Solskin i minusgrader

[Leana Blackwood]

Warren Blackwood
Lørdag formiddag
Solskin, med frost

---

Solen varmede på ryggen, når man befandt i en stråle. Med frosten stadigt hvilende på skyggesiderne, afgav det tilsammen en fornemmelse af tidlig forår. Dagene var blevet længere. Det kunne man mærke..
Leanas ravsorte hår føj bag hendes skuldre, da en kold vind gled gennem Hogsmeades gader. Hendes næse og de blege kinder havde fået en svag rosa farve, som en slags bekræftelse på den lave temperatur der omgav hende. Hun skuttede sig og trak de blå og sølv halstørklæde længere op om halsen. De blå øjne var lidt fjernt rettet fremad, som hun gik og tænkte lidt over de sidste måneders happenings.. Simons ansigt dukkede op i hendes hoved. Først huskede hun blot hans arrogante fjæs og hans smerteligt ærlige ord. Deres samtale i sommers til sommerfestivalen. Hendes hjerte gjorde et uventet hop, og Leana stoppede brat. Hvad fanden var det hun lige havde følt?! Kunne det være...? Uanset hvad det var, så valgte hun at ignorere det. Proppe det ned i en boks, låse den og skubbe den til siden. Så Leana satte sine ben igang igen. Vandrende nedad gaden. Hvor var det nu hun var kommet til? Åh, jo. Deres samtale. Simon havde fortalt at Warren havde været på sporet af Leana og med hendes egen eftersøgen, havde hun fundet ud af at hun i virkeligheden var en Blackwood.. men ikke bare en hvilken som helst Blackwood.. Warren og Hunter Blackwood's søster. Ved Merlin! Hun havde gået ved siden af sin bror de sidste 7 år uden at vide det! Men Leana havde endnu ikke fundet en mulighed for at tage kontakt til nogen af dem. For.. man kan jo ikke bare vade op til folk og forklare dem at man er deres nære familie? Leana havde gået længe og tænkt over, hvorledes hun kunne komme til at tale med nogen af dem om det, hvor det så til sidst havde slået hende, at Warren jo også havde ledt efter hende. Så hvorfor ikke blot forsøge at sende ham en ugle? Det havde Leana så gjort. Hun havde forfattet et kort brev hvor hun havde skrevet noget indledende, men undladt detaljerne, og spurgt om et møde istedet. Så det var så Leanas ærinde i Hogsmeade denne dag... 

[Warren Blackwood]

Warren var taget til Hogsmeade for at mødes med Leana, der havde bedt om et møde. Hvad det møde helt præcist gik ud på var han ikke sikker på, men han havde da sine tanker. Han havde en klar forventning om at det kunne have noget at gøre med det Simon havde fortalt. Om et evt. familie bånd. Det kunne være fedt. Med det Warren havde set til hende i sin skoletid, var han ret sikker på han hurtigt kunne blive stolt af sin eventuelle lillesøster. Hun kunne umuligt var så blødsøden som Hunter Blackwood virkede til at være blevet og langt fra så... nuttet som Ava Blackwood.  Nej Blackwood familien trængte virkelig til nogle gode skud at fokusere på.

Warren var ankommet til Hogsmeade og søgte imod De tre koste, hvi han ville vente på Leana. Det blev hvert fald ikke ham der gik omkring og søgte. Så De tre koste var et godt bud, der ville hun vel nok komme forbi før eller siden.

[Leana Blackwood]

Hun havde vendt næsen mod De Tre Koste, sådan som hun havde beskrevet, at det var der hun ville vente på ham. Så Leana åbnede blot døren til krostuen, da hun nåede derhen og pakkede sig selv ud af halstørklæde og frakke, som hendes blik gled lidt søgende rundt. Skønt Warren havde gået på skolen, på samme tid som hende, så havde hun intet klart billede af ham. Hvordan så han ud? Hun anede det ikke. Det var jo kun indenfor det sidste år at hun overhovedet var blevet til Blackwood fremfor Emsworth - så Blackwood drengene havde ingen synderlig interesse for hende, førend det gik op for hende at der muligvis var et familiebånd. Hun håbede at han kunne spotte hende, skønt han sikkert heller intet billede havde af hende.

[Warren Blackwood]

Warren fandt en plads i hjørnet af kroen, så han ikke kunne bliver overbegloet af alle det gad han ikke. Der gik dog ikke længe før en ung pige kom ind og så søgende omkring. Det fik Warren til at søge øjenkontakt med hende, og så snart han fik den, lavede han et nik med hovedet, som tegn på at hun skulle komme ned til ham. Så var det egentlig bare om at vente. Det blev hvert fald ikke ham der tog kontakten, ikke når han ikke vidste hvad hun ville.

[Leana Blackwood]

Leanas blik fandt ret hurtigt en ældre knægt, siddende alene ved et bord et sted i krogene af stuen. Hun hævede et bryn over placeringen.. det var jo ikke fordi de skulle debattere priser over indsmuglede drager, vel? Leana skar en spørgende grimasse og pegede diskret mod baren, som hun jo stod ved siden af. Skulle han have noget med? Ihvertfald bestilte Leana noget til sig selv.. Lad os bare kalde det udnyttelse af situationen. Hun var trods alt vandret herned hele vejen fra Hogwarts i stiv kulde. Man kunne vel godt unde hende noget at varme sig på?
Med sin drikkelse i hånden - og evt hans, bevægede hun sig blot selvsikkert ned mod hans bord, og lod sig ikke kyse af den nærmest halvirriterede attitude, hun kunne fornemme fra ham. Hun stillede drikkevarene på bordet, slog frakken om stole ryggen og satte sig ned med sit vanlige kølige blik rettet mod ham. "Direkte til sagen." Sagde hun så, fastbesluttet. "Jeg tror, at du og jeg er i familie." Bum. Bomben var smidt. "Jeg har fundet nogle papire både hos mine adoptivforældre, der indeholdt informationer om en adoption fra Hoghaven. Og med lidt..." Leana ledte efter et passende ord. "Overtalelse, fandt jeg ud af, at jeg i sin tid blev afleveret af en tjener fra huset Blackwood." Forklarede hun nonchalent, inden hun underarmene hvile på bordkanten, imens hænderne holdt om kruset med den kølige væske. "Jeg var stadig usikker, indtil jeg talte med Simon i sommers, og så vidt jeg ved, har han også talt med dig?"

[Warren Blackwood]

Han nikkede til pigen, som gik imod baren, for at gøre tegn til at han gerne ville have noget med. Bare hvad end hun drak. Hun kunne umuligt være så hardcore at drikke noget han ikke kunne få ned. Ikke at han tænkte dårligt om hende dog. Med de få ting han vidste havde hun allerede mere potentiale end Hunter havde.. Men der var også en vis lille sandsynlighed for at de to faktisk også var tvillinger. Hor utroligt det så end lød. Gad vide hvorfor hun var forsvundet den gang. 
Da hun valgte at spille med åbne kort smilede han til hende og drak lidt af sit glas. "Velkommen til familien søs." så var det altså rigtig. Hun havde andre detalger end dem han havde fundet, med andre ord var der ikke længere noget at være i tvivl om. "Jeg var slet ikke klar over vi havde så fint bekendtskab i familien. Og ja, Simon er sendt af mig. Jeg mente det var på tide at finde ud af sandheden"