The past is inevitable

[Matthew J. Darklighter]

@jackie

Tid: kort over lørdag middag

Sted: Hogsmeades gågade

Vejr: mildt solskin og svag varme og en let efterårsbrise

Rødlige og gyldne blade fejede hen over brostenene i Hogsmeades gågade, hvor Hogwarts elever gik afsted i små grupperinger, leende, grinende mens de udvekslede idéer til lektier og delte slik fra Kandisbaronen. Solen skinnede bleg igennem de slørede skyer ovenover og vinden var let mod ansigtet. Rundt omkring var der græskar og andet Halloween-pynt der viste at oktober var godt igang, og man nærmede sig den velkendte højtid.

Matthew havde fundet vej til Hogsmeade efter et visit på Hogwarts for at se hvordan det stod til med Angeliques træning. Han var ikke glad for hendes Quidditch-spil, men han forstod at hun kunne lide sporten og måtte overgive sig til hvor vigtig den var for nogen. Og det var endnu en grund til at han var taget til Hogsmeade nu. Hans blik gled over de mange elever mens han stod udenfor De Tre Koste og overvejede at gå derind og søge efter sit offer. Han var sikker på at hun var i troldmandsbyen da han havde efterspurgt hendes navn et par gange i gangene på Hogwarts efter han havde taget en varm afsked med sin adoptivdatter.

Hans blik fangede først hendes blonde lokker og derefter hendes ansigt. Der var lighederne, han kunne genkende så godt og han smilede da hun var ved indenfor ørevidde.

"Miss Winchester?" spurgte han med et mildt tonefald og det isblå blik hvilende på hende med et godmodigt skær.

[Deleted]

Jackie har lige fået samlet penge nok sammen til, at det kunne give mening for hende at tage med til Hogsmeade, så med sin tykke troldmandskåbe om skuldrene var hun glad trisser afsted. Det var dog mest blevet til vindueskiggeri, så hun kunne have råd til lidt at drikke og varme sig på, og den butik hun havde været ved længst, var den der solgte quidditch udstyr. Hun havde brug for flere ting derinde, men havde bare ikke råd.
Med nedtrykt mine gik hun derfor mod De tre koste nu, hvor en ældre mand sagde hendes navn, hvilket fik hende til at se op. ”Ja?” kom det fra hende. ”Hvem leder efter mig?”

[Matthew J. Darklighter]

Smilet spredte sig på hans læber da han så hende an. "Matthew James Darklighter," svarede han hende blot og rakte hende et lille visitkort fra sin inderlomme i den lange, sorte kappe. "Kan jeg byde på en forfriskning?" spurgte han med henvisning til De Tre Koste som de stod foran. "Jeg har hørt du er ret dygtig til Quidditch, så jeg ville investere lidt i din fremtid," forklarede han henkastet som om det var normalt at forhandle med børns fremtid, uden at der var en værge til stede til at svare for dem. Han kastede et blik over mod Quidditch-butikken. "En investering der måske kan gøre at du kan få præcis de ting du har brug for derfra," han nikkede sigende i retning af butikken for at vise hvad han mente.

[Deleted]

En talentspejder? Måske.. og han havde allerede set hendes evner og var interesseret i at inverstere i hende? Tanken slog alle andre tanker væk og hun blev enormt glad og stolt, hvilket også gjorde at hun omgående nikkede. "Jo tak meget gerne." Ikke nok med at han tilbød hende noget at drikke, så ville hun også kunne spare sine penge og måske få råd til en tur på kandisbaronen inden hun skulle tilbage på skolen. "Jackie Winchester hedder jeg forresten. Eller egentlig er det Jacqueline, men det føles ikke rigtig som mig." forklarede hun så for at præsentere sig selv, så manden vidste hvem hun var. Men tænk sig, hvis manden faktisk kunne hjælpe hende. Så ville hun også kunne slippe ud af børnehjemmet så snart hun havde muligheden for det og var gammel nok. Hun ville kunne starte et nyt liv, hvor det var hende der bestemte. "Jeg er den bedste på skolen Sir. Og jeg har planer om at blive endnu bedre. Kan du virkelig hjælpe mig med det?" Det var lidt svært, så længe hun manglede nogle helt simple dele, som fx et kit til at pleje sin kost og dermed holde den i bedre stand, eller endnu bedre.. en NY kost!

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede smalt og lagde en tung hånd på hendes skulder med en vægt som en dommedagsklokke der ringede tungt i det fjerne og bebudede en mørk og dyster fremtid.
"Selvfølgelig kan jeg hjælpe dig, Jackie. Kom med mig," svarede han og trak hende med indenfor i De Tre Koste. Der var ikke specielt mange gæster lige på dette tidspunkt, men nogle enkelte elever fra Hogwarts samt nogle rejsende troldmænd og det daglige klientel fra troldmandsbyen. De gik op til baren hvor Matthew med et nik bad om en ingefærøl til Jackie og et glas rødvin til sig selv og bad om at få det bragt ind i et lille tilstødende lokale der var stort set affolket for gæster. Han valgte det bord fjernest fra alle og i et hjørne hvor der var en blød bænk op ad væggen og guidede Jackie ind og sidde. En servitrice kom med deres drikkevarer og forlod dem i tavshed mens hun svingede med sin tryllestav så diverse glas og krus blev ryddet af de tomme borde. Han vendte sig imod Jackie som han havde ladt sætte sig inderst i hjørnet. Hans isblå øjne glimtede frydefuldt.
"Jeg vil tilbyde dig et sponsorat når du er færdig på Hogwarts, tilgengæld for at du arbejder lidt for mig inden da," forklarede han uden omsvøb og så afventende på hende om det var noget hun ville bide på.

[Deleted]

Jackie fulgte tavst med og så til mens han bestilte drikkevarer og efterfølgende satte sig mere privat. Det var virkelig fornemt det hele og hun slugte det råt med øjnene. hun var ikke vant til noget så fint for hendes skyld. ikke på denne måde hvert fald. Derfor var hun også meget ærefrygtig og ventede høfligt på at manden skulle sige mere. 
Hun måbede så, da hun hørte hans tilbud. "Virkelig? et Sponsorart? Helt sikkert! Jeg vil gøre hvad som helst Sir." I sin iver og naivitet, bed hun ikke selv mærke i, hvordan netop disse ord kunne udnyttes til egen fri vilje, men for hende var målet bare Quidditch og hun gjorde gerne alt hun kunne for at opnå det.

[Matthew J. Darklighter]

Ganske langsomt gled han en arm om hendes skuldre. Gestussen kunne opfattes som jovial, godmodig, en smule som et familiemedlem der trækker én ind i et sidelæns kram efter man ikke har set dem længe. Men der var samtidig noget tungt, tryggende og dominerende over handlingen. Hun skulle vide hun var fanget nu, sad fast i spindet og langsomt blev viklet ind så hun ikke kunne komme fri igen.
"Jeg har nogle kollegaer der kunne finde det umådelig underholdende at have en pige som dig med til fester og arrangementer," forklarede han. "Prisen bliver efter hvad de ønsker. En sød pige ved armen en hel aften er den billige plan, en sød pige ved armen en hel aften med kys og kram er den mere moderate plan, og en sød pige ved armen som tager med hjem efter festen er den dyre plan," han remsede det op som om det var planer han havde haft på forhånd. Han havde gjort det før med nogle enkelte tøser, men det her var en mere direkte approach han længe havde overvejet. Klart at han havde hørt om Jackie gennem Angeliques eder og forbandelser når hun var hjemme og brokkede sig over Gryffindors Quidditch-hold. Jackie var god, men Matthew var stadig overbevist om at Angelique var bedst, men det gav jo sig selv når hun var hans datter. Men Jackie kunne noget andet - hun kunne nemlig bruges til hans plan om at danne bedre alliancer imellem sine forretningsbekendtskaber og de ministerielle bånd han smedede. Aldrig at han ville bruge Angelique til det, og han kunne ikke bruge Thereza når hun allerede gjorde det han ville have fra hende. Men Jackie var en oplagt mulighed.
"Du kan få et sponsorat efter Hogwarts, og under dit arbejde for mig får du penge for hver kunde du vælger at gå ud med. Jeg finder tre ad gangen, og du vælger selv hvilken du tager. Lyder det ikke bare perfekt?" spurgte han med et bredt smil til hende.

[Deleted]

Han sad lidt tæt, men hun ville nødigt være uhøflig, så hun sagde ikke noget til det. Tænk hvis han så endte med at trække det hele tilbage. Det ønskede hun virkelig ikke skulle ske. Hun havde brug for de penge, lige så meget som hun havde brug for et sponsorat. Alt for at komme væk fra børnehjemmet. 
Hun så roligt på ham og drak forsigtigt lidt af sit glas, forsigtigt fordi hun ikke helt vidste om hun måtte. Derpå slikkede hun evt skum af læberne og så på ham lidt uforstående. “Du vil have mig til at gå til fester med voksne mænd? Det gider de da ikke.” Konkluderede hun tvivlende. Det lød hvert fald meget tvivlsomt i hendes ører. Hvem skulle have lyst til det. Men alligevel var der noget ved det der lød spændende og måske det også betød god mad. Maden på børnehjemmet var ikke det bedste, så selv det var en gevindst i sig selv. “Så jeg skal vælge en af tre bare og så tjener jeg penge? Men hvad menes der med natten hjem sammen med ham?” Jackie var ikke så gammel endnu og derfor var hun ikke helt sikker. Da sket ikke hvis det var voksne mænd hun skulle afsted med. Det forstod hun ikke helt. 

[Matthew J. Darklighter]

"Åh du vil være overrasket over hvor mange mænd der ville have en pige som dig ved armen. Jeg kender allerede et par stykker der ville finde det fornøjeligt," sagde han med en lattermild stemme og gav hendes skuldre et klem uden at slippe hende igen bagefter. Hans blik fulgte hendes tungespids som hun fugtede læberne.
"Nu vil jeg ikke snage for meget i dit privatliv, men en pige som dig må vel have haft nogle bejlere, eller beundrere som hun måske har givet sig lidt hen til om natten, du ved," smilet var krøllet op i hans mundvig, "og det er det samme hvis du tager den dyre plan. Du får tilgengæld også meget mere for det, end hvis du bare tager med til en fest," forklarede han med et sigende blik til hende og tog en slurk af sin rødvin mens han fortsat betragtede hende over kanten af glasset.

[Deleted]

"Men hvorfor mig?" Hun forstod det stadig ikke helt hun var endnu kun 15 år, hvem skulle være interesseret i en stor skolepige til en fest? Omvendt kunne hun jo egentlig være ligeglad, bare hun fik nogle penge ud af det. Blikket gled i retningen af Quidditchbutikken også selvom man ikke ville kunne se den herinde fra. Hun var allerede ved at remse en liste op med ting hun i så fald ville få råd til. I sidste ende var penge vigtige når man blot var et barn på børnehjem. "Okay så, jeg vil gerne prøve det. bare jeg kan passe min skole og min træning."  Forklarede hun roligt og tænkte egentlig ikke videre over hans tætte nærkontakt. Hun havde mange spørgsmål, men vidste ikke om det ville være uhøflig at spørge, så for en sikkerheds skyld.
"Jo jeg har da nok prøvet en ting eller to." Forklarede hun lidt genert og kunne mærke varmen stige op i kinderne på hende.

[Matthew J. Darklighter]

"Du er noget helt unikt, Jackie," svarede Matthew blot til hendes svar. Der var ingen grund til at han skulle begynde at ruske op i hvem hendes far var og hvordan han havde opstøvet hende til Hoghaven børnehjemmet.
Hans smil blev bredere ved hendes ord og han klappede hende på skulderen inden han med tryllestaven gjorde et slag så et pergament blev frembragt på bordet foran dem. Han fremdrog en lille blækpen og rakte til hende.
"Du kan sætte dit navn dér," han pegede på den nederste linje af pergamentet. "Du skal nok kunne passe din skolegang og din træning, jeg sørger for udgangstilladelse til dig i weekenden, hvor du skal have din kunde. Jeg tænker én om måneden er godt at starte med, så kan du se om du har lyst til at tjene flere penge senere og få to eller tre månedligt, måske, ikke?" han smilede sigende til hende. "Du vil jo gerne have dine Quidditch-ting, ikke sandt?" tilføjede han som den ekstra madding han havde brug for til at vinde hende over på sin banehalvdel.

[Deleted]

Han virkede da meget sød, og om ikke andet, så kunne hun tjene penge og få de ting hun altid havde drømt om. Hun var villig til at gøre meget for det. Så da han tog en seddel frem og bad hende skrive under på den, gjorde hun det uden tøven. Han havde ikke engang bedt hende gøre noget eller demonstrere hvad hun kunne, men det så hun bare som et godt tegn, og da han samtidig så fortalte omkring hendes skolegang og muligheden for at passe den smilede hun stort. "Jamen så er det en aftale." Hun tvivlede stadig lidt på nogen mænd ville gide hende og da slet ikke så mange, som hun kunne regne ud, at han talte om. "Er der nogen regler?"Spurgte hun så. Det havde hun faktisk glemt at spørge til. "Og hvad med... Med tøj? Hvis jeg skal følges med dem til fester, kan jeg jo ikke komme i mit slidte baggy tøj."

[Matthew J. Darklighter]

Han sendte hende et blændende smil og med tryllestaven fik han foldet kontrakten sammen lille nok til at han kunne tage den ind i inderlommen sammen med blækpennen.
"Når du har valgt en kunde vil du modtage en pakke med passende tøj samt navn, tidspunkt og adresse for det event du skal deltage i," forklarede han. "Tøjet kan du beholde bagefter hvis du vil," han så sigende på hende inden han med et tilfreds, tungt suk lænede sig lidt tilbage fra hende. "Hvad angår regler gælder det at du bare opfører dig anstændigt, ikke drikker for meget, og gør som din kunde vil have. Hvis det slår fejl mister du din indkomst, og det er kunden der har sidste ord i en hvilken som helst sag. Så jeg foreslår du ikke modsiger eller gør modstand," han tog en slurk vin fra sit glas og satte det fra sig på bordet inden han atter så på hende. "Du skal nok klare det, min pige," sagde han og løsnede endelig langsomt sit greb om hende og strøg hende istedet over håret som om det var bedre end det omklamrende kram.

[Deleted]

Det lød faktisk ikke dårligt det tilbud han kom med. og hun kunne jo selv bestemme hvor meget hun ville være med til. Plus hvis hun manglede penge, kunne hun måske sælge noget af det tøj hun fik og dermed tjene endnu flere penge. "Okay, det er en deal." Sagde hun så med et smil vendt imod ham. Det skulle hun nok kunne klare og hvis det blev for meget, så kunne hun jo bare sige fra igen. Samtidig ville det også var en dag mindre, hvor Moiran Snow kunne gøre livet surt for hende. Der var med andre ord mange positive ting ved det. "Hvornår kan jeg starte?"

[Matthew J. Darklighter]

Matthew hævede et øjenbryn og lod blikket glide lidt vurderende over hende. Ivrig var hun, de var altid ivrige, de fattigste, de nemmeste, dem der havde brug for pengene og ikke bare gjorde det for sjov eller som en sport, sådan som hans niece gjorde det. Hans blik på hende var en kende imponeret nu.
"Så snart du har lyst," sagde han og kunne ikke undgå at smile bredere ved tanken om hvad han kunne få ud af hende. "Normalt ville jeg måske have brug for en demonstration af dine evner med de dyre kunder," tilføjede han en smule henkastet, "men det kan være vi ikke behøver det og vi bare kan springe direkte ud i at finde nogle kunder til dig," afsluttede han og hånden der havde strøget hendes hår var landet på hendes skulder, stor og besidderisk.