The party where it happens

[Matthew J. Darklighter]

Han standsede foran en dør og smilede ned til hende. 
“Jeg tænkte de mange indtryk måske krævede at komme lidt afsides,” svarede han og slap hende for at åbne døren op og lagde en hånd bag hendes ryg for at guide hende indenfor. Rummet var nobelt indrettet med en stor himmelseng af mørkt træ, et skrivebord, en garderobe og endda plads til en lille sofa og lænestol i hjørnet samt en dør til højre der førte ud til et tilstødende badeværelse. Det var næsten en lille lejlighed i sig selv. Han lukkede døren bag dem og lukkede på den måde resten af festen ude. “Er det ikke rart nok... at kunne være alene... herinde... med mig?” Spurgte han med små kunstpauser for at understrege ordene, og gik hen bag hende og gled forsigtigt hænderne ned til hendes hofter. Det stort set gennemsigtige stof krøllede en smule under hans fingre som han stod der næsten helt op ad hendes ryg så hun kunne mærke hans brystkasse hæves og sænkes med hans dybe vejrtrækning.

[Lucilla Locket]

Bag døren de var stoppet ved var der et imponerende værelse med både seng, skrivebord, badeværelse, ja, der var ikke rigtig den ting der ikke var, ud over måske et lille køkken. Hun vidste der var folk der boede på mindre plads end dette værelse. Lucilla stod et skridt væk fra døren og hørte den blive lukket i bag hende, hvilket fik hende til kort at vende sit blik mod Matthew. Men snart efter stod Matthew bag hende, så hun kunne mærke hans krop mod hendes. Det fik hende til at trække vejret dybere at høre ham stille hende det spørgsmål. Hjertet bankede hurtigere og hun nikkede lydløst og bed sig i læben, mens hun mærkede hans hænder på hendes hofter. “Jeg havde håbet på at kunne se Dem igen… Men jeg troede måske De ville have for travlt i aften. Jeg kunne ikke finde Dem nogen steder.” Hun havde ledt.

[Matthew J. Darklighter]

//blackout

[Matthew J. Darklighter]

Han hjalp hende i tøjet på værelset og sendte hende et blidt smil.
“Sådan dér, min pige,” sagde han med et smil mens han knappede knapperne i hendes kjole og placerede et ømt kys på hendes skulder inden han trak hende med sig hen til døren, åbnede den og med en tung arm om hendes skuldre førte hende med sig tilbage ned ad korridoren, ned til festen. Musikken dansede dem imøde, og lyden fra gæsterne var blevet mere løssluppen mens de havde været borte. Der var flere på første etage, helt klart, og det var ikke længere kun puderne og hynderne i krogene og de opstillede møbler der blev brugt til intimt samvær. Folk lå eller sad på gulvet, leende, nøgne, vilde af nydelse og beruselse. Matthew smilede da de kom ud til hvad der mest af alt, i det blide, orange, flakkende lys fra lysekronerne og med de dansende røgskyer under det hvælvede loft, lignede en scene fra helvede, som taget ud af en bog om utugt og lidenskab i middelalderen, for at minde syndere om hvad der var i vente for dem. De trådte nærmere en sofa der heldigvis var ledig og han satte sig og tog hende på skødet. 
“Jeg deltager sjældent herude,” forklarede han lavmælt i hendes øre for at berolige hende at hun nok aldrig kom til at se ham skeje ud med sine deltagere i så offentlig en setting som denne.

[Lucilla Locket]

Hun fik sin sølvkjole på igen, samt hendes maske og hun var klar til at komme ud til festen igen. Faktisk ønskede hun ikke at feste meget længere, hvis det blev uden Matthew - og hun vidste godt at han var en travl og vigtig mand, så der måtte være andre steder han var ønsket.
I hans arm fulgtes de ud ad værelset og ud på gangen, tilbage mod festen. Her ude opførte folk sig anderledes end da Lucilla var gået ind på værelset med Matthew. De var i fuld gang med.. åh, Lucilla kunne ikke kigge. I stedet fandt hendes blik Matthews og hun smilte genert, ”Jeg tror vi havde den bedste aften ad alle her på palæet,” hun kunne mærke hendes hjerte banke lidt hurtigere. Lucillas blik gled kortvarigt rundt, for at sørge at Thereza ikke sneg sig op på dem.

[Thereza Beaumont]

Der var faktisk ikke gået så længe fra hun var forsvundet med Toby og Andrew, til hun var vendt tilbage, lidt skuffet da den ene af mændene ikke havde kunnet præstere på grund af for meget whiskey. Hendes rottehaler sad dog en lille smule anderledes end da hun var forsvundet og hendes kjole var en lille bitte smule vredet om livet af hende og hun havde måttet skifte læbestiften på sin mors værelse inden hun var gået tilbage for at finde Lucilla, der var forsvundet fra deres lille sted. Hun havde opgivet for en stund at finde sin veninde igen efter at have spurgt nogle omkringsiddende indtil det utilfredsstillende svar var kommet, at hun var fulgt med Lord Darklighter. Det kunne jo kun betyde én ting.
Hun var derfor blevet i nærheden af den lille åbning til korridoren der ledte bort fra festsalen til værelserne hvor palæets beboere boede i. Hun sad og drak en god håndfuld drinks og snakkede filosofisk med en kvinde og en fyr, da hun så dem dukke op ud af hendes øjenkrog. Det var tydeligt at der var foregået en del, da Lucilla var rød som en julegris i ansigtet, hvis Thereza selv skulle sige det. Hun gik derfor bare op til de to efter de havde sat sig.
“Hej onkel, jeg låner lige Lucilla, ikke?” Sagde hun og rakte ned for at trække Lucilla op og stå uden at vente på om hun var med på hendes plan. Matthew sukkede og så sardonisk på Thereza men valgte ikke at kommentere. Der var vel ting de to piger skulle drøfte i fred og lod sit greb slippes om Lucilla for at vise at det var ok at hun fulgte med hans niece.

[Lucilla Locket]

Lucilla elskede sin plads på Matthews skød i den bløde sofa - ikke fordi hun havde brug for et blødt møbel, når hun havde ham at sidde på. Hun ville have snakket om noget mere, for at holde på hans opmærksomhed, da hun pludselig hørte Thereza og mærkede hende gribe ud efter hende, så hun kunne blive hjulpet op og stå. Lucilla havde ikke ønsket at forlade Matthews skød, men hun fulgte villigt med Thereza, fordi hun følte at det var en smule pinligt at blive taget på fersk gerning på den måde.
En enkelt gang havde hun kastet et blik over på Matthew, som lod hende gå. Det ærgrede hende, men hun fulgte med sin veninde, ”Thereza, undskyld hvis du ikke kunne finde mig... Lord Darklighter ville bare vise mig lidt af palæet..” eller i hvert fald en meget lille del af palæet - det værelse han havde taget hende i.

[Thereza Beaumont]

Thereza ventede til de var et godt stykke på den anden side af hallen og tæt på trappenedgangen til entrésalen, til at vende sig om imod Lucilla for at svare på hendes ord. 
“Oh, cool nok, såeh,” hun så forbi hende til Matthew hvor et par gæster indfandt sig i hans selskab for at snakke, meget casual omkring deres meget lette påklædning i hans nærvær, “hvad lavede I?” Therezas store, blå øjne vendte tilbage til Lucilla og hun anlagde det mest neutrale, fordømmelsesfrie ansigtsudtryk hun kunne finde mens hun holdt sin veninde ved hånden. “Havde I...” hun ville slutte sætningen men hun behøvede ikke helt at sige ordet for at Lucilla forhåbentlig forstod hvad hun mente. 

[Lucilla Locket]

Lucilla havde ikke den rette vinkel til at holde øje med Matthew, men hun slog kort et blik over sin skulder for at kigge på ham en sidste gang med et kærligt smil, som han sad omringet af hvad der måtte være bekendte eller venner. Hun rettede igen sit blik mod Thereza. Under masken rødmede hun let og hun var glad for at Thereza ikke kunne se det. “Vi havde… Han… Det var magisk,” hendes smil var bredt og spændt. Hun greb fat i Therezas hænder, blidt og kærligt, “Kunne du se mig som en Darklighter, Thereza?” tanken underholdte hende og hun håbede hendes veninde ville være ligeså underholdt af idéen. Tanken om at elske med Matthew natten lang og vågne op i palæet med Thereza boende hos dem. De kunne alle spise morgenmad, gå på picnic og arbejde for firmaet. Og når ikke Matthew havde tid til hende, så ville Thereza være der til at kigge på stjerner med hende under den åbne himmel. Det hele lød romantisk i hendes ører. Alt hun vidste om dette firma og denne familie var at de var hellige for hende.

[Thereza Beaumont]

Thereza stod og kæmpede for ikke at få for mange mentale billeder ind på nethinden af sin veninde og hendes onkel sammen i en obskøn forenelse, men det var svært da omgivelserne gav lidt for mange gode pejlemærker til hvad der var hændt imellem dem. Hun formåede at undertrykke en grimasse og det blev til et halvhjertet smil istedet.
"Dig som en Darklighter? Altså deeeet... kunne du vel godt? Kan du lide hvad der sker her, så passer du vel nok ind her," svarede hun med et skuldertræk inden hun sippede til sin drink og rakte ud til et fad der passerede dem for at gribe en drink og stikke den i hånden på Lucilla. Hun skulle til at sige noget da hun blev afbrudt af en lidt grov latter fra Toby, den ene af de to mænd hun netop havde tilbragt en stund med. Han kom gående mens han bappede på en cigar så den var fugtig af hans spyt og han kom op på siden af dem.
"Hva' så, Tessa? Vil du ikke introducere mig for din veninde her?" spurgte han med et kækt smil og glinsende sved på det rødmossede ansigt. Hans ånde lugtede langt væk af sprit.
"Jo da!" udbrød Thereza glædesstrålende og tog Tobys hånd for at han kunne trykke Lucillas hånd. I sit stille sind tænkte hun at det vel var en bedre forening af to mennesker end Lucilla og Matthew. "Lucilla, det er Toby, Toby, det er Lucilla!" forklarede hun. Toby nøjedes ikke kun med hendes hånd men så snart han havde den tog hans anden hånd lidt fat om hendes skulder og begyndte at nusse hende og trække hende mere ind til sig.
"Mhmmm, sikke en fin pige du er," brummede han lystigt og hans blanke blik svømmede over hendes ansigt.

[Lucilla Locket]

Lucilla skulle til at svare Thereza i deres snak om hendes strålende Darklighter-fremtid, da de blev afbrudt af den ene af de to mænd, som Thereza tidligere var valset afsted med. Hun havde næsten forventet at hendes veninde ville vinke ham væk, så hun havde ikke gjort andet end at smile høfligt, indtil det høflige ansigt blev en smule mere overrasket, da Thereza med glæde ville introducere dem for hinanden!
Hun mærkede mandens hånd i hendes og hun måtte kæmpe for ikke at sukke. Lucilla havde været vant til at hilse på fremmede mænd hele sit liv - men det havde nu også altid været under opsyn af hendes forældre, så hun havde glemt at hendes miljø lige nu var en smule anderledes. Reglerne var nogle andre.
Manden trak hende tættere på og hun kunne lugte hans sprittede ånde mod sit ansigt, hvilket vækkede en mild kvalme i hende. Nervøst strøg hun noget af sit blonde hår bag sit øre, “Det er også rart at møde dig, Toby..” var hendes svar, da han kaldte hende en fin pige. Ad. Hun prøvede diskret at fjerne hans hånd fra hendes skulder og undgå hans blik. Hun kunne mærke hendes hjerte banke af nervøsitet og hun prøvede på at få øjenkontakt med Thereza i et håb om at hun ville sætte en stopper for det hun havde startet.

[Matthew J. Darklighter]

Toby smilede bredt uden at fatte den påvirkning han havde på hende. Hendes påvirkning på ham som willie var omtrent lige så berusende som den whiskey han havde drukket hele aftenen, og han tog et stort drag på cigaren inden han pustede røgen ud mod hende.
"Skal du ikke med mig?" spurgte han og begyndte en smule forkvaklet at stille sig imellem hende og Thereza for at trække hende med over imod en af de mørke døråbninger ind til rummene hvor alt kunne ske. Thereza skulle til at gøre et lille forsøg på at standse optrinnet ved synet af Lucillas modstridende følelser, da et rødt glimt sprang op imellem dem og en kraft fik slynget Toby hen ad gulvet væk fra Lucilla og Thereza.
"Modvilje er det første tegn du skal kende, for at vide du ikke er ønsket af en anden person," hvislede Matthews stemme kold som en nordenvind imod dem efterhånden som han kom gående igennem salen hvor snak og latter var forstummet lidt til en mild summen omkring dem. Matthew havde betragtet optrinnet på behørig afstand mens han havde besvaret høflig samtale med kortfattede svar indtil han langsomt havde rejst sig og gjort mine til at fjerne sig fra det lille selskab af elskende, snakkende og leende gæster der var kommet over i hans nærvær. Han vidste det var forsøg på at charmere sig ind og han måtte da også uddele kærlige kys og kærtegn til et par for at vise sin værdsættelse af deres tilstedeværelse i hans selskab, men han var også opmærksom på at Thereza var et farligt bekendtskab efterhånden, og hun ville gøre alt i sin magt for at skille ham og Lucilla ad.
Han stod med tryllestaven hævet imod Toby der kæmpede for at komme på benene mens han lå for foden af en af de tykke søjler. Matthew skridtede hen til Lucilla og lagde en tung, beskyttende arm om hendes skuldre, hans tryllestav stadig hævet mod manden, der efterhånden var kommet op og stå igen.
"Jeg tror dit besøg er overstået, Toby," sagde han med fast stemme, og manden samlede sin cigar op og fjernede sig en smule mut fra første etage. Thereza stod og så vagtsomt til mens manden forsvandt inden hun vendte sig mod Lucilla og Matthew. Hendes onkel sendte hende et advarende blik, og hun bed tænderne sammen.
"Jeg må nok hellere komme hjem til min far," peb hun en smule trist og lænede sig ind for at kramme sin veninde farvel. "Pas på dig selv," hviskede hun i hendes øre inden hun trak sig bort og nikkede afmålt til Matthew inden hun smuttede ned ad trappen efter Toby. Matthew så efter sin niece inden han rettede blikket mod Lucilla og sendte hende et beroligende smil.
"Er du ok, min pige?" spurgte han, og til trods for at han brugte den præcis samme måde at tiltale hende på virkede hans ord mere velment, mere kærlige, mere omsorgsfulde i denne situation end hvordan de havde lydt i soveværelset tidligere på aftenen.

[Lucilla Locket]

Lucilla rystede en smule kraftigere på hovedet, da han spurgte om hun ikke skulle med ham, “Nej, det tror jeg ikke er en god idé,” hun anede ikke hvordan hun skulle få ham stoppet uden at skabe en scene. Hun ønskede ikke at skabe en scene til den første fest hun var med til.
Og inden hun nåede at overveje, hvad hun kunne gøre, var der allerede nogen der havde handlet for hende. Et rødt lys var det eneste der stod til advarsel om hvad der skulle til at ske med den sleske mand, Toby. Lucilla tog sig en smule forskrækket til munden, fordi manden der lige før havde stået og hevet i hende nu var blevet slynget hen ad gulvet. Hendes blik fandt kilden til besværgelsen og på den anden side af staven stod Matthew, hendes redning, som var i fuld gang med at belære Toby.
Lucilla krydsede sine arme under sit bryst og hun følte sig en anelse skamfuld over at hun ikke selv havde kunne sige ligeså kraftigt fra, som Matthew havde gjort for hende. Matthews tunge beskyttende arm hjalp dog på hendes usikkerhed. Han virkede ikke til at være sur på hende, for hvad der lige var hændt.
Thereza var på vej væk umiddelbart lige efter Toby var forsvundet, men hun nåede at hviske til hende at hun skulle passe på sig selv. Det fik hende til at kigge opmærksomt efter sin veninde, mens hun overvejede om det ikke havde været meningen at de skulle passe på hinanden. Hun sank en klump. Da Matthew talte til hende, blev hun revet tilbage til virkeligheden. Virkeligheden, hvor Matthew havde smigret hende ved at være hendes helt i nødens time og hun sendte ham et taknemmeligt smil, da hun kiggede op i hans isblå øjne.
“Takket være dig, ja… Jeg kunne ikke få ham til at lytte,” hun rystede på hovedet.

[Matthew J. Darklighter]

"Han lytter aldrig," svarede Matthew bistert og uden at lade sig tøve placerede han et blidt kys på hendes læber. De omkringstående trak sig roligt fra dem. Den åbenlyse opvisning af hans ømhed for hende var et tegn til alle om at hun var hans og ingen kunne røre hende uden at han gav dem lov. Han smilede mildt til hende som han trak sig lidt bort fra hende og strøg en hånd over hendes kind.
"Jeg frygter at tiden er inde til vores afsked, min pige," sagde han og fremtryllede et sørgmodigt smil på sine læber. "Du må hellere komme tilbage inden det bliver alt for sent," hans hånd lå bag hendes nakke og han havde svært ved at give slip. Det tog en god mængde viljestyrke at overgive sig til tanken om at hun ikke ville være at finde i palæet igen næste morgen.

[Lucilla Locket]

Lucilla besvarede hans kys varmt og længselsfuldt. Hun ville ønske de kunne liste væk sammen og falde i søvn i samme seng. Men han havde ret - hun burde komme af sted igen. Hun kunne ikke blive her i nat. ”Jeg ser frem til vores næste møde...” hun lænede sig ind til ham og stod på tæer i et forsøg på at nå hans øre, hvor hun med et legesygt smil tilføjede ”Herre...” hun kyssede ham på kinden og brød derefter kontakten mellem deres kroppe. Hun var på vej ud, men nåede dog at vinke en enkel gang til Matthew, før hun var på vej.

//out