Duften af kaffe og følelsen af noget

[Deleted]

Theodora nikkede helt enig. Fortiden var bag dem, selvom den desværre nogen gange indhentede hende. Især hvis en fyr opdagede, at hun havde en 'plastic-vajayjay' - som de selv havde kaldt den. Brysterne havde hun da groet naturligt med testorsteron blokkere og rigeligt med hormoner/østrogen, men hendes vajayjay? Ja, der var jo nogle ar, som hun ikke kunne forklare bare sådan lige. Bevars, der var da også kvinder, som blev overraskede, men deres reaktion var en helt anden end mænds. Der var engang med mand, som havde beskyldt hende for at vildlede ham. Han havde råbt ind i hovedet på hende, at han altså ikke var homo! Idiot.

"Skål for at lægge fortiden bag os," sagde hun og løftede sit glas, for at klinke det mod Danielles.

"Ja, sådan er det nok bare. De er svære at slippe af med, de gamle indgroede vaner. Jeg har da også holdninger, som ikke alle er enige i, men jeg er i det mindste ikke lige så slemme som mine forældre. Eller Merlin forbyde det mine bedsteforældre!" lo hun, selvom hun i princippet lige havde indrømmet, at hun ikke var suuuper interesseret i at gå i seng med en muggler eller en mugglerfødt - sådan inddirekte. Hun var da begyndt at sætte mere pris på dem efter sin operation, men gifte sig med sådan en ville hun alligevel ikke.

"Ha! Ja, okay, så kan det også være svært. Jeg er nu også nysgerrrig. Kan være vi skal finde et sted, hvor de brygger den engang, bare for at teste det? Jeg kan slet ikke se for mig, eller snarere lugte, hvad min skulle lugte eller dufte af," svarede hun eftertænksomt, og puffede tilbage til Danielle. Det her føltes rart. Næsten som at have en veninde. Nok havde hun venner, men deciderede veninder var der langt imellem. Hun kom oftest godt ud af det med homoseksuelle drenge - eller bøsser eller hvad de nu gerne ville kaldes.

[Danielle Avery]

”Ved Merlin...” svarede hun respektfuldt og skålende, til at lægge fortiden bag sig. Hun drak whiskeyen i et go, skar et ansigt over den varme flammefølelse der befandt sig i halsen på hende lige nu, og så genfyldte hun igen sit glas.

Igen lo hun let, da Theodora afslørede at hun selv havde nogle holdninger. ”Vi kan vel heller ikke alle være enige... tør jeg spørge om din upopulære holdning?” smilerynkerne viste sig især under øjnene på Dani.

Invitationen til et Amortentia bryggeri havde med det samme Danielles interesse. Hun havde ikke troet at Theodora havde interessen for at se hende igen - især fordi hun var en del år ældre og virkede som en travl og seriøs dame. Men tanken om at få lov til at tage med Theodora et sted hen, for at opleve noget så personligt, lød utroligt spændende.
”Et Amortentia Bryggeri? Jeg havde ellers altid troet at mit første bryggeri skulle være et hvor de bryggede ingefærøl eller noget af det lidt stærkere.” hun nikkede så, ”Det lyder rigtig spændende - jeg ville elske det!”

[Deleted]

"Ved Merlin..." gentog hun og klinkede glas med Danielle. Det føltes rart at være sammen bare som kvinder (hvilket nok var en meget lidt kvindeagtig måde at sige det på, Merlin help us!), uden at det behøvede at betyde noget dybere end blot at lære hinanden at kende, og muligvis blive veninder. Det var virkelig rart. Hun fandt også sig selv drikke mere, end hun liiiige havde planlagt, da hun forlod kontoret for hvad der føltes som utrolig lang tid siden.

"Nej, det kan vi vel næppe. Don't get me wrong mugglere er fine nok, men jeg skal altså ikke giftes med en. Der er en for stor... ja, sprog- og kulturbarriere egentlig," svarede hun noget tøvende, og havde lidt svært ved at se på Danielle, så i stedet for tog hun en tår mere af sin ildwhiskey. Den brændte rart hele vejen ned, og hun fandt sig selv tømme et halvt glas bare sådan lige. Hun var nødt til at sætte farten ned, hvis det her ikke skulle gå galt.

"Findes sådan noget? For det kunne være ret fantastisk at besøge sådan et. Selvom jeg godt forstår, hvis du ikke vil. Det er jo meget personligt og-" rablede hun af sig, og tav mens hun smilede lidt små-akavet.

[Danielle Avery]

Danielle kiggede overvejende på Theodora. Hvordan skulle hun tage hendes holdning? Den virkede langt fra til at være den værste holdning der ude - selvom Danielle personligt var ligeglad med hvem hun datede, så længe de havde en puls og en interessant personlighed.
”Sprogbarriere, siger du?” spurgte hun med et interesseret smil, før hun drillende rykkede nysgerrigt tættere på, ”Fortæl mig mere...” udfordrede hun Theodora.
”Og ja, jeg tror helt sikkert sådan nogle bryggerier findes. Det er en utroligt populær eliksir...” svarede hun hende spændt og lod et par fingre glide gennem sit hår, så hun kunne fjerne elastikket og lade hendes hår hænge løst over hendes skuldre i stedet.

”Jeg ville elske at tage med dig Theodora... Det er vel lige meget at det er personligt. Vi kan vel være personlige for en dag, hvis det er det der skal til. Jeg kan i hvert fald mærke at jeg holder af dit selskab, så det vil jeg utroligt gerne.” hendes blå øjne lyste helt op bare ved tanken.

[Deleted]

Theodora bed sig i underlæben. Hun var både spændt på, og bange for, hvordan Danielle ville reagere på hendes holdning. Der var ikke mange, som ville acceptere det, men der fandtes selvfølgelig også folk med samme holdning. Hun havde dog på fornemmelsen, at Danielle var mere frigjort. Eller måske for frigjort til at kunne dele den her holdning. Men måske betød det ikke så meget? Hun havde jo også kammerater, som hun ikke var enig med rent politisk, og det gik jo fint nok.

"Altså, vi har ord, som de ikke kender, og de har mærkelige ord og ting, som jeg ikke forstår," svarede hun med næsten vildt gestikulerende hænder, fordi hun følte, at hun havde lidt svært ved at udtrykke sig. Hun håbede dog, at Danielle ville kunne se hvad hun sagde, selvom udførslen måske ikke var den bedste.

"Det kan du selvfølgelig have ret i, men virkelig?" sagde hun dog glad, da hun fik at vide, at Danielle gerne ville tage med hende. Det kunne være... ja, fedt i mangel på bedre ord. Fantastisk måske? Rart? Behageligt? Om ikke andet, så havde hun i hvert fald julelys i øjnene over, at nogen gad hende. Ynkeligt? Måske lidt, men det gjorde hende altså ikke mindre glad af den grund.

"Det ville være hyggeligt!" Nok var der en aldersforskel, men de klingede - i  Theodoras øjne - ret godt sammen, og det var det der var vigtigst med venner, ikke?

"Det vil jeg gerne, hvis du vil altså," det sidste kom lidt genert fra hende.

[Danielle Avery]

Danielle forstod endelig hvad hun mente og... ja hun havde aldrig selv set det som et problem, men hun kunne da godt forstå hvad Theodora mente med det. ”Åh, ja okay, det er faktisk en holdning jeg ikke vil sige dig imod - det er ikke et problem for mig, men jeg kan godt forstå, hvis man vil undgå det.” hun nikkede af det. Det fik hende dog også til at smile, fordi det fik hende til at se Theodora som værende en lille smule specifik - der var et eller andet perfektionistisk over hende i Danis øjne.

”Jo! Det lyder fantastisk... Vent! Ikke fordi du er på vej væk... men du skal lige have min adresse, så du kan sende mig en ugle...” hun træk sin lille notesblok frem, samt hendes kuglepen, så hun igen lignede den servitrice hun var - bare med livligt løst hår i stedet for en stram hestehale. ”så Deres bestilling: Et hedt eventyr med Dani til et Amortentia bryggeri..” svarede hun hende i en professionel servitrice tone med et drilsk smil, som hun skrev sin adresse ned og derefter trak papiret ud af notesblokken. Papiret blev omgående rakt til Theo, ”Så har du forhåbentligt ikke glemt mig, når du vågner op i morgen og skal på arbejde med tømmermænd.” drillede hun med et blink.

[Deleted]

Theodora så spændt på Danielle, og glemte faktisk helt at trække vejret også. Hun hev i hvert fald halv-diskret luft ned i lungerne, da hun virkede til at... ja, måske ikke kunne forstå hende, men i det mindste acceptere hendes holdning som den var, selvom hun ikke var helt enig med hende. Det blev accepteret som det var. Og ja, man kunne måske godt sige, at Theodora var lidt en perfektionist. Det var nok en kombination af opvækst og det at leve 18 år i en forkert krop. Eller i hvert fald med noget vedhæng, som hun ikke kunne forholde sig til sad fast på hende.

"Det er jo som man tager det," svarede hun med et nik, og var egentlig klar til at bevæge sig videre fra det emne.

"Ja, gerne. Det kunne da være rart at kunne få fat på dig på et tidspunkt, hvis vi skal på den tur der," svarede hun og så nysgerrigt til, mens hun så til, mens Danielle skrev på blokken. Hun kunne egentlig godt lide hendes skrift. Den var sjov og med personlighed, ligesom Danielle selv. Hun havde dog svært ved ikke at rødme lidt, og derved kigge væk, da Danielle beskrev det som et 'hedt eventyr'. Det gjorde hende lidt forfjamsket, som en anden teenager.

"Åh nej. I morgen! Og arbejde! Og Tømmermænd!" beklagede hun sig, og opdagede at hendes glas var fyldt igen. Alligevel fandt hun sig tømme glasset, som hun skævede febrilsk til uret.

"Dani, vi må gøre det her en anden gang, men jeg bliver simpelthen nødt til at komme hjemad, hvis jeg skal kunne komme op og være nogenlunde sober på arbejde i morgen. Folk venter mig og... og." Hun gik i stå, og så på Danielle igen, før hun snuppede papiret fra hende, "Men tak for en rar aften. Jeg skal vidst hjem og stille et stort glas vand og en hovedpinepille på mit natbord!"

// OUT //

[Danielle Avery]

Danielle bemærkede at hun fik Theodora til at slå sit blik væk fra sig. Det varmede underligt indeni at have den effekt på hende - hvilken effekt det så helt præcist måtte være, var selvfølgelig svær at svare på, men det virkede som om der var en positiv energi med dem og en glød, Dani virkelig nød.

Men energien skiftede i deres selskab, da Danielle havde været så dum at minde hende om hendes arbejde i morgen. Hun var tæt på at prøve at overtale hende til at blive lidt længere, men Theo var hurtigt oppe og hun virkede meget opsat på at komme hjem.
Hun kunne ikke stoppes.

”Åh, helt forståeligt!” hun løftede sine hænder og vinkede hendes forklaring af vejen. Der var ingen grund til at forklare, for Dani var jo sådan set allerede blevet advaret tidligere at hun ikke skulle ud og feste. Hun fnes, ”Det var rart at møde dig, Theodora. Held og lykke med hovedpinen og arbejdet,” kaldte hun venligt, som hun så sin nye veninde skynde sig at pakke sammen for at komme hjem.

//Afsluttet