Mommy dead and dearest

[Thereza Beaumont]

Desmond Beaumont

Med tunge skridt slæbte hun sig igennem Diagonalstræde med kurs mod sin fars bolig. Skuldertasken var tung af bøger og pergamentruller fra Hogwarts, men nu var der en kort ferie og hun var så klar til at slappe af i den velkendte lejlighed i den magiske stræde. Tankerne kredsede om Hogwarts og alle de ting der var foregået på det seneste. Hendes kusine der havde været i slagsmål, hende selv der var godt træt af at være på Ravenclaw hvor alle havde snuden mere i bøgerne end hånden på tryllestaven. Hun var så tæt på at give op.
Sjoskende gik hun ind i opgangen og op ad den stejle trappe med de alt for velkendte, knirkende trin indtil hun nåede reposen og fandt sin nøgle frem. Hun havde egentlig ikke forventet noget af hendes far, om han var hjemme eller ej, hun vidste bare hun hellere ville være her end i palæet ihvertfald til en start. Der var fest i weekenden som hun agtede at tage med til. Det kunne være en lejlighed til at ses med Gabriel igen og måske møde nogle af de nye kursister i hendes onkels kursus.
Hun gik ind og smækkede døren efter sig så billederne på væggene klaprede.
"JEG GIDER IKKE HOGWARTS MERE!" råbte hun ud i den bragende stilhed der fulgte i kølvandet på den lukkede dør, og smed sin taske og sine våde sko i entréen.

[Desmond Beaumont]

Det store skrivebord i den overfyldte troldmandsstue var efterhånden oversvømmet af diverse pergamenter og bøger. I luften hang andre pergamenter med fjerpenne som lystigt skriblede afsted i skæret fra de støvede vinduer og den buldrende pejseild. Han havde flyttet sit kontor hjem for weekenden, ihvertfald det ekstra arbejde der medfulgte i forbindelse med renoveringen af suseskakten. Men sin datters brøl var det sidste han havde forventet. Han så op fra brevet han var igang med at skrive med et hævet øjenbryn inden han rejste sig ligeså lang han var. Han var iført et brunt ministerielt jakkesæt, med emblemet skinnende på brystlommen. ''Thereza?'', kaldte han roligt, imens han gik ud i hallen. En mild bevægelse fra hånden fik diverse fjerpenne til at skrive videre. Hans mørke blik stirrede på den unge pige og et forceret smil tvang sig vej over hans læber. ''Bonjour mon petite'', med disse ord spredte han armene for at tage imod hendes omfavnelse. ''Jeg troede du skulle til palæet? Din mor venter dig''.

[Thereza Beaumont]

Thereza sendte ham et olmt blik og hendes ansigt udtrykte alt andet end tilfredshed med hendes situation. "Vi havde ellers en aftale om at jeg tager derhen på fredag," svarede hun og svang den våde kappe af sig for at kaste den på gulvet førend hun gav sin far et kortvarigt kram om hans liv. Hun slap han hurtigt og passerede forbi ham ind i dagligstuen hvor pergamenter og fjerpenne dansede lystigt afsted. Hun skubbede et par af dem af vejen med hånden så en linje blæk blev tværet ud under fjerpennens spids, men hun var ligeglad. Hun smed sig i sofaen og lagde hovedet tilbage som ventede hun på at guillotinen skulle gøre det af med hende. Hendes arm hang slapt ned ved siden af hende så hånden dovent rørte gulvtæppet.
"Jeg magter ikke skolen, far, honestly," stønnede hun mens hun stirrede fjernt op i loftet.

[Desmond Beaumont]

Krammet var overfladisk, det kunne ikke være andet med hendes flygtige væsen. Desmond sukkede og tog sig kort til håret idet han hørte hende på sit brutale destruktionstogt i stuen hvor han hørte sine pergamenter blive skubbet til siden. ''Thereza'', kaldte han advarende imens han gik ind i stuen for at se hende smide sig på sofaen. Han savnede dengang hun var en lille pige og bare sad og tegnede ved køkkenbordet. Hormonerne havde gjort hende til et lille monster. Med et dybt dramatisk suk gik han hen til det første pergament for at rette fejlen med et hurtigt prik fra tryllestaven. ''Du har 1 1/2 år igen og din kusine går der også. Kan du ikke finde lidt glæde i det?'', spurgte han selvom han forstod hende udemærket. Hvor ofte havde han ikke bedt hendes mor om at få. hende ind på Beaubatox istedet? 

[Thereza Beaumont]

Hun vendte sig om på siden og samlede sine hænder som i en bøn under sin kind der var presset mod sofaens brokadehynde, mens hun så på ham med store, blanke øjne. En enkelt krokodille tåre forlod hendes øjenkrog og vaskede sig vej ned over hendes kind og tinding til fingrene og til slut pudens tekstil.
"Min kusine er et spøgelse," sagde hun mut. "Hun er weird og jeg tror ikke hun kan lide mig fordi..." hun ville ikke skuffe sin far ved at sige, fordi han var hendes far, "fordi jeg går på Ravenclaw og ikke Slytherin." Hun udstødte atter et dramatisk støn og vendte sig rundt for at glide en hånd gennem de lange, mørkebrune lokker, som viste hendes mødrende ophav. "Jeg vil bare gerne væk derfra og være færdig, tror jeg," sagde hun til sidst inden hun satte sig helt op i sofaen og svang benene ud over kanten igen. Hendes hænder knyttede sig og borede sig ned i sofaen på hver side af hende mens hun så på sin far. "Jeg har besluttet at jeg vil arbejde for onkel Matthew når jeg er færdig," sagde hun til sidst. Hun vidste ikke hvordan Desmond ville tage den nyhed. Egentlig havde hun haft planer om selv at starte noget op, men hun vidste at Darklighterfamiliens firma var et godt sted at starte. Omend det ville kræve hun gennemgik det frygtede "kursus".

[Desmond Beaumont]

Desmond bemærkede tåren men undgik at kommentere. Han kendte sin datter vel nok til at vide hvornår hun var frustreret, ked af det eller vred. Den dér tåre, var ren dramatik. ''De formår virkelig at få jer til at vælge side, cherié'', kommenterede han en anelse ufokuseret som han gav sig til at rette diverse af hendes fejl på pergamenterne. Han huskede sin egen kollegiestolthed, men at det ligefrem skulle ødelægge broer af venskaber på tværs fandt han usmageligt. Desmond noterede straks hendes vilde sving og kedsomhed, nogle gange havde han overvejet at få hende testet, men Isobel vil ikke gå med til det. Med et sving fra sin tryllestav fik han en stor tung pude til at ligge sig på hendes skød, måske ville den få den vilde pige til at sidde stille så hun ikke ødelagde flere ministerielle papirer. Men hendes beslutning, fik ham dog til at se op og direkte på hende. ''Du må gøre hvad du vil når du bliver 17. Indtil da er du under mine vinger og jeg agter at lade dig færdiggøre Hogwarts - efter din mors ønske, jeg synes stadigvæk at du burde være sendt til Beaubatox, og vi kunne godt nå at sende dig afsted for det sidste år'', det sidste mumlede han en anelse stilfærdigt som han på ny satte sig bag skrivebordet. ''Er du sulten?''.

[Thereza Beaumont]

Hun skulede lidt til ham mens hans snakkede. Hun magtede ikke at hun stadig var 16. Hun var jo gammel nok til at gøre hvad hun ville! Hvorfor kunne de ikke bare give hende det eksamensbevis og så få lov til at smutte? Der var ingen der sagde at Hogwarts var ét og alt for en magiker jo. Ved tanken om Beauxbatons smilede hun lidt sørgmodigt.
"Men jeg vil ikke væk fra London, papa," sagde hun og rejste sig endelig, hendes mørke nederdel og petticoat bølgede let om hendes ben som hun gik hen til ham og lagde armene sørgmodigt om hans nakke og hvilede sin kind mod toppen af hans hoved. "Her er du jo, og festerne i palæet er så sjove... Men til sommer... kan vi så tage til Frankrig igen?" spurgte hun mut men med et længselsfuldt ansigtsudtryk. "Jeg savner gården og bedstemor." Hun knugede sig lidt mere til ham i et kort sekund som et form for kram der blev en smule akavet af at det for det meste var hendes overkrop mod hans tinding.

[Desmond Beaumont]

Desmond sukkede da hun rejste sig fra sofaen som han havde forsøgt at plante hende solidt i. ''Men med Beaubatox er du nærmere London'', svarede han som han hævede en hånd og strøg fraværende over hendes hår. Han brød sig ikke om at hun deltog i diverse fester i palæet, men han vidste at hun var under sin moders opsyn hvorfor at han ikke sagde noget. ''Du bliver sendt til Frankrig ligesom hvert år. Du kan også få lov til at arbejde på gården når du er færdig, hvis du har lyst'', foreslog han. Alt var trods alt bedre end at hun skulle blive en skide kontormus for Matthew Darklighter. Han foretrak at have hende hvor han vidste hvor hun var. ''Vi kunne inviterer Elliott med til sommer, hvad siger du til det? Så kan I lære hinanden at kende noget bedre inden du bliver 17'', han stablede nu papirerne foran sig. 

[Thereza Beaumont]

Hun rynkede lidt på næsen over tanken om Elliott skulle med og ødelægge den dejlige franske idyl. Problemet var bare at hun vidste der ikke var så meget hun kunne gøre for at modsætte sig sine forældres krav om at blive gift med ham. Det var et vilkår at være fuldblodsmagiker, et vilkår som hun nægtede at acceptere. Hun ville danse og feste og kysse og knalde lige dem hun ville. Hun mindedes stadig et par af de gode fester i palæet hvor hun havde vundet en stor baron med høj cigarføring, og han havde lovet hende guld og grønne skove mens hun havde redet hans fede korpus. Det havde været herligt, og kjolen, der var kommet med posten på Hogwarts efterfølgende, havde passet perfekt. Måske var han der igen til næste fest?
"Jo, det kan han vel godt," mumlede hun lidt frem for sig inden hun slap ham og gik skødesløst igennem virvaret af pergamenter og fjerpenne igen ud i køkkenet. "Hvornår skal vi gifte os?" spurgte hun bestemt med hænderne i siden mens hun lod blikket glide over køkkenets tilstand. Der lå en halvt parteret fisk og en husalf var ved at rydde op. Hun vendte sig rundt og så på sin far. "Jeg bliver jo faktisk 17 til marts," påpegede hun.