Come get me

[Angelique Darklighter]

Den cremefarvede kappe hang tungt om hendes skuldre. Matthew havde ikke været glad for hendes ‘nej’, han havde kaldt hende næsvis og sågar påpeget at hun skuffede ham. Normalt ville hun være blevet ked af det og gjort alt for at gøre manden tilfreds igen, men denne gang var der en voksende følelse sf uretfærdighed og stædighed. Hendes lange tynde fingre klemte om den lille fintfoldede pakke i hendes hænder. Hendes fader endda selv lagt en whiskey med som en undskyldning til Warren for hendes dovenskab. Det havde fået hende til at koge med indestængt vrede men hun havde skjult det så godt hun kunne. Efter aftenens rædsler, havde han alligevel haft nok respekt til at lade hende være i fred.

Nu stod hun så der, alene og betuttet mellem de mange ældre elever som strømmede ind rundt om hende. Hun havde stillet sig i portens buge for at undgå den fygende sne imens hun ventede. Ansigtet var peget nedad for st skjule den hævede underlæbe og det blå øje. Hun vidste at hun så herrens ud og havde forsøgt med makeup at skjulte de utilgivelige slag hendes fader havde tildelt hende. Han havde sågar nægtet at heale hende og Gabriel var allerede taget afsted på arbejde. Det var endnu et niveau til hendes straf: offentlig ydmygelse.

Warren Blackwood

[Warren Blackwood]

Warren havde holdt øje med hvornår Angelique ville komme og så snart han fik øje på hende, fandt et lille smil vej til hans læber og han skyndte sig ud til hende. Noget havde ændret sig siden deres sidste møde og han nød at få breve fra hende. Nu glædede han sig da også til at komme bruge eftermiddagen på hende, men skønt hendes far nu havde givet sin tilladelse, så havde Warren en klar ide om at det var usikkert land at bevæge sig ud på. 

for nu smed han dog den varme kappe om sine skuldre, og skyndte sig ud til hende. Synet der mødte ham overraskede han dog. “Angeliqur?! Hvem fanden har du været oppe at slås med?” Forsigtigt lagde han en hånd under hagen på hende, så han kunne dreje hendes ansigt og tilse skaderne. 

[Angelique Darklighter]

Det første som kom ind i hendes synsfelt var hans lange sorte Oxfords. Langsomt hævede hun blikket, til den mørke kappe og så hans milde ansigt. Et forsigtigt smil omfavnede hendes læber og hun rystede mildt på ansigtet. ''Kan du heale det?'', spurgte hun istedet, samtidig med at hun hævede en hånd fra pakken og lagde den på hans. I et kort øjeblik lukkede hun øjnene og nød trygheden ved hans berørelse. Folk omkring dem stirrede forarget, først fra hende og så til Warren. Hun havde ellers forsøgt at pudre mærkerne bort, men tydeligvis havde end ikke den tykkeste foundation kunne skjule mærkerne. ''Jeg har en pakke til dig... Fra min far. Kan vi.. Må jeg se hvor du bor?'', hendes ord var forsigtige, og hun åbnede nu langsomt øjnene igen for at betragte ham. Det summede i maven på hende, og hun havde lyst til at kaste sig i hans favn, men hun vidste også bedre end at deltage i sådanne.. Perversiteter i de offentlige rum. 

[Warren Blackwood]

Han slap hendes ansigt og tog tingene hun havde i hænderne. “Tak, ja jeg gætter på han læste mit sidste brev. Heldigvis håber jeg kun han læste ordene uden at forstå meningen.” Han så håbefuldt på hende og ignorerede det forbigående mennesker, som stirrede så deres øjne var ved at falde ud. “Kom lad os få dig ind i varmen, så kigger jeg på dit øje.” Han sendte hende endnu et smil, før han viste hende op i sin lejlighed. Her lod han pakker være pakker og gik i stedet hen for at tage imod Angeliques kappe og ville hænge den op, før han også hang sin egen op og derefter første hende ind i stuen til en rød skøn sofa. Han fandt også et tæppe i tilfælde af hun frøs. Det var bestemt ikke sådan Warren normalt var overfor andre, men når det var hende var det noget andet. Han trak tryllestaven og kiggede så på hende. “Lad mig se hvad jeg kan gøre” forsigtigt lod han staven svinge og hvide gnister strøg ud af dens spids og ind under hendes hud, så den ville få sin egen fine blege farve tilbage. 

[Angelique Darklighter]

Nu var det Angeliques tur til udbryde i et bredt grin. ''Du er så pervers'', med det slog hun drillende ud efter ham, og fulgte hans spor. Hun vidste jo hvorfor at han lige nøjagtigt havde bedt om dén t-shirt. At hendes far så ikke havde forstået det, gjorde blot situationen sjovere. På vejen til hans lejlighed ignorerede hun diverse blikke som blev kastet efter dem. Det var sjældent at vise sig med et blåt mærke i magiker verdenen, da de fleste bare tryllede det bort. Måske folk troede at hun var muggler? Tanken gjorde hende så dårlig, at hun knapt nåede at reagerer på hvor underligt det var at træde ind i Warrens domæne. Lejligheden var moderne, og anderledes end hvad hun kom fra, hvorfor hun nu kiggede rundt med forbløffede øjne. ''Du bor så moderne!'', kommenterede hun med en vis entusiasme. Håret faldt som et vandfald ned af hendes ryg da kappen blev fjernet og hun lod fraværende hånden glide over spisebordet inden hun blev sat i sofaen. Der var noget helt særligt ved ham nu, han var mildere... Nærmest omtænksom som han gav hende tæppet som hun akavet lagde over sine ben. Hun lukkede øjnene og følte den kildrende fornemmelse tage til omkring hendes øje og som fik hende til at rynke på næsen som hendes celler fornyede sig selv. ''Blev det pænt?'', spurgte hun idet hun åbnede sine øjne igen, kun for at blive mødt af hans. På ny rødmede hun, hun huskede deres kys fra Hogsmeade og ikke mindst hendes faders ord. Derfor, lænede hun sig frem og pressede et yderst hurtigt kys mod hans læber. 

[Warren Blackwood]

Han smilede til hende som den blå farve omkring øjet var forduftet og hun spurgte til hvordan det så ud. “Du ligner hvertfald helt sikkert en....” mere nåede han ikke at sige, før hun lod deres læber forene sig, og han derfor lagde armene omkring hende, for at trække hende lidt ind i sin favn. Hun virkede så skøn og fin. Noget i ham var ændret, men han vidste ikke hvad det var. Så så han dog alligevel ned på hende. “Hvem gav dig det øje? Hvad skete der?” Han havde selvfølgelig sine bange anelser, men kunne næsten ikke tro på at det kunne passe. Kunne hendes far virkelig finde på at slå hende? Og... hvorfor? Han forstod det ikke. Han nussede hende lidt over skulderen, som de sad der i sofaen, men vidste også, at de skulle være forsigtige. Det kunne så hurtigt gå galt. I stedet valgte han at skifte emne. “Nåede du overhovedet og læse mit brev? Det din far på have læst?” Han måtte vide det. Helt ærligt, så var han ret stolt af indholdet. Det var virkelig skrevet på en måde så udefrakommende ikke ville kunne se kærligheden fra ham til hende, men hun ville forhåbentlig se det med det samme. Det var mildest talt genialt. 

[Angelique Darklighter]

Hun hengav sig næsten med det samme til hans omfavnelse og det varme kys som mødte hende. Hun mærkede hvordan en kuldegysning fandt vej gennem hendes krop samtidig med at hun låste sine fingre om hans trøje. Men ligeså snart som deres kys havde begyndt og næsten taget en mere hed form følte hun hvordan – til hendes skuffelse – at trak sig bort. Hun havde allerede sluppet tanken om sit forslåede ansigt, og ladet tankerne fordufte om sin faders voldelige overgreb. Var det ikke det dét som var indkluderet i deres status og opvækst? Et lille smil omfavnede hendes lyserøde læber som hendes blege blik mødte hans mørke. Hun hævede en hånd og strøg en lok af hans mørke hår tilbage. ’’Han læste mit sind, men tiltvang sig sandheden, jeg ved ikke hvordan... Vi drak te og pludselig kunne jeg ikke lade være med at fortælle ham sandheden når han spurgte’’, ordene var faste og velovervejede, men alligevel tynget af en sorgmodighed. ’’Tæsk mod uregerlighed, er kutyme i min slægt’’. Med disse ord lænede hun sig mod Warren, ordene havde været valgt forsigtigt og det var ord som hun vidste at dette var ord som selv ikke hendes far kunne modsige sig. Hvor ofte havde hun ikke overhørt ham og hendes onkel Quinten diskutere opdragelse? Det var vel helt normalt. Warrens næste spørgsmål fik hende dog til at le, imens hun skubbede tæppet til side og rejste sig fra sofaen. ’’Ja læste det, er jeg din ting nu? Hvilket minder mig om...’’, hun blinkede til ham inden hun strøg ud i hallen for at hente en lille fint foldet pakke med en enkel snører om sig for at holde den sammen. Brevet havde været genialt og nok til at hendes far ikke havde sat spørgsmål til pakkerne hun medbragte. Med faste skridt og et bredt smil gik hun ind og overrakte den til ham. ’’Din trøje’’, en løgn, for når han åbnede pakken vil Gabriels kedelige sorte t-shirt vise sig. Hun satte sig endnu engang i sofaen imens hun betragtede ham åbne pakken.

[Warren Blackwood]

Warren lyttede til hendes ord og jeg mere han forstod, des mere krympede brynene sammen. Han kunne næsten ikke tro de ord det kom over hendes læber. “Han drugede dig?” Uden at være særlig diskret omkring det, knyttede han sin næve, så knoerne blev næsten helt hvide. Det var simpelthen løgn. “Det lyder på mig som om han har hældt noget i den te, som skulle få dig til st tale.” Det var jo respektløst! Tænk at gøre den slags imod sin egen datter. Jo Warren havde da også gjort det af og til, men ikke mod sin nærmeste familie. Ikke engang Hunter Blackwood, skønt han havde en ide om at Hunter var på vej ud i noget skidt. Men den respekt ville han ikke tage fra sin lillebror!
Blikket hvilede på pigen igen. Så hendes far havde mod hendes vilje hældt noget i hendes te, ligesom hun nu i rammende alvor sad og fortalte at han var skyld i det blå øje. “Din far gav dig et blå øje, fordi du kyssede din forlovede? Du kan godt selv se hvordan det lyder ikke?” På mange måder var Warren rasende, men viste det ikke. Lige nu samlede han bare oplysninger så han havde det til senere. “Du er ikke bare en ting, men jeg er glad for du forstod min hentydning. Angelique, lov mig at du passer på. Det din far gør er ikke normalt. Det håber jeg du ved. Og...” han tav. Noget i ham var virkelig ændret siden deres sidste møde. Noget han ikke helt var tilfreds med. Måske var det derfor også godt, at hun bragte trøjen på banen, skønt der i første omgang fik ham til at klæde Angelique af med øjnene for at fantasere sig til hvordan hun ville se ud kun i hans trøje. 
som hun kom tilbage med pakken fik han fjernet papiret, men undrede sig så. “Hvad fanden er det? Det er hvert fald ikke min trøje?” Hvad skete der? Betød det hun slet ikke havde haft den? Eller hvordan skulle det forståes. 

[Angelique Darklighter]

Angeliques blik fangede straks de stændigt kridhvide knoer som Warren lagde for dagen. ’’Det kunne kan ikke finde på… Eller… Altså jeg er sikker på det bare er hans legilimens, han er jo stærk’’, mere nåede hun ikke at sige inden hendes stemme døde ud. Det var klart noget som Matthew kunne finde på, og nu var det Angeliques tur til at knytte hænderne. ’’Jeg blev slået fordi jeg ikke sagde den fulde sandhed, og fordi jeg ikke havde fået lov’’, forsøgte hun endnu engang at forsvare, selvom hun egentlig godt kunne høre hvor dumt det lød. Hvordan skulle hun forklare at øjet var det eneste han ikke havde healet, at det var ment som en offentlig ydmygelse for at få hende til at makke ret? Hun nikkede blot inden hun hentede pakken.
Warrens umiddelbare reaktion fik hende til at le så at de små sølvklokker i hendes stemmebånd vibrerede. ’’Jo, det er din’’, svarede hun drillende som hun hev sin hvide højehalsede trøje over hovedet så at Warrens lidt for store Quidditchtrøje kom til syne på hende. Hun satte sig ved hans side i sofaen. ’’Jeg er desværre blevet lidt for forfalden til denne, så det er min nu’’, hun blinkede til ham, drillende som hun lagde armene over kors. Hun forventede næsten et møgfald, men hun nød også at have overhånden i hvert fald i en rum tid.

[Warren Blackwood]

Warren så mistroisk på hende. Hun kunne ikke helt ærligt påstå, at hun troede på sine egne ord. Det var da så tydeligt for Warren hvad der var sket. “Ang. din far brugte en form for sandheds eliksir på dig. Det ved du også godt inderst inde. Så du er du ikke” kommenterede han en smule nedladende, men han var ligeglad. Hun måtte ikke være så blindt. Slet ikke når sporene var så tydelige. Hun havde selv stort set lige sagt det. Han sukkede men gjorde så ellers ikke mere ved det. 
et bryn hævede sig, som hun næsten lød som en der forsvarede sin far. Det gjorde Warren tosset. “Dit forhold til din far er usundt Angelique! Han fricking slår dig fordi du er sammen med din forlovede. En mand, som han endda selv har valgt du skulle giftes med. WTF! Hans hjerne er forskruet. Fatter du ikke det? Han behandler sig som et dukkebarn!” Det var slet ikke til at forstå for Warren at hun ikke kunne se det. Slet ikke efter at Matthew havde slået hende. Det var absurd og noget Warren slet ikke forstod. Hans forældre ville Aldrig slå ham! Han var da blevet behandlet skønt som barn. Han så dog ikke at han selv var blevet forkælet. 
pakken blev lagt til side da hun drillende trak trøjen over hovedet og afslørede hans trøje. Det fik ham til at måde og skæve til hende i undren. “Hvem fanden er du? Og hvad f*ck har du gjort ved min forlovede?!” Spurgte han før han trådte nærmere hen foran hende men tøvede så. “Ang. vi har to valg. Vil du gøre din far glad, eller skal vi selv være glade?” Warrens øjne glimtede lumsk, han havde helt sikkert en plan. 

[Angelique Darklighter]

’’Alle bliver slået, Warren? Har du aldrig fået en ørefigen fordi du opførte dig tåbeligt?’’, svarede hun iskoldt selvom at hun følte en boble briste i sit indre. Måske deres forhold var usundt, måske det var mærkeligt at blive straffet så hårdt for at være sammen med sin forlovede? Warren havde jo ret, Matthew havde selv valgt ham. Langsomt mærkede hun en varm fornemmelse sprede sig i brystet, den bredte sig ud i hendes underarme og gjorde det svært at synke. Det var da at hun indså at hun var vred på sin fader, og ikke bare som normalt. Hun var godt tosset over at han kunne finde på at mishandle hende for noget han selv havde sat i gang.
Det var netop denne forfinede og indestængte vrede, som i øjeblikket med glæde af at vise Warren sit lille trick, som fik hende til at le på ny. ’’Jeg kan godt finde hende igen, hvis du ikke bryder dig om det’’, svarede hun drillende alt imens hun bukkede sig for at samle den højhalsede trøje op. Noget ved ham, fik hende til at føle sig tryk. Derfor med et glimt i øjet, vreden mod sin far i brystet og en nyfunden kærlighed til Warren svarede hun: ’’Vi skal være glade, det er vores fremtid’’. I det øjeblik kunne Matthew let rende og hoppe.

[Warren Blackwood]

På ny hævede Warren et bryn af hende. "Du mener ikke dette alvorligt vel? Mine forældre har hverken givet mig ørefigner eller kindheste. Den slags bør en forælder ikke gøre mod sit barn. Angelique, han behandler dig som en fugl i bur."kunne hun da ikke forstå det? Kunne hun da ikke se? End ikke efter at hun kom her med et blåt øje på den måde. Han så hende lidt an og lod så sin hånd stryge gennem håret på hende. Warren tænkte på det brev Matthew J. Darklighter havde sendt og overvejede hvordan de bedst kunne komme omkring det. "Ellers tak, jeg kan bedre lide dig." Med de ord stjal han et kys fra hendes læber og smilte til hende igen. Så altså, han havde lov til at kysse hende... på munden. Han så lidt på hende med et charmerende lumsk smil. "Så hvis det her er min nye forlovede, så har du ikke noget problem i at jeg gør sådan her?" Han lagde armene omkring hende og lod deres læber mødes. Der gik dog ikke længe før hans tunge blidt pressede sig vej ind imellem hendes læber og startede en tagfat med hende tunge, hvis hun da ikke trak sig før han nåede så langt.
Da deres læber skiltes igen kiggede han hende dybt i øjnene med et selvsikkert blik, før han så sagde med tydelige ord, så hun rigtig ville kunne huske det. "Din fader gav mig tilladelse til at kysse dig, UDELUKKENDE på munden. Men han nævnte intet om hvor dybt eller kærligt dette kys måtte være. Derfor ville jeg lige give dig en smagsprøve på vores muligheder." Han blinkede til hende før han så smilede veltilfreds. Det var ikke for at bruge hende imod sin fars ord, men han ville gøre det tydeligt for hende, at hvad der netop var sket var ganske okay. Ligesom det ville stå tydeligt i hendes minder, hvis Matthew igen valgte at læse hendes sind. "Hvis du vælger mig som din fremtid, så har jeg nogle få krav." Han så på hende med et flirtende blik i øjet og lod så blikket falde til t-shirten hun havde på, som egentlig tilhørte ham.

[Angelique Darklighter]

’’Gør hva-’’, mere nåede Angelique ikke at sige før end hans varme læber på ny mødte hendes. Som hørte de sammen som to puslespilsbidder hævede hun sine arme og slangede dem omkring hans hals og hendes øjne lukkede sig som hun undslap et nydelsessuk af hans blide behandling. Men da tungen trykkede sig vej ind mellem hendes læber, kunne hun ikke lade være med at øjne sine øjne på ny og hæve et øjenbryn. Var det her tungekys? Vidst havde hun hørt de andre Slytherin piger tale om det, men… Angelique hengav sig til kysset og lod sin tunge varsomt lege med. Det fik hende til at rødme, og så snart han brød deres kys hævede hun sine blege fingre og lagde dem på sine røde kinder for at skjule det. Hans selvsikkerhed kunne let få hende til at dåne og et lille smil på hendes nu hævede læber udfoldede sig. ’’Han er så pinlig’’, hun nåede at ryste på hovedet, lysten til at modsætte sig hans vilje var så uendelig stor i dette øjeblik. Hvordan vovede han at blande sig i hendes privatsfære? ’’Jaså? Hvad er det for nogle krav?’’, spurgte hun imens hendes arme på ny faldt fra Warrens hals, til hans talje. Hun fulgte hans blik ned til hans t-shirt hun havde på og så tilbage på ham med et undrende blik. ’’Det er min, så du kan lige vove på at kræve den’’, svarede hun køligt selvom hun mødte hans blik ligeså flirtende.

[Warren Blackwood]

Han grinede lidt da han slap hende fra kysset og så hvor forfjamsket hun så ud. Det var lidt sødt. Det gjorde kun kampen mod Matthew så meget mere interessant, og da hun fortalte han var pinlig trak Warren bare på smilebåndet. "Godt, hør her. Det er ikke så svært. Vi sørger for at følge din fars regler, på den måde kan han ikke klandre dig for at gøre noget du ikke må. Dermed stopper han forhåbentlig med at slå dig. Jeg tager med til hans fest han har inviteret mig til, med dig ved min side. Alt imens vi hele tiden snuser til grænsen for hvad vi må. Som fx kysset før. Vi har ikke brudt reglerne, for jeg kyssede dig på munden som han gav mig lov til." Han skævede igen ned til blusen, som var hans. Kortvarrigt spekulerede han på om hun havde noget under blusen, men konkluderede at hun vel som alle andre havde BH på også. "Trøjen er min Angie, og eftersom du ikke ville give mig den, så ser jeg ingen anden mulighed end selv at tage den. Så må du vel tage den sorte bluse på i stedet." Han fangede roligt hendes blik og bad til, at hun ville lege med på legen, som han nu ville sætte igang. Roligt lod han sine fingre glide ind under trøjen, så de rørte hendes maveskind, og med langsomme bevægelser begyndte han så at trække op i blusen, på en måde så hans hænder hele tiden rørte hendes bløde hud. Utroligt nok var blusen lidt svær at få over hendes barm, hvilket resulterede i at han blidt fik lov at røre lidt ekstra ved hendes bryster. dog var han klar til at trække hænderne væk, hvis hun så ud til ikke at bryde sig om det. "Jeg siger jo det er min bluse! så den eneste løsning er at jeg nu tager den tilbage. Jeg beklager hvis jeg var lidt klodset og gik imod dine ribben med hånden, men du ville jo ikke selv give mig den." Med de ord fik han blusen trukket helt af hende, uden at have gjort noget som helst forkert. Det var jo ikke hans skyld, at hans hænder netop havde fået lov til at røre ved hendes skønne krop hele vejen.

[Angelique Darklighter]

Angelique nikkede, ’’Du er så klog, Warren’’, bemærkede hun imponeret, selvom hun straks fandt sin udtalelse en anelse pinlig. Han vidste vel at han var klog? Hvad hvis han troede hun var ironisk? På ny lagde hun sine hænder på sine kinder og så ned for at skjule at hun var forfjamsket. Dog var selv tanken om at deltage i festen med ham, nok til at få hende til at rødmen tog til. Hun kunne jo huske hvor flot han havde været på Hogwarts’ julefest.

Et hvidligt øjenbryn skød i vejret ved hans udtalelse. ’’Jeg sværger ved Merlins skæg Warren, hvis du så meget som forsøger-’’, længere kom hun ikke inden hun følte hans fingerspidser lege med trøjens kant. Hans finurligheder morede hende og hun kæmpede hårdt for ikke at le imens deres blikke mødtes. Angelique rakte nu villigt armene i vejret som hun følte hvordan hans kølige hænder strøg mod hendes varme hud. Det gav hende kuldegysninger, at mærke hvordan hans hænder udforskerede de nye territorier hvor ingen andre end hendes egne før havde cirkuleret. ’’Det er min nu, forstår du vel’’, svarede hun da hans hænder omfavnede hendes bryst, det var spændende og tanken om hendes fader havde endelig forduftet. I stedet sænkede hun armene på ny og hev legesygt trøjen ned igen så at Warren måtte trække den tilbage op. De legede med ilden, men det føltes godt. Til slut, efter drillende gentagende forsøg på at trække den tilbage og så op igen, lod hun ham trække den helt over sit hoved. ’’Hvad skal du overhovedet med den bluse, du går ikke engang på Hogwarts længere… Du har måske hjemvé?’’, ordene var stride men blikket sødeligt som hun stod foran ham i bar overkrop. Bh’en var lyserød med et yndigt og detaljeret blomstermønster med håndsyede perler, og omfavnede begge hendes bryster perfekt. Genert, smilede hun til ham inden hun trådte et skridt tilbage for at lade ham se, alt imens hun rakte ud efter den sorte t-shirt.