Aprilsnar

[Deleted]

Freya så skiftevis på de to elever med et skuffet blik og hævede så sin tryllestav for at trylle sin søns fortænder tilbage til normal størrelse. Derefter sukkede hun let opgivende og rystede på hovedet. “Jeg er skuffet over jeg begge. Jeg ser ingen anden mulighed end at trække point fra begge huse.” Hun var nødt til at være retfærdig i sit job som lærer og kunne ikke bare favorisere sin egen søn frem for andre. Og slet ikke når hun havde hørt den foregående diskussion. 
hun vendte dog streng blikket imod pigen. “Dig må jeg desværre samtidig give en eftersidning som straf for brugen af magi”

[Felix Andromedius]

''Hva?!'', udbrød Felix forarget over sin mors dom. Han satte sig op og tørrede sig under læben med sit ærme for at få det overskydende savl bort. Hans sorte ærme blev straks klistret ind i den tynde hinde af glistrende savl, og kort overvejede han at tørre det af i Elizabeth bare for at irriterer, - men bestemte sig istedet for at Moiran Snow var et meget bedre offer. ''Men Mor- Professor Andormedius det er dybt uretfærdigt! Jeg skulle aldrig sige sådan noget'', han skævede til Elizabeth, og kæmpede for ikke at smile af hende af fryd over hendes ulyksalige eftersidning. ''Det var hende som overfaldt mig fordi hun ikke kan lide når jeg kommenterer på Quidditch kampene, så typisk din type, Elizabeth'', han stønnede utilfreds og rejste sig fra stengulvet for da at børste sine klæder af, imens forsøgte hans mørkebrune øjne at fange hans mors på bedst hvalpeagtige manér. ''Hufflepuff-typen altså'', rettede han sig selv, selvom at han var tilfreds med at få sin stikpille ind. 

[Elizabeth McNamara]

Siden det var Felix mor, og Felix var en blodfanatisk nar, havde Libby været bange for at hans mor ville være uretfærdig og måske smide hende ud, eller vælge at kontakte ministeriet og få det hen, som om hun ikke ville være en passende værge for hendes søskende. Hendes skuldre faldt en smule lettede, da hun fik at vide at hun slap med nogle tabte kollegiepoint og en eftersidning - det ville være kollegiepointene, der ville kunne mærkest mest, fordi hendes kollegiefæller nok skulle sidde hende ned og fortælle hende at det her var grunden til hun skulle få styr på sit temperament. At hun skulle tænke mere på sine kollegiefæller, før hun handlede. “Det er helt forståeligt, Professor Andromedius... “ svarede hun, mens hun bøjede nakken en smule for at se ydmyg og mindre ud. Hun gjorde alt for at ignorere Felix, selvom hun skævede over til ham med et ønske om at losse ham en. Hun vendte dog blikket helt mod ham med et vredt udtryk i sine øjne, da han begyndte at lyve om situationen, “Du lyver, Felix! Hvis ikke du stopper med at lyve, så skal du til at passe godt på,” hun gik et skridt tættere. Hendes arme hang langs hendes side, men hendes næver var knyttede, som om hendes vrede ville spilde ud af hendes hænder, hvis hun åbnede dem igen.

[Deleted]

Nok havde netop denne af hendes søn en særlig plads i hendes hjerte, men hun kunne ikke lade ham stå i vejen for sit professionelle arbejde, slet ikke når skylden var så tydelig. "Som nævnt 10 point fra begge huse og en eftersidning til frøken McNamara. Hvis du synes det er uretfærdig Felix, så er du velkommen til at tage en eftersidning sammen med hende, og ellers foreslog jeg at du holde mund nu, inden der bliver sagt flere dumheder." Hun havde alleredet givet dem en meget mild straf og givet Elizabeth lidt ekstra. Bedre kunne hun ikke gøre det, når de havde råbt i gangene. 
Hun tog sit job meget alvorligt og nød at gøre det ordentligt. Hun var blevet professor for at dele ud af sin viden, ikke for at lærer elever hvordan man snyder.

[Felix Andromedius]

Ved Elizabeths ord som var rettet mod ham, vendte han straks sit blik mod hende med de mest uskyldige øjne han kunne påtvinge og hævede hånden over sit ansigt som var han bange for at hun skulle kaste sig over ham igen - selvfølgelig bare skuespil for at gøre hans stakkels moder bekymret. Han vidste præcis hvordan han skulle større hende om lillefingeren. Men alligevel var det ikke godt nok, da Freya lod til at agere professionelt istedet for at følge sine egne overbevisninger. Det fik Felix til at lade sine arme glide ned og hvile på hver sin side inden han højlydt stønnede med hovedet krænget tilbage. ''Hvis jeg skal kalde dig Professor Andromedius, så er det vel kun retfærdigt at du kalder mig Andromedius som du kalder McNamara, McNamara?'', påpegede han istedet for at reagerer på straffen. Det var provokerende, det var han udemærket klar over, men han kunne knapt lade være. 

[Elizabeth McNamara]

Elizabeth havde klart fået den hårdere straf her, og hun var ved at være træt af at høre på hans forkælede gråd over hvor hårdt han havde det. Hun himlede utålmodigt med øjnene og rystede på hovedet, mens hun strammede sine læber for ikke at sige noget hun kom til at fortryde. Men hans kommentar om navnene fik hende til at blive skubbet ud over tålmodighedens kant, og hun gav et let fnis fra sig, af ren og skær irritation, ”Hvor er du barnlig, Felix. Hun er din mor, ved Merlin... hun kan kalde dig hvad hun vil... tag nu bare din straf og stop med at hyl.” hun bed sig i læben, fordi hun ikke helt vidste hvordan hun ellers skulle stoppe sig selv. Han skulle virkelig vide hvor godt han havde det. I det mindste skulle han ikke have en eftersidning! Desuden ville han nok møde fuld opbakning fra sit kollegie, når han fortalte at han havde mistet sølle ti point, fordi han prøvede at sætte en mudderblod eller halvabe på plads.

[Deleted]

Freya hævede et bryn af sin søns udtale. Hvornår var han blevet så vattet? Kunne han ikke bare tage sin meget milde straf som en mand i stedet? Havde Quinten Andromedius måske alligevel ret? Var hun for sød ved drengen, så det ødelagde ham? Derefter så hun på pigen med et strengt blik. Hun virkede da til at forstå det. "Du møder op på mit kontor i morgen efter aftensmad er det forstået?!"  Lød det skrapt fra hende. Hun ville ikke stå der på gangen og udstråle at hun ikke kunne styre eleverne, og da slet ikke sin egen søn. Derfor så hun nu også meget skuffet på ham. "Jeg vil mene jeg HAR gjort mig meget tydelig Felix Andromedius! Men hvis du ønsker at sætte min udtale på prøve, så værsgod."  Hun slap dem begge og trådte et skridt tilbage og lagde armene over kors. "Jeg giver jer begge et valg nu. Enten så acceptere I at jeres straf lyder 10 point fratrukket, plus en eftersidning til frøken Mcnamara og går nu, eller også så trækker jeg yderligere 5 point for hver gang i kommentere på at jeg ikke gør mit arbejde ordentligt. Er det forstået?"

[Felix Andromedius]

Felix måtte tage sig i ikke at jage en albue i siden på Elizabeth da hun kommenterede på hans flabede natur. Han var ligeglad med straffen, for han kunne let bede Freya om at give dem flere point ved blot at bringe hende noget eller spille sød. Han bed sig derfor i underlæben og så fra Elizabeth til Freya med sine store brune øjne som alle pigerne synes var så dejlige. “Alright, jeg tager de minus 10! Tak Mor!”, svarede han istedet for at diskutere videre. Han strøg forbi Elizabeth og lagde hurtigt armene om sin mor i et intimt kram - for at vise Elizabeth hvor han havde sin mor - inden han strøg bort fra dem begge og forsvandt ned af gangen.

[Elizabeth McNamara]

Elizabeth følte ikke selv at hun havde gjort noget forkert ud over at forstørre Felix tænder - men de lignede jo sig selv igen, så ingen skade var sket! Desværre.
Det var uretfærdig behandling at hun skulle straffes hårdere end den forkælede Felix. Men såan var det bare i den her magiske verden til tider. Hun var fra en hel verden end dem, trods hun også var opvokset som magiker. “Okay, vi ses til eftersidning Professor Andromedius,” hun nikkede for at godkende sin straf, før hun hastigt bevægede sig videre. Hun ville ikke straffes yderligere! Selvom hun nok skulle løbe den chance en anden dag, hvis hun kunne få Felix ned med nakken.

//Out