Hun er ikke skuffet, hun er vred

[Matthew J. Darklighter]

Han lod hende tale færdig og holdt til sidst en hånd op for at vise at nu var hendes taletid færdig og han sendte hende et mørkt blik med et let hævet øjenbryn af hende.
“Det sker jo altid, miss Beaumont,” sagde han med et sigende blik på hende. “Politik er lavet til at folk kan kaste mudder mod hinanden mens folket står og hepper på hver deres deltager. Og hvis rygter er en del af det, så sker det. Tro mig, det er ikke unormalt, og De kan brokke Dem alt det De vil, men stol på at det ikke går væk bare fordi De prøver at skælde folk ud for det, der stort set er en del af deres erhverv,” forklarede han en smule opgivende. Kvinden var ikke tabt bag en vogn men det var utrolig arrogant at tro at hun kunne komme og ændre på sagernes tilstand ved at belære og skælde ud. Han tog sin hånd lidt for sin pande og gned mellem øjenbrynene som for at forhindre en hovedpine i at opstå efter hendes talestrøm. “Hvad var Deres formål ved at komme her?” Spurgte han og rettede blikket tilbage till hende idet han lagde armene over kors og så bestemt på hende.

[Blanche Elaine Beaumont]

Da han holdte sin hånd op, følte hun sig straks fornærmet over at han prøvede på at pause hendes talen, selvom hun ikke nødvendigvis havde haft meget mere at sige - Englændere var noget for dem selv.
Da han spurgte hende hvad hendes formål var med deres møde, kunne hun ikke holde sit irriterede fnys tilbage. “Mit formål var at komme her, for at finde en måde at beskytte min bror på.” Desmond havde gjort så meget for hende, så det var det mindste hun kunne gøre, at prøve at hjælpe ham!
“Men jeg er nysgerrig hvad De foreslår jeg gør, hvis ikke det hjælper at finde dem der muligvis er ansvarlige, og fortælle dem at de er gennemskuede? Belys situationen for mig, hvis De vil være så venlig. Jeg er langt fra politisk, men blot en forfatter.” Hendes blik hvilede på ham. Hun var kølet en smule ned, selvom hun stadigvæk var lettere irriteret over hele deres møde. Det havde ikke været den sejr hun havde håbet på, men hun håbede alligevel at gå derfra med en eller anden god fornemmelse. “Hvad ville De gøre, hvis De havde et familiemedlem De elskede i en lignende situation?” hun var ikke sikker på at hun ville kunne lide hans svar.

[Matthew J. Darklighter]

Han smilede lidt da han begyndte at fornemme at den værste af hendes franske unødvendige attitude havde lagt sig og drog et lille suk.
“Jeg kan ikke nødvendigvis hjælpe dig, hverken med at belyse situationen eller hjælpe dig med at finde hvem end der har startet hele det cirkus,” sagde han mens han nærmede sig hende langsomt og lod langsomt armene falde fra deres korslagte position til at være foldet foran, en afvæbnende måde at vise at han ikke længere var en trussel for hende, men han stadig passede på og bevarede myndigheden i hjemmet. “Det kan være hvem som helst, og der kan være lige så mange bevæggrunde for deres intentioner, som der er stjerner i universet,” forklarede han og overvejede hendes spørgsmål lidt. “Hvis jeg havde et familiemedlem i den situation ville jeg bede dem om beviser, konkrete beviser, og finde så mange der ikke tror på mit familiemedlem, og vise dem beviserne - inden man begynder at smide om sig med beskyldninger for at have startet dem,” svarede han roligt. En retssag, var det vel, han beskrev.

[Blanche Elaine Beaumont]

Hun gav et kort og forstående nik, da han fortalte at han ikke kunne hjælpe hende direkte med situationen. Hendes blik fulgte hans bevægelser, som han nærmede sig hende, og noget der fyldte hendes hjerne var at hun ikke kunne vente med at komme væk fra det her palæ - det gav hende myrekryb, fordi Matthew boede i det, og han repræsenterede nok alle grundene til at hun aldrig ville kunne finde en mand tiltrækkende. De var ikke til at stole på.
Hm, så måtte hun vel invitere folk til at komme og observere Desmond i hans naturlige habitat, nemlig når han var ude på sit midnatsfiskeri under fuldmånen. Desmond behøvede jo ikke at vide, at der stod folk og kiggede på ham, så længe Blanche vidste at de vidste at Desmond ikke var en varulv.
“Tak for Deres råd, Lord Darklighter. Det sætter jeg pris på, især når jeg ved at De er af en anden overbevisning,” hun nejede ganske let og høfligt, “Jeg regner ikke med at vi ses foreløbigt, men indtil da må De have det godt,” hendes blik var rettet mod ham. Hun regnede ikke med at der var mere at snakke om mellem dem.

[Matthew J. Darklighter]

Han blinkede langsomt og nikkede. "I lige måde, miss Beaumont," svarede han og nikkede kort til Rex der åbnede den store dør så en strøm af kold luft gled gennem den store entrésal. "Et råd ville måske være at skaffe et muggler-kamera. Det optager billeder der kan vises bagefter, og det kan være at det vil hjælpe til at vise hvordan Desmond i virkeligheden er. Held og lykke," tilføjede han med et lille ømt smil inden han med et sidste, kort buk til hende vendte hende ryggen og fortsatte op ad trappen ud af syne mens han forventede at hun forsvandt ud af palæet.
//out

[Blanche Elaine Beaumont]

//out