Icy Roads and Frosty Air

[Deleted]

Der var altid et lyspunkt ved altid at være tidlig på den. Der var tid til at fare vild. Et dybt suk undslap Remus som at han kiggede op på de mange træer som indrammede lysningen han havde landet i. Sneen lå tung og uberørt omkring ham, noget som indikerede skovens utiltrængelighed og ikke mindst hvor ubefolket den var. Han bandede lavmælt over sit tåbelige valg af kosten som transportmiddel, det havde været lettere med susepulver. Men samtidig havde det også været mere oplagt og ikke mindst sporingsbart. Hans fingre gled ufokuseret over lædertaskens lining, som for at sikre sig at de skrøbelige papirer stadig var spændt fast med klæbebesværgelsen. Måske denne forvildelse var et tegn til at han burde droppe missionen? Lade ministeriet høre hans utilgivelige fortalelse og blive udkastet efter så mange års hårde studier på Hogwarts? Det vil ruinere ham og hans karriere for altid. Han tog sig til den tunge unge som varmede om hans øre, han kunne se sin ånde selv i mørket. Heldigvis var det ikke fuldmåne.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Skoven der omkransede det pompæse palæ lå stilfærdig og kold hen, som var den skudt op af den sibirske tundra og havde formeret sig over området. Gabriel havde taget en gåtur i det svage solnedgangslys er stadig kunne anes mellem træernes løvfrie grene, der strakte sig som krogede fingre mod den frostklare nattehimmel. Det blå lys var som en kold glød fra en veludformet besværgelse, og øverst, over ham og trækronerne, var der mørkest.
Han trak den lange jakke om sig så det pelsede fór sitrede lidt mod hans trøje mens han gik. Hans ånde stod ud fra hans let delte læber som hvide snenymfer der danser i skoven under månelyset.
Han kom til et lille område, en lysning, og så en ung troldmand stå midt i det hele, forvirret og malplaceret. Gabriel rynkede panden. Han mindedes ikke at der var aftaler med nogen i palæet her til aften. Men måske hans far havde glemt at fortælle ham om noget? Han knyttede hænderne i de varme strikvanter og den ene dykkede diskret ned i lommen for at gribe om tryllestaven i det tilfælde at der var tale om en indtrænger.
"Hvem der?" spurgte han varsomt og stoppede i udkanten af lysningen mens han ventede på at den nyankomne gav tegn fra sig.

[Deleted]

Ét chok fór gennem hans krop idet han blev påkaldt. Han vendte sig hurtigt, som en balletdanser i en elegant piruette, og trak samtidig sin tryllestav som han med det samme rettede mod den fremmede. ''Remus Weasley-Lupin'', kaldte han tilbage, kosten holdt han tæt mod brystet som var det hans tredje ben. Den var slidt, en ældgammel model fra 90'erne og havde været udsat for tidens tand og Quidditchboldenes utilgivelige slag. Men selvom at kosten var langt fra ny, var Remus iført nye og moderne gevandter som dog ikke kunne ses under den mørkeblå og tunge uldkappe som han havde svunget omkring sin magre krop. Han slog med staven så et lys skabtes der lyste den mørke lysning op nok til at hans blege fregnede fjæs kom til syne. ''Hvem er du?''.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Det tog Gabriel et par sekunder men lyset hjalp gevaldigt på at se hvem manden var, og han genkendte ham. Ikke fordi de var bekendt med hinanden, men han havde set ansigtet i Den Utætte Kedel, samme aften som hans far var faldet i snak med ham ved baren, og han modvilligt havde spiked hans drink med den lille flaske veritaserum som Matthew forinden havde givet ham som led i hans opsøgen efter informanter i Ministeriet for Magi. Der var også noget andet bekendt ved ham. Måske havde de gået på Hogwarts sammen? Det var sandsynligt. Så det her var ham, Matthew havde valgt? Han var vel næsten for grøn indenfor sin stilling til at kunne give nogen form for indholdsværdige informationer.
"Gabriel Darklighter," svarede han med et lille, skævt smil og trak en handskeklædt hånd gennem håret inden han nærmede sig. "Gryffindor, right? Du gik på årgangen over mig?"

[Deleted]

Ved navnets nævnelse, gik der en rislen ned af Remus ryg. Han indså nu connectionen mellem Matthew Darklighter og Gabriel Darklighter. Aldersmæssigt passede det ihvertfald. Han forblev rolig, som han nikkede som hilsen. Der var ingen mistake, det var Gabriel, Slytherin-fyren som havde irriteret vejlederne med sin sleskede attitude og hvordan han altid kom under sin ballade. ''Og du gik på Slytherin, ikke? Det er dig med ham dér dumpappen Elliott, ikke?'', han vidste at de var tætte. Hvor Elliott befandt sig, havde der altid været en stor chance for at finde Gabriel lige om hjørnet. Remus kendte til historien, den var ofte fortalt som en hemmelighed mellem vejlederne at eleven krævede særlig støtte og tilforladelighed. ''Hvad... Laver du ude i skoven her? Bor du tæt på?'', det håbede han ihvertfald, det vil betyde at han var tæt på sit mål. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel lod tryllestaven forblive i lommen og slappede sit greb om den inden han stak den anden hånd ned i sin sides lomme ligeså vel og slentrede nærmere med en afslappet holdning.
"Jeg bor i Darklighterpalæet," han nikkede over skulderen ind mod mørket under træerne hvor han netop var dukket op. "Er du faret vild eller hvad siden du er landet her?" spurgte han med hovedet lidt på skrå og et undersøgende blik på ham. Han vidste ikke om det var et tilfælde at han var landet dér men han ville være sikker på at den unge magiker skulle til palæet inden han ville invitere ham derhen. Tanken om en gryffindor indenfor Darklighterpalæets mure huede ikke just Gabriel.

[Deleted]

Gabriels ytrende forsikrede ham om at han var på ret vej, en tanke som straks fik Remus til at synke en klump af glæde og skjult frustration. ''Jeg farede vild... Jeg skal til palæet, jeg har en møde med Lord Darklighter'', det var nemmere sagt end gjort, for mest af alt havde Remus lyst til at løbe skrigende bort og hjem til sin sikre hylde af ministerielle papirer og temporære møder med Riku. Men hvor galt kunne det være med denne mand? Han skulle blot aflevere papirer og så kunne han gå igen. Tanken strejfede ham, at han blot kunne række manden tasken, men han stolede ikke på ham, ikke efter alle de problemer han havde gjort sig i på Hogwarts. ''Måske du kunne følge mig derhen?'', spurgte han alt imens han trak kosten op på skulderen. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriels negle skar kort ind i hans håndflader mens han forholdt sig neutralt til magikerens udtalelse. At vise ham hjem til palæet var ikke ligefrem en rar tanke. Han studerede ham kort og der var ikke megen tvivl om hvad Matthew måtte have af bagtanker med så ung en fløs fra Ministeriet. Ikke desto mindre kunne han ikke efterlade ham og han trak på skuldrene.
"Jamen okay så," sagde han henkastet og vendte rundt for at begynde at traske ind gennem skovens dyb igen. "Men hold dig tæt på," han trak sin tryllestav frem og fremmanede et lys der havde besvær med at bryde mørket mellem træerne, som var det en sort, fortættet tåge, "skoven omkring palæet er lunefuld, og man kan nemt blive væk uden chance for at komme hjem igen." Han skævede over skulderen for at se om han fulgte med inden han fortsatte sin gang og lyset knap nok kunne ses fra lysningen selvom han kun var gået nogle få meter ind i den tætte bevoksning.

[Deleted]

Et lettet smil spredte sig over Remus læber som han hankede op i både kost og taske og gav sig til rask at traske efter Gabriel. ''Hvis det var så slemt, havde du vel ikke befundet dig herude?'', spurgte han med sin normale autoritære tone. Han havde haft den siden han var barn og udviklet den på Hogwarts med sin prefektrolle. Han havde også råbt af Gabriel en halvsnes gange for at drille de små Gryffindors, for ikke at tale om de point han havde frataget Slytherin. Men det havde været skolen, nu var de i det virkelige liv og hvad der skete på Hogwarts var vel glemt? ''Hvad laver du egentlig nu, Gabriel? Jeg håber ikke at du stadig skubber de små ned af trapperne'', det var drillende sagt men alligevel med en vis procent af alvor bag hans ord, han kunne ikke gøre for det, han var altid seriøs. Sneen knasede under hans slidte oxfordsko, og han vidste at der nok ikke gik længe før end de var våde. Men han havde heller ikke regnet med at skulle ud og gå i det her vejr. En hurtig kostestur havde været alt han havde regnet med. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

"Årh jeg kan sagtens gå ture i skoven uden det er et problem, det er som regel gæster de ikke kan lide," bemærkede Gabriel tørt mens de begav sig afsted ind i det dunkle mørke. Selv himlen virkede fjernere, som om de var trådt ind i en sal hvor måneskin og stjerner ikke kunne bryde igennem. Han vidste det var en del af Matthews forsvarsværker omkring palæet for at holde ubudne gæster ude. Der var godt nok en mur helt udenfor skoven, men det var en velkendt ting at unge magikere kravlede over den og begav sig ind i skoven som en form for manddomsprøve. Hvad det helt præcist var der gemte sig i skoven var Gabriel egentlig ikke selv klar over, da det ikke var noget en Darklighter bemærkede, men der var ingen tvivl om at noget var forhekset til at sætte en skræk i livet på nyankomne. Og Remus virkede som et pragteksemplar på en af de typer, der ville mærke det.
"Jeg har fået arbejde i Den Utætte Kedel," svarede Gabriel mens de gik, tryllestaven strakt foran ham så han kunne se lidt længere frem i den tætte skov. "Det er meget tilpas, bedre end at være model i mugglernes verden!" han fnøs lidt over tanken om den korte tid i mugglerverdenens modebranche. Han var glad for at han havde skiftet det ud med lidt mere festligt liv i magikernes verden. "Håber en dag at kunne have min egen bar måske." Han havde ikke store ambitioner, og det var han egentlig tilfreds med.