Strange things brought back to us

[Delphine Modeste St. Martin]

DATO: Februar Lørdag 2058

TID: Eftermiddag

STED: Delphine's lejlighed, York, England

VEJR: Regnvejr og blæst

OUTFIT: Her

TAG: Desmond Beaumont

---

Endnu en dag med regn og blæst, så Delphine holdt sig indendørs. Elise Maude St. Martin var ikke hjemme. Hun havde vidst sagt, at hun ville på biblioteket hvad end datteren så lavede der. Måske der var en sød mugglerdreng eller sådan noget? Det var da en mulighed. Hun håbede bare, at Elise fik brugt sit engelsk, så hun kunne blive mere klar til Hogwarts. Hun havde nemlig fået lov til at selveste Rektor, at tage med Delphine hjem for weekenden. Så hun kunne få øvet sit engelsk.

Så her sad Delphine altså med en bog ved køkkenbordet, og spiste sen frokost. En kyllingesalat uden dressing. Hun var iklædt jeans med et bælte med sølvspænde, og en simpel tanktop under en suit-jakke, som var lysegrå med tern. Og så havde hun bare fødder. Hun var ikke typen, som gik med sko indendørs, men alligevel lå der et par gummisko ved  siden af stolen. For gulvet kunne godt være ret koldt. Det var sko, som kun blev brugt indendørs, fordi de var lige til at træde ned i.

Hun sad ellers bare og passede sig selv, og spidede indimellem en tomat, agurk eller gulerød. Eller hvis hun var extra heldig: et stykke kylling. Faktisk var det netop held, for hun kiggede ned i bogen og ikke på tallerkenen.

[Desmond Beaumont]

Det var længe siden at han sidst havde set Delphine. Faktisk var det vel da han og Isobel stadigvæk var gift og holdt middag? Der var Blanche og hende jo også et par. Nu stod han foran hendes dør, med hjertet i halsen og hånden hævet for at banke på. De havde da haft nogle år sammen på Beauxbatons, hvor han huskede hende svagt. Hun havde jo været lille der, og han havde haft grydehår. Nu havde han ladet det brune hår vokse til hans skuldre, hvor et let fald havde præsenteret sig, men i dagens andledning havde han samlet det ie n hestehale i nakken med en brun snøre. Over næsten sad de guldrimmede briller og han havde barberet sig bare for at se mere præsentabel ud. Efter at have taget mod til sig, bankede han på. Det skulle gå stærkt, kondolencen føst og så pengene. 

[Delphine Modeste St. Martin]

Delphine sad og spiste sin kyllinge salat, da det bankede på døren. Hun læste den sætning færdig, som hun var i gang med, før hun rejste sig fra stolen, og gik ud i gangen. Efter at have sat bogmærket i altså. Kvikt peakede hun gennem dørspionen, og så, at det var Blanche Elaine Beaumont's håbløse bror Des-et-eller-andet. Han interesserede hende virkelig ikke, specielt ikke efter hendes mors død. Med et lille nik og en dyb indånding åbnede hun døren med den ene hånd på hoften, overlegen trods sit afslappede tøj.

"Hvad vil du Mr. Beaumont?" spurgte hun irritabelt, fordi hun ikke liiiige huskede hans fornavn. Hun var egentlig også ligeglad, for hun kunne ikke lide ham, og han kunne tydeligvis heller ikke lide hende. Hun holdt stadigvæk fast i døren, fast besluttet på selv at bestemme, hvem der skulle ind i hendes hjem.