Det perfekte match

[Deleted]

Anastacia tog endnu en lille slurk af sit glas. "Fik jeg lov til selv at bestemme, så ville jeg ønske at jeg kom på samme kollegium som mor." Det var ikke unormalt for Anastacia at tænke på sin mor og tanken om at få lov til at følge i hendes fodspor på skolen, ville have været virkelig rar. Hun savnede virkelig sin mor, hvilket nok også var med til at knytte hende det mere til faderen, som jo havde lidt nærmest samme tab. "eller måske Slytherin, så kunne jeg har mødt Paris allerede der." hun smilede lidt og grinede så drillende til sin far. egentlig var hun mest af alt glad for bare at have fået en at kunne snakke med.
Tingene han fortalte om hippogrifferne,  fik hende til at synke en klump. De lød farlige, og hun blev helt sikkert skræmt over situationen. var det en dum ide at tage afsted? Frygten stod i øjnene på hende. "Skal.. skal man bare bukke? Jeg mener er det nok? De lyder virkelig farlige. Men Paris skal nok passe på os. Er jeg sikker på." Hun sank en klump og for en gang skyld tog hun en større slurk af sit glas. 
Al farve forsvandt fra Anas ansigt ved hendes fars ord. "FAR!" lød det fra Ana som tydeligt bevis på at hun ikke ville snakke om det. 

[Seneca Adrenal]

“Du minder utroligt meget om din mor, så det ville ikke overraske mig. Jeg ved ikke om jeg kunne se dig som en Slytherin - de er kalkulerede, ambitiøse og gode til at rende om hjørner med folk, uden dem de render om hjørner med opdagede det,” han lo en smule, “Men sådan ser jeg dig ikke… Du er fars ærlige pige, og man ved hvor man har dig. Det er godt… Det er dejligt at jeg ikke skal bekymre mig alt for meget om hvad du går og laver. Med store ambitioner kommer stor risiko som regel.” han bundede sit glas og besluttede sig for at han havde fået nok nu. Han ønskede ikke at begynde at vrøvle foran sin datter.
“Jeg mener bare man skal bukke… Det er længe siden jeg har set en - jeg tror jeg var sytten år, sidst jeg så en.” Nej, han havde vist ikke set en siden han stoppede på Hogwarts.
Hans sendte et opmærksomt blik mod hans datter, da hun reagerede på hans snak om blomsterne og bierne, “Tror du jeg kan lide at snakke om emnet? Jeg prøver bare at sørge for at du er klædt på til virkeligheden, Ana” et smil kunne fornemmes på hans ansigt, trods han også var alvorlig.

[Deleted]

Anastacia lyste op i et lille smil. Det var tydeligvis meget vigtigt for hende at minde om sin mor, som hun ikke kunne huske. Nu blev det godt nok aldrig en realitet at kun skulle på Hogwarts, men tanken var alligevel rar og den varmede hende. "Jeg savner mor."lød det fra hende, før hun drak lidt mere af sit glas og lyttede til hvad Seneca fortalte om Slytherin. Det lød det meget som hende, hvis man tog det hele med. Men da hun så hørte sin far kalde hende sin ærlige pige, slog hun kortvarrigt blikket ned i gulvet, for ikke at blive afsløret. Han skulle bare vide hvad hun rendte og lavede, når ikke lige han kiggede. Men det var omvendt meget godt, at han mente hun var ærligt. Det måtte betyde, at han endnu ikke havde opdaget noget. Så det var ret godt. Så så hun op på ham igen og sendte ham det glade smil han elskede. "Selvfølgelig skal du ikke bekymre dig om mig far. Jeg ved jo du passer på mig og det er bedst at jeg er hos dig." forsikrede hun ham og lagde en hånd på hans arm, som for at vise sin kærlighed til sin far.  "OG jeg skal nok bukke for Hippogriffen hvis jeg en dag skal på en ny date med Paris. Det håber jeg virkelig jeg får lov til." Hun ville gerne møde ham igen og se om han virkelig var så dybt inde i klanen, som han havde virket til. Noget i hende fortalte at det ikke helt var virkeligheden. Der havde været et eller andet ved ham. "Skal vi ikke bare sige far, at jeg gemmer det til bryllupsnatten g så er det ikke nødvendigt at snakke om det før." Foreslog hun. Hun havde ikke på den måde lyster, havde aldrig rigtig prøvet, men tanken om Paris's læber havde alligevel slået anker i hendes hoved. Tænk at kysse ham.

[Seneca Adrenal]

Seneca gav kun et ganske kort og anerkendende nik, da Ana nævnte at hun savnede hendes mor. Det gjorde han også, trods han prøvede på ikke at tænke på hende. Han kunne næsten være zonet ud i sine tanker om hende, med hendes gyldne lokker og et smil, der altid tiltrak selskabet hvorend man gik - han var næsten blevet overskygget af hende dengang og han havde til tider glemt at værdsætte den charme og varme, som hun altid havde med sig.
“Så… vi er enige om at du gemmer tanker om… sådan noget… til du er blevet gift. Der er ikke noget mere tragisk end en uønsket graviditet uden for et ægteskab.” han rystede på hovedet og tænkte en smule mere over det, “Og selvfølgelig får du lov til at komme ud på flere dates med Paris, hvis hans selskab behager dig. Hvis du stoler på ham, så ser jeg ingen grund til ikke også at have tillid til ham.”

[Deleted]

"FAR!" Udbrød hun, da han så alligevel valgte at tage samtalen skridtet videre og begynde at snakke om uønskede Graviditeter. "Jeg har ikke engang kysset nogen endnu, eller haft en kæreste!" Afslørede hun så, men alternativet om, at han ville snakke videre omkring emnet, ønskede hun virkelig ikke. Hun kunne dog ikke lade være med et smile som en glad lille julegris, da han gav hende lov til at date Paris noget mere. Det ville hun virkelig gerne. Han virkede virkelig som en hun kunne holde af, og der var noget meget spændende over ham som person. "Tak far. Jeg er virkelig glad for at du lader mig gøre det. Her kan godt blive lidt ensomt nogen gange." Forklarede hun og så ned. Nå hun nu ikke, i hans tro, gik i skole, var der ikke mange muligheder for at snakke med jævnaldrene. Det var ofte faktisk det værste ved hendes liv. Havde hun haft det, havde hun måske nok også været dybere inde i klanen rent personligt, men det var der bare ikke.

[Seneca Adrenal]

Seneca trak på skuldrene, “Der kommer en dag, hvor du kan være fristet… Men bare husk, under det her tag har vi ikke kærester - vi har forlovede. Vi skal ikke give vores hjerter væk til folk vi ikke ønsker skal have ens hjerte for evigt,” det var noget han havde sagt siden hun var barn. “Paris kan bejle dig - men du aftaler det med mig, før i ses… og så skal i ikke tage for længe om at finde ud af om i ønsker at gifte jer,” Seneca var kontrollerende, og han hadede når noget ikke gik efter hans hoved. Paris skulle ikke tro at han kunne lege med hans datters hjerte, uden at blive holdt øje med - og tvunget til at gifte sig med hende, skulle hun og Seneca ønske det.

[Deleted]

Anastacia så på sin far med rynket bryn og skulle lige til at kommentere på det med fristelserne, da han så igen nævnte rumlem om kærester og forlovede. Hun hadede at han gjorde det, men sagde ikke noget til det. Han ville aldrig forstå hendes ønske om bare at være normal. Så stirrede hun op på ham med overraskelse i øjnene. "Hvor mange dates må jeg have med Paris, før jeg skal beslutte om jeg vil forloves med ham?" Hun regnede da hvert fald med at det ville blive hendes beslutning, og ikke en hendes far tog for hende. Lige nu var hun meget i tvivl om, hvad hun ville med Paris, men han virkede da sød, så det var ikke slemt. Men kunne hun komme ud af klanen, hvis hun blev gift længere ind?! "Så skal jeg bede dig om at arrangere en hippogrifdate med ham, eller må jeg selv det?"

[Seneca Adrenal]

Seneca havde travlt, faktisk næsten for travlt til at planlægge dates mellem Anastacia og hendes nye bejler. Men det ville han ikke indrømme, nej han ville aldrig indrømme at han følte sig presset, så i stedet prøvede han at omformulere det for sin datter, så det i stedet lød som om han havde tillid til hende, “Anastacia, du har aldrig givet mig grund til at tvivle på dig. Jeg er sikker på at du godt kan stå for de stævnemøder du går ud på med Paris. Hvad angår antal af stævnemøder, så tænker jeg vi kan tale sammen igen, efter du har mødtes med ham omkring fem gange… Og så må vi se om du føler for Paris, eller om vi skal overveje at finde en anden bejler,” det betød ikke at hun ikke kunne ses med Paris længere, hvis hun ønskede endnu en bejler. Det betød bare at Paris skulle tage sig sammen, hvis han ønskede at vinde Ana’s hjerte.

[Deleted]

Anastacia havde bestemt ikke regnet med at få den frihed, som hun netop blev tildelt af sin far. Hun følte sig enormt heldig og samtidig gjorde det båndet til faren stærkere. Han havde faktisk tillid til hende. Det ville også betyde, at kun ville kunne bruge Paris som undskyldning, hvis hun var nødt til at tage hen på DMU og hun ikke kunne komme forbi sin far. 
men fem gange var virkelig heller ikke meget! Der ville ikke være plads til mange “falske” dates, hvis hun også gerne ville se ham. Hvertfald uden at være forlovet med ham. Det måtte hun finde en løsning på, uden Seneca opdagede det. 
lige nu valgte hun derfor bare st smile lidt usikkert til ham. “Tak far.. Jeg vil ikke skuffe dig. Jeg vil forsøge mit bedste og gøre som du har lært mig” Derpå sendte hun ham et lille smil og anede ham kort over armen. 

[Seneca Adrenal]

Seneca klappede sin datter blidt på armen, som hun forsikrede ham om at hun nok skulle gøre ham stolt. Han var stolt af hende. Der var mange fædre med døtre i dag, som endte med børnebørn uden for et ægteskab til en eller anden mugglefødt, eller værre endnu - muggle. Men sådan var Anastacia ikke.
“Det var godt, Ana. Så må du gøre som du har lært og lade mig læse min avis nu,” han pegede på Profettidende, før han lænede sig frem og samlede den op i sine hænder. “Jeg har haft en lang dag, og jeg bliver nødt til at se om der er nyt fra ministeriet og auror-kontoret,” forklarede han hende. Han havde ikke tid til at snakke længere - nu måtte hun stå på egne ben og vise ham at hun kunne være en af de der stærke selvstændige kvinder, som samfundet hyldede i Profettidende lige nu i en artikel.

[Deleted]

Ana smilede til sin far og nød hans kærlighed, men kunne også godt mærke at far-dattertiden var ved at være opbrugt. Hun smilede derfor til ham og satte det tomme glas fra sig, før hun så rejste sig og rettede lidt på tøjet. "Jeg går op på mit værelse, så kan du læse avisen i ro og fred."  Hun kyssede ham let på hovedet og vendte så omkring. 
At han skulle læse avis på den måde fortalte hende bare at hun nu havde tid hvor hun ikke ville blive forstyrret. Tid som hun ville bruge på at sende et kryptisk men ærligt brev til Paris, for at fortælle hvad der egentlig var sket på daten.

- Out