The Vodoo that You Doo

[Deleted]

DATO: Fredag, Februar 2058   

TID: Formiddag 

STED: Carrie's Shop, London, England  

VEJR: Regnvejr og let blæst

OUTFIT: Her 

TAG: @persephonee

---

I Carols verden, så var der intet som alkohol, som kunne dulme hendes dårlige samvittighed. Især når det kom til hendes husbond Broodie, som hun i virkeligheden aldrig havde været forelsket i. Nej, hun havde kun giftet sig med ham, fordi hun ville trodse sin familie. At hun var endt med at få børn med ham havde aldrig været en del af planen, men nu havde hun altså fire styks: Ainslie, Finella og tvillingerne Fraser og Rory. Dermed ikke sagt, at hun ikke var glad for sine børn. Nej, hun elskede dem højt, men at få dem med Broodie? Det var ikke lige det hun havde haft lyst til.

Derfor var hun også glad for, at hun tilbragte det meste af sin tid på Hogwarts hvor hun arbejdede, for det betød at hun meget sjældnere behøvede at gå i seng med ham. Det var da altid noget. Men hun var en ulykkelig kvinde i et ulykkeligt ægteskab, som tyede til flasken for at drukne sine sorger.

Men nu var hun altså på vej gennem indre by, og der så hun en mærkelig lille butik. Hun gik ud fra, at det var en bar af en art, så derfor åbnede hun døren og gik ind. Det var dog ikke en bar. Men hun blev indenfor alligevel. Det regnede trods alt udenfor, og det så ud til at styrte ned nu.

"Hallo?" sagde hun gennem butikken i et forsøg på at få fat i hvem end der ejede denne løjerlige shop.

[Deleted]

Himlen udenfor havde sendt gardiner af grå regnstøv ned over London i timevis, og Persephone havde gået og nynnet mens hun stillede diverse eksemplarer af mummificerede og glas med væskeindsvøbte dyr og kropsdele på hylderne. Der var en tung duft af røgelse, lyset fra kobberlampen var dæmpet og der hang masker og skind på væggene, stearinlys med runer ridset i den rå voks lå i små kurve og smykker og medaljoner var til skue under glasdisken. Den lille klokke ved hoveddøren bebudede en gæst i det lille etablissement som hun havde fået stablet på benene efter meget slæb og slid med et flyttefirma der ville flytte hendes inventar fra New Orleans til London. Hun havde endelig fundet nogen der kunne varetage opgaven, og havde fået sine varer på plads i den trange butik ikke langt fra centrum.
Hun vendte sig rundt, klædt i en lang gylden og sort robe, hendes fingre besat af ringe og om halsen en tung ring af massivt guld.
"Ah, cherie! Welcome!" hun slog sine hænder sammen så ringene klirede og sendte hende et stort smil som hun bevægede sig hen til disken. "Hvordan kan jeg hjælpe?" spurgte hun smilende, hendes stemme som en nattergals triller.

[Deleted]

Carol tog et tungt drag af sin lommelærke, og proppede den så i lommen igen. Butikken var langt fra hvad hun havde regnet med - hun havde jo troet at det var en bar -, men det var den mærkeligste, mest hekseagtige butik hun længe havde set. Derfor måtte denne kvinde være heks. Ikke? Det var dælme svært at gennemskue, især nu hvor butikken var placeret i et mugglerkvarter. Det lignede lidt en omgang svindel og humbuk, var hendes første tanke. Men så så hun lys med runer på, og overvejede igen. Runemagi? Måske...

"Goddag," svarede hun lidt tungt med et løftet øjenbryn, og så rundt i butikken, for at lokalisere stemmen. Hendes blik faldt på en sort kvinde i meget mærkelig beklædning for en muggler. Okay, hun var så helt klart en heks!

"Ja, pas. Jeg troede det var noget andet, eller eh, jeg søger bare ly for regnen. Hvad sælger du i det hele taget her?" Hun lagde hovedet på skrå på en meget lidt damet måde, og lod blikket glide over inventaren endnu en gang.

[Deleted]

Persephone smilede ydmygt med et langsomt, sigende nik mens hun lyttede til kvinden. "Mange tager fejl, men de går næsten altid ud ad døren rigere end de trådte ind," hendes stemme var tyk med en fransk-amerikansk accent, som taget ud af det carribiske hav. "Og ly for regnen er en god undskyldning for at se sig om steder man ikke vidste fandtes. Min samling af genstande er curiøs, kan man kalde den," svarede hun mens hun lod sin ringbeklædte hånd glide over disken hvor glasset viste de mange forskellige amuletter. "Nogen ville kalde det humbug, men jeg sælger kun de ægte varer til de ægte brugere, hvis De forstår," hun standsede bag disken og tog kvinden i bedre øjesyn. "Er der noget De søger?" spurgte hun med hovedet lidt på skrå. Om kvinden her var heks var ikke helt til at sige. Duften af alkohol blandede sig med røgelsen, tung og stikkende i næseborene, men Persephone ville aldrig dømme den slags.

[Deleted]

// DØD //