I am the gift

[Scarlett Lidia Adams]

Scarletts kontor, Decorus Akademi
Januar 2058
Outfit
Leopold Windsor

---

Scarlett sad på sit kontor og kiggede på en ansøgning, hun havde fået til religion. Hun havde stadig mangel på lærerer, men måske det bare ikke var så attraktivt at arbejde med fusere? Heldigvis var det ikke panisk, men hun ville da ønske, at de havde fuldt staff. Nu skulle en Leopold Windsor snart komme. Hun håbede, at han ville være en god kandidat, for religion var et vigtigt fag. Det var vigtigt at have en forståelse for, hvad andre troede på. Hun læste hans ansøgning igennem. Han var magiker. Hun havde altid været misundelig på magikere, da hun selv var fuser. Det havde ikke altid været nemt for hende, men det var blevet meget bedre, da hun havde fået lavet skolen. Eleverne var taknemmelige og det virkede til, at nød at være der. De følte sig tilpas. At de hørte hjemme et sted. Det gjorde hende blød om hjertet. Hun var ikke helt så spids mod andre mere, som hun havde været. Hun var vokset op. Troede hun da.

Scarlett lænede sig tilbage, da der ikke var længe til, at han skulle komme. Hun havde gjort te og kaffe klar, så hun kunne byde ham på det. Like a pro!

[Leopold Windsor]

Leopold nærmede sig det imponerende slot der husede skolen Decorus Akademi. Et smuk sted. Et skævt smil formede sig i den en mundvig, som han spankulerede ind af hoveddøren og indenfor hvor han blev mødt af pedellen. Han blev hurtigt vist vej til Rektors kontor og måtte indrømme at han glædede sig til at komme igang med at arbejde lidt.
Som prins var der mange ting man ikke "bare lige gjorde" såsom at få sig et arbejde, men Leopold havd aldrig været meget for at følge normerne. Han elskede at bryde ud af det og få folk til at måbe over hans rebelskhed. Han var også den eneste der havde støttet op om at hans nevø Archibald J. W. Windsor kom på Hogwarts, da hans magi blev for stærk. Han vidste godt at kongehuset ikke så det magiske samfund for noget, men Leo håbede at Archi ville blive en bedre regent når den tid kom. Han havde i hvert fald tænkt sig at gøre sit for at Archi ikke glemte at han også var "en del af dem." Præcis som Leo. Heldigvis var der ikke mange der kendte til ham, ikke sådan rigtigt, han holdt sig udenfor søgelyset og det havde kongehuset det ganske udemærket med, skønt de ikke sagde det højt.
Leopold blev vist ind, og han takkede venligt pedellen, skønt denne sendte ham et lidt underligt blik. Ikke noget han ikke var vandt til dog. "God eftermiddag." Hilste han høfligt som han vrældede op og fik hoppet op på stolen på modsatte side af hendes skrivebord. "Mit navn er Leopold Windsor." Han smilede varmt.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett havde før haft folk til jobsamtale, så hun vidste da, hvad hun skulle gøre, men hun var da alligevel altid lidt nervøs. Hun skulle jo finde de rigtige lærere til skolen, og det fik hun jo bedst, hvis hun stillede de rigtige spørgsmål, eller bare med en god mavefornemmelse, men det var svært, når maven var i uro på grund af nervøsitet.
Da døren blev åbnet, blev hun dog en smule overrasket. Manden var ikke ret høj. Det var ikke tit hun så dværge, så man kunne da nok se det på hende, men hun slog det hurtigt væk, da det jo ikke var vigtigt for høj han var. Hun havde selv slået røv for tidligt, og hun var da en udmærket rektor, hvis hun selv skulle sige det. Hun rejste sig og smilede varmt tilbage til ham. Hans smilede smittede hurtigt af på hende, og nervøsiteten forsvandt en lille smule.
Hun rakte hånden frem mod ham.
"Goddag Leopold. Mit navn er Scarlett Adams. Velkommen til Decorus Akademi." Sagde hun og blev stående. "Kan jeg byde dig på te eller kaffe?" Spurgte hun. Det var da en fin start, synes hun selv. Så havde de fået formaliteterne overstået. At hun burde havde sagt De og Dem, anede hun ikke. Hun kendte ikke rigtigt nogen, der sagde det til almindelige mennesker, så hun gjorde heller ikke.

[Leopold Windsor]

Han smielde venligt til hende. Bare det at høre en som ikke tiltalte ham De eller følte det nødvendigt at neje i hans tilstedeværelse, var en lettelse for ham. Han havde aldrig set sig selv bedre end andre, hvilken idiot havde bestemt at nogle familier skulle være "mere værd" end andre, blot fordi man havde det rette efternavn, eller blodstatus.
Hvad han havde lært på Hogwarts også havde betydning. Hvad der ansås som værende helt enestående i mugglernes samfund, blåt blod i årerne, var ingen ting i magiens verden. Her havde han stadigvæk kun været en "mudderblod" among other things.
Det gjalt dog også den anden vej. Kongehuset var ikke meget for at have magikere i familien og anså det nærmere som en sygdom, der kunne kureres. Tåbeligt.
Tankerne blev skubbet i baggrunden og han blev atter nærværende. "Mange tak frøken Adams. Det er virkelig et smukt stykke arbejde du har gjort ved skolen her." Roste han. Han besluttede sig for at holde den formelle tone som hende.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett panikkede lidt indeni, da han kaldte hende frøken. Han var mere formel, end hun var. Skulle hun ændre det? Måske hun slet ikke var helt så professionel, som hun gerne ville være. Hvor var hun dig dum! Måske hun skulle holde sig fra hans navn. Da han så kommenterede på skolen, kunne hun dog ikke helt lade være med at smile. Det havde virkelig været et stort stykke arbejde for hende, så hun blev, når nogen komplimenterede hende for et.
"Mange tak. Det er jeg virkelig glad for." Sagde hun smilende. Hun var dog lidt i vildrede, da han ikke havde svaret på, om han ville have noget at drikke. Skulle hun tage det som et nej? Nu stod hun der lidt akavet. Hun valgte dog at sætte sig ned og bare snakke videre. Så kunne hun helt casual spørge ham igen bagefter.
"Det har egentligt været en drøm for mig i mange år at lave sådan en skole, da jeg selv følte mig forkert lige meget hvor jeg var." Sagde hun og gik bare ud fra, at han vidste, at hun var fuser.
"Åh, nu glemte jeg at give dig noget at drikke." Hun slog sig på panden og grinede. "Kunne du tænke dig noget?" Hun rejste si ikke lige på, for det ville være akavet, hvis han så sagde nej, for så skulle hun sætte sig igen.

[Leopold Windsor]

Det havde ikke været for at gøre hende nervøs, at han havde valgt at kalde hende frøken. Men årlange traditioner gjorde det svært for ham at være på fornavn allerede ved første møde. På den anden side blev han jo nødt til at vende sig lidt til det. Her var han trods alt ikke prins.
Det lod ikke til at hun vidste hvem han var, hvilket passede ham ganske glimrende. Han gjorde alt for at slippe for medieomtale og det lykkedes ham da for det meste også at dykke udenom i større eller mindre grad.
Han havde ganske simpelt ikke hørt hun havde budt ham på noget at drikke, hvilket gjorde situationen en anelse akavet.
Leo lyttede til hendes ord og kunne af gode grunde relaterer, dog ville han ikke gøre hende ubekvemt som folk ofte blev, hvis de snakkede om deres egne problemer foran ham. Som kunne han ikke tåle at høre det, bare fordi han selv havde sin udfordringer. ”Fordi du ikke kan udøve magi.” Gættede han med et lille diskret smil. Han havde trods alt læst på lektien. Dét blandet med at dette her, teknisk set, var hans hjem, gjorde nok at han havde lidt mere indsigt end de fleste.
Buddet om noget at drikke fik ham til at smile, ”tjo, en lille kop te måske,” nu havde hun trods alt gjort den klar.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett ville finde det meget akavet, hvis hun begyndte at tiltale ham anderledes nu. Så hun valget at fortsætte i samme grøft. Hvis hun endte med at blive hans chef, havde hun heller ikke tænkt sig at sige De. De var alt for formelt, når man arbejdede sammen, synes hun.
Hun havde ikke lige regnet med, at han ville udpege, at hun var fuser, men hun så hans lille smil og hun smilede tilbage. Det gjorde hende ikke utilpas at tale om. Hun gik bare ud fra, at folk vidste det i forvejen.
"Ja." Svarede hun og rejste sig op for at finde ham et kop te, som hun så rakte til ham med et smil. Derefter satte hun sig ned igen.
"Det var et meget stort problem for mig, da jeg var yngre, og derfor blev det en drøm for mig at lave denne skole, så andre børn fra den magiske verden, som ikke kan udøve magi, kan få et sted, hvor det handler om dem." Sagde hun og kiggede lidt rundt på det kontor, som hun nu havde haft et par år.
"Jeg tror, at jeg må have en skytsengel et sted, siden jeg fik det her sted." Det havde været helt fantastisk, da hun fik det at vide. Det havde nok været en af de største dage i hendes liv.
"Men vi mangler stadig lærere, og det er jo så derfor du er her. Du har søgt om religion? Hvorfor føler du, at du er den rigtige til jobbet?" Spurgte hun og blev lidt mere formel, men hun havde nu stadig et venlig smil på læberne. Det var jo ikke et krydsforhør, men en jobsamtale.

[Leopold Windsor]

Han lyttede interesseret i hvad hun havde at sige. Han kunne, om nogen, godt sætte sig ind i at være anderledes, og han var lykkelig for at det lige netop var til en sådan lejlighed slottet var blevet brugt. Han håbede bare ikke at han var trådt over stregen, sommetider kunne han godt være lidt skarp i munden havde han fået at vide. Han nikkede til hendes ord, "Det er en smuk tanke." Sagde han varmt. "Og det lader til at virke godt. Der er da kommet en del elever til skolen." Den var da et langt større hit, end hvad de fleste nok havde regnet med. Han havde i hvert fald hørt nogle skeptiske udtalelser her og der når han engang imellem befandt sig i ministeriet for magi.
Et lille diskret smil brød frem på hans læber idet hun snakkede om en skytsengel. Det var nu næppe rigtigt, men han var ikke interesseret i at fortælle hende hvordan slottet var kommet i hendes besidelse. Eller at han teknisk set stadigvæk ejede det, han ønskede ingen forskelsbehandling, hvilket hurtigt blev tricky hvis folk vidste hvem han var.
Han tog en lille tår af teen imens han tænkte over sit svar. "Jeg har altid fundet religion meget interessant, især grænserne mellem mugglernes og magikernes. Jeg har studeret meget i de forskellige og tror at jeg vil kunne bidrage med noget godt til eleverne." Forklarede han med oprigtighed i stemmen.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett havde en fornemmelse af, at Leopold godt kunne forstå hendes situation. Det kunne måske heller ikke altid have været nemt for ham at føle, at han passede ind. Hun vidste det selvfølgelig ikke, da de ikke kendte hinanden, men han var jo også anderledes på sin måde. Scarlett kunne godt lide, at det var folk på skolen, som kunne sætte sig ind i, hvordan eleverne havde det, men det var ikke derfor hun ansatte dem. Hun ansatte dem, hvis de var de rigtige til jobbet.
Hun rødmede en smule og sendte ham et smil.
“Tak.” Svarede hun og foldede sine hænder på bordet. “Ja, jeg er også helt overvældet over, hvor mange der er kommet til, men jeg er så glad for det.” Smilet førte hele vejen om til ørerne.

Scarlett lyttede til hans begrundelse for, hvorfor han var den rigtige til jobbet. Det virkede nu meget interessant. Det var i hvert fald et bedre svar, end det hun havde hørt tidligere fra en, der sagde, at det var bare sejt. Det var det da også, men ikke som det eneste svar.
“Ja. Interessant. Hvordan vil du formidle dette til eleverne? Hvordan ville en undervisning eksempelvis se ud med dig? Det er ikke fordi, du behøver at komme til i detaljer og have en læringsplan klar nu, men bare et eksempel. Hvad har du gjort dig af tanker.” Spurgte hun roligt. Hun synes selv at det var et godt spørgsmål, men det var stadig så underligt for hende at have denne slags samtaler, for hvor meget kunne man egentligt lære om en person ud fra sådan en samtale? Han kunne nemt være perfekt til det, uden at han ville kunne bevise det på så kort tid.

[Leopold Windsor]

Han nikkede forstående og klappede mentalt i hænderne over at hans sted blev brugt til noget der virkelig gav noget til dem der måske ikke helt følte at de passede ind.
”Det er forståeligt.” Erklærede han sig enig og smilede varmt imod hende.
Det var nu Leo måtte tænke lidt, han havde kun været vandt til at undevise Archi, men havde kun fået lov til at undervise ham i at kontrollerer sin magi og intet andet. Dette her var meget anderledes. ”Jeg vil komme ind over de forskellige religioner, og forsøge at vise dem at religion er en af de fag der ikke gør forskel på om du er magiker, fuser eller muggler. Det er et fag alle kan nyde og lærer af på lige fod.” Forklarede han en smule betænksomt. Han ville bestemt ikke begynde at prædike for dem eller noget. Selv var han ikke specielt troende, men derfor havde alle religioner noget man kunne bruge i livet på hver deres måde. ”Religion er så åbent hvis det bliver indlært på den rette måde, det er og det er noget hvor alle er ligestillet.” Magikere havde ingen fordel over fusere i religion, og det ville han gerne lægge vægt på.
Han håbede på at hun ville lade ham arbejde her, ellers kunne han og Enzo altid sidde og grine af det senere, hvis han skulle fortælle at han var blevet udelukket fra sit eget hjem. Det ville hans bodyguard sikkert nyde. Langt mere end hvis Leo faktisk fik jobbet og han skulle flytte med. Tanken morede faktisk Leo en hel del.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett synes det var spændende at møde nye mennesker, der brændte for at undervise unge, og det varmede hende især, at nogen ville arbejde på hendes skole. Arbejde med børn, som ikke følte sig velkommen hos hverken mugglere eller magikere, selvom de selvfølgelig var. Hun sendte ham et smil tilbage og kiggede så ned på hans papirer.
Hun kunne godt lide de ting, som han sagde. Han lød ret intelligent, og han virkede som en, der havde styr på tingene. Indtil videre i hvert fald. Veltalende var han også.
"Det er nogle gode idéer, du har, synes jeg." Sagde hun og kiggede hen på ham. Hun kunne godt lide de ting, som han sagde, og hun var sikker på, at eleverne ville lære en masse af det, men han skulle også passe ind på teamet.
"Er du god til at håndtere konflikter? For det er der en risiko for, at der kan komme, da religion kan være et følsomt emne for nogen." Hun kendte ikke selv nogen, der var troende, men hun vidste, at det kunne være følsomt, og det var vigtigt, at han kunne håndtere den slags i et klasselokale.

"Derudover vil jeg høre, hvad du kan bidrage med på skolen. Her mener jeg ikke i klasselokalet med på gangene og til kollegaerne. Vi er mange forskellige mennesker her, men det er vigtigt, at vi alle kan arbejde sammen, og at vi kan lytte til hinanden." Sagde hun venligt. Det skulle være et rart sted for alle. Eleverne skulle føle sig trygge og lærerne skulle kunne stole på hinanden.

[Leopold Windsor]

Han smilede venligt imod hende ved hendes rosende ord. ”Det er jeg glad for at du synes.” Igen formede smilet sig på læberne af ham. ”Jeg har håndteret en del konflikter gennem tiden-” her tænkte han primært på de evige konflikter med sin kære svigerinde, men der havde da også været en hel del andre at tage hånd om. ”-Og du har ret-” Fortsatte han, ”-religion kan være et følsomt emne, men jeg er optimistisk om, at kunne opnå nogle fornuftige debatter hvor alle vil føle deres stemme er blevet hørt. Det vil i hvert fald være et mål.” Afsluttede han.
Selvfølgelig kunne man altid risikerer at nogen var særligt firkantet, men Leo elskede en udfordring.
Han rettede en smule på sig på stolen imens han tænkte over hendes spørgsmål ganske kort, ”jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at bidrage til godt kollegaskab og et trygt miljø for eleverne. Sådan at de føler sig velkomne.” Han smilede igen og tilføjede så, ”udover det kan jeg være ret overbevisende og god til at forhandle -har jeg fået at vide, hvilket ville kunne komme i brug, hvis skolen kunne bruge nogle ekstra sponsorater.” Han ville ikke kunne skaffe alt, men han kunne da få fat i nogle ting, eftersom han havde gode kontakter rundt omkring, bl.a. I ministeriet for magi. Udover det havde han selvfølgelig også selv mulighed for at donerer i et vis omfang.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett var ret godt tilfreds med de svar, som Leopold kom med. Han virkede ret fornuftig, og han virkede som en, der havde styr på tingene. Ikke kun med den undervisning han kunne give, men også bare generelt. Det hjalp også, at han vidste, hvordan det var at være anderledes, for det kunne eleverne spejle sig i. Hun var ved at være ret sikker på, at hun ville ansætte ham, men hun havde lige et par stykker mere, som hun skulle snakke med.
Hun smilede varmt til hans svar. Det var godt, at han kunne håndtere konflikter, for det var også en vigtig del af jobbet. Og at han derudover var med på, at religion var et følsomt emne.

Scarlett kom til at grine, da han sagde, at han var ret god til at overbevise folk, og at han derefter gik over til sponsorater.
"Det er jeg bestemt glad for. Det kan jo være, det bliver nyttigt, så det vil jeg have i mente." Sagde hun med et smil og samlede papirerne foran sig. Hun havde sådan set hørt, hvad hun havde brug for.
"Jeg har vist ikke flere spørgsmål nu. Har du nogle til mig?" Spurgte hun. Havde han ikke, ville hun hæve mødet, og bruge noget tid til at tænke, men hvis han havde ville hun da gerne svare. Ellers havde hun jo ikke spurgt.

[Leopold Windsor]

Leo var som regel en pjatugle (//og ja, det er faktisk et ord xD), og han kunne godt lide at lave lidt fis og ballade. Dog forstod han også vigtigheden i at kende grænserne mellem hvad man burde lave sjov med, og hvad man ikke burde. Han håbede dog at han, med sin egen selvironi, også kunne vise eleverne at de ikke behøvede at være kede af dem de var. Alle havde noget at byde ind med, også selvom man måske skillede sig udenfor normen.
Han nikkede blot med et forsigtigt smil, "du skal endelig ikke tøve, heller ikke hvis jeg skulle blive fravalgt." Han sendte hende et blik der sagde at det ikke var fordi han forsøgte at købe sig vej ind. "Jeg er meget interesseret i at hjælpe din skole, uanset hvad. Der burde være flere steder som dette." Ikke nødvendigvis skoler for fusere, men steder hvor der blev taget sig af dem der ikke havde samme fordele som så mange andre.
"Nej der er ikke lige noget der popper op. Men jeg siger mange tak for din tid." Galant som han var, rakte han en hånd frem mod hende over bordet som for at tage afsked. Herefter rejste han sig, smilede en sidste gang. "Du må have en forsat god arbejdslyst, ms. Adams." og så forlod han kontoret med en god følelse i kroppen. Uanset hendes valg, var det godt at vide at hans hjem var i så gode hænder.

// out