Fun in the evening

[Gabriel Jacques Darklighter]

Angelique Darklighter

Palæet lå som altid roligt og fredeligt hen om aftenen, efter middagen var blevet serveret og dets respektive beboere havde indfundet sig i enten deres private gemakker eller i en af de mange stuer. Men en af stuerne var der tændt op i pejsen mens en tæt, sødmeduftende tobaksrøg steg ud på gangen og blandet med det orange skær fra ilden, blev det til hvide spøgelsesagtige former ude i den mørke, lange gang.

Inde i stuen sad Gabriel og legede med røgen fra piben, han havde stjålet fra sin onkel, og fik med tryllestaven røgen til at forme sig som dyr og andre former. Det var ligefør han ikke havde brug for tobakkens beroligende effekt til at se formerne. Han vidste samtidig også at duften kunne nå Angeliques værelse fra den stue han havde slået sig ned i. Det var måske et lidt ondt trick, men han vidste det ville trække hende ud af værelset. Hun var hjemme fra ferie og han vidste hvilke virkemidler han skulle bruge for at få hendes opmærksomhed.

[Angelique Darklighter]

Angelique elskede at være hjemme. Hun elskede de hvide kalkmalede møbler i sit værelse, de varme gulve, og det knitrende hvide sengetøj der omgav hende som hun lå på den store himmelseng. Hun elskede hvordan vinden legede med de lange hvide gardiner og hvordan solen stod ind af de høje vinduer. Duften af tobak nåede hende før dyrene gjorde. Det var med et hævet øjenbryn at hun så op fra sin bog da den første store hvide elefant vandrede ind i hendes værelse. Først så hun til med fascination som cirkuset udviklede sig til en giraf, en panter og så en thestral. Men det var først da enhjørningen kom vadende at hun udstødte et grin. Angelique rullede ud af sengen og løb hen til de store franske døre som var åbne mod stuen, og så på Gabriel med et bredt morende smil som bare var reserveret for familien. ''Hvad laver du?'', spurgte hun leende, imens hun gik hen for at kaste sig ned ved hans side. ''Jeg vil også prøve!''. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel vidste at hun ville reagere, og ganske rigtigt stod hun snart i døråbningen ind til stuen hvor han havde taget puder og hynder fra sofaen og smidt foran den knitrende pejs hvor det orange lys flakkede slikkende om brændeknuderne. En lille trækasse med ingefærøl stod på det lave sofabord og piben lå og pulsede i et askebæger. Han rykkede da hun kom for at slå sig ned ved ham og han rakte hende piben. Han smilede ved synet af hende. Let som en elverpige i en skov, og måske også lige så genert. Han holdt så meget af hende og frygtede dagen hvor hun igen skulle hjem fra ferie.
"Her," sagde han. "Men tobakken er lidt stærk idag så pas på med ikke at inhalere for meget," advarede han. Det var den gode slags han havde kunnet købe i Tusmørkegyden. Han mærkede det allerede, den døsige, tunge fornemmelse i kroppen der fik ham til at slappe helt af.

[Angelique Darklighter]

“Bliver Vladimir ikke sur?”, spurgte hun alt imens hun kastede sig i de dybe puder ved hans side. Det orange lys fra pejsen gled over deres silhouetter og gjorde deres skygger lange. Hun tog uden tøven imod piben, egentlig ret ligeglad med om det pissede deres onkel af - han var alligevel så stiv i betrækket. Frygtesløs som hun var stak hun udenvidere piben i munden og indhalerede tungt. Hun savnede Gabriel, specielt på Hogwarts som var blevet så ensomt uden hverken ham eller Warren. Samtidig som at den hvide røg blev pustet ud, gav hun selv til at forme røgen med fingerspidserne, da magien var ulovlig udenfor Hogwarts som elev. “Ved far at du har været i tusmørkegyden?”, spurgte hun imens hun på ny rakte ham piben og kastede sig tilbage i det store pudevæld som hun lod den beroligende effekt sprede sig gennem hendes krop.

[Gabriel Jacques Darklighter]

"Nej sgu da, han får et føl på tværs hvis han opdager det," svarede Gabriel en kende leende og tog et lang hvæs på piben inden han lagde den tilbage i askebægret og knappede en ingefærøl op for at række hende den inden han selv tog en, åbnede en og satte den for munden. Den kølige væske gled ned i svælget og han mærkede hver nerveende vibrere da de blev aktiveret. Skummet kildede lidt i næsen og han undertrykte et fnys og måtte synke lidt hurtigere end forventet. Han tørrede sig dovent om munden med hånden og smilede til hende. "Du skulle have været med, der var nogle mega seje ting i Borkin & Burkes," fortalte han inden det var som om et lyn slog ned. "Btw," han fiskede halskæden han havde taget fra Grace frem fra lommen. Hvorfor den havde været i hans lomme lige siden var han ikke sikker på, men tanken om at give den til Angelique var indlysende som en profeti der gik i opfyldelse. "Jeg har en gave til dig," sagde han og underligt nok følte han det en kende akavet at give hende smykket. Hvad nu hvis hun fandt den grim eller tåbelig? Han undertrykte usikkerheden og rakte den til hende alligevel, trods de indre protester.

[Angelique Darklighter]

Angelique undertrykte et fnis. Hun havde altid elsket sin brors frisind og dumdristighed. Hun havde aldrig selv turdet at gå imod nogens ønsker, hvorfor hun oftest var tildelt æren som 'englebarnet'. Hun tog imod øllen men stillede den ved sin side imens hun følte sin krop lette, og hvordan hendes skuldre endelig sank mod gulvet. ''Såsom? Noget jeg kunne give til Warren Blackwood?'', spurgte hun, Gabriel havde hendes fulde opmærksomhed, noget man ellers normalt skulle kæmpe længe for. Derfor, da han rakte hende det lille smykke satte hun sig op. ''Jeg håber ikke at du har købt den i Borkin and Burkes?'', spurgte hun selvom et smil alligevel havde spredt sig på hendes læber. Metallet sneglede sig om hendes tynde fingre som kæden fandt sig til rette i hendes hånd. ''Hvor er det smukt, Gabriel!'', udbrød hun som hun holdt det oppe i skæret fra kaminen. Det glimtede, og faldt i hendes enkle smag. Hun drog det nærmere for at nærstudere sølvet, da et lille 'o' formede sig på hendes læber. ''Men det er jo Darklighter sølv!'', udbrød hun, tydeligvis endnu mere glad for gaven. ''Hjælp mig'', kommanderede Angelique som hun rettede sig op og skubbede det lange hår bort fra sin nakke. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel sad og kiggede lidt undrende fra hende til smykket inden han kravlede op på knæene, satte sig om bag hende og hjalp med at sikre låsen så hun atter kunne lade håret falde over sin smukke nakke. Han lagde armene lidt om hende bagfra og rokkede hende lidt fra side til side som han havde gjort da hun var lille og han havde set hende første gang.
"Altså, jeg vidste godt der var noget der hed Darklighter sølv, men jeg vidste ikke det blev brugt til at smede med, jeg troede bare det var vores formue," sagde han lidt forvirret. Måske var det tobakken eller øllen der slørede hans sind en smule men han mindedes ihvertfald ikke at kende til det som en del af smykker. På den anden side gav det mening.

[Angelique Darklighter]

Angelique kiggede ned på halskæden alt imens hun sank ind i hans favn og lod sig rokke. Det var en mild gyngende fornemmelse som blot gav hende glæde og velvære. Det var en varme, og familiaritet som hun let kunne synke ind og blive tryg. Hendes fingerspidser legede med formen, pillede ved hvert et hjørne og den lille diamant. ''Jo, Isobel har sådanne... Her, så kan du se seglet'', hun hævede den i lyset fra pejsen så et lille mærke manifesterede ved en blå aldring, det var ellers usynligt men kom til syne under det helt rette lys og berøring. ''Har du været helt i Gringotts og hente det til mig?'', spurgte hun med et smil, hun følte sig heldig og speciel at han havde tænkt sådan på hende. Hun greb om hans arme og trykkede dem ind til sig som for at forsikre ham om at hun var glad. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Selvom Angelique ikke var direkte blodsbeslægtet med ham havde han aldrig set det som en hindring i deres forhold, måske tværtimod. Hun var en af de få piger han elskede uden forbehold, og selvom de også havde haft deres skænderier som Matthew havde måttet bryde op, så var hun dyrebar for ham på et helt specielt plan. Det var ikke noget han nogensinde ville sige højt eller fortælle andre, for han vidste det ikke ville føre nogen vegne når hun var trolovet til Warren Blackwood.
Og hvordan skulle han nu forklare sig om halskæden? Det var ikke en let sag. Han havde været tilbage på Skt. Mungos dagen efter han havde reddet hende og fået hendes navn. Det viste sig hun var elev på Hogwarts, så måske havde Angelique set hende og set halskæden tidligere? Det var ikke til at vide om de havde haft et bekendtskab.
Anyway, han valgte at holde sig til sandheden. Det var som regel det bedste.
"Jo altså, ehh, jeg fandt det om halsen på en pige, faktisk," startede han en smule tøvende som hans rokken frem og tilbage stilnede af. "Hun havde et uheld udenfor Den Utætte Kedel, og jeg hjalp hende til hospitalet, og da jeg kom tilbage til Den Utætte Kedel var halskæden på jorden hvor hun var faldet." Sådan så godt som sandheden for nu.

[Angelique Darklighter]

Gabriel var hendes storebror. Han havde aldrig været andet og hun følte en uforbeholdt kærlighed for ham. Men for hvert ord han sagde stivnede hendes smil gradvist. ''Så du har givet mig tyvekoster?'', spurgte hun som hun løsnede hans greb og gled ud af hans favn, hun vendte sit blå blik mod ham. Hendes øjne var en blanding af mælkehvide med et let strejf af det lyseblå, men i pejsens hede så de næsten orange ud, ligesom hendes lange lyseblonde hår. ''Men det er jo Darklighter sølv, så hun må have været en tyv... Eller.. Det var ikke en Darklighter vel?'', spurgte hun, selvom at hun allerede kendte svaret. Deres slægt var stor men kun et fåtal var levende idag. Hun satte sig på en pude foran ham og gav sig til at pille ved smykket. ''Uanset hvad så hører det til en ægte Darklighter'', med de ord slap hun smykket og sendte ham et påtvunget smil. Hun holdt af smykket, men glæden var nu lettere forblændet af tanken om at han havde givet hende tyvekoster. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Det undrede også Gabriel hvordan pigen havde fået fat i halskæden nu hvor det viste sig at den var Darklightersølv. Det stak lidt i hjertet at hun bebrejdede ham at den var stjålet, eller ihvertfald bare havde givet den til hende uden at tænke på hvordan den var endt i hænderne på pigen.
"Det er vel kun far der kan svare på det," sagde han med et skuldertræk. "Han må vel have styr på hvad der er af Darklightersølv i cirkulation." Han skævede til piben i askebægret og overvejede om han skulle åbne sindet og se om Matthew ville bide på så han kunne komme og opsøge dem i stuen, men han vidste også at han ikke ville billige at Angelique sad med tobak og ingefærøl her ud på aftenen hvor hun egentlig skulle læse sine lektier før hun tog hjem til Hogwarts. "Og nej, hun var bestemt ikke en Darklighter," tilføjede han og hans stemme sank. "Hun var faktisk en mudderblod."

[Angelique Darklighter]

Ligesom Gabriel, sank hendes blik også til piben. Dev vidste begge hvad hans holdning var til tobakken, og ikke mindst til øllen. Dog skævede hun alligevel til sin som hun ikke engang havde rørt. ''En mudderblod siger du?'', hendes ansigt vrængede i foragt som hun tog sig til halsen. Det var nok til at hun selv åbnede sit sind og gav sig til at kalde på deres fader. Men som hun gjorde dette, greb hun om piben og kastede den ind i pejsen. Hun var ligeglad med hvad Vladimir vil sige, han havde så mange andre piber i hans samling og Gabriel kunne bare gå i Tusmørkegyden igen. ''Få det til at dufte af blomster så henter jeg mine bøger'', hviskede hun samtidig som hun skubbede ingefærøllen mod Gabriel og sprang ind på sit værelse, hvor hun hurtigt samlede sit læderindbundne eksemplar af Magiens Historie op. Hun nåede præcis tilbage og kastede sig i puderne på ny som en skovnymfe, de nøgne fødder vippede hun i vejret samtidig med at hun lænede sig over bogen. ''Papa! Gabriel siger at en mudderblod har ejet Darklightersølv'', udbrød hun i det øjeblik at Mtthew trådte ind af døren.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel sendte et sidste blik til piben der spruttede i pejsen, og fik flammerne til at opsluge den med et hurtigt svirp af tryllestaven før han med endnu et let slag i luften fik tobaksdunsten til at ændre sig til rosen og lavendelduft med en snert af citrus som var der lige blevet gjort rent. Han satte sig lidt mere til rette i puderne og lod Angelique dumpe ned ved siden af i næsten samme øjeblik som deres far trådte ind i stuen.
"Jeg fandt den her halskæde og den havde tilhørt en mudderblodspige," forklarede Gabriel og pegede på halskæden som for at fralægge sig ethvert ansvar. Havde Desmond gjort alvor af sin trussel om at indberette Gabriels redning af Grace som et overfald?
Matthew trådte ind og mærkede den kortvarige panik nå at sænke sig inden børnene begyndte at snakke. Hvad end de havde dækket over skulle han nok finde ud af, men for nu kunne han ikke nænne at rode op i det der lignede vaskeægte aftenhygge i Darklighterpalæet. Ordene bød ham at tænke mens han gik længere ind, hænderne foldet på ryggen og blikket vandrende fra den ene unge Darklighter til den anden.
"Mudderblod, eje Darklightersølv? Nej det ville da være en skændsel," sagde han og satte sig tæt på dem i den ene af sofaerne som Gabriel ikke havde raseret for hynder og puder. Han vinkede Angelique nærmere så han kunne se halskæden bedre i den blide, orange belysning.

[Angelique Darklighter]

''Du kan vel ikke engang kalde dét for en 'pige'? En mudderblod, er en mudderblod'', svarede hun Gabriel med en stemme opfyldt af foragt. Hun havde afslappet sit sind for ikke at gøre Matthew oprørt eller lade ham vide at noget havde været på togt. Istedet var det vel bedre at lade somom at det var den gemene blodsamtale som havde lavet løjer i deres humør. ''Jeg tror den har stjålet det'', med disse ord rejste hun sig fra pudevældet. Den lange hvide silkekjole smøg sig om hendes lange tynde teenageben som hun nærmede sig deres fader. Hun stillede sig foran ham og lænede sig fremover for at han kunne se det. Jeg vil ikke have det på hvis det er en mudderblodshalskæde. Hun delte sine tanker åbent med Matthew, noget som de havde sammen og foruden Gabriel, men det sikrede også at hun kunne tale med ham uden at Gabriel skulle blive såret. Men Gabriel må ikke blive ked af det, han var allerede genert da han gav mig det, hun ejede ikke empati men for Gabriel var hun alligevel bange for at såre ham uden at ligge mærke til det.

[Matthew J. Darklighter]

Hans synsfelt blev opslugt af hendes hvide form, en engels glansbillede, og han smilede diskret som han rakte hånden frem og trak halskædens vedhæng mere bort fra hendes alabasterhud for at tage vedhænget bedre i øjesyn.
"Denne mudderblod, var det den, der efter sigende faldt ved Den Utætte Kedel, Gabriel?" spurgte han og øjenbrynet var hævet i en skarp bue som han sendte et blik mod sin søn, der besvarede det med øjne som smalle sprækker.
"Hun faldt og fik nogle kasser i hovedet," forklarede han men at dømme på Matthews ord lød det som om Desmond havde brokket sig til ham efter han havde opsøgt hans hjælp. Matthew så fra Gabriel og tilbage på Angelique, som han lod beholde halskæden og slap vedhænget. Hans hånd søgte hendes og gav den et forsikrende klem for at vise hende at hun roligt kunne bære det. I sit stille sind ville han have trukket hende ned på sit skød og sidde som de så mange gange havde gjort det før i tiden, men han ville samtidig heller ikke gøre hende ubehageligt til mode mens Gabriel var til stede.
"Det er ganske rigtigt Darklightersølv," svarede han med et blik på halskædens glitrende vedhæng som det hvilede drillende mod Angeliques bare kraveben. "Isobel ejede den engang, men gav den bort mens hun var sammen med Desmond. Så hvordan det er endt op hos en mudderblod kan han vel svare os på. Jeg synes vi skal tage hen og besøge ham imorgen. Hvad siger du til det, Angie?" spurgte han.