Når bare ingen ser det.

[Grace Murphy]

Tråd til Hunter Blackwood
Januar - 2058
Outfit


Det var nogle dage siden, at hun have været oppe at slå med Angelique Darklighter . hun var der end på sygefløjen med et blåt øje, noget hun ellers havde regnet med skulle tilkomme hende, men hun var heldigvis blevet tilset og havde fået noget, det ville få det blå øje og ømheden til at forsvinde hurtigt. Hvilket hun satte pris på. Hun fortrød dog intet af hvad hun havde gjort eller sagt til pige, men det ærgede hende, at hun ikke kunne få sin kæde tilbage. Men der var ikke meget at gøre ved det.

Lige nu gik hun igennem den øde gang på 2 sal. Hun havde netop færdiggjort en time i forvandling, og var blevet stoppet efter timen, for at få ros af min lærer. Hun havde faktisk klaret det godt denne time, så hun var ret stolt af sig selv. Derfor gik hun også nu i lystigt tempo, med bøgerne i sin favn og nynnede lavmeldt for sig selv. Dette her kunne gå hen og blive en ganske god dag, hvis hun var heldig. måske hun skulle skrive til Kendrick Manuel Crawford omkring det?

[Hunter Blackwood]

Hunter havde haft besværgelser på 3. sal og gik nu rundt og patruljerede gangene. Faktisk var det fordi han gerne ville se Grace. Han var lidt ligeglad med, om eleverne opførte sig ordenligt. Han ville bare så gerne se hende. Han havde haft travlt siden jul. Der var en masse quidditch hele tiden, da det var hans sidste år på skolen. Han ville gerne opdages af et stort hold, og derfor måtte han træne hele tiden. Selvom hans forældre nok havde et andet job i øjnene for ham, så var det altså Quidditch vejen, han ville gå. Eller flyve.

Hunter gik forbi et tomt lokale og kiggede derind. Det lå i nærheden af forvandling, og hvis han ikke huskede meget forkert, så havde Grace lige haft forvandling. Men var han kommer for sent? Han stod et øjeblik bag en rustning, som stod på gengen ved døren og kiggede til den ene side. Hans hjerte stoppede et øjeblik, da han så de velkendte røde lokker komme ned ad gangen. Grace.. Hun var så smuk. Han havde fuldstændigt droppede sine synspunkter, når han så hende, og nu ville han bare gerne være sammen med hende.
Han kiggede hurtigt rundt og tog en beslutning. Da hun kom forbi, greb han fat i hendes ene arm, og trak hende ind i det tomme lokale, hvorefter han lukkede døren. Derefter lagde han, uden tøven, hænderne bag hendes nakke og kyssede hende på munden. Han kunne slet ikke lade være.

// Blev grebet af stemningen, så hvis hun vil stoppe ham noget før, så skriver du bare det

[Grace Murphy]

Det var ikke meget Grace nåede at registrere, før hun blev trukket ind i et lokale og hun hørte døren bag sig blive lukket. Det var ikke mange dage siden hun havde været oppe og slås med Angelique Darklighter, hvilket også gjorde nu, at hun forventede der ville ske noget dårligt. Særligt da han skimterede det grønne slips om elevens hals. ”Slip mig! SLIP!!” Hun knyttede hænderne og bankede ud efter personen der holdte hende, for at slå ham, men genkendte så de bløde læber mod hendes. HUNTER! For bedre at kunne se ham, trådte hun et skridt tilbage og så på ham med funklende øjne. ”Hunter!” hun lyste op i et smil, men fik så hurtigt en undrende fuge i panden som hun fortsat kiggede på ham. Det virkede lidt uvirkeligt, hvordan han netop havde trukket hende ind for at kysse hende. ”Hvad... “ Men hun vidste faktisk ikke rigtigt, hvad hun skulle sige. Hun var glad for kysset og ham, men var også bange for hvad det hele egentlig skulle betyde. Derfor kiggede hun også undrende på ham, hvilket resulterede i, at han tydeligt ville kunne se resterne af det blå omkring hendes øje efter Angeliques slag. Hun rømmede sig lidt, da en tanke gik op for hende. ”Tak for gaven forresten. Det var virkelig et smukt armbånd.Tak.”

[Hunter Blackwood]

Hunter var udmærket klar over, at det var en dum idé at være sammen med Grace. Warren ville ikke acceptere det, men han var faktisk lidt ligeglad med Warren. Han kunne gøre, hvad der passede ham, bare han holdte sig væk fra Grace. Hunter respekterede sin storebror, men de var bare ved at blive så forskellige. Deres forældre ville heller ikke acceptere det, men han havde en fornemmelse af, at han måske kunne sno sig udenom alligevel. Ava ville nok bare støtte ham, men hun var 14, så hun havde desværre ikke så meget at skulle have sagt.

Hunter vidste, at han måske ikke skulle have 'kidnappet' Grace på denne måde, men det skulle gå stærkt, så igen så dem. Han mærkede hendes bløde læber mod sine, men det varede alt for kort tid. Han smilede tilbage til hende, men han kunne godt se, at hun også undrede sig. Det gjorde han faktisk også selv lidt, men nu var det sket, og det måtte gerne ske igen!
Han skulle lige til at sige noget, da hun takkede ham for gaven.
"Velbekom, Ruby. Og selv tak for gaven." Sagde han og førte langsomt en hånd op til hendes hår. Han tøvede, og førte så hånden hen til det blå ved hendes øje.
"Er du okay?" Han havde selvfølgelig hørt, hvad der var sket. Der var blevet taget en del point fra Slytherin, så selvfølelig havde han hørt om det.

[Grace Murphy]

Grace tænkte tilbage på den lille gave, som var blevet efterladt i vinduet før jul, fordi hun ikke havde turdet give ham den som den gave det egentlig var. Men han havde altså fået den. Set ved siden af hans gave, var det nok lidt flovt, og hun trak munden lidt til den ene side, så hun så lidt mere tvivlende ud. "Det.. var så lidt. Den føles lidt dum ved siden af din gave. Jeg mener, jeg har nærmest lavet den gratis, og ja... Skolen mangler nok en julekugle nu." Den afsluttende del fik hende til at smile lidt flovt, og hun overvejede om hun kunne blive straffet for at stjæle et enkelt stykke julepynt. Sikkert ikke, hvem han tal på hvor meget der var af hver ting. 
Kort havde hun slået blikket ned, men kiggede så forsigtigt op på ham, som han lod fingrene stryge ind i hendes hår og hun mærkede en tommelfinger tæt på hendes øje. Det gjorde heldigvis ikke ondt længere, men hun var stadig lidt flov over hele episoden. "Det er ikke så slemt. Jeg har prøvet værre. Jeg... Hun tog min kæde. Eller altså.. før jul mistede jeg min halskæde en dag jeg blev dårlig, og nu stod hun så med den. Jeg er sikker på det var den!" Det var hendes eneste ejendel, som havde tilhørt hendes forældre. Hun anede ikke hvem de var eller hvor de var, men kæden havde været tryghed og nu var den væk, eller det varden jo så ikke. Den hang om en slanges hals. "Det var ikke min mening, at jeg ville ramme hende. Hun begyndte at beskylde mig for at være din kæreste, og uanset hvor meget jeg nægtede, så troede hun mig ikke. Jeg fortalte endda, at du ikke ville se mig og at vi ikke havde snakket sammen siden i sommers. Jeg prøvede virkelig." Han måtte forstå, at hun virkelig havde forsøgt at benægte alt og at hun hvert fald ikke var den der spredte rygter om dem, egentlig så vidste hun jo også godt, at hun slet ikke var hans type, men hvorfor havde han så lige kysset hende? Denne Tanke fik blikket til igen at falde på hans læber. Det kys havde været alt for kort, men turde hun indlede et nyt? Nej, Det var nok bedst at lade være. For en sikkerheds skyld trådte hun derfor også et lille skridt væk fra ham. Bare sådan for at øge afstanden lidt. "Hvordan har du det?" Spurgte hun så og sendte ham et lille fint smil.

[Hunter Blackwood]

Hunter havde elsket gaven fra hende, og han havde den til at stå på hans natbord. Ingen vidste hvem det var fra, selvfølgelig, og den stod godt der. Han havde svært ved at blive ved med at skjule sine følelser for hende, men det skulle bare helst ikke ud til andre, for han vidste, at det var lidt forbudt mellem dem. Han var nu ikke bange for Warren, men han gad bare ikke nogen problemer med ham. Det orkede han virkelig ikke.
"Det var en mega fed gave!" Sagde han og smilede til hende. "Jeg er meget imponeret over, at du sådan stjæler for min skyld." Der var vist lidt slange over hende alligevel.

Hunter havde da lagt mærke til, at Grace engang gik med en halskæde, men han havde ikke lagt mærke til, at hun var stoppet. Og hvem der havde taget den eller ikke taget den, vidste han heller ikke noget om. Var det ikke bare lidt en tøseting? Slås over smykker..
"Grace. Du behøver ikke at komme med undskyldninger for at forsvare dig selv. Jeg kender flere på skolen, der vil gøre alt for at ramme andre. Selv for de mindste ting. Så forsvar endelig dig selv." Sagde han støttende. Nu gik han ikke så meget ind for vold, men det havde han heller ikke brug for. Folk veg fra hans side bare han kiggede på dem.
Han smilede til hende.
"Det ved jeg godt." Sagde han beroligende. Så fik han et lidt drenget og smørret smil om læberne. Han gik lidt tættere på hende, efter hun havde trådt et skridt tilbage. Han fortsatte og fik hende længere hen mod væggen.
"Men du løj faktisk overfor hende. Modigt at lyve overfor en slange." Sagde han med et glimt i øjet.

[Grace Murphy]

Der var noget ved det smil Hunter sendte hende, der fik det til at snurre i maven på Grace. Rosen var en ting men selv blikket og tonen. Det var det der gjorde forskellen. Det og så måden han fik vendt ordene til sin fordel. "Der er nok ingen der kommer til at mangle den. Bare lov mig, at du ikke fortæller det til skolens Præfekt. Jeg har hørt han er lidt af en slange." Grinede hun så drillende. Det ophørte dog som han snakkede om hvordan hun burde reagere på trusler og vold. "Men det var ikke meningen. Jeg greb bare ud efter min kæde, men så ramte jeg hendes ansigt i stedet. Slagene derefter, dem fortryder jeg ikke." Nogen ville måske blive overrasket over Grace, og hendes holdninger til at slå, men havde hun lært noget gennem tiden, så var det at ingen ville beskytte hende ud over hende selv. Hun var alene i verden og hun kunne enten lade folk træde på sig, eller sige fra. For det meste sagde hun fra, særligt når det var vold, eller som under deres samtale i December, hvor han slet ikke havde hørt hvad hun sagde. Hun undgik dog helst disse situationer, men skulle hun ende i dem, så gjorde hun sit for at komme fri af dem igen. 
Smilet der lidt efter groede frem på hans læber fik hendes hjerte til at slå et slag over. Hun skævede over den ene skulder og trådte yderligere et skridt tilbage, og et til, og et til..Netop fordi hun var så opmærksom på afstanden imellem dem, hørte hun også kun efter med et halvt øre, men måtte dog stoppe op og se undrende på ham. "Løj? Fordi jeg undlod at sige vi havde vekslet et på ord før jul?" Hun havde ikke lyst til at vise hvad netop den samtale egentlig havde fået af betydning for hende, i tilfælde af, at han ikke var enig. Desuden så havde den været super forvirrende. Hun nåede dog lige at kigge op på ham, før han trådte et skidt tættere på igen, og hun på ny trådte væk fra ham. "Du.. Hvad laver du her?" spurgte hun så, mens blikkede flakkede mellem hans øjne og hans læber.

[Hunter Blackwood]

Hunter kom til at grine af hendes kommentar. Det var rart at se denne side af hende, og han kunne slet ikke stå for det.
"Jeg kan ikke love noget. Det er min pligt at indberette den slags." Sagde han og blinkede til hende.
Han blev en smule overrasket over hendes holdning til vold. Det var ikke helt noget han kunne respektere, men så alligevel. Det kom an på situationen, men han vidste, at der var andre måder at sætte sig i respekt på, og han var sikker på, at hun kom dertil en dag.
"Bare sørg for, at du ikke giver dem det, de vil have. Ikke lad dem vinde." Sagde han lidt mere alvorligt. Hvis hun begyndte at ændre på sig selv, så vandt de, og det ville han ikke have.

Han trådte tættere på hende, og som forudset, trådte hun væk fra ham. Han smilede skævt og havde en flirtende glimt i øjnene.
"Nej.." Han gik tættere på hende, som hun rykkede væk. "Du løj, da du sagde, at jeg ikke ville se dig." Hans smil blev større, da han så hendes blik flakke. Han trådte tættere på og skubbede hende blidt hen til væggen, som var så tæt på, at han næsten ikke havde behøvet at røre ved hende. Det ville han dog gerne.
"Hvad jeg laver her?" Han anede ikke, hvordan hun ville reagere, men hun måtte jo slå ham, hvis han overtrådte hendes grænser. det kunne hun jo sagtens finde ud af.
"Ruby.." Sagde han så med et smil, hvor hans perfekte, hvis han selv skulle sige det, tænder kom frem. Så lagde han en hånd om hendes nakke og trak hende ind i et blidt kys.

[Grace Murphy]

Grace trak på smilebåndet og så udfordrende på ham. Lige nu var det bare dem to i verden, alt uden for det lokale de var i fandtes ikke i denne stund. Måske var det dumt, men hun ville nyde hvert sekund med ham og bare være sig selv uden at frygte for noget. "Følger du altid reglerne selv?" Spurgte hun lidt provokerende med et smil på læben, som for at vise at det mest var et drillende spørgsmål. "Bare rolig, ukrudt forgår ikke så let. Der skal andre ting til at slå mig ud, noget de ikke vil kunne gøre mig." Det var måske første gang hun havde lydt så selvsikkert, men sikkert også sidste gang. I morgen i skolen ville hun igen være den usikre, som ikke havde styr på sine tin go den de andre ville råbe skæls ord af, men der var forskel på ting, en forskel hun holdt for sig selv. Det var hendes kerne og ikke noget hun var klar til at dele. 

Hans Nej var i første omgang uforståeligt, mens hans efterfølgende ord trak fuldstændig benene væk under hende og hun tog sig selv i kort at synke. "Ville du? Men.. i December, du.. du undgår mig altid." okay hun kendte godt svaret på netop det udsagn, og skulle ret være ret, så undgik hun også ofte ham. Det var bare lettere sådan. Han var populær og altid omklamret af en masse fuldblods tøser og hun var mugglerblods pigen, der scorede dårligt i skolen. 
Blidt mærkede hun rygenn ramme væggen med et lille bump og kunne derfor ikke gøre meget andet end blot at kigge afventende på ham. Hun bed let ned i sin underlæbe, mens hun prøvede at forblive rolig. "m-hm?" Nåede hun lige at sige, før deres læber mødes og kort tid efter skubbede hun sig fri af væggen og trykkede sig ind imod Hunter og lagde armene om ham.