The party where it happens

[Lucilla Locket]

Lucillas blik fulgte med Therezas og hendes øjne landede på parret, på lærredet, som var nøgne og midt i en omfavnelse. Det var grænseoverskridende at kigge på og det fik Lucilla til at tage sig en tår vin mere, dog stadigvæk med et øje på parret.
“Af rige mænd? Og du siger ja til det?” spurgte hun nysgerrigt med en brændende nervøsitet på hendes venindes vegne. Hvad kunne de tilbyde hende? Thereza virkede ikke som en der manglede noget i livet. Hvad kunne hun få hos dem, som hun ikke kunne få her?
“Jeg skal aldrig være sammen med en dreng igen… Mænd er langt mere charmerende,” hun smilede og tænkte på Matthews berøringer ved deres sidste møde. Temperaturen var steget. Hun lagde mærke til at Thereza kiggede rundt, som om hun prøvede at få øje på nogen i menneskemængden. Selv håbede hun på at få et glimt af Matthew... Hun elskede at være sammen med Thereza og hun følte sig tryg her, som et urørligt usynligt barn sat på gulvet til at observere alt det nye der skete omkring dem. Men Matthew gav hende lyst til at tage chancer...

[Thereza Beaumont]

"Selvfølgelig siger jeg ja, de giver kjoler og smykker og en masse drinks!" svarede hun leende inden hun satte flasken og glasset fra sig på et lille bord der ikke stod så langt fra dem. Hun fandt sin tryllestav og svang den mens hun kort mumlede en besværgelse og hendes tøj og hår og hud var atter malingfrit. Hun lavede en lille pirouette og standsede med armene slået ud. "Tadaaa! Ren og frisk som ny," sagde hun smilende inden hun greb sin veninde ved armen og flasken under den anden for at tage hende hen til en af de få bunker bløde puder og tæpper ved foden af en søjle, hvor der ikke var nogen igang med at lave alliancer.
"Mænd er helt klart bedst! tilføjede hun da de satte sig og uden at tænke videre over det satte hun flasken for munden og drak af den uden tøven. Hun grinede og skænkede uden omtanke op til Lucilla fra flasken hun netop havde drukket af. "De kan bare noget, du ved. De har erfaring, de har charme, de har selvsikkerhed, you name it!" sagde hun med et lidt drømmende smil mens hun rettede på armbåndet om hendes håndled. Hun skævede til hende med et lumsk smil. "Er der nogen du har set som du ville kunne lege med?" spurgte hun og bed sig i læben.

[Lucilla Locket]

Lucilla fniste let, som hun så hvor glinsende ren Thereza igen var blevet! Så god som ny. Før Lucilla kunne gøre det for sig selv, havde hendes veninde allerede overtalt hende til at gå med hende over til et andet hjørne med lækre puder og tæpper. Her var blødt og rart og automatisk lagde Lucilla sig ned og hun sukkede blødt. Hun havde ikke fjernet malingen endnu, for hun kunne ikke nænne at vaske mindet om hendes første time i palæet væk endnu. Hun valgte i stedet at se fjollet ud i gul og rød.
“Mænd… Mand… Jeg har mødt én mand jeg nok er en smule betaget af,” lød det en anelse mere drømmende fra hende. Hun havde lagt mærke til at Thereza drak fra flasken og med to hævede bryn lod hun veninden kende til hendes overraskelse, før hun selv rakte ud efter flasken og snuppede sig en tår. Hun havde nær spildt på sig selv, som hun lå ned og prøvede at drikke. Det fik hende til at grine, så snart hun fjernede flaskehovedet fra munden. Ligesom Thereza havde gjort, havde Lucilla også bidt sig i læben, “Jeg tror Matthew er interesseret i mig…”

[Thereza Beaumont]

Thereza der havde taget flasken igen og nået at drikke lidt måtte kvæle et host så der løb vin ned ad hagen og halsen af hende og fik hende til næsten at ligne en vampyr. Hun så på Lucilla og overvejede hvor meget hun skulle fortælle om sin onkel. Hvordan de unge piger og drenge blev trænet af ham privat og hvordan han hjernevaskede dem så meget at de knap kunne sige andet end "yes my lord" eller "thank you my lord" når de var færdige hos ham i hans sessioner. Måske havde hun håbet at Lucilla ikke ville falde for det trick, men det var desværre som om skaden var sket.
"Altså, han er jo en af de mest indflydelsesrige og prominente magikere her i England, ja måske hele Storbritannien," bemærkede hun med et lille skuldertræk. Som om det gjorde det bedre! Underligt nok var manden med flest penge i røven og mest magt mellem hænderne en af de få Thereza ikke kunne udstå. At de også var i familie gjorde det nemmere at skubbe tanken om hans rigdom væk. "Der er en del der har lavet alliancer med ham," tilføjede hun for ligesom at udglatte situationen. Lucilla forventede vel ikke at være den eneste han rendte rundt og lavede sjov med. "Er du da... interesseret i ham?" spurgte hun endelig, lidt tøvende og så på hende med hovedet lidt på skrå.

[Lucilla Locket]

Lucilla trak på skuldrene, “Jeg elsker hans selvsikkerhed - og selvfølgelig betyder det også noget for mig at han er magtfuld… og han er charmerende og veltalende. En ægte gentleman.” Hun smilede for sig selv, som hun forestillede sig Matthews hænder søge ind under hendes kjole. Det gav hende kuldegysninger og hun vendte derfor igen opmærksomheden over på Thereza, især fordi det hun hørte ikke helt behagede hende. Hun tog imod flasken, efter sin veninde og hun tog sig endnu en slurk, en smule usikker på hvad hun skulle svare til det. “Jeg føler bare at der er en forbindelse mellem Matthew og jeg. Det er ikke hver dag man møder en, man ønsker at give sig hen til på den måde. Han er speciel og ja, jeg tror godt man kan sige jeg er interesseret.” Hun vidste hvordan det lød og hun skammede sig for at være så betaget af den ældre mand. Men Thereza forstod det vel. Hun listede sin tryllestav ud ad lommen, og hun viftede kort med den, så den skød et par blomster ud for enden. Hun satte en enkelt hvid blomst op i Therezas hår, mens hun smilte underholdt over det.

[Thereza Beaumont]

Thereza sad lidt og så på hende uden helt at vide hvad hun skulle sige. Det var ret tydeligt at hun var ret forgabt og det var svært at ændre på. Det var ikke den første fortabte kursist hun havde snakket med, men hun var også lidt mere investeret da Lucilla stadig gik på Hogwarts. Hun brød sig ikke helt om at Matthew var begyndt at tage dem ind så unge, men hun var jo selv en form for informant. Men kun festerne! Oh god, hvis hun bare kunne invitere folk til festerne og ikke det helvedes kursus!
“Det er svært ikke at argumentere imod,” sagde Thereza med et skuldertræk og et udtryk til Lucilla om at hun vidste hun nok ikke skulle begynde at prædike moral. “Hell, jeg er sgu også lidt glad for de ældre - altså, ikke Matthew!” Tilføjede hun hastigt og rødmede ved tanken om at Lucilla måske troede hun kunne finde på at være lun på sin egen onkel.

[Lucilla Locket]

Lucilla kunne heldigvis ånde lettet op, for det virkede ikke som om Thereza ville komme med nogen indvendinger mod hendes forhold til hendes onkel. Hun vidste det var underligt og hun anede ikke engang om Matthew virkelig ville noget med hende, eller om det bare var en del af kurset - men hun nød at være omkring ham, og så længe hun kunne få lov til det, så ville det være nok.
Hun grinte let, “Åh, virkelig? Jeg troede ellers du var min…” fnøs hun drillende og puffede kærligt til hendes veninde, “Og her går du og flirter med gamle mænd!” hun tog sig endnu en slurk, for at gemme det store smil, da Lucilla jo selvfølgelig ikke var spor bedre. Hun gav vinen fra sig og hun begyndte nu at føle at hun snart havde fået nok for nu. Hendes tolerance var så lav og rummet var begyndt at snurre lidt for hende, og hendes krop summede tilfreds.

[Thereza Beaumont]

Thereza tog imod flasken og beholdt den mellem hænderne mens hun grinede bredt til Lucilla.
“Han er jo også far til Angelique, kender du hende ikke? Hun går på Slytherin,” bemærkede hun inden hendes opmærksomhed blev taget fra hende og hun drejede hovedet da to ældre mænd, den ene høj og slank, den anden lav og bred, begge i pæne jakkesæt, sorte filigranmasker og en whiskey og en cigar i hænderne, kom igennem den lavloftede sal.
”Se de der to,” hun sænkede stemmen og pegede på de to mænd. “Den ene er i ministeriet, den anden er forretningsmand,” forklarede hun inden hun sprang op fra puderne de sad i.
Toby! Andrew!” Udbrød hun glædesstrålende og løb hen til mændene så de fine laksko klaprede mod gulvet. Hun lænede sig op til dem begge og gav dem hver et kys på kinden. Den lave mand - Andrew gled næsten instinktivt en hånd ned under hendes skørt og man kunne se hans smil brede sig. Toby - den høje mand - lagde en arm om hendes liv, og hun kastede et undskyldende blik over skulderen til Lucilla.
“Jeg kommer tilbage lige om lidt, bare bliv siddende!” Sagde hun selvom hun godt kunne mærke på de to mænd at hun nok ikke kom tilbage lige foreløbig.

[Lucilla Locket]

“Jo, Angelique..” det gav hende lidt skidt samvittighed at hun nu kendte en der var datter til den mand, hun gik og havde følelser for. Angelique gik en årgang under hende og de var fra samme kollegie… hun var også basker - en ret aggressiv Quidditch position. Hun håbede ikke Angelique ville have et problem med det.

Men deres interessante snak om Matthew og inflydelsesrige mænd blev afbrudt af to mænd foran dem, som gerne ville have Therezas opmærksomhed. Lucilla var glad for at masken dækkede en del af hendes ansigt, så man ikke kunne se den fulde grimasse hun skar, da hun så at en af mændene gled en hånd under hendes skørt, og Lucilla vidste at der ikke gemte sig andet end bar hud der. Hun krøb sammen på tæppet og kiggede sig lidt omkring i lokalet, som var begyndt at blive godt besøgt. Hun sippede til vinen Thereza havde efterladt og hun blev siddende som en trofast hund og ventede.

[Matthew J. Darklighter]

“Nyder du udsigten?” Den mørke, bløde stemme skar gennem stilheden og svang sig ned til hende som han trådte ud fra bag søjlen hvor de to piger havde siddet sammen for kort tid siden. Han bar sorte bukser og pæne herresko og over dem en kåbe af sort fløjl med gyldne brokader langs kanten, samlet om livet med en gylden snor så brystkassen var synlig. I hånden havde han et glas vin og hans hår faldt frit omkring hans skuldre. Han så kort efter Thereza med et lille suk og vidste det snart var på tide at snakke med pigebarnet, inden han så ned på Lucilla og smilede smalt til hende så de isblå øjne funklede i det dæmpede lys i salen. Han stillede sig ved hendes side og frydede sig over at have fundet hende alene. Han havde med perfekt timing lokket Toby og Andrew op til etagen nede fra salen så Thereza kunne få øje på dem. Nu var hun her helt unden sin chaperone, og han kunne se på hendes beklædning at hun højst sandsynligvis var klar til at gå skridtet videre fra chaiselongen i aften.

[Lucilla Locket]

Lucilla der ellers troede at hun skulle være forvist til at sidde alene i hjørnet og passe på sig selv, mens Thereza var ude og lave… hvad end hun nu end lavede… med de to mænd. Men hun hørte en mørk stemme og lagde hurtigt øjne på Matthew. Hun smilte overrasket til ham, “Nu gør jeg,” lød det tilfredst fra hende. Hendes blik hvilede på ham i et halvt sekund, før hun komme i tanke om at hun måtte se forfærdelig ud med al den maling hun ikke havde fået tørret af, ligesom Thereza. Hun fik elegant med et vift fra håndledet sin tryllestav til at gøre hende ren at se på igen. Det havde været selvsikkert og diskret og hun placerede ganske hurtigt sin tryllestav i sin håndtaske, “Beklager al malingen, Thereza og jeg vi… allierede os..” lo hun let og pegede over mod lærredet, hvor de før havde rullet rundt, grinende. Hun kiggede så op på Matthew igen og hun følte sig nu en smule nervøs, især når han stod og nærmest tårnede over hende, fra det frøperspektiv hun havde fra gulvet. Derfor klappede hun på sit tæppe på pladsen lige ved siden af hende, for at invitere ham ned til hende.

[Matthew J. Darklighter]

“Ja det ser jeg,” bemærkede han tørt da hun fjernede malingen og kastede et blik hen til lærredet. Det var altid underholdende at se hvem der lavede den lille selskabsleg, og lærrederne blev gemt til kursuslokalerne i vestfløjen. Han smilede og kiggede kort på hende som hun klappede på tæppet men viftede istedet med en hævet finger for at vise at han afslog hendes tilbud om at sætte sig hos hende og istedet rakte hende sin hånd som tegn til at hun skulle rejse sig og komme med ham. Selvom alle var i færd med deres egne udskejelser var der blikke der holdt øje med dem fra hjørnerne af salen.
“Følg med mig,” sagde han med et blidt tonefald men samtidig insisterende. Han havde allerede været rundt og mødt gæster, hilst og givet kindkys og lavet forretningsforbindelser, men nu var det tid til at få ordnet den alliance han havde formet og groomet så længe. Så tålmodigt. Så målretteet.

[Lucilla Locket]

Hendes tilbud blev afslået, men hun fik hurtigt et andet tilbud fra Matthew, som hun accepterede i stedet for. Hun tog imod hans hånd og hjalp sig selv op at stå, hvilket resulterede i at hun næsten var stødt ind i ham på vej op, da hun skulle finde fodfæste. Alkoholen havde sat sig et lille spor i hendes bevægelighed og havde gjort hende en smule klodset, og det fik hende til let at le. “Okay, tag mig med,” insisterede hun tilbage og smilte bredt. Hun kunne mærke sommerfuglene, men også en bekymring for at Thereza ville vende tilbage og ikke kunne finde hende - men på den anden side lignede Thereza heller ikke en der ville være tilbage foreløbigt. Musikken, belysningen og at Matthew så pludselig var dukket op fik det hele til at føles som en sløret drøm, og det var vidunderligt.

[Matthew J. Darklighter]

Han tog hende ind til sig så han havde en arm slynget ned omkring hendes liv og hende trykket lidt ind imod hans side mens de gik for at støtte hende. Det undrede ham ikke at hun havde fået lidt at drikke hvis hun havde været i selskab med Thereza. 
“Jeg antager at min niece har vist dig rundt også?” Spurgte han ned til hende mens han langsomt førte hende med sig gennem salen forbi de gabende, sorte døråbninger hvorfra man udelukkende kunne høre lystige lyde men ikke se hvad der foregik som om magien der slørede rummene lukkede alt ude på nær lyd. Han førte hende med sig bort, længere bort ned ad en lang korridor med døre på hver side, og musikken var efterhånden forsvundet i baggrunden som et fjernt soundtrack.

[Lucilla Locket]

Lucilla lod sig føre af ham, hele vejen væk fra musikken og ind i stilheden. “Ja, hun har vist mig en del spændende steder. Jeg mener jeg har nok ikke set alt, men her er også meget at se,” virkelig meget at se. Måske lidt for meget i forhold til hvad hun var vant til. Hun prøvede så godt hun kunne at holde balancen, som de gik tæt side om side. Der var intet andet hun ville være end elegant og smuk i hans øjne. “Så, hvor er vi på vej hen?” spurgte hun og så sig omkring i det korridor de gik igennem.