Frist view.. i have missed you

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian smilede til Raph som han på ny havde åbnet munden. Der var virkelig sket noget med Raphael på det sidste, noget som var fandens tiltrækkende og virkelig varmede Baldrian godt op. "Nå nå, sikke et sprog vi har fået? Det kan være jeg skal til at frygte at blive overmandet af dig, eller lader du stadig mig om at styre slagets gang?" Drillede han videre og nød virkelig at ligge der tæt med fyren han elskede. Han lugtede helt sikkert stadig af røg, men han var ikke så beruset længere, som han havde været tidligere. Som Baldrian nævnte havde han ret godt styr på det, så det aldrig rigtig løb ud af hænderne på ham. 
Baldrian rettede sig lidt op og satte sig så overskrævs på Raphael og så ned på ham med provokation lysende i øjnene på ham. "Tja, hvis ikke jeg kender til dine drømme, så kan jeg jo ikke gøre meget for at indfri dem. Beklager." han rullede ned af Raphael, så han kom til at ligge på sengen og skævede der til Raphael, som var ved at smide blusen. "Du ser fandme godt ud, ved du godt det? Man bliver ret sulten af at se på det." ikke sulten efter mad selvfølgelig. Sulten efter ham! efter at røre, at slikke, at kysse. "Du må jo sige til, hvis du har brug for en ny massage." lød det roligt fra ham, før han så flettede sine fingre bag hovedet og lod sig synke ned i sofaen efter endnu nogle lidenskabelige kys. Nu lå han bare og ventede. Skjorten var let at knappe op, hvis det var det man ville, og ellers ventede Baldrian bare. "du burde smide bukserne også, hvis du spørger mig." fristede han, spændt på om Raph ville adlyde. 

[Raphael Kovinsky]

Han sagde ingen ting til at starte med men han lod alligevel ligge hovedet lidt på skrå, og kiggede ind i Baldrians blå øjne. Han sendte et smil der var gavtyv agtigt efter fuldt af at han sagde. “Vi får se” han var så meget blevet anderledes siden november. Han havde ingen ide om hvordan han kunne have undgået at skrive til Balde i så lang tid, og alligevel havde han holdt igen. Han havde haft så,mange tanker i hovedet på daværende tidspunkt. Tanker der gjorde ham mere voksen på en eller anden måde. Det at baldrian sad oven på ham fik ham til at træk lidt på smilebåndet og tingen der langsomt kørte hen over læberne. “Det er virkelig ikke alt du skal vide, men det er ting der kan blive gjort noget ved.” Hvorfor skulle han afsløre det hele til en fyr som baldrian? Han havde godt af at blive holdt lidt hen. Tænke over hvad drømmene kunne have indholdt, især hvis han alligevel skulle være her for nogle dage.
selvom trøjen var smidt og baldrian havde lagt sig ned vendte han sig om imod ham og langsomt kørte en hånd op af hans inderlår og videre op til skjorten. Han sagde ingen ting i det han begyndte at åbne den. lod blot stemningen og passionen, være en del af det han var igang med. Langsomt skubbede han skjorten til siden så Baldrians brystparti blev blottet. Han kiggede op på baldrian og langsomt lod han en hånd falde på hans læber. “Ssscch, du taler for meget” han havde helt glemt hvordan baldrian måske smagte lidt af røg, det var lige meget, han var tændt, og han ville have mere af den fyr han elskede og holdte af. Han satte sig oven pÅ Baldrians ben og lod langsomt sin hånd finde vej ned til buksekanten for at finde knappen og begynde at åbne dem langsomt. Han stoppede op og lod hånden finde frem til Baldrians bryst. Han lænede sig ned og satte et lidenskabeligt kys falde på hans læber. Han længdes efter langt mere end blot dette, men det var ikke noget han ville sige højt. Baldrian kunne sikkert selv tænke tanken.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Hvad end der var sket med Raphael siden november, så nød Baldrian det til fulde! Måske det hele bare var en drøm. Havde han alligevel druket for meget og lå nu i en rus af lyst og minder? Men så mærkede han Raph, der med sine berøringer gjorde Baldrian opmærksom på at det her var virkeligheden. Han måtte være den lykkeligste mand i hele Europa lige nu, sådan som Raphael behandlede ham.
Det bedste var næsten hele hans attitude. Den usikre forvirrede knægt var forsvundet og blevet erstattet af en der vidste hvad han gjorde, en som havde selvtillid nok til bare at tage fat. Shit det var frækt!
Han følte sig næsten pint af Raphael, hvilket også fremdrog et knaphørligt klynk. "For fanden Raphy! Det må du ikke gøre det her.. Du... Shit... argh! Et kys for dine drømme." foreslog han så. Han svajede lidt i ryggen og lagde sig bedre til. "bare.. giv mig et eller andet!" næsten tiggede han. Det var så surrealistisk en verden han befandt sig i lige nu. han havde altid været den, der fik sin partner til at tigge. Nu var det ham der lå her og ønskede så brændende at Raph ville fortsætte. At han ville tage fat og gøre et eller andet.  og så! Raph havde lynet hans bukser op! Hvilket resulterede i at Baldrian åbnede øjnene og så ned på Raphael, for at se hvad der nu ville ske. Han turde knap nok trække vejret. "Tysser du nu også på mig?" spurgte han med nydelse i stemmen. Hånden mod hans bryst og læberne forenet fik øjeblikkeligt Baldrian til at lægge sine armen om Raphael og mærke ham, før han så lod sine hænder søge imod hans bryst.

[Raphael Kovinsky]

//fortsættes i pm//