Uh baby, baby it's a wild world

[Charles Michael Lavoie]

Denne tråd er tilegnet Evanna Brown
Foregår kl. 13:42
Februar 2057
Outfit

---

Lejligheden var blevet ordnet efter Flora havde brændt den. Alt stod nu helt nyt. Inventaret og møblerne. Det hele. Der var bedre plads til Evanna og børnene her, men det var ikke holdbart i længden. I Charles' hoved ville det være ideelt stadig at bo i London eller i en forstad. Med en lille have, minimum to hunde og tæt ved noget vand og andet natur. Han behøvede ikke bo på et palæ ligesom Darcel gjorde, men der måtte godt være højt til loftet og masser af plads som både Evanna, ham og ungerne kunne boltre sig på. 
Charles havde lige været ude for at hente bleer til Valentina og Michael, så de ikke ville løbe tør og havde været så hurtig det var ham menneskeligt muligt. Han gik roligt ind ad døren og lukkede den stille bag sig. Han stillede bleerne ud på badeværelset. "Hey," hilste han ind  og tog cowboy jakken af og hang den samt to sine sko af, inden han gik ind i stuen. Han gik over mod Evanna og kyssede hendes kind, inden han så mod tvillingerne der lå på hver deres babytæppe. Han lagde sig ned på maven ved siden af dem og gav dem hver et kys, "Valentina. Michael. Dejligt at træffe jer," stemmen var sådan som man typisk snakkede til babyer; blid og nærmest barnlig. Han kunne dog se han fik et smil frem på dem begge. Han blev aldrig træt af at se dem smile - han smeltede hver eneste gang. "Har i savnet far?" spurgte han med et smil. Han ville ikke lyve og sige det ikke var hårdt med tvillinger, det var det. Han syntes dog at folk omkring dem faktisk havde været god til at hjælpe. Lejligheden led dog stadig en lille smule under... ja, omvæltningen to børn gav. 

[Evanna Brown]

Evanna havde opsagt sin lejlighed for et par dage siden. Det havde været et stort skridt for hende, da hun havde boet i den lejlighed, siden hun var flyttet hjemmefra efter Hogwarts. På den ene side, havde det dog også været rart at sige farvel til det kapitel i sit liv, og starte på en frisk med Charles, Michael og Valentina. Desuden havde hendes lejlighed været alt for lille til fire mennesker, selvom Michael og Valentina var små endnu.
Hun kunne næsten ikke forstå, at der allerede var gået fem måneder siden de var blevet en rigtigt lille familie. Hun havde aldrig været så træt og så lykkelig på én og samme tid, i hele sit liv. Hun nød sin barsel og vidste Luke ville ringe, hvis der var noget med butikken hun skulle tage stilling til, ellers var det ham der primært styrede den til hendes barsel ville slutte. Hun havde også fået ansat @mayson, hvilket også hjælp en hel del på vagtplanen. "Hej skat," hilste hun blidt retur og smilede, som hun mærkede kysset mod sin kind, før hun forsatte med sætte sutterne over til kogning. "Michael har lige spist, bare lige så du ved det," advarede hun og smilede kærligt til ham, som han lagde sig på gulvet, bare så han ikke pludselig fik den tanke at tage den lille dreng op og svinge ham rundt. Hun orkede ikke mere gylp på hverken Charles' eller sit eget tøj. Ikke i dag. "Fik du fat i bleerne?" spurgte hun blidt, som hun kom ind i stuen til dem iført et par jogginbukser og en løs bluse, hun nemt lige kunne trække ned i, for at amme. Hun havde dage, hvor hun nærmest opgav at se bare nogenlunde menneskelig ud, og dage hvor hun virkelig prøvede at ligne sit gamle-jeg bare en lille smule. Hun satte sig ned på gulvet ved siden af Charles og strøg hans ryg lidt, "Flot trøje," drillede hun blidt.

[Charles Michael Lavoie]

Charles havde heldigvis øvelse i at være træt, men han havde nu alligevel ikke forventet at han ville være så træt. Han var dog heldig – han havde lært at falde i søvn på mindre en to minutter, og han benyttede sig da også nogle gange af den gave. ”Hey smukke,” hilste han på ny optil han kyssede hendes kind. Han nikkede, ”Okay, så ingen vilde gynge- eller på hovedet ture. Got it,” han sendte hende et varmt smil. Charles skulle gerne indrømme, at han måske ikke var så forsigtig, men rent faktisk kastede både Valentina og Michael op i luften. Han greb dem dog altid igen – han ville jo ikke gøre sådan nogle ting, hvis ikke han havde styr på det. Han elskede dog lyden, når de grinte. Elskede at se de store smil, der var på deres læber. Han smeltede hver eneste gang. Første gang både Michael og Valentina havde haft deres små hænder flettet omkring hans tommelfinger, kunne stadig få en tåre til at løbe elegant ned ad hans kinder. Han lod hovedet dreje som han hørte Evannas stemme ”Mmmh, jeg har lagt dem på deres plads,” og gjorde gestus til pladsen med sin pengefinger. Charles syntes hun var smuk hver dag, uanset hvilket slags tøj hun havde på. Rollen som mor, klædte hende og fuldendte hende på en hel ny måde. Han så hun satte sig ved siden af ham og mærkede hun strøg ham over ryggen. Han grinte lidt ved hendes ord og viste med følgende bevægelse, hans eget velbehag i hans lyserøde t-shirt. ”Mmmh, jeg føler den faktisk ret meget,” påpegede han med et charmerende smil over sine læber.

[Evanna Brown]

Evanna var stik modsat Charles, når det kom til søvnrytme og vaner der medfulgte. Hun var A-menneske med stort A, så morgentimerne var intet problem for hende. Til gengæld var hun længe om at falde i søvn, fordi hun tænkte meget, både på store og små ting. Hun vågnede ved bare de mindste lyde og bevægelser omkring hende. Hun smilede kærligt ved de søde ord og kysset mod sin kind. Hun elskede at se Charles i sin farrolle, den klædte ham helt fantastisk godt. "Præcis," svarede hun morende. Hun indrømmede gerne, at hun fik dårlige nerver, når Charles legede vildt med babyerne, men hun øvede sig i blot at kigge den anden vej og stole på, at han havde styr på det han lavede. Desuden kunne både Valentina og Michael lide det, så Evanna ville ikke stå i vejen, bare fordi hun syntes det så farligt ud. "Du er en skat. Tak," svarede hun og smilede kærligt til ham. Hun elskede deres lille familie, så højt og hun kunne ikke vente med, at give Charles sit endelige ja. Forlovelsesringen havde ikke forladt hendes finger, efter han havde sat den på hendes ringfinger juleaften. Én af de ting hun elskede allermest ved Charles, var at hun kunne være sig selv i nærheden af ham. Hun kunne rende rundt i jogging bukser og en lidt for stor t-shirt, uden bh og uden make-up og han kaldte hende stadig smuk, var en anden ting hun virkelig elskede ved ham. Måden han var gået fuldstædig ind i sin rolle som far, fra dag ét af, var uden tvivl også en af de ting hun elskede ved ham. Der var tusindvis af andre ting, hun også elskede ved ham. Hun grinte mildt, "Jamen den får også virkelig fremhævet dine øjne," svarede hun drillende og nød hans charmende smil, før hun bukkede sig mod ham og kyssede hans pande. Hun vendte blikket mod Valentina, da hun begyndte at klynke lidt, "Hva så prinsesse? Er du ved at være sulten?" spurgte hun med sin blideste stemme, hun kunne fremmanere.