En længe ønsket jul

[Angela Dupuis Blake]

Tråd til Thomas Blake
December - 2057
Outfit

---

Nok var det ingen stor lejlighed Angie havde, men alligevel havde hun inviteret sin bror til juleaften. Det ville være den største gave i sig selv at få lov at holde jul med ham, men henne under et fint pyntet juletræ lå der allerede to gave over ventede på Thomas. Det var måske ikke hverken de største gave eller noget virkelig voldsomt, men alligevel glædede Angie sig til at give dem til sin bror.
Generelt glædede hun sig altid til at se Thomas, stod det til hende sås de langt oftere end hvad de faktisk gjorde, men hun havde efterhånden accepteret, at Thomas havde brug for plads lige så meget, som hun havde brug for ham.  Det var måske også godt nok, taget i betragtning af nogle af de dates hun havde været på igennem efteråret. Dem kendte han da heldigvis intet til. Hun havde lidt en ide om at han ville have et dusin af argumenter, hvis han vidste hvem hun havde været på date med.

Men denne dag var det juleaften, og hele den lille lejlighed duftede skønt af and og kartofler, hun gik bare og ventede på at Thomas ville dukke op. Hun glædede sig helt vildt, men var også lidt nervøs. Det var første gang hun på den måde havde inviteret ham på mad og faktisk ind i sit hjem. Jo han havde da været i entreen før, men det var ligesom ikke rigtig det samme. Nu skulle de jo trods alt bruge en hel aften sammen. Hun håbede bare at det ville gå godt og alt ville blive hyggeligt og fredeligt. Tanken strejfede hende, som hun huskede på nogle af de ikke så lyse sider ved sin bror. Han kunne godt somme tider få et lidt vildt blik i ansigtet, som gav hende en følelse af at han kunne smadre et eller andet, men hun håbede virkelig på det ikke ville ske i dag. Særligt ikke med den gave hun havde fundet til ham.

[Thomas Blake]

Thomas' outfit Gaven til Angie

Thomas glædede sig sådan til at se Angie igen. Han ville ikke begynde at tænke på fortiden denne aften. Denne aften skulle bare handle om dem, og hvordan de havde det nu. Andre gange havde han været ved at smadre ting, og han hadede sig selv, for at gøre Angie forskrækket eller ked af det. Han havde sine dæmoner at kæmpe med, men det skulle ikke gå ud over hende. Hun var det vigtigste i hans liv, og han ville altid være der for hende. Nu havde hun inviteret ham til jul, g det var den første jul, nogensinde, han faktisk glædede sig til. Julen hos plejefamilien havde da været hyggelig, men han havde ikke været en nem teenager, så det havde ikke rigtigt været godt for ham. Og siden han var flyttet fra dem, havde han bare siddet hjemme hos sig selv. Julen sagde ham ikke noget som helst, men det ændrede sig nu lidt, når det kom til Angie. Han ville gerne hygge med hende, og han glædede sig til at smage hendes mad, og se hendes lejlighed.

Thomas bankede på hendes dør i ført en grim julesweater. Okay den var faktisk ikke så grim igen. Olivia havde givet ham den, da hun synes, at han skulle gå all in på julen, når han nu skulle holde den med sin søster. Og hun synes det var for stift at komme i de jakkesæt, som han ellers gik rundt i. Selvom det var flot, så skulle han have noget andet på. Åbenbart. I det mindste var den ikke så grim, som så mange andre var. Olivia havde også været så sød at finde en til Angie, som Thomas havde lovet at lægge under træet. Olivia havde dog pakket den ind. Det var underligt for ham at have en sweater på, men nu var det jul, og det var ved juletid miraklerne skete.

[Angela Dupuis Blake]

I det hun hørte nogen banke på døren, skyndte Angela at binde sig fri af forklædet, lægge det på bordet og så komme hen og åbne op for ham. Hun glædede sig så meget, men i det hun åbnede døren, forvandledes smilet til en tydelig undren. "Thomas? Er.. er det virkelig dig?" Hun så ned af sig selv og følte sig pludselig meget meget fin på den. Hun havde taget netop det tøj på, fordi hun vidste at Thomas ville komme i jakkesæt, men her stod han så i julesweater. Det lignede slet ikke ham. 
Efter at chokket var faldet ned igen, åbnede hun døren helt og inviterede ham indenfor, for så at lukke døren efter ham. "Velkommen til. Her er altså ikke så stort, men jeg fik da plads til et juletræ. Jeg ved dog ikke helt om vi kan danse omkring det. Og øhm anden er klar om ca et kvarter, så tænker jeg vi kan spise der. Hvis du har nogle ting, kan du bare stille dem i stuen. Vil du have noget at drikke?" Det var tydeligt at mærke på Angela, at hun gerne ville gøre tingene godt og sørge for at de fik en god aften. Det var lige før faktisk, at hun slet ikke kunne finde ordentlig ro i sig selv. Hurtigt gik hun over og så til anden, mens Thomas kunne stille evtuelle ting, kom så tilbage til ham kort efter. "Du kan bare kigge dig omkring, ikke at der er så meget. Jeg roder lidt på værelset, men ellers så er det fint."

I stuen ville han finde en del Kultegninger, alle af mennesker og alle med tydeligt fokus på ansigtet og følelserne, ligesom der også var en del papirklip, som ikke bare var julepynt, og så lå der en Violin i hjørnet af stuen. Der var en hel del bøger i en bogreol, med nogle få pyntegenstande på også og en sofa samt en lænestol i mørkrød velour. Der var nogle enkelte billeder i ramme af Thomas, der tydeligt var udklip fra aviser. 

[Thomas Blake]

Thomas smilede, da han så sin søster åbne døren til den lejlighed, som han kun havde været i én gang. Dengang var der en starut, som hun åbenbart skulle på date med. Pff. As if. Han var ikke andet end en dreng i mandetøj. Det virkede ikke til, at Angie stadig så ham, så Thomas slap da for at se ham igen.
Han forstod godt, at hun undrede sig over hans påklædning. Det var ikke ligefrem fordi, han selv var super godt tilfreds med looket, men nu kunne han ikke rigtigt tage det tilbage, selvom han gerne ville.
"I egen høje person." Sagde han og slog ud med armene. Han kiggede på Angie. Hun var flot klædt på. Han følte sig lidt underdressed, men på den anden side, så var det nyt for ham, så måske han faktisk ikke var underdressed? Han gik hen til Angie, og kyssede hende på året.
"Du ser smuk ud, Angie." Sagde han og sendte hende et smil. "Vi har ikke brug for mere plads." Sagde han og gav hendes hånd et klem. For ham var det ligemeget. De var jo kun de to. Thomas vendte sig og kiggede mod hende, da han var kommet ind. Han kunne godt mærke, at hun var lidt nervøs. Han trak hende ind til sig.
"Angie. Rolig. Det er kun mig. Vi skal nok få en dejlig aften, okay?" Han gav hende et kram og smilede så varmt til hende. Han var normalt lidt mere on edge, men han havde efterhånden vænnet sig til, at hun var kommet tilbage, og han var blevet bedre til ikke at se fortiden, når han så hende.

Thomas gik hen til træet og lagde Olivia gave til Angie under, og så fandt han sin egen gave til hende frem og lagde den derned også. Så rejste han sig op og kiggede lidt rundt. Duften af mad hang i luften, og han mærkede sulten presse sig på. Han kiggede på hendes tegninger, og han var meget imponeret. Derefter gik han hen til bogreolen og kiggede på bøgerne.
"Du siger til hvis.." Han stoppede sin sætning, da han så billedet af sig selv. Det lignede et, der havde været i avisen.
"Angie? Hvor har du det der fra?" Spurgte han med smalle læber. Han var nu ikke vred, men overrasket over at se det billede. Det var heller ikke ligefrem gode minder, der kom frem ved at se det.

[Angela Dupuis Blake]

Angie kom til at grine lidt ved synet, men fik det hurtigt stoppet. Det betød så meget for hende, at Thomas ikke bare havde taget sit sædvanlige tøj på, men faktisk en Julesweater. "Jeg har ikke engang et trøje så jeg kan matche dig. Det kunne ellers have set godt ud." Grinede hun lidt uden direkte at drille ham. Hun ville jo ikke være ond omkring ham bare fordi hans tøjvalg var anderledes end det plejede. 
Hun tog glædeligt imod det kram han gav hende og nød det virkelig. Han var blevet bedre til det kunne hun mærke. Det gjorde hende glad. Hans kram var ikke længere så stive, som de havde været i starten, men det havde også været ekstremt. Sådan huskede hun det hvert fald. Hun stod i køkkenet, da hun pludselig hørte ham stille et spørgsmål, men som hurtigt blev afbrudt af et helt andet et, og hun kom derfor ind i stuen for at se, hvad der var lods. Hun så fra ham til billedet og vidste udmærket hvad han mente. "Jeg klippede det ud af avisen nede på cafeen. Jeg ville så gerne have et billede af dig, Det er det eneste jeg har kunnet finde." Så man rundt ville man hurtigt se, at det generelt var det eneste billede overhovedet af nogen personer hun havde stående fremme. Der var intet tegn på familien i Frankrig og selvfølgelig heller intet af deres forældre. "Jeg ved godt det ikke er det bedste billede, men det er godt nok for mig." forklarede hun så, lidt nervøs for om han ville bede hende om at fjerne det, fordi det fortalte en dyster historie, men det kunne hun bare ikke få sig selv til. I stedet prøvede hun derfor at skjule det lidt ved at skifte samtale emne. "Vil du have vin? Eller hvad drikker du?"

[Thomas Blake]

Thomas kunne ikke helt lade være med at smile, da hun kommenterede, at hun ikke selv havde en julesweater, så de kunne matche. Han overvejede, om han skulle give hende gaven fra Olivia nu, så han ikke skulle føle sig kikset alene, men han vidste det ikke endnu. Han kunne selvfølgelig vente lidt endnu. Thomas kunne godt fornemme, at hun morede sig lidt på hans bekostning, men det tog han ikke så tungt. Han vidste, at det ikke var ondt ment, og han følte sig også selv lidt kikset, så det var vel okay, at hun også synes det.
Thomas havde fået det bedre med at kramme hende, og han følte sig også bedre tilpas i hendes selskab, men han var ikke sikker på, at han nogensinde ville føle sig 100 % tilpas. At finde hende, havde været hans største ønske, men det bragte bare så mange ting med sig, og hans hverdag var faktisk blevet sværere, end han havde regnet med til at starte med. Men han var glad for, at hun var der, og de skulle nok få sig en god jul sammen. Bare de to.

Han studerede billedet, og hans vejrtrækning blev dybere. Han prøvede at kontrollere sig selv, for det var bestemt ikke et billede, han havde lyst til at kigge på. Altså det var et helt normalt billede, men det sagde bare så meget. Det var dog ikke noget, han ville være sur over, for det var en sød tanke hun havde. Han blev lettet, da hun skiftede emne.
“Vin lyder dejligt.” Sagde han og smilede, en anelse mere stramt end før, og gav hendes skulder et klem, imens han gik væk fra billedet. Det var her, han besluttede sig for, at hun skulle have gaven fra Olivia. Det kunne få ham til at tænke på noget andet.
“Jeg har faktisk noget til dig fra min kollega, Olivia. Jeg synes, du skal have den nu.” Sagde han og samlede pakken op fra under træet, hvorefter han gav den til Angie.

[Angela Dupuis Blake]

Det var en rar følelse at Thomas var der til jul, men samtidig var det også lidt angstprovokerende fordi hun slet ikke vidste hvad han havde af traditioner om denne dag. Hun håbede dog på alt nok skulle gå fint og om ikke andet, at maden blev god.
Han lød til gerne at ville have vin, så hun gik hen for at finde en, der ville passe godt til, fransk selvfølgelig. Men pludselig fik det hende til at stoppe op og tøve lidt. Hun havde lært at drikke vin hos den familie hun var vokset op hos. Det var dem, der havde introduceret hende for franske vine og havde aldrig snakket om andre. "Thomas..." hun tøvede lidt, før hun fortsatte. "Er det okay, at det bliver en fransk vin?" 
Det gik op for hende, at han var endt et stykke bag ved hende, og hun vendte sig derfor rundt og kiggede på ham. Han stod med en gave i hånden, så hun nu så fra gaven og til ham. "Har din kollega købt en gave til mig? Hun kender mig vel ikke engang." Hun tøvede og prøvede så helt forsigtigt at stille det spørgsmål der nu sværmede i hende. "Er hun din.. Kæreste eller noget?"  egentlig var hun sikker ret sikker på Thomas ingen kæreste havde, men hvad kunne ellers være grunden? 
Angie tog imod den bløde pakke og begyndte roligt at pakke op. Glæden i hendes øjne var ikke til at tage fejl af, så snart hun så sweateren og hun kunne da heller ikke lade være med at le. "Hvor er den fin! Merci.. Jeg mener.. Tak. Eller vil du sige tak til din kollega fra mig?" Spurgte hun mens hun holdt blusen op. Den så en smule stor ud, men det gjorde hende intet. Ligeglad med sit ellers pæne tøj, trak hun trøjen over hovedet og rettede på den så den sad pænt. Den var en smule lang på ærmerne. "Hvad synes du?" hun vendte sig med fronten mod ham og drejede så langsomt en tur om sig selv, så han rigtig kunne se.