Do not throw away your shot

[Lucilla Locket]

Matthew havde jo ret. Fuldkommen ret. Hun var på grænsen til at elske manden, hun sad sammen med - det var tidligt at sige, alt for tidligt. Men den tillid hun følte til ham var ægte og hun nikkede ved hans ord. Ikke mange sekunder efter mærkede hun hans læber mod hendes øjenlåg og hendes pande. Det fik hende til at åbne øjnene, hvorpå hun mødte hans blik. Hun lyttede til hans ord om Grækerne og romerne, og der var en del af hende der til først havde svært ved at tro på det, hvorfor det fik hende til at smile en smule, indtil hun huskede at Matthew sjældent gav viden fra sig, som ikke var faktuelt.
I et ganske kort øjeblik lå hun og tænkte over det han havde sagt - han havde sagt at hun skulle gå efter hendes drøm og han havde sagt at de kunne give sig i kast med kærligheden. Åh, hvor hun ønskede hans kærlighed. Hun så ind i hans blå øjne.
“De har vel fået fortalt før at De har virkelig intense øjne…” de var som isen, der afspejlede den smukke blå himmel. Hun havde malet så mange portrætter med blå nuancer den sidste måneds tid. Og efter at have fortalt ham det, lænede hun sig ind efter et prøvende og forsigtigt kys, placeret blidt på hans læber.

[Matthew J. Darklighter]

Han lod blikket langsomt sænkes som hun lænede sig ind og han lod hende kysse ham uden at gøre protester. De første sekunder var lette, overfladiske og han lod dem vare mens hun kunne mærke fornemmelsen og blive bekendt med det, inden han med en lille indånding ind gennem næsen næsten som et suk af forløsning, langsomt besvarede kysset. Hans fingre bag hendes nakke hjalp til at stabilisere hende mens han gengældte kysset og nød følelsen af hendes unge læber imod sine mens hånden på hendes kind langsomt gled ned ad hendes hals til hendes skulder og langsomt trak hende mere op til sig. Hendes smag og følelsen af hendes krop imod hans blev stærkere mens han tog hende mere i sin favn og kysset blev dybere, næsten dirrende af længsel efter en måneds kamp frem og tilbage med hendes viljestyrke. Han kunne ikke undgå at smile lidt i kysset imens det langsomt trak ud og han ganske nænsomt trak sit ansigt lidt fra hende og lod sine læber løsnes fra hendes. Han smilede ned til hende.
“Det er ikke første gang jeg hører det, nej,” svarede han med et lille smil og strøg hendes kind blidt med fingerspidserne mens han søgte over hendes ansigt efter tegn på ubehag, men der var intet at se. Bare fred og ro. “Var det alt din drøm indeholdt, Lucilla?” Spurgte han med et lidt drillende tonefald til hende men dog uden at det var ondskabsfuldt ment. Han vidste han havde hendes absolutte hengivenhed efterhånden.

[Lucilla Locket]

Kysset var let og blidt i starten. Matthew havde ikke afvist hendes kys, og det var heller ikke den fornemmelse hun havde fået fra ham. Hun havde læst ham rigtigt.
Da han besvarede hendes kys, føltes det elektrisk i Lucillas krop, og hun lænede sig imod hans besvarelse. Hun lod sig trække op af ham, og hun placerede sin ene hånd blidt mod hans brystkasse, for at støtte sig og for at få lov til at mærke ham.
Lucilla havde nær fortabt sig selv i kysset, der kun formåede at blive dybere og mere længselsfuldt, da Matthew trak sit ansigt væk fra hendes. Hans kommentar fik hende til at fnise ganske let, mens hun så op på ham med et blik, der havde påtaget sig en varm charme. Kinderne blussede en anelse, da han spurgte om det var alt hendes drøm havde indholdt. Det fik hende til at ryste let på hovedet, mens hun bed sig let i underlæben, “Nej.. Der skete mere,” hun kunne høre hans drillende tonefald og det var også grunden til at hun hendes kinder havde fået en rødlig farve. Hun følte sig en smule udstillet, da det føltes som en meget privat drøm - og hun kunne næsten ikke få sig selv til at beskrive hvad de lavede. “..Der skete meget mere. Det var… intimt og.. Lystfuldt.” hun ville have sagt syndigt, men hun kunne ikke få sig selv til at kalde det en synd at blive forført og vundet i et favntag.

[Matthew J. Darklighter]

"Ah," Matthew kunne ikke undgå at le, en sagte, mørk latter der snoede sig ned om hende, fløjlsbløde guirlander der bandt sig til hende og hendes ord. Han strøg hende over kinden. "Der er ikke noget at være bange for, at fortælle eller vise," forklarede han. "Intimitet er den største måde at vise fortrolighed og tillid på, og som jeg sagde, det er ikke noget vi ser skævt til her. Jeg værdsætter alle der tør åbne sig sådan for mig." Han skiftede lidt position ved siden af hende. Istedet for at sidde på kanten rykkede han sig nu så han kunne læne sig en smule mere op ad nakkestøtten på chaiselongen og glide en arm omkring hendes skuldre og trække hende ind til sig så de lå sammen på den. Han guidede hende helt op til sig og lod atter sine varme læber omslutte hendes, denne gang uden særlig meget tøven. Han nød følelsen af hendes sarte krop i sine arme, som en hvid lilje han måtte beskytte for alt i verden. Hans arme drog hende tættere ind mod sig men uden at holde hende fast eller gøre grebet for stramt, hans ene arm om hendes liv og hånden bag hendes lænd kærtegnede hende blidt. Hun skulle have bevægelsesfrihed til at mærke at hun var hende der havde startet det.

[Lucilla Locket]

Det gav en velbehag at høre at hun kunne få ham til at slå over i en latter, selvom årsagen havde været en smule pinlig for hende. Igen blev hun omfavnet i et kys. Hans greb var let, men hun følte sig tryg i hans arme, med en viden om at dette var manden, der altid ville være klar til at gribe hende i hendes fald. Hun tænkte at mange piger nok ville misunde hende fra hendes kollegie, hvis de vidste hvor heldig hun havde været at finde en mand som ham, før de overhovedet havde fundet deres første kæreste - eller arrangeret ægteskab. Hun mærkede lysten stige i hende, som kysset blev dybere, men hun stoppede kysset og mumlede mellem deres læber ”Og hvad med Dem? Har De drømt om mig?” spurgte hun nysgerrigt tilbage, uden at flytte sit ansigt.

[Matthew J. Darklighter]

Han lod hende bryde kysset kort og lyttede til hendes ord mens han smilede ned til hende og strøg en lok af hendes blonde hår bort fra hendes ansigt så han bedre kunne tage hende i øjesyn.
"Du har bestemt været der, min pige, det har du," svarede han med et mildt tonefald. Det var ikke løgn. Han havde forestillet sig en del scenarier der var endt ud som de lå nu, men det havde ikke så meget været drømme som det havde været fantasier mens de havde siddet i det selvsamme rum og han havde ladet blikket glide over hendes kønne ansigt og smukke krop. En del af hende havde erstattet hans tanker om Angelique, nok til at hans vrede over hans datters oprør var simret hen. "Men lad det ligge, og lad istedet drømmene blive til virkelighed for en stund, ikke?" spurgte han og strøg hendes kind så hånden kort forlod hendes lænd og hvilede mod hendes ansigt inden den atter vendte tilbage med et strøg ned ad hendes side og til hoften hvor den hvilede, de lange fingre i et let greb så han kunne mærke hele rundingen om til ballen i et sikkert, blidt og uimodståeligt greb. Han vidste hvad han ville have fra hende, men om hun var klar, var spørgsmålet. Hvis hun ikke havde prøvet det før, hvis hun nu var jomfru... Tanken satte en farlig række af billeder igang hos ham, det ene mere syndigt end det andet og han mærkede pulsen helt ud i fingerspidserne.

[Lucilla Locket]

Lucilla måtte gøre alt for ikke at smile alt for bredt og sejrende, da han fortalte at hun også havde været i hans drømme. Hun nikkede ganske let på hovedet, da han bad hende om at lade drømme blive til virkelighed. Hun var ikke sikker på at hun turde at gå hele vejen med ham i dag, men hun ville ikke afvise ham nu af frygt for at miste sin mulighed for at have ham så tæt på hende, som hun havde ham nu. De følelser hun mærkede i sin krop, var bekendte, men forstærkede som aldrig før.
”Okay..” nærmest hviskede hun med et lille smil på sine bløde læber, før hun igen pressede dem mod hans og omfavnede ham.
Hun lod sin ene hånd glide op ad hans brystkasse og op langs hans varme hals. Hendes vejrtrækning var dyb og hendes tanker lå kun på ham.

[Matthew J. Darklighter]

For ham var deres kurs ligegyldig. Hvis det ikke var idag, så var det ikke idag. Det var også som regel den bedste måde at starte det på. Langsomt indtil man kunne fuldende crescendoet og ende i den perfekte finale med fyrværkeri.
Derfor lod han også tiden være som den var mens han gengældte hendes kys og lod tungen skille hendes bløde læber ad for at komme dybere ind, mens han trak hende mere ind imod sig. Hendes sitrende øjenvipper kunne mærkes mod hans kind mens de lå tæt på chaiselongen som så mange andre gange. Guderne skulle vide at rensefirmaet der ordnede møblerne i Darklighterpalæet var dygtige. Varmen og pulsen var svær at ignorere og hendes berøringer betød at hun havde overgivet sig. Et lille smil spillede i mundvigen mens han kyssede hende, og nød tiden de var tætte indtil han trak sig langsomt fra hende, blidt og nænsomt, for at se ned på hendes ansigt.
“Jeg tror du har fortjent at blive inviteret til den næste fest på fredag, for kursisterne og firmaets ansatte, hvad siger du til det?” Spurgte han og strøg hendes kind engleblidt.

[Lucilla Locket]

Lucilla kom med et nydende suk, da hun mærkede hans tunge skille hendes læber. Hun bød ham indenfor og gengældte blidt med og eksperimenterende med sin egen tunge. Det var kort, men det havde sendt en stråle af varme følelser gennem kroppen på hende og ned mellem hendes ben. Og så fjernede han sig langsomt fra hende. Hun var ved at følge hans ansigt, som han trak sig væk, fordi hun ikke havde været helt klar på at stoppe - men hun forstod hurtigt at han ville sige noget, og hun lænede sig derfor igen tilbage i chaiselongen og holdte sit blik nysgerrigt på ham. Lucilla fik nu sin første invitation til en firmafest, og Thereza sprang frem i hendes minder igen. De skulle følges, så de kunne passe på hinanden, kunne hun huske de havde lovet hinanden. Alligevel håbede hun ikke at Thereza ville prøve at holde hende fra Matthew, “Virkelig?” lød det spændt fra hende. Et tandsmil spredte sig over hendes ansigt og hun strøg blidt en af sine blonde lokker væk fra sit ansigt, “Jeg… jo, jeg ville elske det,” hendes øjne lyste op ved tanken om endelig at se hvad der foregik bag de lukkede døre. At være i rummet, hvor alt skete.

[Matthew J. Darklighter]

"Jeg sørger for at du kan få fri fremover når, uanset om det er i forbindelse med din tid på kurset eller sociale aktiviteter udenfor selve uddannelsen," sagde han og strøg en hånd over hendes hår inden han placerede endnu et blødt kys mod hendes læber og smilede ned til hende. "Jeg glæder mig til at vise dig hele fællesskabet, og de andre du kommer til at mødes med de næste måneder," fortalte han og strøg sin hånd blidt ned over hendes side til hendes hofte hvor hans fingre cirkulerede i små bevægelser så kjolens stof langsomt samlede sig lidt højere og højere og fingerspidserne fandt et bart stykke hud som det kunne give lidt opmærksomhed. Hun var varm og dejlig i hans arme, hendes krop næsten forsvandt ved siden af hans som de lå der, han havde gradvist lænet sig mere ind over hende, men havde standset sig selv til aller sidst inden det kom til et decideret vægtskifte imod hendes krop. "Vi starter som regel omkring klokken 19 eller 20, og bliver ved til den lyse morgen," forklarede han med et lille smil på læberne mens hans hånd endelig langsomt lod hendes bare hud være og trak sig tilbage. Det var en forsmag, en lille appetitvækker, som hun nu kunne tage tilbage til Hogwarts og tygge på.

[Lucilla Locket]

Lucilla nikkede, lige inden hans læber ramte hendes igen. Hun kunne mærke at deres session snart var ovre, og en del af hende ærgrede sig, mens en anden del var en smule lettet over ikke at skulle føle sig presset ind i en situation lige nu, som hun ikke vidste om hun kunne gennemføre.
”Jeg glæder mig til at møde dem.. jeg er sikker på at det bliver magisk” svarede hun ham drømmende. Det gav hende sommerfugle i maven påny, når hun tænkte på at hun var inviteret med. Det ville blive svært ikka at tale om festen med hendes veninder, men hun vidste at et løfte var et løfte - og desuden havde hun også skrevet under på en kontrakt.
Følelsen af hans fingre, der arbejdede sig tættere og tættere på hendes nøgne hud, fik hende næsten til at miste fokus fra at lytte til ham fortælle hvornår festen startede. ”Det lyder spændende... jeg er ikke vant til fest, men..” hun ville have nævnt at det hun havde hørt fra Thereza lød spændende, men hun var vange for at det ville lyde som om Thereza havde sagt for meget ”..Jeg kan ikke vente. Min tid her på kurset og hos firmaet... hos dig.. kommer til at føles så officielt, når jeg får lov til at møde fællesskabet.” hun rettede sig en smule op, da hans fingre stoppede med at røre hende. Det var en smule skuffende, men hun var glad for at han opførte sig som en gentleman, når nu hun ikke selv havde det i sig til at sige stop.

[Matthew J. Darklighter]

Han lagde en hånd bag hendes nakke og gav hendes pande et sidste, ømt kys inden han smilede ned til hende og langsomt trak sig op fra chaiselongen. Det var som om rummet først nu virkelig vendte tilbage omkring dem og de havde været helt væk i deres egen lille verden. Han klappede hende lidt på kinden inden han gik tilbage til stolen, løst skriblede nogle noter ned i bogen og lagde den fra sig igen inden han vendte sig om imod hende.
"Det er heller ikke fordi man behøver at være den store festabe, nogen skejer mere ud en andre," forklarede han med et venligt smil og gik hen for at tage hendes jakke og holde den klar til hende så hun kunne komme i den og afsted tilbage til sin skolegang. "Jeg skal nok være der og sørge for at det bliver en god oplevelse," tilføjede han.

[Lucilla Locket]

Lucilla vidste deres session var ovre, men det gik hende pludselig meget hurtigt. Hun var sikker på at hendes hår skulle sættes på ny, nu hvor hans hænder havde været igennem det og hendes kinder var fortsat varme. ”Det er jeg sikker på det bliver, Matthew.” hun kiggede ham diskret op og ned, før hun rejste sig og kjolen selv om at falde langsomt ned på plads igen, efter han havde haft løftet op i den.
Hun gik hen til ham og kom i sin frakke, der blev knappet op, trods hun bestemt ikke frøs endnu. I stedet for at læne sig ind i bare en omfavnelse, som de normalt gjorde efter endt session, lænede hun sig ind i en omfavnelse og et kindkys tæt ved hans øre. ”Tak for i dag..” hun trak sig fra ham og kastede ham et sidste længselsfuldt blik, før hun forsvandt ud ad døren.

//out

[Matthew J. Darklighter]

//out