Et akavet møde

[Rebecca Maverick]

Tilegnet: Benedict Monroe
Tid: Klokken 7 om aftenen

Efter alt det spektakel vedrørende Harold og Tracy Monroe, var Rebecca nærmest blevet forvist til Frankrigs auror afdeling, for et års tid, så snart hun var blevet færdiguddannet. Men nu havde hun fået lov til at komme tilbage, og hun havde i sinde at være professionel og vise dem at hun kunne finde ud af at holde hovedet koldt i selv de mest pressede situationer.

Alligevel følte hun sig selv mere presset end hun ofte følte sig. Hun var indirekte blevet bedt om at holde afstand til Tracy Monroe, hvis hun ønskede sig nogen form for fremtid som Auror. Men på trods for dette, havde hun alligevel fundet frem til Tracy og Bens nuværende bopæl - hun havde luret nok til at vide at de begge boede der inde, og hun følte sig skamfuld for at gå rundt med denne viden.
Rebecca havde simpelthen bare ikke fundet modet endnu, til at gå hen til døren, banke på og have en samtale med Tracy. Måske var der heller ikke nogen samtale at have - de havde det sikkert begge to bedst på afstand fra hinanden.

Men for nu gik hun bare op og ned ad den gade hun boede på.

[Benedict Monroe]

Det var ikke så svært at regne ud Benedict havde fået noget at lave. Han kom senere og senere hjem fra arbejde, og han havde altid en bunke pergamenter med hjem. Hvis ikke det var jobansøgninger så var det bestillings lister. Alt samme; var endnu hemmeligt for hans søster @tracy men tanken om at fortælle hende der skræmte ham. Muligheden var at han skulle flytte tilbage til Scotland hvis ikke han fik nogle flere ansatte på De Tre Koste. Og en ansvarlig hvis ikke han var der. Men det krævede endnu lidt arbejde, han havde haf tanken om a ansætte Tracy bare så hun kunne lave noget og bruge det perfekte smil ham vidste hun havde.

muren i væggen bevægede sig og endnu engang havde Benedict favnen fuld af pergamenter. Han roede lidt rundt i en taske for at putte dem end i, over skuldrede havde han sin guitar som altid, så længe Tracy stadig troede han spillede på gaden jo bedre var det. For han skulle måske på sigt flytte fra denne lejlighed der var så tryg for hende. Uden så meget som at kigge op fra tasken i hans gøren om at putte pergamenterne ned i stødte han direkte ind i Rebecca med ansigtet først. Det havde godt nok været ryggen men det gjorde alligevel lidt ondt at ramme med næsen først. “Åh undskyld.... Rebecca?! Hvad laver du her?” Spurgte han en smule anklagende. Hvordan havde hun overhovedet fundet frem til dem? Havde hun roede i sagen mod deres farmor at finde oplysningen om hvor de boede henne?

[Rebecca Maverick]

Rebecca fik først et chok, da hun stødte direkte ind i en hun ikke havde lagt mærke til kom imod hende. Derefter blev hun også ligbleg, da hun opdagede hvem der var stødt ind i hende. Hun skulle netop til at gå sin vej, væk fra ham, i et håb om at han ikke genkendte hende, da han selvfølgelig genkendte hende!
“Benedict… Sikke en overraskelse,” hun rømmede sig og tog et skridt bagud. Hun havde en hånd i sin ene kappelomme, i tilfælde af at Benedict skulle finde på noget - hun havde sine fingre tæt på sin tryllestav, hvis hun skulle få brug for det.
Hendes skuldre faldt, “Jeg tror bare jeg gik den her strækning i et håb om at finde modet til at opsøge Tracy - jeg… Jeg har haft det dårligt med hvordan jeg efterlod vores forhold,” selvom deres forhold havde været et kort og kaotisk rod, "Hvordan har hun det?" spurgte hun sig og rømmede sig derefter.

[Benedict Monroe]

Han stirrede på hende og allerede nu havde han lyst til at råbe og skrige og bede hende om at holde sig væk. Mindet om Tracy der havde været ødelagt over Rebecca bare var forsvundet. Hvordan hun ikke engang havde støttet dem under retssagen. Ærlig talt han ville slå hende. Men nej det kunne han ikke, han var stadig en anelse dannet. “Du vil snakke med Tracy?... synes du selv at det er en god ide efter som du forlod hende? Hvordan du aldrig sukkede op i retssagen og forsvarede mig eller hende? Ved du overhovedet hvordan Tracy har været da du bare forsvandt? Hvor ulykkelig hun var, bange, bekymret. Ikke engang at kunne ligge sin stav fra sig. Næsten angreb mig fordi hun var bange?” Nej Rebecca vidste ingen ting. Alt hvad hun kunne have vidst havde hun forladt. Og den støtte som han kunne have haft med Tracy var forsvundet. “Jeg måtte flytte for at få hende til at slappe af, ingen vidste hvor vi var,  her står du som om d7 har vidst det hele tiden...” han kiggede anklagende på hende og hev lidt op i tasken han havde i hånden. “Jeg mistede mit job og alligevel havde jeg stadig Tracy at beskytte ALENE takket være dig” det var stadig en anklagende stemme han brugte. Men ærlig talt han var skuffet over Rebecca. Tænk at forlade en der egentlig betød alt og som havde mest brug for hjælp. Lige meget hvad undskyldningen så var.

[Rebecca Maverick]

“Ben, jeg havde ikke noget valg!” sagde hun sammenbidt, fordi det frustrerede hende sådan. ”Min mentor fandt ud af det. De var klar til at ødelægge hele min karriere - alt hvad jeg har arbejdet for... de holdte øje med mig. De ville ikke have mig i nærheden af Tracy.” hun vidste godt at hun havde valgt sin karriere frem for Tracy. Det var ikke et valg hun havde fortrudt, selvom hun vidste hvor meget det sandsynligvist havde såret og skadet hendes eks kæreste.
Da han hev op i sin taske flakkede hendes blik automatisk dertil ganske hurtigt, for at sikre sig at han ikke var ude på nogen numre. ”Jeg er oprigtigt ked af at det endte på den måde og at Tracy blev udsat for... for det... Men det er en risiko for mig selv nu bare at stå og snakke med dig, fordi du er hendes bror, men jeg føler bare at jeg er nødt til at snakke med hende, så vi kan komme videre...” Rebecca anede intet om Tracy og hendes nye flirt. Rebecca selv var måske den eneste der ikke rigtig følelsesmæssigt var kommet videre.

[Benedict Monroe]

Han lyttede til hendes ord men det gjorde ham mere frustreret. “Havde ikke noget valg? Sikke noget fis! Du HAVDE. Et valg. Du forsvandt der hvor der var mest brug for dig! Så vil jeg skide højt og flot på hvad du mener var vigtigts af sin karriere.!” Kom det fra ham og slog ud med armene og tabte sin taske. “Der var brug for dig Rebecca. Jeg troede du var en anden. En der gad og hjælpe med Tracy! Aner du overhovedet hvad hun gik igennem hos vores far? Hvordan han forgreb sig på hende. Hvordan hun havde lænker på bare for at han skulle have magten?! Det sårede mig da jeg fik det af vide. Da hun endelig ville lukke op for mig” han kiggede alvorligt på hende og samlede sin taske op. “Men det forstår du jo ikke. Din karriere var tydeligt vigtigere end det der var foran dig. Jeg er skuffet Rebecca!” Kom det fra ham og tog et skridt frem men stoppede. “Hvordan fandt du os? For ærligt... jeg hader at skulle flytte en gang til” han ville ikke rive Tracy ud fra dette sted, desuden havde hun allerede kysset en ny og var måske på vej videre i livet, om end han ikke engang vidste hvem det var. 

[Rebecca Maverick]

Da han slog armene ud, tog hun et halvt skridt tilbage. Da hun så at han tabte sin taske, var hun lige ved at hjælpe ham med at samle den op, men han havde selv klaret den, da han blev færdig med at snakke.
“For mig var det illusionen af et valg. Jeg ved hvad Tracy må være gået igennem, især efter jeg selv mødte Harold med mine egne to øjne. Sagen er at min karriere kommer før noget andet. Der findes flere kvinder, som Tracy, og de bliver ikke fanget, hvis alle aurorer går og handler uden deres team, ved hjælp af deres mavefornemmelse og forhåbninger om at alt nok skal lykkes med hjælpen fra ofrets bror. Jeg skulle ikke have involveret mig fra begyndelsen. Det var uprofessionelt og en mere erfaren auror skulle have været på sagen.” Hun havde ikke engang været færdiguddannet, da det skete. Der var en vrede i hendes stemme og hendes tænder var sammenbidte, fordi samtalen med Ben gjorde hende så frustreret. Det han fortalte hende, var ikke tanker hun ikke selv havde gjort sig. Hun vidste godt at hun havde svigtet Tracy, lige meget hvad Rebeccas begrundelse var for at have efterladt hende.
“Du behøver ikke at være bekymret om at folk kommer til at finde jeres nye adresse. Det var mig… Jeg arbejdede i arkivet det første stykke tid, da jeg var kommet tilbage fra Frankrig. Jeg kiggede på jeres sagsfil, for at se om der var sket noget siden jeg blev forflyttet. Adressen stod der…” Det havde været en fortrolig fil. Rebecca havde dagligt kigget fortrolige filer igennem, så hun havde ikke følt at det var et lovbrud for hende at kigge på denne - men hun vidste at det ville give ballade, hvis hendes overordnede havde fundet ud af det. "...og så besluttede jeg mig for at opsøge Tracy."

[Benedict Monroe]

Han blev mere og mere irriteret på hende som hun talte, det var det rene vås hun sagde. "Nu var det ikke en auror hun ville have til hjælp men dig. Du var hendes kæreste og det var kun dig der kunne hjælpe hende. Beskytte hende, hjælpe der hvor jeg ikke kunne. Alle og enhver ved at jeg er en dårligere magiker end dig og Tracy. Men det krævede en hjælpende hånd fra DIN side. Er du klar over hvor mange gange Tracy kunne have slået mig ihjel fordi hun blev bange? Hvor varsomt jeg skulle træde for ikke at gøre hende forskrækket eller snakke om noget hun ikke brød sig om? Nej du havde for travlt med alt muligt andet" han prøvede ihærdigt at få hende til at få det dårligt med sig selv, men han var ikke engang sikker på det lykkes. Hun var alt for optaget af sin karriere, og sådan havde det nok altid været på en eller anden måde uden han havde vidst det. "Du skulle aldrig have læst vores sag. Den vedkommer ikke dig, og du skal slet ikke nærme dig Tracy. Det tog længe for hende at komme over dig, og nu har hun mødt en der forhåbentlig ikke bare skrider når livet bliver lidt svært." han trådte et skridt tættere på Rebecca og bed sig lidt i læben. Endnu engang kom den overbeskyttende bror frem i ham selvom det ikke engang var hans lod at gøre dette her.

[Rebecca Maverick]

Rebecca var dybt fornærmet. Hun havde regnet med at få en form for grim sandhed forklaret, men det Benedict kom med føltes nærmere som en anklage om at Tracy ville være okay, hvis Rebecca bare havde ofret sin karriere. Det havde hun ikke været klar til at ofre. Hun havde været villig til at ofre sit liv for at få hende væk fra sin far, men ikke sin karriere for at sørge for at hun kom helskindet gennem en retssag.
“Min karriere er med til at sikre liv. Jeg hjalp med at redde Tracy væk fra Harold med livet som indsats… Der er andre ting jeg er mere bange for at miste end livet,” hendes blik var alvorligt. De ville aldrig blive enige - og Benedict ønskede ikke at Rebecca skulle opsøge Tracy. “Synes du ikke selv at nok folk har taget beslutningerne for Tracy? Måske skulle hun selv have lov til at vælge, om hun vil se mig i stedet for at hendes bror dikterer hendes liv,” hun gik et skridt tættere på ham. Vred, trods hun prøvede at holde sig kølig. Rebecca bed mærke i at Benedict nævnte at hun havde mødt en og hendes blik blev ganske kort spekulativt. Hun ville ikke spørge - hun nægtede at spørge… det var for kliché. I stedet kiggede hun bare tomt på Benedict, “Jeg skal nok lade være med at kontakte hende - men hvis du virkelig vil hende det bedste, så fortæller du hende at jeg har spurgt efter hende.” Hun havde direkte øjenkontakt med ham. Hun var klar til at slutte deres møde… Der var meget at tygge på, og hun var bange for at hun ikke ville holde sit temperament under kontrol, hvis de blev ved med at snakke.

[Benedict Monroe]

Det var ikke fordi han ville virke hård imod hend.e men han ville virkelig gerne have en forklaring fra hende. Hvorfor hun forsvandt, hvorfor hun kom tilbage. Hvorfor hun valgte at opsøge Tracy netop nu. Og alligevel var han en anelse gal på hende for ikke at have været der hvor der var mest brug for hende. Han vidste hvad det ville sige at miste et job, men det kunne gøres om. Der ville altid være noget andet hun kunne, og hvis ikke... så var der altid en advokat man kunne gå til hvis det var uretfærdigt gjort det man hvad eoplevet. “Jeg bad dig ikke om at miste livet, men efter Tracys ophold på Skt Mungos forsvandt du. Uden så meget som at sige noget. Fortjente hun ikke at få noget af vide?” Han kiggede lidt hårdt på hende men han vidste de ikke kom videre. Hun havde en mening og han sine egen. Alligevel blev han lidt mere arrig på hende af det næste hun sagde. “Diktere?! Undskyld jeg tror ikke jeg forstod, for det er det eneste jeg ikke gør. Tracy lever sit eget liv og hun har brug for hjælp. Kald det dårlig timing at at dukker op, men jeg diktere ikke hendes liv. Hvis jeg gjorde det havde jeg bedt hende om at finde et andet arbejde. Komme ud af den åndssvage mafia, forlade stripklubnen og få sig en uddannelse! Har jeg gjort det? Nej.” Han måtte knytte sin ene hånd af ren arrigskab men han ville ikke bruge magi på en som Rebecca. Hvorfor skulle han? Det var ikke så alvorligt igen, heller ikke selvom hun stod tættere på ham, og de mere eller mindre kun var en spytklat fra hinanden. “Jeg skal se hvad jeg kan gøre okey. Hvis hun har en god dag skal jeg nok sige det” han vidste aldrig hvordan hendes dage var, og han vidste aldrig hvad han kunne forvente når hun kom hjem, men nu hvor hun havde f7ndet en ny at snakke med. Så var der måske håb for at han kunne sige det. “Og Rebecca... tak for hjælpen med at rede hende. Det fortjener du i det mindste selvom du forsvandt” han slappede af i sin hånd og kiggede mere afslappet på hende. Men han havde aldrig sagt det til hende før, for hvordan skulle han have gjort det?

[Rebecca Maverick]

Rebecca havde lyst til at råbe af Benedict, men hun talte i stedet til ti indeni hovedet om og om igen, ligesom hun havde fået at vide hun skulle. Hun rettede sit blik undrende op, da han nævnte noget der fik det til at lyde som om Tracy stadigvæk omgav sig med de forkerte folk… hvem var det overhovedet hun sås med nu? Var det en dårlig type?
“Tracy fortjente at få noget at vide - men det var ude af mine hænder, Ben. Jeg blev holdt væk fra sagen, fordi min involvering var uprofessionel,” hun sagde ordene i en mindre passioneret tone. Hun havde allerede prøvet at forklare det, men hun lige mange gange hvor meget hun sagde det højt, så følte hun stadigvæk stor skyld.
Det fik hende til at slappe lidt mere af, da han virkede til endelig at arbejde med hende, bare en smule. “Tak, Ben… Jeg beklager at i gik igennem det alene. Jeg skal nok prøve på ikke at skabe mere uro for din søster, end jeg allerede har gjort,” hun vidste ikke hvordan hun skulle formulere det. Jo, hun ville se Tracy af egoistiske grunde, men hun ville hende ikke noget ondt.

[Benedict Monroe]

Hvor havde han mest af alt lyst til at bruge forglemmelses formularen på hende. Men han ville ikke være ond ved Rebecca. Selvom hun ikke havde gjort så meget så havde hun stadig gjort lidt. Og det var det han skulle takke hende for. Selvom han mest af alt så at Rebecca bare forsvandt og lod dem være. Han kunne bare ikke fortælle Tracy det. Ikke endnu, det ville være for tidligt. Desuden ville han ikke gøre Tracy mere ondt end hvad godt var. Forhåbentlig sad hun der oppe og ikke kiggede ned på gaden hvor de stod. “Det kunne have endt i en død, hvis ikke Tracys så min, men det er regeringen vel lige glad med...” han ville ønske at tingene var anderledes. Han ville ønske at han ikke havde spurgte sin fars hånd af. Men det havde alt sammen været i selvforsvar. Selv hvis han gerne ville tage en straf og lade Tracy stå alene tilbage i en verden uden familie, bortset fra Sebastian der forhåbentlig ikke vidste hvor de befandt sig længere. Han lyttede til hendes ord, og et suk kom over hans læber. Det var allerede uro at han nu skulle fortælle Tracy om et møde med Rebecca... “Det går nok, jeg skal sige til Tracy at jeg har set dig, men jeg kan ikke love et godt resultat” han kiggede på hende og mest af alt håbede han bare på at Rebecca aldrig var dukket op. For nu ville der først komme problemer.

[Rebecca Maverick]

Rebecca nikkede stille, “Ministeriet mente jeg havde handlet uansvarligt og at jeg skulle have taget kontakt til en overordnet. Jeg fortryder ikke at jeg hjalp, på trods for det hele, men jeg ville ønske jeg kunne have nået frem til Tracy hurtigere og at jeg havde haft backup til at få hende væk fra Harold, før han havde nået at… gøre noget ved hende.” Hun huskede at Tracy havde været nøgen. Harold fortjente at rådne.
Et stille smil kunne anes på hendes læber, da han fortalte hende at han nok skulle fortælle Tracy at han havde set hende, “Tak, Ben…” hun rømmede sig, for hun vidste han nok havde ret. Rebecca burde nok ikke opsøge Tracy, men hun kunne ikke lade være. Det var egoistisk.
“Jeg vil lade dig komme videre… jeg har også en sag jeg skal have læst på… “ hun gjorde anledning til at gå videre, “Pas på dig selv,” det var ikke en trussel, men en oprigtig følelse - Ben virkede til at have meget travlt med at passe på andre, og det var typisk sådan nogen personer, der glemte at passe på sig selv.

[Benedict Monroe]

Ministeriet... ansatte... Auror... hvad godt kom det overhovedet ud af alt dette her?! Det var jo ikke fordi at han havde noget valg andet end at stole på det blev gjort ordentligt. Ja Rebecca havde måske handlet forkert, men hvor lang tid ville det ikke have taget inden der ville være hjælp at hente. Man kunne jo ikke bare sige ‘Hey en anden højtstående auror har kidnappet sin datter og muligvis udøver seksue*le ydelser på hende ved tvang’ folk ville jo have grinet af dem og rystet på hovedet. Hvilken stemme havde han overhovedet i alt det? Han sendte hende et smil og et nil. For ærligt han ville have gjort det samme som Rebecca i sidste ende, bortset fra at tage karrieren i første række. Slet ikke når man vidste der ville komme en sag efterfølgende. Han skulle lige til at vende sig om da hendes sidste ord lød. “Jeg kan intet love, men jeg vil prøve” han smilte atter en gang og vendte sig om for at bevæge sig hen til hovededøren, og åbnede den for at gå ind så han kunne komme op og slappe af

/out