Love me tender

[Donner Lockwood]

Lockwoods blik startede nedefra og bevægede sig sultent op ad hendes krop og ansigt, inden han genkendte Isobel, som han tænkte på fra tid til anden… hvordan kunne man lade være?
“Selvfølgelig - endelig kald mig Donner… Vi er trods alt alle bekendte efterhånden” han rømmede sig, før han rejste sig op og gik over til hende, for at stille sig bag den stol hun skulle sidde på, så hun kunne finde sin plads, "Hvad drejer det sig om?"
Hans blik fjernede sig ikke fra hende, som han stod og studerede alle hendes former, hendes hud, hendes hår og de hvide tænder, oftest gemt bag hendes fugtige læber. Med sin pegefinger og langefinger fik han ganske hurtigt tørret kanterne af hans læber.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun smilede til ham, stramt og en smule tilbageholdende. Hun havde taget turen selv udenom Desmond, og hun vidste det var en vigtig beslutning hun stod overfor nu. Manden som hun måtte overbevise om at tage sin uregerlige unge af en datter ind.
Hun satte sig elegant ned og lagde det ene ben over det andet så kjolens skørt viste lidt mere ben, mens hun så lidt usikkert imod ham.
“Jeg er her for at høre om mulighederne for at have min datter optaget hos Dem, Donner,” Hun forsøgte at smile taknemmeligt, “da hun fik en midlertidig bortvisning fra Hogwarts,” hun strøg en lok af det bølgende hår bag øret og holdt lidt om håndtasken som en form for skjold. “Jeg ville høre om det er muligt og, i så fald, hvad prisen ville være? Jeg ved min bror allerede er sponsor for Deres børnehjem, så jeg håbede,” hun mødte hans blik mere villigt, “at vi kunne finde en aftale?” Foreslog hun smilende.

[Donner Lockwood]

At have et barn relateret til en i så tæt forbindelse til Matthew virkede meget risikabelt. Der skete ting her, som børn ikke skulle huske, og han kunne ikke udsætte et barn fra så fornem en familie for en forglemmelsesbesværgelse. Tænk hvis det gik galt.
Han stod bag hendes stol til hun satte sig, og han aede hendes skulder nærmest rosende for at sidde sig ned. Han gik om på den anden side af skrivebordet og satte sig på sin egen plads. Han kløede sig i håret, før han kiggede over på hende igen, “Isobel… Kære Isobel. Du snakker om priser, men jeg må desværre informere dig om at vi desværre bare ikke har pladsen lige nu… Jeg mener… Måske kunne vi få plads til en ekstra seng på pigernes sovesal… Men jeg ved snart ikke.” han skar en grimasse.

[Isobel Stella Darklighter]

Hendes hjerte slog et lille ekstra slag ved tanken om at hendes plan kunne gå i vasken og hun lagde håndtasken lidt fra sig på den anden stol og lænede sig frem. Hendes bølgende kavalergang gjorde sig det pænt i det dæmpede lys i kontoret.
“Jeg er sikker på at det vil være rigeligt for hende, en ekstra seng, ja, endda oppe på loftet hvis der kunne være plads til hende dér,” foreslog hun med et ivrigt ansigtsudtryk og kunne ikke undgå at bide sig en smule i den røde underlæbe mens tvivlen satte ind om det her kunne lade sig gøre. “Hvad er prisen for sådan en ordning? Og selvfølgelig kost og undervisning,” spurgte hun og så på ham med et bedende blik. “Jeg vil gøre hvad som helst for min datter,” tilføjede hun. Thereza fortjente bedre og nogle bedre omgivelser end dem hun var i lige nu.

[Donner Lockwood]

Det føltes opløftende og euforiserende at se hvordan kvinden langsomt underkastede sig den lille magt Donner havde. Hun var bestemt ikke den første kvinde han havde mødt, der kom og tiggede ham om at tage deres møgunge ind. Han gjorde normalt hvad han ville med dem, men efterlod dem så med et nej. Hvem ville de sige det til? De ville da aldrig fortælle at de havde tilbudt sig selv og derefter at de havde fået et nej. Men Isobel var en lidt anderledes sag. Han kunne måske nok få hvad han ville fra hende, men han vidste også at han blev nødt til at stå ved deres handel, hvis ikke han ønskede der skulle være forfærdelige konsekvenser.
“Åh, det er ikke pengene, Isobel…” han viftede med sin hånd af hende “Det er bare et ekstra pres med sådan en teenager, jeg også skal tænke på. Jeg har været temmelig presset i forvejen her på det sidste, og det er som om jeg mangler at få lettet et tryk.. For at jeg kan få et bedre overskud igen. Sådan kan det være fra tid til anden, ser du… Nogen gange har jeg bare brug for at få lettet trykket… og så får alle det de ønsker.” han håbede virkelig hun forstod en hentydning.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun sad og blinkede lidt mens hans ord gled ind i stilheden der fulgte dem og hun forstod. Hun forstod alt for godt. En synkende følelse i mellemgulvet slog ind i hende og fik hendes hjerte til at slå hårdere, men mere af frygt, af afmagt, af følelsen af adrenalin der kortvarigt skød igennem hende for at sige flygt mens du kan. Hun tog en dyb indånding og strøg atter en lok hår bag øret og sank en klump mens hun samlede hænderne foran sig og slog blikket lidt ned på dem. Jeg vil gøre hvad som helst for min datter. Ordene rungede i hendes hoved og hun havde en ret intens fornemmelse af at hun ikke var den første han havde lavet den aftale med. Hun fugtede sine læber og nikkede inden hun atter rettede blikket op til ham, beslutsom og opsat på at han ikke skulle tro at det han ville kunne få hende til at nyde det.
“Javel, men jeg vil have underskrevet kontrakten først, inden...” hun afsluttede ikke sætningen men han skulle forstå at hun ikke ville ende med at stå og være snørret af ham.

[Donner Lockwood]

“Blot dig for mig lige nu… Bare hiv lidt ned i din kjole, så jeg kan se dig… Så får du min underskrift. Men efter underskriften, så ved du hvad jeg vil have fra dig, hvis du vil have din datter skal bo her og blive boende her.” Nej, hvis han skulle have hende over en længere periode, så ville han gerne mindes om hvad han gjorde det for engang imellem. Penge havde han, og hendes desperation gjorde ham næsten for kåd til ikke at handle på, når nu hun sad der og så villigt gav ham alt for sin datter. Han fugtede grådigt sine læber, mens han blev ved med at kigge på hende, spændt over at han havde en kvinde fra så fin en familie i sin besiddelse.

[Isobel Stella Darklighter]

Hendes kinder blussede heftigt og knuden i maven truede med at give hende kvalme over manden. Hans tunge over hans læber, grådig og snasket, hun bed tænderne sammen og løsnede langsomt kappen så den faldt bort og hun foldede den myndigt, rejste sig og lagde den over stoleryggen inden hun skubbede kjolens ærmestropper lidt ned ad armene og langsomt trak ned i den for at vise den fine blonde-bh. Hun så en smule bistert imod ham, hendes læber i en stram, lige linje.
“Tilfreds?” Spurgte hun mens hun stod og trak vejret i små stød og så afventende på ham.

[Donner Lockwood]

Donner så tilfreds på, mens hendes kinder blev røde og hun lydigt viste sig selv for ham. Han lænede sig en smule tilbage i sin stol for at tage hele synet af hende ind. Hans blik granskede hende stadigvæk sekunder efter hun havde spurgt ham om han var tilfreds, “Hmm.” åndede han først tungt og ukoncentreret, mens han kiggede på hende. “Jo, jeg tror det var tilfredsstillende for nu, Isobel…" Han smilede, og begyndte at skrive en kontrakt op, så hun kunne komme af med sin datter, "Forresten tror jeg det er bedst hvis du kalder mig Mr. Lockwood… Det synes jeg er mest passende," fortalte han hende henkastet, mens han skrev.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun sank en klump. Hvilket spil ville han spille med hende nu? Mr. Lockwood?? Så længe det ikke blev til “herre” eller “mester” så kunne hun måske finde sig i det. Hun nikkede mens hendes blik fulgte hans hænder der gled over pergamentet og skrev under på kontrakten så Thereza kunne komme ud af Opsynsstedet og i bedre omgivelser. Hun bed sig lidt i læben dog. Bedre omgivelser var så meget sagt, manden der skulle passe hendes datter var igang med at afpresse hende utugtige ydelser tilgengæld for hans hjælp. Men alligevel var alt bedre end det kolde sted Thereza var endt henne, og hun håbede at hun fik en bedre tilværelse her.
“Javel, Mr. Lockwood,” svarede hun bare og trak vejret tungt og holdt blikket afventende på ham hvad det næste han ville kræve fra hende ville være.

[Donner Lockwood]

“Så som du kan se på kontrakten, har jeg nævnt at aftalen er mellem dig og mig, og hvis jeg i fremtiden skulle få brug for at vi møder for at snakke om Thereza, så er det dig der møder op for at tage ansvaret. Hvis ikke jeg får problemer med Thereza, så får du heller ikke problemer med mig,” lo han muntert og stille, inden han skubbede kontrakten hen til hende. “Du skal skrive under her, signatur og dato,” han pegede med en fjerpen, som han rakte hende bagefter, samtidigt med at han skubbede blækket hen til hende til at dyppe fjerpennen i.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun stod bleg og stiv, heldigvis ikke helt blottet men helt klart i hans vold, og måtte bide tænderne sammen for ikke at sige noget grimt. Det var sandt. Han havde lige nu overtaget hendes datters fremtid, og der var ikke så meget andet end at række frem, kjolen stadig hvor hun havde trukket den hen, og signerede med sin underskrift og dato. Hendes hånd rystede svagt mens hun skrev og hun lagde pennen fra sig og skubbede kontrakten tilbage til den ækle mand. Tanken om at skulle tilbage hvis Thereza lavede unoder huede hende på ingen måde, men hun kunne ikke sige fra.
"Værsgo," svarede hun med en bister mine og så afventende på manden bag skrivebordet.

[Donner Lockwood]

//Fade to black