Think not of loss, but a new way to win

[Seneca Adrenal]

Tilegnet: Matthew J. Darklighter
År 2049, Tusmørkegyden. Senecas midlertidige lejlighed.

Ni år i skjul. Hele ni år og alligevel var der stadigvæk folk, der huskede Seneca. De havde ikke været nemme at finde siden 2040, hvor de gik i skjul efter mordet på Helena Bristlewood, og deres angreb havde ikke været store, trods de altid spredte frygt. Da han var blevet smidt ud af ministeriet havde hans klan stået bag ham og derfor følte han også et stærkt behov for at blive ved med at lede dem der ønskede at blive ledet og beskytte dem, der ikke kunne beskytte sig selv - såfremt de havde rent blod i årerne.

Nu var der tale om en anden mand, med et lignende plot, som Seneca. Var han en ven eller en fjende? Hvad var deres forskelle og hvor var de enige? For ikke mange dage siden havde han modtaget en ugle fra Matthew Darklighter, og et diskret møde mellem de to mænd var blevet aftalt. Det var ikke nemt at have samtaler med Seneca, siden han forsøgte at holde sig skjult fra aurorerne endnu. En dag ville dette ændre sig - når han engang fik vist den magiske befolkning at han havde ret og at de tog fejl.
Hans hjem var i Tusmørkegyden i en lejlighed der udenpå ikke signalerede den rigdom Seneca besad. Indeni havde han gjort sit for at få det sat i stand, så den kunne se respektabelt ud. Væggene var kedelige, men pejsen var tændt, møblerne var røde og dyre og så var der selvfølgelig også en enkelt husalf der vandrede rundt og gjorde rent. Selvom Seneca havde en forretning der avlede husalfer, så var han ikke specielt stor fan af disse kræ. Han kiggede på sit armbåndsur og kunne fornemme på tiden at Matthew ville dukke op når som helst nu.

[Matthew J. Darklighter]

Sneen var forkølet danset ned over Londons gader mens Matthew havde bevæget sig igennem dem til Den Utætte Kedel og derfra til Diagonalstræde og videre til Tusmørkegyden. Han yndede at færdes her når hans firma havde genstande som Borgin & Burkes kunne sælge med en god profit til dem begge, og han var derfor velkendt i det mørke område. Selv her virkede sneen mindre hvid og mere sjappet og modløs end udenfor, på den anden side, hvor der var liv og glade dage blandt magikerne på post-jule shopping.
Hans ærinde bragte ham til Tusmørkegyden, for han var ved at være klar til at søsætte sit næste projekt, men han vidste at han måtte vise respekt for forgængeren, som han på sin vis havde ladt sig inspirere af, på sin vis ikke umiddelbart havde haft i sinde at indvi i hans forretninger. Alligevel havde Gabriel, kyndig som altid, en sen aften i den bløde sengs dyb spurgt om ikke det var klogt at tage Seneca Adrenal med på råd inden Matthew iværksatte sit projekt, der kunne revolutionere magikernes verden. Han var efter nogen tids overvejelse kommet til den konklusion at drengen havde ret, og han måtte skabe en forbindelse snarest muligt. Det havde lykkedes ham at finde frem til manden, der stadig færdedes udenfor myndighedernes søgelys, og nu stod han her, foran en gammel bygning, udefra ikke synderligt prangende, og var på vej til mødet der skulle afgøre hvor han stod i forhold til ham.
Han trådte ind i opgangen og fandt vej op til lejligheden hvor han holdt en kunstpause og børstede de sidste, bedrøvede snefnug ud af det lange, ravnsorte hår og fra kappens skuldre, inden han med en pegefingers kno slog mod hoveddøren og afventede sin audiens. En husalf åbnede ærbødigt op og bukkede for ham, men han sendte den ikke et blik, og trådte istedet ind i entréen og hørte døren lukke sig bag ham inden husalfen ordløst ledte ham ind i stuen for at møde manden.
"Mr. Adrenal," hilste han og fremdrog en handskeklædt hånd rakt ud til et fast håndtryk. "Tak for at jeg måtte komme med så kort varsel."

[Seneca Adrenal]

Lige inden døren gik op, rejste Seneca sig fra sin stol og rettede på sit tøj, og så gik han hen til døren for at tage imod den gæst hans husalf lige havde lukket ind. ”Mr. Darklighter. Det er mig der takker. Det er ikke så ofte jeg stifter nye bekendtskaber længere.” Det kunne godt lyde som om Seneca var ensom, men sandheden var at der for det meste altid var folk i hans lejlighed. Lige nu havde han sørget for at ingen kom brasende – ikke engang hans egen datter havde fået lov til at være hjemme i dag.
”Kan jeg byde Dem på en forfriskning? Ildwhiskey? Ingefærøl? Eller noget vand?” han vidste ikke hvilken type mand der helt præcist stod foran ham lige nu, men han glædede sig til at finde ud af det. Han veg ikke sit blik væk særlig længe ad gangen fra den nye bekendte, Darklighter, for han var for det første overrasket over at han ikke så meget yngre ud end Seneca selv, og derudover overvejede Seneca også om han mon nogensinde var stødt ind i ham før. Han lavede håndgestus mod hans stue, hvor der var både en sofa og to solide lænestole.

[Matthew J. Darklighter]

“Ildwhiskey lyder fortrinligt,” svarede han med et ærbødigt nik og fulgte ind i stuen hvor han lod sit blik vandre over den fine indretning. Det var uden tvivl en mand efter hans hjerte. Han tog plads i den ene af lænestolene og foldede hænderne foran sig med albuerne i armlænene og det ene ben krydset over det andet. Det flakkende skær fra pejsen spejlede sig i hans blanke, isblå øjne mens han betragtede sin vært med ophøjet reservation.
“Ja, det tog mine kontakter en smule at opstøve Dem,” fortalte han og fulgte ham med blikket igennem stuen. “Jeg formoder at jeg nok må komme til sagen før eller siden, nu jeg er dukket op i Deres hjem. Jeg agter at samle fuldblodsmagikere under påskud af at forbedre dem mentalt, men i virkeligheden understøtte et avlsprogram for at modarbejde den strøm af mudderblod vores samfund lider under.”

[Seneca Adrenal]

Det var allerede et plus at manden valgte Ildwhiskey. Det var det rette valg for et møde som dette, og han havde tilfældigvis en der smagte fabelagtigt. Han gik selv hen og hentede flasken og to glas, da han ikke brød sig om at hans husalf pillede ved det han skulle drikke af og spise. Det var bare sådan Seneca havde det. Han skænkede dem to glas, mens han stadigvæk stod ved sit vitrineskab, og så bar han de to glas med sig. Han rakte først et glas til Mr. Darklighter og derefter satte han sig ned i sofaen med en arm over ryglænet og den anden arm med glasset i hånden, som han førte op til sine læber. Ordet opstøve fik ham til at smile, for det mindede ham om gamle billeder og bøger der havde lagt så længe at de havde dannet et fint lag støv. Han lyttede interesseret med i mandens forklaring om hans mål, ”Javel? Et avlsprogram siger De” det fik ham til at smile lidt bredere, mens han tænkte på hvordan han selv havde haft med avl at gøre. Det var interessant arbejde – og endnu mere interessant var det at manden ville avle fuldblodsmagikere.
”Unge i dag er svære at rette på, når de først har været igennem Hogwarts. De mænger sig alt for meget med det beskidte blod – ja selv underviserne kan være mindre end fuldblodsmagikere på den skole.” Han rystede på hovedet. Børnene i klanen havde aldrig fået lov til at gå på Hogwarts. ”Men ikke desto mindre lyder din idé særdeles interessant.” Han tog sig en tår mere af sin Ildwhiskey, som brændte gennem mund og hals på ham.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew tog imod glasset med et respektfuldt smil og holdt det kort for næsen for at indsnuse den røgede aroma. Det var en af de gode sager og han hævede glasset til en ordløs skål inden han tog en slurk og lod den kradse, røgede drik glide ned i svælget og varme hans hals og krop. Det strakte sig som varme linjer af ild igennem ham og han strakte sig diskret med velbehag over den brusende, krampagtige følelse der flød igennem hans system. Han sænkede langsomt glasset og lod det hvile på armlænet mens han gled en finger langs underlæben og betragtede ham beregnende.
“Jeg tænkte nok Deres profession måske ville vække en vis genklang med mine idéer,” sagde han med et smalt, skælmsk smil. “Metoden jeg vil anvende går ud på at få folk så tidligt ind i det jeg vil kalde et kursus, som vil forme og farve folks sind mens jeg kan følge dem et helt års tid cirka. Når de er færdige er de som ler der er blevet støbt forfra i mine forme,” hans smil blev langsomt bredere mens hans øjne glimtede frydefuldt. “Kurset var oprindeligt tiltænkt som et introduktionskursus for ansatte i mit firma, og da mit firma beskæftiger sig med både mugglersager og den magiske verden, vil der være mudderblod blandt kursisterne. MEN!” Han hævede en pegefinger mod manden overfor sig. “Jeg sørger for at de får drinks med eliksirer der forhindrer graviditet, mens fuldblodsdeltagerne ikke har den samme begrænsning. Jeg kan håndplukke de fuldblodsmagikere som jeg vil have og opfordre dem til samvær, og jeg kan kontrollere dem via min legillimens,” han lagde sin pegefinger mod tindingen.

[Seneca Adrenal]

Seneca var dybt investeret i hvad manden havde at fortælle. Det var måske ikke hvad Seneca havde forventet mødet ville bringe ham, men han var yderst tilfreds med selskabet lige nu. Der var ingen tvivl om at manden her ikke var en eller anden tumpet auror i forklædning, nej, han var den ægte vare og en værdig allieret, hvis det var det manden ønskede.
”De har virkelig gennemtænkt den her plan, har De ikke? Den lyder som silke i mine øre...” lød det måske en anelse poetisk fra ham, før han satte over i en let mandelatter. ”Jeg elsker den plan - hvis bare jeg kunne have fundet på sådan en plan, da jeg var yngre.” Seneca var startet hans politiske karriere i en ung alder og han havde aldrig lagt skjul på hans ideologi, hvilket i sidste ende havde givet ham meget trofaste følgere. ”De kan bare kalde mig Seneca.” endnu en slurk blev lukket ind mellem læberne. ”Det lyder som om De virkelig giver folk troen om at de har friheden til at vælge, når i stedet det giver dig kontrollen til at vælge for dem. Og legillimens oveni købet..” han hævede sine bryn, imponeret over landen.

[Matthew J. Darklighter]

Han nikkede ordløst for at vise at han forstod tilbuddet om at være på fornavn med ham. Det var en respektfuld håndsrækning i overført betydning som han ikke ville sige nej til.
"Når folk er stærkest er det fordi de tror at de er i en gruppe hvor deres tanker er deres egne," sagde han henkastet og satte atter glasset for munden. "Grunden til at jeg opsøger Dem forud for at jeg søsætter mit projekt er at jeg ved De har haft en lignende ideologi og holdning forbundet til Deres gøremål, og jeg ville undgå at vores planer forpurrede hinandens fremdrift. Jeg ønsker ikke at standse en anden fra at opnå samme mål eller ihvertfald, standse en anden fra at dyrke den samme ideologi og holdning, ved at starte mit kursus op for andre magikere og ligesindede," forklarede han og lod glasset rotere lidt mod lænestolens armlæn hvor det var mest slidt af berøringer. "Men jeg har en idé til at gavne vores begges interesser som måske kunne gøre vores "medlemmer" mere aktive i lidt modspil mod hinanden - uden at det selvfølgelig kammer over og vores sag får et blakket ry. En form for skak med vores tilhængere."

[Seneca Adrenal]

"Så De er kommet her for at forhindre en magtkamp? Men samtidigt bevare noget kontrolleret modspil?" spurgte han interesseret. Han var ikke sikker på hvad han havde at tabe på det, og han var beæret over at manden havde både opsøgt ham og nu forklarede hans egne idéer for ham. "Jeg har ingen interesse i at terrorisere en gruppe med en lignende ideologi - det ville være spild af energi og ressourcer, når vi i sidste ende kæmper for et lignende mål... Og som De ved er jeg i søgelyset, så jeg ønsker heller ikke at skabe flere fjender end dem jeg har." Et kort grin undslap hans læber. Han tog sig en tår igen og observerede ham nysgerrigt, "Så fortæl mig om Deres skakplaner, om De vil." Faktisk var der noget beroligende ved at se en anden mand kæmpe for et bedre samfund, som han selv gjorde, for Seneca havde ikke lige så meget magt, som da han var yngre. Der havde været en vis dvale over Blodklanen med nogle angreb her og der de sidste par år. Det gav ham fornyet energi at se at ikke alt var tabt, selvom klanen havde oplevet modgang.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede smalt og rettede sig i lænestolen. "Der er ingen grund til at skabe unødvendige magtkampe når vi begge bevæger os i den samme retning, så ja, jeg håber at kunne undgå det i alt for stærke vendinger, men samtidig, i kraft af lidt splid eller rygter hist og her, kunne skabe interesse for vores fælles ideologi," forklarede han med korte, beskrivende håndfakter foran sig. "Jeg havde i sinde at lade vores medlemmer blande sig. Det er nok på eget ansvar at træde ind som kursist hos mig, men jeg kan afholde mig fra for megen brug af mine evner," han hvilede sin tinding mod sin højre pege- og langefinger, "og lade dem få smag for hvad der sker hos os. Modsat ville nogle af mine medlemmer kunne komme og folde sig ud i blodklanen. Jeg tænker de stærkeste værktøjer for at undgå direkte krig men udelukkende holde det på et intellektuelt plan er måske medier og informationer, som vi kan regulere hvordan vi vil. Hvad er Deres holdning til det?" spurgte han med hovedet lidt på skrå og hævede glasset til en slurk mere af den røgede, brændende drik.

[Seneca Adrenal]

Seneca hældte mere ildwhiskey op til dem begge, mens der blev snakket. Han lyttede intenst til, mens tilbudene kom på bordet. Han rettede sig op og tog sig en tænkende indånding, før han fandt hans svar. "Mine følgere lever et ret isoleret liv - det er et valg de selv har taget, fordi de føler de skylder mig det... Men jeg føler også at nogen af dem har glemt hvad det er vi kæmper for, og de lever så isoleret at de mange gange glemmer at vi ikke er alene i vores ideologi. Jeg tror det ville være godt for dem at se og mænge sig med andre ligesindede individer end blot blodklans følgere - men samtidigt synes jeg det er vigtigt at vi også påpeger hinandens forskelle over for vores medlemmer, så vi ikke pludselig står med en samlet flok og et usikkert lederskab. De skal altid vide hvem lederen er. Til gengæld tror jeg at Deres trofaste medlemmer ville kunne se at Blodklanen også er en advarsel for hvor galt det kan gå, hvis ikke man kan styre sit temperament, når man kæmper for en sag man har kært. Det er ingen hemmelighed at vi lever et isoleret liv, fordi fejl blev begået. Vold og mord uden omtanke til højre og venstre har gjort at vi ikke længere kan leve et normalt liv. Vi er ikke en accepteret del af samfundet. Jeg ønsker ikke at se flere ligesindede ende som os." Det hele blev sagt i en rolig og overvejende tone. Han havde ikke forberedt sig på en mulig alliance der skulle stiftes i dag, men det lød som om det var der de var på vej hen. Han ønskede ikke at lyde som en kujon i skjul, men lige nu var der kun plads til at hans følgere lavede meget organiseret angreb - de havde ikke råd til at tabe mere. "Jeg kan lide lyden af det De siger, og jeg er åben for en alliance af en slags, hvis det er det De ønsker."

[Matthew J. Darklighter]

Matthew lyttede intenst. Det var tydeligt de var på samme side, det var næsten skræmmende på en eller anden måde, som om der var en højere magt der havde bragt dem sammen for at skabe en pagt her i midten af mørket hvor de fleste anså familier og tilhængere af fuldblodsmagikere for fanatikere. Han smilede stille og lod en fingerspids hvile kortvarigt mod øjenkrogen hvor han mærkede øjnene blive blanke af fryd. Det var næsten for godt til at være sandt!
"Jeg er dybt, dybt beæret over at vi ser tingene fra samme side, Seneca," sagde han med et smalt smil og hævede glasset til en kort skål inden han tog en slurk og satte det fra sig for at folde hænderne foran sig. "Jeg tænkte nok De ville være en mand af samme vision som jeg, og hvor er jeg," han sukkede teatralsk lettet, "glad for at det er sådan De også ser det. Jeg er indforstået med Deres erfaringer går forud for mine, og jeg ønsker heller ikke at mine kursister ender med at skabe for megen negativ opmærksomhed, men derimod arbejder sig op til samfundets øverste lag indefra, og derfra kan plante de rigtge ideologier. Og des før man starter, des bedre. Min halv-niece har sat sig for at lave en form for hverve-kampagne i smug på Hogwarts allerede. Har du brug for yderligere informationer fra mig?" spurgte han og tog atter sit glas for at fugte svælget.

[Seneca Adrenal]

Seneca havde haft tabt meget af sit mod, men noget ved den følelse Matthew vækkede i ham, gav ham lyst til igen at organisere sin klan bedre, så de kunne gøre ham, samt andre fuldblods magikere stolte. Der var så mange der ude, som ikke turde at kæmpe for denne sag, eller som ikke vidste hvor de kunne starte, og det var dér Seneca var nødt til at træde først. Nu med Matthew virkede det som om det hele gav lidt mere mening.
Han smilede tilfredst og skålede, så glassene klingede mod hinanden. Han tog selv en slurk og satte så glasset fra sig igen, da han spurgte om han havde brug for yderligere informationer.
"Så De siger at De har tænkt Dem at hverve unge Hogwarts elever?" Seneca var ikke typen der inviterede særlig mange ind i sin klan. Dem der fik lov til at tilslutte sig klanen var typisk folk der intet andet havde i deres liv. Det skete uhyre sjældent at folk ikke var født ind i klanen.
"Her i klanen lader vi ikke vores børn gå på Hogwarts, fordi det er det rene hjernevask, der går imod vores overbevisning. Alligevel oplever vi fra tid til anden at unge mennesker alligevel ikke bliver i klanen, men flygter. Måske kunne jeg have interesse i at sende nogen af mine mest uregerlige unge til Deres kursus? Jeg ved at det måske kunne have den konsekvens at de vælger Deres firma over min klan, men det er en risiko jeg er villig til at tage, såfremt det betyder at de stadigvæk holder på den ideologi vi begge står for."

[Matthew J. Darklighter]

Matthew fugtede læberne mens han tog bestik af situationen.
"Hogwarts er bestemt ikke hvad det har været, det giver jeg dig ret i," svarede han troskyldigt. "Men des tidligere man starter, des mere kan man rydde ud i de unges sind og fjere misinformation og give dem de rigtige oplysninger, du ved, den virkelige uddannelse og den sandhed som rigtig mange af vores samfunds unge mangler idag," forklarede han med et roligt tonefald. "Hvis du har medlemmer der har brug for det, kan jeg sagtens yde noget støtte og rådgivning for at komme lidt mere på rette kurs, eller hvad du ønsker af dem. Du kan give mig en skriftlig beskrivelse af hvad du ønsker de skal igennem og jeg kan sørge for at deres øvelser og deres sparringspartnere bliver hinanden og de derved kan indgå bedre sammen uden at være, ja, så uregerlige," svarede han med et smalt smil. "Det ville være mig en ære at hjælpe blodklanen tilbage til storhed." Han tog atter en slurk af sit glas og lod det rotere lidt på armlænet med en eftertænksom mine. "Jeg havde forventet at åbne op for kurset til magikerne om en uges tid, når det bliver nytår," sagde han. "Jeg formoder at jeg blot kan fortsætte mine planer uhindret?"

[Seneca Adrenal]

Det var alt i alt en fabelagtig samtale han havde haft sig med denne mand, og han kunne ikke andet end at håbe på at de ville forblive på talefod. Seneca følte selv at han havde vundet meget ved at skabe denne alliance, selvom Matthew kun lige var ved at påbegynde hans idé. Seneca tvivlede ikke på at manden ville nå sine mål, hvis han var tålmodig nok.
"Det har virkelig været en ære at snakke med Dem i dag, og dine formodninger er korrekte - jeg har ingen indvendinger, og jeg håber på at De har alt heldet med Dem," han nikkede bekræftende til sin nye bekendte, "Tak fordi De viste mig den respekt De gjorde og opsøgte mig."