Post by Felix Andromedius on Feb 27, 2021 15:12:30 GMT
''Shh, hold nu kæft din halvabe'', hvislede Felix samtidig med at han tildelte @basil en flad på baghovedet. Den store egetræsdør knirkede højlydt som han forsøgte at lukke den bag dem begge. En snigende følelse af eufori opfyldte ham, da han indså at de havde gjort det. De var inde, og der var ingen til at smide dem ud. Triumferende kastede han begge arme i vejret og formede et tyst 'juhuu!', med læberne. Hvor længe havde det ikke været et mål for dem begge at komme herind? Uden at det var fordi de skulle have ballade, vel og mærke. Med overdreven selvsikkerhed, spankulerede den unge herre ind i midten af rummet og gav sig til nysgerrigt at kigge på de mange blade på bordene. ''Tror du de retter lektier herinde også? Du burde gribe chancen for at kunne få dig nogle karakterer 'over middel'', et lille ondskabsfuldt smil spredte sig på hans læber som han vendte sig mod sin kammerat, og måtte bide sig i tungen for ikke at smide endnu en fornærmelse der indvolverede hans mor. Felix var overbevist om at Basil var som han var, på grund af hans lave mængde af magi i blodet, og at han overhovedet var havnet i Slytherin forstod han sket ikke. Men alligevel, var der noget ved drengens strålende humør som huede ham og Felix var sikker på, at denne dreng var den bedste mudderblodsblanding der fandtes.