Post by Deleted on May 3, 2021 19:57:27 GMT
Lucan nikkede i ny og næ, som en klar indikator til at han lyttede til den unge heks' længere forklaring. Selvom han semi huskede hendes historie, så gjorde det ham intet at få det hele genopfrisket. Det havde sine fordele at kende sine elever, ikke at han - ærlig talt - gik vitterligt meget op i dem; han gik ikke op i dem der mødte op eller blev væk, det var deres valg, deres liv.
Armene røg over kors under forklaringen og forsat dovent lænet op af bordet, lod han Grace tale ud uden at afbryde. Det var tydeligt at hun var en ambitiøs ung kvinde, at hun rent faktisk havde et formål med at dukke op til forelæsningerne, men det gjorde ham ikke mindre skepsis for hendes fremtidsplaner, eller nok nærmere ønsker. ,,Det er tydeligt at du er ambitiøs. Du har en plan, og en god plan", gav han hende. ,,Jeg forstår dig. At der skal ske noget. Det er røv sygt at sidde indespærret herinde hele dagen og høre om noget man allerede ved eller, som kan remses op på den halve tid..'' Han kunne være så klichéagtig og sige til hende som de fleste professorer nok ville havde gjort; jeg var ligesom dig, jeg er ligesom dig. Men det var ikke der han var på vej hen. ,, - men er du realistisk?" Det kunne lyde så provokerende og måske var det i sandheden også der han ville hen, og så dog alligevel ikke. ,,Jeg tvivler ikke et sekund på at du var, er god til det gør. Men dit problem bliver ikke løst ved at få en universitetsuddannelse." Lucan var ikke dum; Jovist var der noget sandt i det, at hun ville få mere magt og reel indflydelse i hendes arbejde med universitetsuddannelsen i bagagen, men det egentlige problem ville hun aldrig slippe for.
Armene røg over kors under forklaringen og forsat dovent lænet op af bordet, lod han Grace tale ud uden at afbryde. Det var tydeligt at hun var en ambitiøs ung kvinde, at hun rent faktisk havde et formål med at dukke op til forelæsningerne, men det gjorde ham ikke mindre skepsis for hendes fremtidsplaner, eller nok nærmere ønsker. ,,Det er tydeligt at du er ambitiøs. Du har en plan, og en god plan", gav han hende. ,,Jeg forstår dig. At der skal ske noget. Det er røv sygt at sidde indespærret herinde hele dagen og høre om noget man allerede ved eller, som kan remses op på den halve tid..'' Han kunne være så klichéagtig og sige til hende som de fleste professorer nok ville havde gjort; jeg var ligesom dig, jeg er ligesom dig. Men det var ikke der han var på vej hen. ,, - men er du realistisk?" Det kunne lyde så provokerende og måske var det i sandheden også der han ville hen, og så dog alligevel ikke. ,,Jeg tvivler ikke et sekund på at du var, er god til det gør. Men dit problem bliver ikke løst ved at få en universitetsuddannelse." Lucan var ikke dum; Jovist var der noget sandt i det, at hun ville få mere magt og reel indflydelse i hendes arbejde med universitetsuddannelsen i bagagen, men det egentlige problem ville hun aldrig slippe for.
