Think not of loss, but a new way to win

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede bekræftende til manden. De var begge tilfredse, og det var næsten for godt. Han drak sin whiskey ud og rejste sig langsomt.
“Jeg er glad for at vi kan se det fra samme side,” sagde han med et anerkendende nik til ham som en sidste hilden og gjorde mine til at vende sig om for at tage afsked, men tøvede og vendte sig rundt på stedet og så overvejende på ham. “Hvis jeg havde et udestående med en mudderblod, hvem skulle jeg så gå til for at få det af vejen?” Spurgte han med en let panderynke. Ikke at han regnede med at Seneca var en af dem der nødvendigvis fik hænderne ned i sine sager. Men han antog at manden måske var bedst til at kunne sige om nogle fra hans blodklan kunne skabe lidt ravage, som eventuelt kunne give dem lidt opmærksomhed i de mere lyssky miljøer, for at vise at de ikke lå glemt under en sten.

[Seneca Adrenal]

Samtidigt med at Hr. Darklighter rejste sig op, rejste Seneca sig også fra sofaen. Et anerkendende nik, samt et skævt smil om læberne var alt han svarede til hans første kommentar.
Seneca drak ud og stillede sit glas fra sig, og hørte netop Darklighters næste spørgsmål. Han sank langsomt sin drink og kiggede overvejende på ham, “Som i et enkelt urent individ? Normalt angriber jeg ikke de enkelte… Det er for meget besvær, for stor en risiko og for lidt gevinst i sidste ende,” alligevel tyggede han lidt på spørgsmålet, “Men der er helt sikkert et par stykker fra min klan, der nemt kunne overtales til at ordne et problem for dig, hvis du har et.” Hans blik var vendt opmærksomt mod Darklighter, mens han afventede en forklaring, hvis der ellers kom en.
Seneca kunne også sagtens selv tilbyde sin hjælp, hvis det virkelig betød noget for manden foran ham - men han ville nu heller ikke kaste sit liv efter hvilken som helst sag.

[Matthew J. Darklighter]

"Javel," Matthew nikkede for at vise at han forstod. "Sagens kerne er en mudderblod der har generet min datter," hans stemme blev hård ved tanken om at nogen kunne finde på at gøre hans elskede Angelique fortræd. Hans ene hånd knyttede sig kort men slappede så af. Der var ingen grund til at vise de store følelser han havde for sin datter overfor Seneca. Han kunne ikke vide om det var en ting han ville bruge imod ham på et senere tidspunkt. "Det er en elev på Hogwarts, og jeg agter at hun skal få en passende straf. Jeg kunne godt bruge et par hænder til at vise hende at man ikke lægger sig ud med Darklighterne," forklarede han og hans læber fandt et neutralt smil. "Jeg så hende helst ryddet helt af vejen, men mindre kan også gøre det. Du kan tænke over det, og lad mig vide hvad du synes. Din ugle kan altid finde vej til mit palæ," afsluttede han inden han atter med et kort, respektfuldt buk tog afsked med ham i stuen og forlod boligen, mange gange rigere end da han trådte ind.
//out

[Seneca Adrenal]

Seneca klemte øjnene en anelse sammen, da Matthew nævnte hans datter. Seneca havde selv en ung datter, og han ønskede aldrig at hun skulle se den kriminalitet de urene førte med sig - og han håbede på at hun en dag kunne leve i tryghed uden risiko-skaberne i deres magiske verden.
“Javel. Jamen, jeg vil tænke over det, Hr. Darklighter.” han nikkede og gav derefter selv et respektfuldt buk, før manden atter var på vej ud ad døren. Da manden var gået, slog Seneca sig igen ned på sin sofa og tog sig en slurk fra flasken han havde haft skænket fra - en anelse mindre formel at se på.

//out //afsluttet