandt sig når han vågnede, og med en Miquel, en god ven, der altid sørgede for at hans tøj lå klart og cellen var åben når han vågnede, kunne Zeke bestemt ikke klage.
"Ezekiel," præsenterede han sig som hun gled ud mod badeværelset. "Og det var så lidt," han sendte hende et svagt smil og giv så selv over i køkkenet for at sætte vand over til te. Ikke at han ligefrem hungrede efter det, men han var virkelig træt og havde brug for at holde sig i gang så han ikke bare faldt i søvn hvor han stod.

Han fik ligeledes anrettet noget æg og et par ristede toasts imens han ventede på at hun skulle komme ud af badet. Hans tanker vendte tilbage til sengen i soveværelset et par gange hvor han forstillede sig selv putte sig ned under dynen og bare sove de næste par dage væk. Tanken blev skubbet i baggrunden som han blev kaldt tilbage til virkeligheden ved lugten af brændt mad og det gik op for ham at han var i færd med at brænde æggene af.
Med et lille suk fik han smidt det brændte ud og stillet resten på bordet sammen med et par tallerkener og to krus med te. Så var det da klart til når hun kom ud igen lige om lidt. Hun var vel også ved at være færdig.

[Deleted]

Vandet blev tændt, og mens det begyndte at varme op tog hun et kig omkring sig, på tøjet hun fik udleveret og ikke mindst sig selv i et spejl. Den sidste del var nok det værste. Cassandra følte sig desideret som et lig! Hun var stadig bleg og havde også mistet lidt farve af kulden, der var begyndt at komme igen efter at være blevet budt velkommen ind i et varmere miljø. Heldigvis da. Under tshirten som blev hevet over hovedet, havde hun stadig alverdens skrammer og sår. Enkelte var stadig fugtige og havde efterladt en smule blod på trøjen. Men intet så slemt ud, og egentlig følte hun at være sluppet billigt.
Sekundet Cassandra gik ind under det varme vand gik tiden i stå. Trætheden syntes at overvinde hende på få sekunder og hun stod nærmest og svajede, som hun blev varmet op i hele kroppen. Først da hovedet faldte, for at blive hevet op i rekordfart tog hun sig sammen. Hun kunne ikke bare falde i søvn herude!

Efter en rum tid, åbnede hun døren indefra badeværelset og blev mødt af duften af mad. Noget der satte gang i de indre organismer på rekordtid. Bukserne passede fint og var ikke langt fra hendes egen stil i buksevalg, men trøjede der var i en mere farverig klang end vant, var stadig på skeptisk listen. Tøj var tøj og hun var taknemmelig for at være dækket ind og havde en fast varm temperatur! Cassandra fulgte næsen og dukkede til sidst op i døråbningen, hvor hun smilte forsigtigt til Ezekiel. "Tak fordi jeg måtte låne dit bad, og noget tøj" Hun lød heldigvis en del mere sammenhængende og vågen nu, end da hun var kommet herind. Forvirringen, der dog stadig var svagt til stede, var også dalet en del mere ned.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kunne høre vandet blive tændt ude på badeværelset og fik stillet de sidste ting frem på bordet hvorefter han bevægede sig ovenpå for at finde en ny tshirt frem så han ikke sad halvnøgen. Normalt var han ret blufærdig, men siden hun havde været nøgen og han selv havde nået at ifører sig jeans og bluse, havde han ikke rigtig følt at han havde haft noget valg end at smide blusen.
Hans sår fra natten var stoppet med at bløde, men de blå mærker strækte sig over hans overkrop, han vendte ryggen til spejlet i soveværelset og kunne se at at han næsten var sort af blå mærker omkring skuldrene. Det var ret normalt for ham, han gættede sig til at ulven nok havde prøvet at bryde ud ved at kaste sig mod tremmerne i den solide celle.

Blusen blev trukket på og han bevægede sig nedenunder hvor han satte sig ned på den ene stol. Han var komplet smadret efter nattens strabasser. Sådan var det altid efter en fuldmåne. Vandet blev slukket og han rettede blikket mod badeværelsesdøren hvor Cassandra kort efter kom ud. Han smilede svagt, smil var normalt ikke noget som han gjorde det så meget i måtte han nok erkende. ”Det var så lidt,” svarede høfligt, ”det er godt at se tøjet passer.” Det ville have været synd hvis det havde været for småt, Ashleen var jo ikke nogen særlig stor kvinde.
”Har du brug for at jeg kigger på dine skræmmer?” Spurgte han ind som han kunne se begyndelsen på en omkring hendes hals. Tanken om at hun måske ikke fandt det særlig beroligende at han tog det så cool, slog ham godt, men han var jo bare så vandt til det, ”hvordan havnede du ellers derude?” Igen gav han hende muligheden for at dele det med ham hvis hun var interesseret.

[Deleted]

Cassandra kiggede kort ned af sig selv, og tøjet hun havde på. Hun var selv ikke særlig stor af størrelse, så hun havde altid rig mulighed for at finde noget at hive over hovedet. Spørgsmålet var selvfølgelig mere hvor godt det sad, men dette sad udemærket og Cassandra følte sig godt tilpas.
Hans rolighed omkring hele situationen er uvant. Cassandra havde svært ved at kategorisere om hun skulle være alarmeret, eller taknemmelig. Hun vidste at der fandtes folk som ønskede at varulve havde nøjagtig samme rettigheder som andre, og slet ikke var så farlige som ministeriet kunne få dem til at fremstå. Den anden mulighed kunne også være at han intet vidste og blot var bekymret.
Med en let berøring over kravebenet, kunne hun godt fornemme at det ikke var helt godt. Det sveg og var ret dybt, selvom en skorpe havde lagt sig hen over. En øm og hævet skorpe. "Det... Det må du gerne" forsøgte hun at sige selsikkert selvom stemmen svagt knækkede lidt. "Jeg tror der er gået betændelse i det her" tilføjede hun stille med et blik på gulvet. Hun fjernede trøjen let til siden, for at lade ham få et bedre udsyn.
Blikket hævede sig hurtigt og en smule forskrækket igen, inden hun forsøgte at slå det væk ved at kigge meget til siden. Hun havde ikke lyst til at blive smidt ud i kulden igen. Hun havde ikke lyst til at blive stemplet. Alligevel valgte hun at tage en dyb indånding og rømme sig kort. "Øhm.. Fuldmåne."

[Ezekiel Amardeus]

Zeke havde nok altid haft lidt af en indre ro over sig især når det kom til andre varulve. Var det mænd kunne han mærke at hans konkurrencegen blev tricket, men som regel var han altid stille og rolig omkring det. Ikke på noget tidspunkt tænkte han på at det kunne virke underligt for hende at han ikke var den mindste smule alarmeret over at have fundet en komplet nøgen kvinde rendende rundt i skoven.
Som hun trak lidt ned i blusen lænede han sig sen smule frem for at tage det mere i øjensyn. Han kunne godt se at det så lidt skidt ud. Han nikkede lidt, "ja det kan godt se sådan ud." Medgav han og rejste sig. I nogle korte minutter forsvandt han ud i køkkenet hvor han fandt en klud samt en dunk med noget brandoilde i. Den var næsten ubrugt da det var uhyre sjældent at der gik infektion i hans sår. Immunforsvaret var jo en del bedre hos varulve.

Han vendte tilbage og stillede det fra sig på bordet foran hende hvorefter han rykkede sin stol lidt tættere på så han bedre kunne nå. "Det er også ret dybt dette her, du plejer vel ikke som sådan at få infektioner?" Spurgte han ind som havde hun fortalt at hun havde haft influenza. "Hvor længer har du været varulv?" Igen spurgte han ind som var det det mest logiske i verden.
Sommetider kunne det godt tage noget tid at vende sig til alle de nye ting i forbindelse med at være varulv. Var man nylig bidt kunne det også være meget svært at overskue alle sine nye sanser og den slags. Han tog ikke notits af at han slet ikke kendte hende og hun med lethed kunne være fra en af de berygtede klaner, han var nok bare lidt opsat på at hjælpe hende.

[Deleted]

Cassandra havde forsøgt at vaske det grundigt i badet, men det var stadig hævet op og så godt irriteret ud. Det var nok hvad hun hadede mest, næst efter intet at kunne huske. Der var faktisk rigtig mange ting at hade ved fuldmånen og den forbandelse hun havde erhvervet sig. Hun slap trøjen som Ezekiel rejst sig, og sad tilbage og kiggede lidt på bordet. Hendes mave begyndte at snore og kalde efter mad. Det var først der at hun bemærkede hvor sulten hun egentlig var blevet. Som han kom tilbage igen, rykkede hun trøjen ned så såret igen var synligt. Af en eller anden årsag havde hun allerede affundet sig med situationen og tog nu imod hjælp uden at stille spørgsmålstegn. Måske var det fordi hun var træt. "Nej ikke rigtig.. det er sjældent" svarede hun mens hun rystede svagt på hovedet. Hun plejede at være rimelig god til at heale sammen igen indenfor kort tid.

Selvom Cassandra var nogenlunde affundet med situationen kom spørgsmålet stadig bag på hende, og hun så på ham med overraskede og undrende øjne. Hun havde selv hintet til at hun var varulv, men havde vitterligt ikke ventet at han tog nyheden så pænt eller så roligt! Det var som om hun bare lige havde skrabet knæet og var kommet ind for at få plaster på. "To år og 3 måneder.." valgte hun at svare stille. To lange år! Hun havde endnu ikke helt fattet hvad der foregik omkring hende, selvom hun havde forvandlet sig nu 27 gange. Bare tanken fik hende til at glæde sig over at der nu var 30 dage til næste fuldmåne.