Fun in the evening

[Angelique Darklighter]

Istedet for at gå tilbage til Gabriel, satte hun sig på sofaen ved siden af Matthew. Nej Tak, svarede hendes sind næsten med det samme til hans forslag. Hun havde så lidt tid tilbage derhjemme, så hvorfor dog bruge den på at besøge en onkel som ikke kunne lide hende? Angelique lænede sig hårdt tilbage i sofaen så de lange lokker vfaldt om hendes ansigt. ''Gabriel og jeg har planer i morgen, så det kan vi ikke'', svarede hun så, samtidig som hendes blik faldt på Gabriel. Hun havde overbevist sig selv i det øjeblik med så gennemtrængende en kraft at det ikke kunne virke som andet end en aftale - også selvom det lige var påhittet. ''Vi skal ud og kigge på kattekillinger, og prøve mit nye Quidditch udstyr'', hun sendte et overbevisende smil til Gabriel, fordi selvom at det ikke rigtig var en aftale så var det et ønske og hun vidste at han ikke kunne sige nej når hun var sød. 

[Matthew J. Darklighter]

"Nå skal I det?" spurgte Matthew og så spørgende fra Angelique til Gabriel, der bed sig i underlæben men nikkede.
"Ja, og så skal vi spise på Den Flyvende Hotdog bagefter," svarede Gabriel og skævede til Angelique. "Det er en søster-restaurant til Den Flyvende Kost," tilføjede han som en form for forklaring. Matthew nikkede langsomt og så tilbage på Angelique inden han strøg hende blidt over de blonde lokker, placerede et kys på hendes kind og rejste sig atter fra sofaen.
"Fint, så må jeg selv opsøge ham," sagde han med et lille suk. Han så ikke altid frem til at møde Desmond, og tanken om at han skødesløst havde givet Darklightersølv bort brændte i hans sind. Han krydsede over til Gabriel og gav ham et kys på panden inden han tog sin afsked med dem.
"Sov godt, I to," sagde han inden han forlod stuen. Gabriel, der indtil da næsten havde holdt vejret, pustede tungt ud og så på Angelique.
"Det var tæt på," sagde han og lænede sig tilbage mens han gemte sit mildt blussende ansigt bag hænderne.

[Angelique Darklighter]

''Den 'Flyvende Hotdog'?!'', hun sendte ham et blik som var han godt tosset inden hun selv gled ned i puderne ved siden af sin storebror. Matthews tanker havde forsvundet fra hendes barriere idet hun slog ud efter Gabriel som var de små igen. ''Hotdogs er en mugglerspise, han ved du lyver'', hun rullede med øjnene og rakte nu endelig ud efter den ingefærøl som stod ved hans side. Hun var bedre til ikke at lade sig påvirke af deres fader, for han havde aldrig rørt hende på samme måde som han havde tæsket Gabriel. Til gengæld havde hun heller aldrig svaret ham igen eller været fræk. ''Tævede du virkelig den der mudderblod?'', spurgte hun så, nysgerrigt, eftersom at hun havde opsnappet noget var i gære under Matthews snak. ''Jeg kom til at sparke en Gryffindor af kosten inden jul. Det resulterede i at jeg selv fik et flækket øjenbryn. Men hun var også mudderblod så jeg ville vise hende hvordan man faktisk flyver på en kost'', hun trak på skuldrene som hun nu tog en stor slurk af øllen. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Hendes umiddelbare nærvær sendte en blid, næsten elektrisk sitren igennem ham og han himlede med øjnene af hende over hendes brok over valg af spisested. Det kunne godt være det var en mugglerspise, men han kunne nu altså godt lide hotdogs, hvis han skulle være ærlig. Det var ikke noget han ville dele med andre nødvendigvis. Der var mange ting han måtte holde for sig selv.
Alligevel lagde han armen om hendes skuldre og gav hende et små-kammeratligt klem. "Nej, men jeg ville have gjort det," sagde han med et selvsikkert smil til hende. "Jeg fik hjælp af Desmond til at få hende til Skt. Mungos da han var den eneste med en åben susekanal til hospitalet på det tidspunkt. Han troede jeg havde overfaldet hende, selvom jeg prøvede at fortælle ham det var løgn," han sukkede lidt opgivende men druknede den indestængte irritation over onklens manglende lydhørhed, med en slurk ingefærøl. "Det er godt du kan vise dem hvordan sporten virkelig er. Quidditch er ikke for sarte sjæle. Jeg vidste du ville være kanon god til det!" sagde han smilende og rodede lidt op i hendes hår så det stod ud til alle sider som en forpjusket hvid svaneunge.

[Angelique Darklighter]

''Det er heller ikke fordi at du har en synderlig god trackrecord i forhold til mugglere, Gabriel'', svarede hun, alt imens hun langsomt lænede sig ind i hans favn. Men da han begyndte at rode op i hendes lokker udstødte hun et irriteret fnys og skubbede hans hånd bort. Hun vristede sig fri fra ham og stirrede på ham gennem sine lange krøllede og nu tildels ødelagte lokker. Det var dråben, hun stillede øllen fra sig og i løbet af få sekunder havde hun kastet sig over ham med alt den kraft hun formåede. ''Jeg skal give dig Quidditch!'', brølede hun med sin søde stemme og drillende undertone. Hun hev og sled i ham og kæmpede for at komme på toppen, så at hendes hånd kunne rode gennem hans hår også. De havde altid været oppe og slås sådan her, forskellen var blot at der ikke længere kom nogen til undsætning for nogen af dem. Hun undslap en latter, for selvom at han var betydeligt stærkere end hende, var hun ikke svag. Hun trænede hårdt for at kunne være på quidditchbanen så længe som hun kunne. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Hendes drillende overfald kom lidt bag på ham og til at starte med blev han overrasket og væltede bagover i puderne leende og uden chance for helt at holde hende af sig andet end at gribe hendes håndled og forsøge at vriste hende af sig. Hendes styrke var blevet væsentligt større siden sidste gang de havde haft en lille slåskamp. Det var samtidig også svært at lade være med at grine hvilket gjorde modstanden mod hende endnu mere tarvelig, indtil han endelig fik styr på sig selv og med et ryk fik hende skubbet over på siden og til sidst væltet hende rundt så de endte udenfor puderne og på bjørneskindet foran den flakkende pejs. Han holdt hendes hænder nede på hver side af hendes ansigt og sig selv hævet over hende.
"Så kan du lære det!" sagde han grinende ned til hende. "Selvom du er basker kan du stadig ikke måle dig med mig!"

[Angelique Darklighter]

Angeliques hjerte galloperede afsted som hendes verden tumlede rundt, og hun pludselig befandt sig på ryggen. Hendes store lyseblå øjne stirrede på Gabriel med både beundring, glæde og en vis ilske som tabet havde frembragt. Selvom det var nytteløst blev hun ved med at slide for at få hænderne fri, og  forsøgte at vippe ham oppe: ''Det er kun fordi du er tungere end en spand kentaurgødning'', svarede hun alt imens hun hev og sled med alt sin vilje. Hun hadede de hoverende øjne og hans greb, han havde altid været stærkere end hende. Men med ét slog det hende hvad hun skulle gøre og et bredt smil spredte sig på hendes læber. Med ét hævede hun hovedet og nikkede ham en skalde så hurtigt hun kunne, det var trods alt hans egen fejl at han var dummere end en 16 årig. ''Og nu er du også dummere end en!'', svarede hun hoverende.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Slaget kom hårdt og brat mod hans ansigt. Det ramte mod hans næse så den knasede ubarmhjertigt og blodet strømmede ud og ned på hende mens han med et overrasket gisp af smerte tog sig mod ansigtet og slyngede sig af hende. Blodet farvede hendes hvide kjole og bredte sig som var hun blevet stukket tusind gange i brystet.
"For satan din lille mide!" bandede han og greb ud efter tryllestaven som han hurtigt slog et slag med og næsen rettede sig op igen. Blodet derimod fortsatte med at glide ned over hans læber til han kunne nå en bunke servietter på sofabordet og holde op for at stoppe blødningen. Hans blodige hænder hjalp ikke ret meget til det og han satte sig op ad sofaen med nakken tilbage mens han langsomt fik styr på uheldet. Han skævede over til hende inden han knækkede i et grin.
"Kæft du er led som en trold," sagde han en smule forstoppet med servietterne i næseborene, men stadig også lidt leende over den bizarre situation.

[Angelique Darklighter]

Hvordan kunne så meget blod strømme fra sådan et lille ansigt? Angelique satte sig op idet han flyttede sig og betragtede ham med en vidtspændt fascination. ''Gør det ondt?'', spurgte hun, idet han lagde nakken mod sofaen. Blodet bredte sig på hendes hvide kjole, og hun kiggede ned på den med nysgerrighed, men blev stoppet da han begyndte at grine. Hun så op gennem de lange hvide øjenvipper og begyndte da også selv at le. Måske det havde været lidt overdrevet at nikke ham en skalde. ''En trold er ikke led, den er bare dum'', svarede hun samtidig som at hun rejste sig og hev den lange hvide kjole over hovedet. Hun vidste allerede at blodet ikke vil gå bort, ihvertfald ikke uden der faders hjælp og just i dette tilfælde vidste hun det ikke var ønsket. Iført sin lange hvide undertrøje og et par kvindelige boksershorts satte hun sig i sofaen ved hans side. Hun smilte stadig, samtidigt som at hun nu strøg en hånd over hans pande og hår. ''Godt du aldrig spillede Quidditch, du havde ikke holdt en meter'', fortalte hun leende. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Det gav et lille sæt i ham da hun hev sin plettede kjole af. Han havde ikke lige regnet med at hun ville reagere så bramfrit, men så igen det var først indenfor det seneste år at han havde opdaget den påvirkning hun havde på ham. Det irriterede ham en smule at han ikke bare kunne gå tilbage til hvordan det havde været før, men siden hun havde taget afsted til Hogwarts på hendes 6. år havde der bare været noget anderledes, der havde rørt sig i ham når hun endelig var hjemme.
Han forsøgte at undgå at se for meget nærmere på hende som hun sad i sit undertøj ved siden af ham. I et øjebliks glemsomhed, og en kende blændet af smerten, fnøs han, hvilket blot resulterede i endnu en mængde blod søbede papiret til, men det var heldigvis ikke så voldsomt som til at starte med
"Nej, så det er godt at jeg har dig til at gøre det for mig," sagde han med et skælmsk blink til hende og begyndte langsomt at kunne fjerne servietterne som han krøllede sammen og kylede ind i pejsens buldrende flammehav. Hendes berøring beroligede ham og han skævede lidt til hende, en kende usikker på hvor opmærksom hun egentlig var på at hun sad ham så nær i så begrænset en beklædning.

[Angelique Darklighter]

Angelique havde ingen skrupler ved at sidde i sit undertøj ved siden af sin storebror. Hun havde gjort det før, så hvorfor ikke nu? Desuden var hun jo ligeså tildækket som havde hun en badedragt på. Hendes fingre strøg gennem hans lyse lokker, og hun overvejede et sekund st spørge om han mon troede at hendes blodsbeslægtede forældre mon havde spillet quidditch. Men hun vidste samtidigt at det var et ømt emne. “Du skulle havde spillet Quidditch, det havde været sundt for dig at dyrke andet sport end st give de små buksevand”, med de ord skævede hun ned til jam inden hun rystede på hpvedet. “Jeg hader Hogwarts uden dig og Warren. Det er bare kedeligt, jeg vil gerne blive hjemme”, det var mildere end fe normale udbrud som efterlod hende tårevædet natten inden afgangen.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han havde siddet stille og lyttet til hende mens hendes fingres bevægelser gav ham lette kuldegysninger og svag gåsehud over armene, men energien ændrede sig i ham da hun nævnte Warren. Manden hun var trolovet til. Manden som på ingen måde fortjente hende. Han kunne ikke fordrage ham, og det var kun blevet værre efter han kunne mærke sine følelser for sin adoptivsøster havde ændret sig. Han knyttede hænderne en smule for at dulme sin vrede og sluge sin jalousi råt inden han med fingrene undersøgte næsens tilstand. Den var i bedring og blodet var tørret bort.
"Du kunne da bare blive hjemme. Hvis vi nu gør dig syg eller et eller andet," foreslog han henkastet. Det var ikke fordi han egentlig mente det, men noget i ham brast hver gang hun tog afsted tilbage til skolen så langt væk.

[Angelique Darklighter]

Hun rynkede på næsen ved hans foreslag. ''Men jeg har ikke lyst til at være syg'', svarede hun imens hendes fingre nu hvilede i hans hår. Hun vidste at Gabriel tog en vis afstand fra Warren, men hun vidste også hvad som var forventet af hende som en god fuldblodsmagiker. Men Warren havde givet hende en uanet komfort idet Gabriel var forsvundet fra Hogwarts. Warren var blevet hendes livlinje, den som hjalp med Baldrian eliksiren, og den som sørgede for at hun havde en nogenlunde kontakt med nogen. At han så tiltvang sig kys og grams, bestemte hun sig for ikke at tænke på, hun skulle trods alt blive hans nogen dag. ''Gabriel?'', spurgte hun samtidig som at hun nu slap hans hår og lagde sine arme om benene og trak dem indtil sig. ''Tager du mig til Kings Cross på onsdag?''. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Hendes spørgsmål varmede ham. At hun ville have ham til at tage hende til King's Cross og sige farvel...
"Men er det ikke noget far plejer at gøre?" spurgte han lidt undrende. Matthew lagde næsten altid beslag på at sige farvel til sin datter uden at Gabriel havde noget at skulle sige om sagen. Men hvis Angelique selv bad ham var der vel andre boller på suppen denne gang. Med mindre... kunne det ske at hun også savnede ham ligesom han gjorde...?
"Men jo, det vil jeg da gerne," sagde han med et skuldertræk og lagde en arm om hende for at trække hende lidt ind i et halvt kram mens han så ud over puderne og hynderne. Han burde få ryddet op men magtede det ikke rigtig. Istedet greb han den efterhånden halv-dovne ingefærøl og tog en stor slurk.

[Angelique Darklighter]

''Kan I ikke bare gøre det begge to?'', spurgte hun alt imens hun følte hvordan han trak hende ind i sin favn. Hun lagde en arm over hans brystkasse og puttede sig ind til ham som var hun stadig lille. ''Men uden road-rage på grund af mugglerne, tak'', mumlede hun mod hans trøje som hun nu trykkede næsen mod det varme blodstængte tøj. De var vel af samme race, så lidt indtørret blod burde ikke gøre hende noget. Inden i vidste hun godt at hun burde havde spurgt Matthew først inden hun inviterede Gabriel med, men han måtte bare tage sig til takke med at hans børn faktisk godt kunne lide hinanden nu, selvom at deres opvækst havde budt på en masse kampe - selvom de fleste var havnet i det ukendte og skjulte. Hun lukkede sine øjne og tog en dyb indånding for at slappe af i hans favn, ilden varmede dem og lullede hende efterhånden hen i en søvn.