You're coming with me

[Angelique Darklighter]

Angelique havde lænet sig mod ham imens hans sind talte til hendes. På ny følte hun sig beskyttet, og løftede sin hånd som hun langsomt gav sig til at cirkulere over sine læber. En dårlig vane som kun kom til overfladen ved de allermest sårbare øjeblikket, og en vane hun vidste at ingen i Darklighter-palæet brød sig om at se, - det var uhygiejnisk havde Quinten sågar påpeget. Men det var det eneste som kunne soothe skammen som nu opfyldte hende ved hans ord, for han havde ret, hun var pinligt forkælet. Men tankerne om hvad Warren havde sagt erstattede snart skammen, for var det overhovedet normalt at føle sådan? At være indespæret som Tonerose, og med valgte friheder? Hun viste at det var hendes blod som skærpede hendes muligheder, men samtidig gav hende den privilegerede livsstil. ''Havde du elsket mig hvis jeg ikke var fuldblod?'', røg det ud af hende, et spørgsmål som hun vidste havde kostet en lussing fra hendes onkel, havde han været i deres nærvær. ''Kan vi ikke bare tage hjem?'', lød hendes næste spørgsmål rakt efter, hun havde lyst til at forsvinde i sine hvide lagener. 

[Matthew J. Darklighter]

Hendes første spørgsmål rungede lidt ud i stilheden i hans sind, men han valgte ikke at besvare det. Han ville ikke have fundet hende og valgt hende hvis hun ikke var fuldblods. Han vendte blikket ned mod hende istedet, sigende og skarpt.
“Lad os få dig hjem,” sagde han uden videre tøven og rejste sig med sin arm og kappe stadig om hendes skuldre. Hun skulle hjem, hjem i tryghed, hjem til familien og hvor hendes loyalitet kunne formes til hvad den havde været før hans forfærdelige overgreb, den skæbnessvangre aften. Han tog hende med sig ud af gården med kurs ud af slottet og imod Hogwartsekspressen så de kunne komme tilbage til London.
//out