Friends to be? Og just a pen buddy?

[Riku Hamasaki]

Enzo Lynch
snevejr 
lørdag kl 14

---

Det var den længe ventet dag. Endelig havde Enzo og ham taget sig sammen til at finde en dag og mødes for første gang. De havde skrevet sammen on and off i 20 år, og det var egentlig kun på grund af Enzo at han havde lært så god engelsk så hurtigt da han kom til landet. I starten havde hans engelske breve været så gebrokken og dårlig skrevet. Han havde hverken haft styr på det ene og det andet, men det havde Enzo aldrig haft noget imod, i hvert fald ikke noget han sagde højt. For en gangs skyld havde han ikke haft hovedet alt for langt ned i arbejdet, og han havde endelig tid til at møde en penneven efter så lang tid, selfølgelig havde han valgt at de kunne mødes på den utætte kedel, så kunne han altid smutte en tur ind i diagonalstræde lidt senere hvis det nu var han havde lyst. Det måtte tiden jo vise. Ærlig talt havde han ingen ide om hvordan Enzo så ud, og det ville sikkert komme som en overraskelse når han først dukkede op.
han sad ved et bord med sin hvide kappe omkring sig. Kappen havde aldrig skiftet farve efter han var gået ud af sin skole. Han havde aldrig kastet mørk magi, og ærlig talt frygtede han nok den dag han blev nød til det. Bare det at alle og enhver kunne se på hans kappe hvad han havde gjort, det var en af de ting han ikke brød sig om. Men sådan var det heldigvis ikke i England, og det vivar han positivt overrasket over.  Det mørke Jakkesæt sad perfekt på ham, som om han skulle noget vigtigt. Men dette havde været ham de sidste 15 år, man skulle være pæn når man sad i ministeriet, og det havde han taget til sig. Hvilket også gjorde at han havde hjulpet @remuswl lidt mere end hvad godt var, og nu hvor han havde udviklet følelser for den unge mand, ja det gav ham måske lidt flere problemer end han selv ville indrømme. Ikke fordi han var bekymret for sit arbejde, nok mere om hvad hans familie ville sige hvis de indledte et forhold.

[Enzo Lynch]

Outfit

Da Enzo gik på Hoggy, fik de til opgave at sende et brev til en af eleverne på den japanske skole, Mahoutokoro. De havde hver især skulle trække et navn fra en gammel hat, og Enzo havde trukket Riku. Det var en spændende opgave de havde fået i Magiens Historie. På denne måde kunne de lære om de forskellige skoler på en anden måde. De havde i forvejen et tæt samarbejde med Beauxbatons og Durmstrang, så dem skulle de ikke skrive til. De skulle prøve at lære mere om de skoler, der lå længere væk, og til denne opgave var det altså Mahoutokoro. Enzo synes det var super fedt og mega spændende, så han skrev selvfølgelig et brev til denne Riku. Han havde fortalt lidt om sig selv og kort om Hogwarts, så der også var mulighed for at stille spørgsmål. Derudover spurgte han ind til hverdagen på Mahoutokoro, som han intet anede om. Denne brevudveksling havde så udviklet sig til et 20-årigt venskab. Enzo og Riku havde dog aldrig mødt hinanden, men det var tiden inde til nu.

Enzo trådte ind på Den Utætte Kedel. Det var hans fridag. Der var ikke mange dage til, at han skulle starte som professor på en skole for fusere, fordi Leo åbenbart havde fået den idé... Enzo havde ikke fortalt det til nogen, for han vidste, at Leo gerne ville arbejde de,r uden at alle vidste, at han var prins. Enzo skulle være der for at beskytte ham, og åbenbart være professor på samme tid. Men nu havde han lige et par dage, hvor han kunne lave ingenting, og den skulle bruges med en ven. Hvis de da klikkede.
Han kiggede rundt, og opdagede en mand, som godt kunne være af japansk afstamning. Han tog i hvert fald chancen og gik hen til ham.
"Riku?" Spurgte han med et stort smil, for sådan så han bare ud.

[Riku Hamasaki]

Tanken om at skulle møde en mand han kun havde skrevet med var en smule skræmmende. I princippet anede han jo ikke engang om det var en mand det kunne vel være en pige der havde forklædt sig. De havde jo aldrig snakket om forhold og kærester og den slags mande ting. Heller ikke selvom han aldrig ville have gjort det, eller for den sags skyld ville komme ind på det. Sådan e; ting var en smule privat, lige så vel som han aldrig havde fortalt Enzo at han rent faktisk var homoseksuel. Nogen folk havde det med at se skævt til homoseksuelle, og nok kendte han Enzo men ikke helt ned på det personlige plan. Som han sad der og spejdede list rundt blev han en smule tørstig. Først overvejede han at gå op og hente noget at drikke, derefter at blive siddende. Dog valgte han det sidste og blev hvor han var. Der gik noget tid inden en stemme lød ved siden af ham som han havde kigget den anden vej. Han smilte lidt og tænkte at nu skulle han tage pis på manden. “Enzo Lynch, hyggeligt at møde dig” han snakkede gebrokken engelsk selvom han udemærket kunne snakke flydende engelsk. Men han behøvede jo ikke at vide han kunne det. Han rakte en hånd frem imod ham i det han rejste sig op. “Så tog vi os sammen”  kom det fra ham stadig gebrokkent og kiggede lidt på manden som forhåbentlig havde trykket hans hånd og satte sig ned efterfølgende. “Ej jeg tager pis på dig, jeg kan godt snakke engelsk” kom det flydende fra ham.

[Enzo Lynch]

Enzo havde glædet sig til at møde Riku. Det var lidt underligt, at de havde kendt hinanden i så mange år, men at de aldrig havde mødt hinanden. Nu havde Riku heller ikke altid boet i England, og Enzo havde brugt det meste af sin tid på at uddanne sig til soldat og bodyguard, så tiden havde heller ikke været der før nu. Han smilede stort, da han havde fået fat i den rigtige. Riku var en flot mand. En mand med stil. Han kendte godt historien om kappen, da de jo dengang for mange år siden skulle lære om skolen, og det passede ham meget godt, at den var hvid. Enzo trykkede Rikus hånd, og undrede sig lidt over, at hans engelske var så gebrokkent. Men det gav da sikkert mening. Han var blevet ret god til engelsk på skrift gennem årene, men det betød nu ikke, at det var flydende på tale. Da Riku så begyndte at tale det flydende, som Enzo til at grine.
“Der fik du mig, Riku!” Grinede han. Fantastisk, at han var en spasmager. Så skulle de nok klikke godt sammen.
“Men ja, det er også hyggeligt at møde dig! Det tog og også kun 20 år, men nåh ja.” Grinede han, som han satte sig ned ved bordet overfor Riku.

[Riku Hamasaki]

Han satte sig ned på sin stol og kiggede lidt på Enzo, han var en pæn mand, men han ville aldrig ligge an på ham. Det havde de et for gammelt venskab til. Desuden så vidste han jo ikke engang om Enzo havde kone eller børn, eller en kæreste. Han satte sig oprejst som kun en fin herre ville kunne gøre. Helt rank ryg men alligevel sad han ordentligt tilbage i stolen så han havde sæderyggen placeret ordentligt imod hans ryg. “20 år virker måske som lang tid, men når man har noget at tage sig til så virker det ikke som lang tid” kom det fra ham, og ja han havde haft masser af tid til at lave noget. Han havde trods alt arbejdet så langsomt opad i ministeriet, blot for at få en minister post den dag i dag, og det var virkelig ikke et nemt arbejde. Der var mere arbejde at tage sig til end nogen sinde. Så var han bare glad for at en fyr som @remuswl kunne få ham til at slappe af til tider. “Vil du have lidt at drikke? Lidt varmt måske?” Spurgte han eftersom at han vidste set havde sneet udenfor da han havde bevæget sig her ind.