Tea time

[Lucilla Locket]

Hjertet hamrede intenst i hendes bryst, mens hun selv sad og prøvede på ikke at se alt for ivrig ud. Lucilla formåede at forholde sig temmelig rolig at se på, selvom man kunne se på hendes øjne at interessen var vakt.
Frygten for at de enkelte pladser ville blive taget lige foran øjnene på hende var ægte og hun fugtede bekymret sine læber. “Jeg mener - mine forældre har altid været gode til at presse mig til mit yderste, så jeg mener selv at jeg kan finde ud af at håndtere pres. Desuden vil min præstation i skolen kun have betydning for mig, hvis det får en betydning for Dem… eller firmaet selvfølgelig. Jeg har ikke tænkt mig at sløse med mit skolearbejde, men hvis min fremtid er i firmaet, så er det firmaet jeg fokuserer på,” hun følte selv at hun lød tapper, selvom hun nok mest af alt lød som en der var begyndt at bide over et lidt for stort æble lige nu. “Hvis ikke det er nok for Dem, så vil jeg høre, hvad der er nok - for jeg har ikke tænkt mig bare at gå tilbage til Hogwarts og glemme mine tanker om firmaet lige nu, bare fordi jeg møder lidt modstand.” hun tog sig en tår te, og fandt at koppen nu var tom, så hun stillede den fra sig og kiggede over på ham igen. De bedrøvede træk, som hos en bekymret og ikke-overbevist forældre, gik ind og trykkede på en hel masse knapper i hende.

[Matthew J. Darklighter]

Han nød at se hendes iver. Det sendte en rislen ned ad hans ryg, behagelig og nok til at vide at hun var præcis det han havde lyst til at have i sit firma. Han tog et lille skridt hen imod hende med en hånd strakt ud til hende som for at hjælpe hende op fra stolen.
"Jeg er glad for at du forstår at udholde et pres når tingene gælder," sagde han med et smalt smil. "Vi kan se om vi kan arbejde med det yderligere i mit kursus når vi har enetimer. Udfordre dine grænser lidt, og optimere din effektivitet. Hvad siger du til det, hm?" spurgte han med et let hævet øjenbryn til hende og smilet intakt mens han nænsomt ledte hende hen til sit skrivebord og lod hende stå ved en af stolene foran bordet inden han selv gik rundt og satte sig. Med en håndbevægelse fløj en lille bunke papirer op fra en skuffe og lagde sig i en sirlig stak foran hende.
"Det her er en typisk ansættelseskontrakt for distributører i Northern Lights Industries," forklarede han. "Vi kan sætte en dato på, som vil være et år fra nu og frem, når din tid på kurset er overstået," hans fingre fandt de andre papirer der havde ligget klar og hans fingerspidser dansede ned over dem inden han rejste sig og vendte dem imod hende. "Det her er en deltagererklæring, som ligeledes indeholder en anonymitets- og tavshedsklausul," fortsatte han og så på hende med et sigende blik. "Vi skal jo ikke have at nogen finder ud af vores hemmeligheder, vel?" han blinkede til hende som han stod der bøjet lidt ind over bordet, smilet var bredt, som et rovdyr der var klar til at springe på sit bytte.

[Lucilla Locket]

Lucilla tøvede ikke med at tage hans hånd og hun rejste sig op ved hans hjælp og lyttede imens til hans ord, som hun valgte at tage som ros. Enetimer med Lord Darklighter - hun vidste i teorien ikke hvad han var i stand til at lære hende, men der var noget ved hans person - en ro og en selvsikkerhed, som hun ønskede for sig selv.
“Jeg siger at det lyder som noget, jeg gerne vil skrive under på,” svarede hun ham og sørgede for at skrue sin charme på, da hun sendte ham det næste smil. Hun ville gerne have enetimer med ham, hvis det betød at hun kunne bevæge sig fremad i sin fremtid. Hele hendes liv havde hun følt at hun havde befundet sig midt på havet, uden en strøm til at bære hende i nogen retning. Men det var som om at Lord Darklighter havde sendt en bølge i hendes retning, for at få hende til endelig at kunne se land i det fjerne igen.

Hun fulgte ham hen til skrivebordet og satte sig ned på den stol, hun blev placeret foran, klar til at skrive under på hvad end han måtte ligge foran hende. Lucilla var trods alt fyldt sytten i starten af December, og hun var derfor også en myndig magiker. Hendes underskrift var lige så gyldig, som hendes forældres nu.
En deltagererklæring, en anonymitets- og tavshedsklausul. Ordene fik hende til at hæve sine bryn en anelse, indtil hun huskede Therezas snak om de meget anonyme fester der foregik igennem dette kursus og firma. Men en ansættelseskontrakt… “Betyder den kontrakt at De har tænkt Dem at ansætte mig hos Deres firma, når jeg har færdiggjort kurset?” spurgte hun ham nysgerrigt. Hans højde og den måde han stod lænet ind over bordet fik hende til at føle sig en smule lille og hun kiggede ned på kontrakten igen, for at prøve at få styr på hvad alle disse papirer ville få af betydning for hende. De kunne vel ikke betyde så meget, når hun selv havde efterspurgt alt det han nu prøvede på at give hende, kunne de?

[Matthew J. Darklighter]

"De betyder at skulle der opstå en stilling til besættelse, er den tilegnet dig, når du er færdig på mit kursus, og når du er afsluttet din tid på Hogwarts," forklarede han. "Og jeg kan under kurset guide dig, lad os sige oplære dig, til at kunne varetage den stilling på den bedst mulige måde," han rettede sig lidt op igen og satte sig ned i den høje stol bag det imponerende skrivebord. Lyset udefra den tågede verden strømmede ind over dem og ramte hende mens han sad med den store stoleryg som en skærm bag sig. "Hvis du får andre tilbud undervejs som du hellere vil takke ja til, kan min kontrakt dog ikke trækkes tilbage. Det her er et enestående, enkeltstående tilbud jeg giver dig, for jeg kan mærke at du vil det her, og det er sådan en person som dig jeg har brug for i min stab," han smilede mens han foldede hænderne foran sig på bordet. En finger løftede sig og den sorte fjerpen med den gyldne tip leviterede hen til hende og stod i luften foran hende, langsomt roterende som en genstand på et museum. "Enetimerne vil være krævende, men gode, og da mine distributører og jeg har gode, private forhold med hinanden," smilet blev en my bredere, "håber jeg også du er klar til at åbne dig op og tilpasse dig de behov jeg har til dit virke i mit firma," forklarede han. "Du vil blive den yngste ansatte i mit firma, og den første ansættelsesperiode er fem år, med efterfølgende mulighed for forlængelse. Hvad siger du til det?"

[Lucilla Locket]

Lucilla kunne høre regnen ramme det store vindue tungt. Hun følte selv at hun havde gjort meget for at nå hertil, hvor hun sad og blev præsenteret for flere forskellige kontrakter. Det føltes officielt og selvom hun var nervøs, så blev hun også fyldt med en følelse af stolthed over at Lord Darklighter troede på hendes evne til at blive en god distributør. Hun fik et enestående tilbud og det fik hende til at smile.

“Et firma som Deres fornemmer jeg kræver en vis form for loyalitet - især hvis De har tænkt Dem at give mig eneundervisning,” hun kunne godt se hvorfor en bindende kontrakt var en nødvendighed.
“Og jeg har ikke tænkt mig at skuffe Dem… Jeg har søgt det her kursus, fordi jeg gerne vil udfordres og…” hun søgte efter de rigtige ord “...Finde mig selv. Det kan jeg ikke uden et åbent sind og en vis fleksibilitet,” hvor følte hun sig pludselig voksen. En syttenårig moden ung kvinde! Der var ikke noget hun ønskede mere end at fortælle hendes veninder om de muligheder der havde åbnet sig foran hende, fordi hun havde fulgt hendes ører og hendes mavefornemmelse. Alligevel blev hun en smule forbeholden, “Tror De min alder vil være et stort problem? Siden De nævner at jeg kommer til at være den yngste. Eller er det en fordel?” hun klemte sine læber let sammen og afventede tålmodigt.

[Matthew J. Darklighter]

Smilet bredte sig på hans læber. "Åh din alder bliver din medalje, min pige," sagde han og havde svært ved at skjule sin fryd over hendes mildhed iblandet hendes iver. Tankerne om hvordan de kunne få tiden til at gå når der var gået nogle uger, slog ind i hans sind og via hans legillimens rakte hans tanker ud mod hende, som var det en tanke der kom fra hende selv ikke ham, for at plante et billede af dem i et blidt men intimt scenarie. Et frø han gav hende uden hun vidste det. Som en skolepige der ser lidt for godt til en lærer.
"Du lyder som et pragteksemplar af en ansat allerede," sagde han med et smil og rejste sig fra stolen for at gå rundt om bordet til der hvor hun sad og lænede sig lidt imod det med det ene ben mens han rakte ud med en slank hånd til hendes skulder for at give den et klem, en læremester der venligt sidder overfor en elev i et klasselokale. "Skal vi skrive under?" spurgte han og gestikulerede til papirerne på bordet og den langsomt roterende fjerpen der ventede på at hun tog den og afgjorde sin fremtid.

[Lucilla Locket]

Hun kiggede opmærksomt på ham og lagde mærke til det smil der bredte sig over hans læber. Et øjeblik hvilede hendes blik på hans læber, før hun igen mødte hans øjne. Hendes kinder blev en smule rødmende, fordi hun pludselig fik en upassende tanke. Det var ikke noget hun så ofte fik om andre fyre og mænd, men lige nu mærkede hun varmen og hun rettede hurtigt sin opmærksomhed mod den svævende sorte fjerpen. Hun lagde mærke til at han rejste sig op og gik over for at læne sig mod skrivebordet på hendes side, og hun mærkede hans store hånd klemme om hendes slanke og let anspændte skulder. Lucilla følte sig tør i halsen nu.
Lucilla hævede sit blik for at se op på troldmanden og et lille smil bredte sig over pigens læber, “Jeg tror jeg ville fortryde det, hvis ikke jeg skrev under. Jeg ser frem til vores fremtidige møder, Lord Darklighter,” svarede hun ham inden hun rakte ud efter fjerpennen og bestemt begyndte at underskrive sit navn, mens hun fugtede sine læber.

[Matthew J. Darklighter]

Han rettede sig mere op fra bordet for at lade hende komme til at skrive under. Hans øjne fulgte næsten blæklinjerne grådigt som de flød hen over papiret og stavede hendes navn. Han slap ikke hendes skulder før hun var færdig og han trådte hen og tog papirerne og fjerpennen, underskrev selv som en form for erklæring på at han ansatte hende om et år og ligeledes at hun kunne begynde sin tid i hans kursus. Blækket lod han tørre inden han lagde dem til side i en lille mappe og vendte sig mod hende med en hånd til hende som tegn til at hun kunne tage den og rejse sig for at stille sig foran ham.
"Din første lektion er på mandag," sagde han. "Jeg sender dig kopi af kontrakten og et eksemplar af dit skema med en ugle, så snart jeg har fået lagt dig ind i systemet," han sendte hende et blændende smil og lagde forsigtigt en hånd under hendes hage og løftede hendes ansigt lidt op imod sit. "Velkommen til Northern Lights Industries, Lucilla," hans mørke stemme svang sig ned og mødte hende mens han stod kort og overvejede hvor længe han ville holde øjenkontakten med hende inden han slap hende ganske langsomt, som tog det evigheder at lade hende gå. Hun skulle mærke hans længsel efter hende, den længsel der borede sig ind i ham og som han, når hun var ude af døren, ville få afløb for så hurtigt som muligt.

[Lucilla Locket]

Papiret blev taget fra hende. Hun havde underskrevet og det var blevet besluttet! Hun blev dirigeret af Lord Darklighter til at rejse sig fra sin plads og stille sig foran ham. Hun havde nær troet at han ville række hende hendes hånd for at byde hende velkommen til firmaet, men i stedet havde han lagt en hånd under hendes hage og nænsomt løftet hendes ansigt op mod hans, så de fik øjenkontakt. Lucilla havde aldrig haft et så intimt møde med en mand før, og hun prøvede at kæmpe mod følelsen af både længsel og underkastelse, som bankede på hos Lucilla. Hendes smil var tæt på at skælve, “Tak, min Lord…” prøvede hun, usikker på om det var en rigtig måde at tiltale ham på “Jeg ser frem til min næste ugle fra Dem,” og så slap han øjenkontakten fra hende, og det fik hende til at bakke et halvt skridt væk fra ham, før hun igen lænede sig ind imod ham, og hun rakte ham høfligt hånden og gav ham den, før hun så hurtigt skyndte sig at finde vej mod døren. Som hun satte kurs mod udgangen havde hendes hårdt bankende puls næsten fået hende til at glemme frakken, indtil hun havde set hvordan regnen stod ned uden for vinduet. Hun fik den husket og kom hurtigt af sted, med billeder i hovedet af Matthew Darklighter, hans isblå øjne og skrivebordet med gyldne detaljer, af ægte mahogni.

//Out

[Matthew J. Darklighter]

//out